Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.) § 3

Til nr. 1

Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingsterminen den

1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. oktober« i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.

Til nr. 2

Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingsterminen den

1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar« i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 6, hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med indkomståret 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med indkomståret 2021 for andre ejendomme.

Til nr. 3 og 4

Efter ejendomsværdisskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, kan ejere af ejendomme med 3-6 beboelseslejligheder, hvoraf ejeren eller ejerne bebor en eller flere, på forskellige nærmere angivne betingelser ejendomsværdibeskattes, som om der havde været tale om selvstændige ejerlejligheder.

En af betingelserne er, at vurderingsmyndigheden har foretaget den nødvendige ansættelse af en ejendomsværdi. En bestemmelse herom findes i ejendomsvurderingslovens § 27.

Det foreslås med ændringerne af § 4, stk. 1, nr. 6-8, at også vurderinger foretaget på anmodning fra ejer efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, kan danne grundlag for beskatning efter ejendomsværdiskatteloven.

De foreslåede ændringer skal sikre, at der også i den fortsatte periode med videreførte vurderinger kan foretages sådanne ansættelser efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33 a, hvormed ejere, der bebor ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, har mulighed for at blive beskattet efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven i stedet for efter reglerne om beskatning af lejeværdien af bolig af i egen ejendom, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Til nr. 5

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, anvendes som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, den laveste af følgende værdier:

1. 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

Det foreslås med ændringerne af § 4 a, stk. 1, nr. 1, og § 4 a, stk. 2, at henvisningen til »pr. 1. september« udgår. Dermed vil henvisningen til vurderingsterminen udgå i de nævnte bestemmelser.

Vurderingsterminen er defineret i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1. Det styrende for ejendomsværdiskatten er imidlertid ikke vurderingsterminen, men alene hvilket indkomstår ejendomsvurderingen er foretaget i. F.eks. er det underordnet, om ejendomsvurderingen har termin 1. januar eller 1. september, da ejendomsvurderingen i begge tilfælde er foretaget i det pågældende indkomstår.

Efter den foreslåede ændring vil henvisningen til vurderingsterminen derfor udgå. Hermed opstår der desuden ikke konflikt mellem ejendomsvurderingsloven og ejendomsværdiskatteloven i forbindelse med, at vurderingsterminen efter lovforslagets § 1, nr. 1, ændres fra 1. september til 1. januar.

Til nr. 6

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 52, at er der meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet dokumenteres.

Af den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, 2. pkt., følger det, at Skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4, træffer bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., gælder det, at hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 6, 1. pkt., gælder det, at hvis en nybygget ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 11, efter danske forhold ikke ville kunne vurderes som færdigbygget pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.

Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter formuleringen »ejendomsvurderingslovens § 52«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at almindelige vurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages efter de foreslåede overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede §§ 87 og 88 skal vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode derfor ikke skulle foretages efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede ændring af henvisningen i § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., så der fremover også henvises til den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, jf. overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden fra 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., skal foretages efter de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.

Til nr. 7

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel for om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der i det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 2 , ophæves, hvorved det nuværende stk. 3 vil blive stk. 2.

Med den gældende særregel kan der være en periode på op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele 2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.

Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansættelser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar 2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. først omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

Til nr. 8

Ejendomsvurderingslovens § 38 vedrører tilbageregning af vurderinger i visse tilfælde til 2001-niveau og 2002-niveau. Den tidligere gældende vurderingslov indeholder tilsvarende bestemmelser i § 33, stk. 12-15.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., gælder det, at for ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38, anvendes disse ansættelser fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 3, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter formuleringen »ejendomsvurderingslovens § 38«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre, at almindelige vurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal foretages efter overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 skal vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode derfor ikke skulle foretages efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede ændring af henvisningerne i § 4 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., så der fremover også henvises til den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, jf. overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal foretages efter de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.

Til nr. 9

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, skal der for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1, pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter den tidligere gældende vurderingsloves § 33, stk. 12-15, først anvendes disse nye ansættelser til beregningen af ejendomsværdiskatten i indkomståret efter det indkomstår, hvor der i ejendomsvurderingen er foretaget sådanne ansættelser.

For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel for om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der i det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 3 , ophæves, hvorved det nuværende stk. 4 vil blive stk. 2.

Med den gældende særregel kan der være en periode på op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele 2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.

Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansættelser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar 2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. først omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

Til nr. 10

Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, § 4 b, stk. 6, 1. pkt., § 9, stk. 4 og stk. 6, indeholder alle en eller flere henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88« i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9, stk. 4 og 6 .

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejendomsvurderingerne i årene 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, vil vurderingerne i årene 2018-2020 skulle foretages pr. 1. oktober.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar med en henvisning til de foreslåede bestemmelser i §§ 87 og 88, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil således som hovedregel være tale om en henvisning til den 1. januar, men der vil samtidig henvises til overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 11

Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, indeholder en henvisning til stk. 1-4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, ændres, så der henvises til de rigtige stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 12

Efter ejendomsværdiskattelovens § 3 opgøres ejendomsværdiskatten for en fast ejendom som beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og 12.

Det følger af § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1. 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Efter lovforslagets § 11, nr. 1, vil forsigtighedsprincippet først få virkning fra det tidspunkt, hvor beregningsgrundlaget for henholdsvis ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgiften udgøres af henholdsvis ejendoms-, grund- og forskelsværdien ansat efter det nye vurderingssystem. Det vil betyde, at værdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, indtil da vil være 100 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil medføre, at for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, foretages der en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter § 3, når ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden oplysningsfristen for indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at videreføre vurderingerne med yderligere to år med den konsekvens, at der foretages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020 og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen af 2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021 efter oplysningsfristen for 2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil der i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 mangle et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dette vil ligeledes være tilfældet med alle nye vurderinger fremover.

Det foreslås derfor, at der for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret på baggrund af vurderingen fra indkomståret før indkomståret i tilfælde, hvor vurderingen for indkomståret ikke foreligger inden oplysningsfristen for indkomståret og derfor ikke er meddelt ejeren inden dette tidspunkt, jf. 1. pkt.

Opgørelsen af ejendomsværdiskatten vil i sådanne tilfælde dermed skulle basere sig på vurderingen fra indkomståret før indkomståret, men vil ellers skulle foretages som en almindelig opgørelse af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 3.

Det foreslås desuden, at ejendomsværdiskatten for indkomståret opgøres endeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når vurderingen for indkomståret foreligger, jf. 2. pkt. Det vil kræve, at årsopgørelsen for indkomståret genåbnes.

Ændringen vil bidrage til at sikre, at vurderinger, der meddeles ejendomsejere efter oplysningsfristen for indkomståret, stadig vil være bestemmende for ejendomsværdiskatten for indkomståret. I perioden mellem oplysningsfristen for indkomståret og meddelelsen af vurderingen for indkomståret vil ejendomsværdiskatten efter forslaget være opgjort på grundlag af vurderingen for indkomståret før indkomståret, men når vurderingen for indkomståret foreligger, vil ejendomsværdiskatten for indkomståret skulle korrigeres, således at ejendomsejer stilles, som om vurderingen for indkomståret var meddelt på et tidspunkt, hvor den kunne have dannet grundlag for årsopgørelsen for indkomståret på normal vis.

Til nr. 13

Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3, indeholder en henvisning til stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3, ændres, så der henvises til det rigtige stykke. Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 14

Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., indeholder henvisninger til stk. 5 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres, så der henvises til de rigtige stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 15

Det foreslås at indsætte en ny § 16 i ejendomsværdiskatteloven efter § 15, hvor det foreslås, at ejere af ejendomme, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., og hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019.

Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulighed skal gælde i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år, eller omvendt.

Anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019 skal efter forslaget indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.

Efter ejendomsvurderingsloven skal de første nye vurderinger af ejerboliger foretages pr. 1. september 2018. I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det imidlertid, at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der gælder særlige regler for vurderingerne i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i 2018 og 2019 for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger. Vurderingsterminen i 2018 for ejerboliger, som disse er defineret i ejendomsvurderingsloven, vil dermed i overgangsperioden mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem være den 1. oktober i stedet for den 1. september.

Ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, vil ikke have haft mulighed for at indrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. oktober i 2018. Ejere af ejerboliger, hvorpå der er foretaget eksempelvis om-, til- eller nybygning m.v., som er vurderet som færdigbygget i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, vil således kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, idet denne ikke var vurderet som færdigbygget pr. 1. september 2018, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2.

Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen for ejerboliger i 2018 ændres til 1. oktober, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderingen for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive beskattet af ændringen tidligere, end ejeren havde indrettet sig efter.

På den baggrund foreslås det at indsætte en overgangsregel i ejendomsværdiskatteloven, hvorefter ejere af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019, så de omfattede ejendomsejere stilles, som om vurderingsterminen var den 1. september, jf. 1. pkt.

Tilsvarende foreslås det i 2. pkt. , at det foreslåede 1. pkt. også skal gælde i tilfælde, hvor en omfattet ejendom i perioden fra og med den 1. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 overgår fra at være en ejendom, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år i den tidligere gældende, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre ejendomme eller omvendt.

Dette skyldes, at ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at være en ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, ikke vil have haft mulighed for at indrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. oktober i 2018.

Ejer af en ejerbolig, der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 ændres, så den overgår til at være en erhvervsejendom m.v., vil således kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i 2020, idet ejendommen ved vurderingsterminen efter gældende ret (1. september 2018) var en ejerbolig.

Med ændringen vil også ejere af ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at være en ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, stilles, som om vurderingsterminen var den 1. september.

Det bemærkes, at der ikke vil gælde samme problemstilling for så vidt angår grundskylden. Dette skyldes, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger efter gældende ret har virkning fra og med 1. januar 2019. Det vil betyde, at grundskylden i 2019 beregnes af den laveste af grundværdien for 2018 og den afgiftspligtige grundværdi for 2018 tillagt reguleringsprocenten for 2019. Ændringer i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 indgår således efter gældende ret første gang i beregningsgrundlaget for grundskylden i 2020.

Den foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget, jf. lovforslagets § 12, vil imidlertid have som konsekvens, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger vil have virkning fra og med 1. januar 2021, således at grundskylden i 2019 beregnes af den laveste af grundværdien for 2017 og den afgiftspligtige grundværdi for 2018, tillagt reguleringsprocenten for 2019.

Dette medfører, at ændringer foretaget i perioden fra og med den 2. september 2018 og til og med 1. oktober 2018 stadig først vil blive omfattet af grundskylden i 2020. Ændringen af vurderingsterminen fra 1. september til 1. oktober vil dermed i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget ikke ændre på, hvornår ændringer, foretaget fra og med den 2. september 2018 og til og med 1. oktober 2018, indgår i beregningsgrundlaget for grundskylden.

Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019, indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019, jf. 3. pkt.

Det foreslås videre i stk. 2, at for ejere af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, hvor der er klaget over, foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018, skal anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019 senest være modtaget af Skatteforvaltningen 3 måneder efter, den pågældende sag er endelig afsluttet, dvs. på det tidspunkt, hvor klagemulighederne er udtømt eller hvor klage- eller ankefristen er overskredet, jf. 1. pkt.

Forslaget skyldes, at ejendomsejer i forlængelse af klage-, genoptagelses- og revisionssager, hvorved grundlaget for ejendomsværdiskatten kan have ændret sig, kan have en fornyet interesse i at tage stilling til, om vedkommende ønsker at blive beskattet af den ændring, der er foretaget i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, i indkomståret 2019, eller først i indkomståret 2020.

Det foreslås videre i 2. pkt. , at fristen efter 1. pkt. ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt, end det tidspunkt hvor oplysningsfristen for indkomståret 2019 udløber.

At fristen ved klage,- genoptagelses- og revisionssager ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor oplysningsfristen for indkomståret i 2019 udløber, skal ses i sammenhæng med, at der kan opstå tilfælde, hvor en klage-, genoptagelses- eller revisionssag kan være afsluttet 3 måneder før oplysningsfristen udløber. Såfremt fristen for anmodning i disse tilfælde udløb 3 måneder efter klage-, genoptagelses- eller revisionssagen, ville ejeren have en kortere frist end ejere, som ikke havde en klage-, genoptagelses- eller revisionssag, hvilket ikke ville være hensigtsmæssig.