Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det foreslås, at »september« ændres til »januar« i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven. Derved ændres vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar.

Efter den foreslåede ændring vil der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skulle foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven. Ændringen vil sammenholdt med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, medføre, at det nye ejendomsvurderingssystem første gang skal anvendes ved de nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar 2020 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr.

1. januar 2021.

Vurderingerne vil efter ændringen blive udsendt segmentvis fra 1. januar i vurderingsåret i takt med, at vurderingerne af de enkelte ejendomssegmenter færdiggøres. Segmenter af ejendomme vil eksempelvis kunne være sommerhuse, enfamiliehuse og ejerlejligheder.

Vurderingerne vil efter forslaget, ligesom det er tilfældet efter gældende ret, skulle offentliggøres i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 51, dvs. at Skatteforvaltningen vil skulle offentliggøre resultatet af den pågældende vurdering senest 2 måneder efter, at en vurdering er meddelt ejendomsejeren.

Den segmentvise udsendelse vil bidrage til at sikre en bedre betjening af de enkelte boligejere, idet Skatteforvaltningen ikke skal håndtere vurderinger af 1,7 mio. ejerboliger på samme tid, ligesom henvendelser fra boligejerne vil indkomme løbende.

Til nr. 2

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foretages der almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år, jf. dog lovens § 9. Vurderingerne foretages pr. 1. september i vurderingsåret, jf. 2. pkt.

Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 1, 2. pkt., at der indsættes en henvisning til de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvisning til de foreslåede særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter de foreslåede særlige regler vil vurderingerne skulle videreføres, således at første gang, der vil skulle foretages vurderinger af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5, vil være pr. 1. januar 2020, hvor der vil skulle foretages almindelige vurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2021 vil skulle foretages de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v.

Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til de foreslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, at udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foretages almindelige vurderinger efter § 5, stk. 1, hvert andet år pr. 1. september i vurderingsåret, fraviges i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 3

Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages der omvurdering pr. 1. september i året efter en almindelig vurdering af en række ejendomme, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med ændringen til § 6, stk. 1, at der indsættes en henvisning til de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvisning til de foreslåede særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020 i lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de videreførte vurderinger skulle videreføres, således at første gang, der vil skulle foretages omvurderinger af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 6, vil være pr. 1. januar 2021, hvor der vil skulle foretages omvurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2022 vil skulle foretages de første nye omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.

Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de foreslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, at udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foretages omvurderinger efter § 6, stk. 1, pr. 1. september i året efter en almindelig vurdering, fraviges i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 4

En række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven henviser til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelserne har til formål at fastsætte, hvad der i en række tilfælde skal ske i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. At der henvises til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at det var forudsat, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem skulle ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.

Det foreslås, at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden« ændres til »efter §§ 87 eller 88« i en række af ejendomsvurderingslovens bestemmelser, så der fremover henvises til de foreslåede særlige bestemmelser, hvorefter vurderingerne skal foretages i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Det vil betyde, at der også efter ejendomsvurderingsloven vil skulle foretages vurderinger efter det gamle vurderingssystem i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Som konsekvens heraf vil henvisningerne til vurderinger, der foretages inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være korrekte, idet de ikke længere vil henvise til de første vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 21, stk. 2, § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 4, i ejendomsvurderingsloven ændres, således at der henvises til den vurdering, der efter lovforslaget vil blive den sidste inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne vurdering eller omvurdering efter de foreslåede §§ 87 eller § 88.

Tilsvarende foreslås det at ændre henvisningerne i ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 2, 2. pkt., således at der henvises til den ansættelse, der efter lovforslaget vil blive den sidste inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne ansættelse efter de foreslåede §§ 87 eller 88.

Endelig indebærer den foreslåede ændring, at § 83, stk. 1, ændres, således at der henvises til de ejendomme, som lige inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. efter de foreslåede §§ 87 eller 88 vurderes som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.

Til nr. 5 og 6

Efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., skal tilbageregningen af vurderingerne efter ejendomsvurderingslovens §§ 38-43 foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 45-47. Prisindekset udarbejdes hvert år fra og med 2001 pr. 1. september, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar, jf. 3. pkt.

Det foreslås med ændringerne af § 44, stk. 1, at prisindeks skal udarbejdes pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og med 2020. Det foreslås desuden, at prisindeks skal udarbejdes hvert år fra og med 2020 pr. 1. januar.

Den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 5, vil indebære, at prisindeks skal udarbejdes den 1. oktober i stedet for 1. september. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Dermed vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres med yderligere to år. Efter de foreslåede §§ 87 og 88 vil vurderingsterminen være den 1. oktober, indtil der pr. 1. januar 2020 foretages almindelige vurderinger af ejerboliger efter det nye ejendomsvurderingssystem, og indtil der pr. 1. januar 2021 foretages almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære, at prisindeks skal udarbejdes pr. 1. januar fra og med 2020. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af vurderingsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det således at ændre vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar. Endvidere skal lovforslagets § 1, nr. 6, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, der på grund af den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to yderligere år vil betyde, at vurderingsterminen først i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v. vil være 1. januar.

De foreslåede ændringer i § 1, nr. 5 og 6, vil betyde, at der vil skulle udarbejdes to prisindeks i 2020, henholdsvis et prisindeks pr. 1. januar 2020 og et prisindeks pr. 1. oktober 2020. Prisindekset pr. 1. januar 2020 skal bruges, når de første almindelige vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem foretages af ejerboliger, mens prisindekset pr. 1. oktober 2020, skal bruges, når der foretages omvurderinger af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2020 efter det gamle vurderingssystem.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, vil alene ændre tidspunktet for, hvornår prisindekset skal udarbejdes, dvs. hvilken periode prisindekset skal dække over, hvorimod metoden, der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af indekset, ikke foreslås ændret.

Til nr. 7 og 8

Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1,

1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 85 indeholder alle henvisninger til vurderinger af ejerboliger i 2018. Henvisningerne har til formål at udpege den første vurdering af ejerboliger efter det nye ejendomsvurderingssystem, som efter den gældende ejendomsvurderingslov ville skulle foretages pr. 1. september 2018.

Tilsvarende indeholder ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 henvisninger til vurderinger af erhvervsejendomme m.v. i 2019. Henvisningerne har til formål at udpege den første vurdering af erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem, som efter ejendomsvurderingsloven ville skulle foretages pr. 1. september 2019.

Efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, vil de første nye vurderinger af ejerboliger imidlertid skulle foretages pr. 1. januar 2020. Tilsvarende vil de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, skulle foretages pr. 1. januar 2021.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 7, at de relevante henvisninger ændres, så der henvises til de første nye vurderinger af ejerboliger foretaget efter det nye vurderingssystem i 2020 i stedet for 2018.

Tilsvarende foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 8, at de relevante henvisninger ændres, så der henvises til de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretaget efter det nye vurderingssystem i 2021 i stedet for 2019.

Til nr. 9

Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal der tilbydes kompensation efter tilbagebetalingsordningen til ejendomsejere, der har betalt ejendomsværdiskat eller grundskyld af et for højt beskatningsgrundlag. Tilbagebetalingsordningen gælder fra og med skatter beregnet på grundlag af 2011-vurderingen for ejerboliger henholdsvis 2012-vurderingen for erhvervsejendomme m.v., og indtil der foretages nye vurderinger. Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, gælder tilbagebetalingsordningen ikke, i det omfang ejendommen ved en eller flere vurderinger for 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.

Efter den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, nr. 8, ændres 2011-2017 til 2011-2020.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2019. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Vurderingerne i 2018-2020 vil skulle foretages efter det gamle vurderingssystem og vil dermed skulle være omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Det foreslås på denne baggrund, at ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, ændres, således at tilbagebetalingsordningen ikke vil gælde for ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.

Til nr. 10

Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., henviser til omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdi ændres ved en omvurdering inden overgangen til det nye vurderingssystem.

At der i de nævnte bestemmelser henvises til omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås ved ændringerne af § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden« ændres til »foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem efter den tidligere gældende vurderingslov, og omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelserne, idet de ikke vil henvise til alle vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelserne fremover vil være afgørende, om ejendomsværdien eller grundværdien er ændret ved en omvurdering foretaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88. Dermed sikres det, at bestemmelserne fortsat fastsætter, hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdi ændres ved en omvurdering inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Til nr. 11

I ejendomsvurderingslovens § 69 henvises der til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven.

Bestemmelsen har til formål at bestemme, hvad der i en række nærmere specificerede tilfælde skal ske, hvis nogle nærmere specificerede omstændigheder er til stede ved den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem. At der henvises til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås med ændringen af § 69 at formuleringen »ved første vurdering efter denne lov af en ejendom« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil skulle foretages efter det gamle vurderingssystem.

Samtidig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 69, så det for bestemmelsen fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der vil være afgørende, og det dermed fortsat vil være den første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem, der vil være afgørende.

Til nr. 12

I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, henvises der til almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden samt til den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis ejendomme ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem uafbrudt har været vurderet samlet, og disse ejendomme også ved første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 70, stk. 1 , at formuleringen »denne lovs ikrafttræden« ændres til »den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88 i ejendomsvurderingsloven«, og at formuleringen »første vurdering efter denne lov« ændres til »den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye vurderingssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Det vil samtidig betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om der er tale om ejendomme, som ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, uafbrudt har været vurderet samlet, og om disse ejendomme også ved første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.

Til nr. 13

I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, henvises der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven af ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis der ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1, er sket ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurdering foretaget inden første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med den foreslåede ændring af § 70, stk. 2, at formuleringen »ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om der i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021 er sket ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87 eller 88.

Til nr. 14

I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, henvises der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelserne har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme ophører eller etableres ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, eller hvis der sker visse nærmere specificerede ændringer i forhold til sidste vurdering foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, at formuleringen »ved første vurdering efter denne lov« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, så det for bestemmelserne fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.

Til nr. 15

I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, henvises der til den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme etableres ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, at formuleringen »ved første vurdering foretaget efter denne lov« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, så det for bestemmelsen fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.

Til nr. 16

I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., henvises der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme ophører ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med ændringen af § 71, stk. 2, 1. pkt., at formuleringen »Ophører ved første vurdering foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme« ændres til »Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller ved den almindelige vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurdering af ejendomme ophører ved den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr.

1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller ved den almindelige vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021.

Til nr. 17

I ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, henvises der til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme er etableret eller ophørt, inden der foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med ændringerne i § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, at indsætte formuleringen »eller i forbindelse med vurdering efter §§ 87 og 88« efter »inden denne lovs ikrafttræden«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3, så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurdering er ophørt eller etableret inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden eller i forbindelse med en vurdering foretaget efter de foreslåede §§ 87 og 88. Dermed sikres det, at det fortsat vil være afgørende, om en samlet vurdering er ophørt eller etableret inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Til nr. 18

Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem mellem den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra november 2016 blev det aftalt, at der indføres en tilbagebetalingsordning, der »skal sikre, at de nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt ejendomsskatter af et for højt grundlag, får differencen tilbage med procenttillæg«. Det fremgår endvidere af forliget, at »tilbagebetaling sker med procenttillæg som ved udbetaling af overskydende skat«. Hovedreglen ved behandling af overskydende skat er, at der i året efter indkomståret, som skatten vedrører, ydes et procenttillæg for tiden på 0,4 pct., jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.

Tilbagebetalingsordningen er udmøntet i ejendomsvurderingsloven, hvor det i § 76, stk. 1, er fastsat, at der ved tilbagebetaling ydes det samme procenttillæg, som gives ved tilbagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2. Procenttillægget gives med den sats, der var gældende i det indkomstår, hvor vurderingen blev foretaget. Der sker ingen forrentning.

Tilbagebetalingsordningen fungerer på den måde, at den første vurdering foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem sammenlignes med hver af de vurderinger og omvurderinger, der har været gældende siden 2011/2012, og som har dannet grundlag for beskatning. Viser sammenligningen, at der i et eller flere år er fastsat en lavere ejendomsværdi og/eller grundværdi end de vurderinger og omvurderinger, der har været gældende siden 2011/2012, foretages en genberegning af ejendomsværdiskatten og grundskylden for de berørte år. Viser genberegningen, at der er betalt for meget i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for de pågældende år, beregnes der en kompensation for de pågældende år.

Tilbagebetalingsordningen gælder for ejerboliger (ejendomsværdiskat og grundskyld) og for erhvervsejendomme m.v. (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen gælder dog ikke for landbrugsejendomme og skovejendomme, da der er fastsat en særlig fremskrivningsordning for produktionsjord tilhørende sådanne ejendomme.

Sammenligning foretages for ejerboligers vedkommende for såvel ejendomsværdi som grundværdi for hver enkelt vurdering, hvor sammenligningen skal foretages. For andre ejendomme foretages sammenligningen alene for grundværdien, jf. ejendomsvurderingslovens § 66, stk. 1.

Efter ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 1, skal der ske en genberegning af henholdsvis ejendomsværdiskat og kommunal grundskyld, hvis sammenligningen viser, at den ejendomsværdi og/eller grundværdi, som er ansat ved den almindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i lige år, i 2018 efter reduktion med 20 pct. og tilbageregning er lavere end de tilsvarende værdier, der er ansat ved en eller flere af de vurderinger, der skal sammenlignes med, og som har dannet grundlag for beskatning i perioden 2011-2017. Den ejendomsværdi eller grundværdi, som er ansat ved den almindelige vurdering af ejerboliger i 2018 eller i 2019 reduceres således med 20 pct., jf. forsigtighedsprincippet ved fastsættelse af beskatningsgrundlaget. Tilbageregningen sker på skematisk vis efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47.

Det samme gælder for grundværdien ansat ved den almindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i ulige år, i 2019. Her er der behov for at genberegne den kommunale grundskyld.

Genberegningen skal for ejendomsværdiskattens vedkommende foretages for hvert af de år, hvor ejendomsværdiskatten er beregnet på et grundlag, der er højere end det, der er ansat ved den almindelige vurdering i 2018 tilbageregnet til det eller de relevante år. Tilsvarende skal genberegningen af kommunal grundskyld for ejerboliger foretages for hvert af de år, hvor grundskylden er beregnet på et grundlag, der er højere end den grundværdi, der er ansat ved vurderingen i 2018 tilbageregnet til det eller de relevante år. For andre ejendomme gælder det den grundværdi, der er ansat ved vurderingen i 2019 tilbageregnet til det eller de relevante år.

Det foreslås med ændringen af § 76, stk. 1, at tilbagebetalinger af kompensation vedrørende for meget betalte ejendomsskatter, dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld, forrentes fra og med året efter det år, som kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Det foreslås, at tilbagebetalinger af for meget betalte skatter skal forrentes med en skematisk sats på 6,2 pct. årligt omtrent svarende til renteniveauet for tilbagebetaling af overskydende skat for personer.

Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 1, der udmønter en del af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, skal der ved tilbagebetaling alene ydes et procenttillæg én gang, men ingen forrentning.

Det har imidlertid ved indgåelse af ejendomsvurderings- og boligforligene været forudsat, at der skal ske forrentning af tilbagebetalinger af for meget betalt ejendomsskat i form af kompensation. I beregningen af provenuvirkningen af tilbagebetalingsordningen er det lagt til grund, at tilbagebetalingsbeløbene forrentes skematisk med 6,2 pct. pr. år i alle år efter indkomståret. Provenuvirkningen heraf for så vidt angår tilbagebetaling for perioden 2011-2018 er indarbejdet i den samlede reformøkonomi.

På denne baggrund foreslås det, at ejendomsvurderingsloven ændres, så der skal ske forrentning af beløb fra tilbagebetalingsordningen svarende til det forudsatte i forliget Tryghed om boligbeskatningen. Der vil med forslaget til gengæld ikke skulle ydes et procenttillæg, som tilfældet er i den gældende bestemmelse i 76, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven.

Efter forslaget til § 76, stk. 1, vil kompensationsbeløb skulle forrentes med en skematisk rente på 6,2 pct., der tilskrives pr. påbegyndt kalenderår fra og med året efter det år, som kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Der vil med forslaget i udbetalingsåret skulle tilskrives en rente for et helt år – uafhængigt af, hvornår i året udbetalingen vil ske.

Der vil med forslaget skulle ske forrentning med samme sats for såvel for meget betalt ejendomsværdiskat som for meget betalt grundskyld. Der vil med forslaget endvidere skulle ske forrentning med samme sats for for meget betalt grundskyld for såvel fysiske personer som ikke-fysiske personer.

Der vil efter forslaget dermed ikke skulle ske forrentning af tilbagebetalingerne efter ejendomsværdiskatteloven for kompensation vedrørende for meget betalt ejendomsværdiskat og efter lov om kommunal ejendomsskat for kompensation vedrørende for meget betalt grundskyld.

Den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. pr. påbegyndt år, svarer tilnærmelsesvist til den forrentning, der gælder for overskydende skat for personer. Efter kildeskattelovens § 62, stk. 3, 2. pkt., tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. For eksempelvis 2017 udgør rentesatsen efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven 0,1 pct. pr. påbegyndt måned. Det betyder, at rentesatsen er 0,5 pct. pr. påbegyndt måned for tilbagebetalinger, der skal forrentes for 2018, og for hele 2017 6,2 pct.

Med den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. årligt for tilbagebetalingerne vil der ikke være væsentlig forskel mellem den rente, som ejendomsejerne vil få, hvis der sker tilbagebetaling via tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingsloven, og den rente, de vil blive ydet ved en tilbagebetaling efter en klagesag over en ejendomsvurdering er blevet afgjort i klagesystemet.

Til nr. 19

I ejendomsvurderingslovens 77, stk. 2, 1. pkt., henvises til vurderinger foretaget indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der i forhold til tilbagebetalingsordningen skal ske, hvis andre vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden, er påklaget, og klagesagen ikke er endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af fristen for klage over den seneste almindelige vurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Det foreslås med ændringen i § 77, stk. 2, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller efter §§ 87 og 88« efter »inden denne lovs ikrafttræden«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om andre vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er påklaget, og klagesagen ikke er endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af fristen for klage over den seneste almindelige vurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Til nr. 20

Efter ejendomsvurderingslovens § 10 ansættes der ikke ejendomsværdier af en række ejendomme, herunder f.eks. landbrugsejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 30, skovejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 30, og erhvervsejendomme, hvoraf der på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunale ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf. ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, at for ejendomme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1-3, kan der på foranledning af ejer eller en anden med interesse i den pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af boafgift, jf. lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). Ansættelsen af ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr. den senest forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtil den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.

Efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 2, udgør værdien af boliger beboet af ejere ved ansættelse af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, for landbrugs- og skovejendomme et beløb svarende til den ejendomsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderingslovens § 30.

For en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3.

Det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 81, hvorefter anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering for ejendommen pr. 1. januar 2021.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres, således at de første vurderinger foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil have som konsekvens, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger og perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil skulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod vurderingerne foretaget herefter vil skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Ansættelser af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11 knytter sig til det nye ejendomsvurderingssystem. Det betyder, at der først vil kunne foretages ansættelser efter § 11, når der foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. Som følge af den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det derfor, at muligheden for at anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 suspenderes indtil det tidspunkt, hvor der første gang foreligger en vurdering af den pågældende ejendom foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. 1. januar 2021. I overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 3, vil vurderingerne foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov gælde indtil dette tidspunkt.

Ændringen vil eksempelvis medføre, at ejeren af en ejendom omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, der ønskes overdraget til ejerens barn, vil kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, når den nye vurdering pr. 1. januar 2021 foreligger, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Ejeren af en sådan ejendom, der eksempelvis ønskes overdraget til ejerens barn pr. 1. april 2020 vil imidlertid efter den foreslåede ændring ikke kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, idet der på dette tidspunkt ikke vil foreligge en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35. For en sådan ejendom vil der imidlertid efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, foreligge en vurdering, herunder en ansættelse af ejendomsværdien, foretaget efter det gamle ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil kunne danne grundlag for værdiansættelse af ejendommen.

Til nr. 21

Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, skal den gennemsnitlige hektarpris for landbrugs- og skovejendomme beregnes på grundlag af arealets størrelse og den ansættelse af grundværdien, der er foretaget for de pågældende arealer efter ejendomsvurderingslovens § 87.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 87 foretages der almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås med ændringen af § 82, stk. 2, at formuleringen »efter § 87« ændres til »efter § 88«. Dermed vil der henvises til de nye overgangsregler for vurderinger i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 ændres, så de vurderinger, der er videreførte vurderinger fra henholdsvis 2011 (for ejerboliger) og 2012 (for erhvervsejendomme) videreføres frem til henholdsvis 2020 og 2021.

Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil overgangsreglerne for vurderinger i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme befinde sig i § 88.

Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til den gældende overgangsbestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 87 erstattes af en henvisning til den foreslåede ændrede overgangsbestemmelse for erhvervsejendomme, hvorefter de allerede videreførte vurderinger skal videreføres med yderligere to år (§ 88).

Til nr. 22-28

Som en del af udmøntningen af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem er ejendomsvurderingsloven trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.

Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreført uændret siden da, medmindre der har foreligget en omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle foretages efter særlige overgangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Ejendomsvurderingslovens § 87 indeholder overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens § 87 er udformet med det udgangspunkt, at der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, foretages der almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter § 5 i denne lov. Vurderingen foretages i form af videreførelse af den seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.

3. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i nævnte lov.

4. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

5. Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i nævnte lov.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, i 2018 og 2019 foretages efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2-5.

Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år frem til 2020.

Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, vil således efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler i stk. 2-5 for vurderinger af disse ejendomme i 2018 og 2019. De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af ejerboliger i disse år skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse år således vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gamle vurderingssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategorisering af ejerboliger, som er defineret i § 1, 4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov og nærmere specificeret i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007, der er relevant for bestemmelsen.

Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter der foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, jf. 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt., skal vurdering efter det foreslåede 1. pkt. ske ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog de foreslåede stk. 3 og 6:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

4. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

5. Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Vurderingen skal således som hovedregel ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurdering.

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16 og endelig afgørelser truffet af domstolene.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, foretages der omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingen betragtes som en almindelig vurdering.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 1. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 1. pkt. , udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019 skal foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, såfremt betingelserne efter den tidligere gældende § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.

Som følge af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybygninger m.v., forslaget til ophævelse heraf, jf. lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger, vil omvurderinger pr.

1. oktober 2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, i mange tilfælde ikke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden.

For så vidt angår ejendomsværdiskatten, skyldes dette, at den foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, som først træder i kraft den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i 2019, inden ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020. I 2019 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for 2018 (uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2020 vil ejeren efter den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderingen for 2020. Omvurderingen i 2019 vil dermed ikke få skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disse ejendomme.

For så vidt angår grundskylden, vil den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beregning af grundskyld. I 2020 vil grundlaget for beskatningen således være vurderingen i 2018, mens beskatningsgrundlaget i 2021 vil være vurderingen i 2020, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, i perioden fra og med den 2. oktober 2018 til og med den 1. oktober 2019 foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2019 foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 2. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 2. pkt., således, at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2019, jf. det foreslåede 1. pkt., og pr. 1. oktober 2020, jf. det foreslåede 4. pkt., ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages i det gamle vurderingssystem, og oplysninger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Skatteforvaltningen vil derfor ikke være forpligtet til ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister, billedmateriale indhentet til brug for det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske datapunkter. Skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der indsendes i forbindelse med eventuel test af systemet.

For at følge den hidtidige systematik, foretages der fra og med 2018 igen alene almindelige vurderinger hvert andet år ved videreførelse af vurderingerne, medmindre der foreligger en omvurderingsgrund. I så fald vil omvurderingen være at anse som en almindelig vurdering og erstatte den videreførte vurdering. Det foreslås derfor at ændre ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 3. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 3. pkt., så det tydeliggøres, at omvurderingen foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. oktober 2020 vil være en almindelig vurdering. Modsat vil omvurderingen pr. 1. oktober 2019 ikke være en almindelig vurdering. Det skyldes, at denne omvurdering ikke foretages og i stedet for en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2019, men foretages på grund af en ændring, der er sket i et som udgangspunkt vurderingsfrit år. Omvurderingerne pr. 1. oktober 2019 skal således i lighed med de omvurderinger, der indtil nu er foretaget i vurderingsfrie år, foretages i niveauet for seneste almindelige vurdering, dvs. i 2018-niveau.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., foretages der uanset ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 vurdering pr. 1. september 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter 1. pkt.

Bestemmelsens formål er at bidrage til at sikre, at ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, vurderes efter reglerne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019, således at alle ejendomme efter vurderingen pr. 1. september 2019 har modtaget en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven, hvis de skal vurderes.

Bestemmelsen anses ikke for nødvendig, da de ejendomme, der ikke vil modtage en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, pr. 1. januar 2020, vil modtage en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5. pr. 1. januar 2021 eller en omvurdering i 2021 efter ejendomsvurderingslovens § 6, fordi ejendommen eksempelvis har ændret anvendelse fra at være en erhvervsejendom m.v. til at være en ejerbolig, der vurderes i lige år efter ejendomsvurderingsloven.

Det foreslås derfor, at affatte ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, bliver stk. 3, 4. pkt., således at der af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, foretages en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i det foreslåede stk. 2.

For at det altid er den seneste vurdering, der videreføres, foreslås det samtidig, at der indsættes et 5. pkt., hvor det fastlægges, at er der for ejendomme omfattet af det foreslåede 4. pkt., foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den seneste af sådanne ansættelser.

For at der ved vurderingerne for 2020 af ejendomme som nævnt i de foreslåede 4. og 5. pkt. tages højde for ændringer, der er sket vedrørende ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, foreslås det herudover, at der indsættes et 6. pkt., hvor det fastlægges, at er der på ejendomme omfattet af de foreslåede 4. og 5. pkt. sket ændringer i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i det foreslåede § 87, 1. pkt.

Efter de foreslåede 4.-6. pkt. vil der således skulle foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov blev vurderet i lige år, men som ikke skal vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem, ved en videreførelse af den seneste almindelige vurdering, eller omvurdering, hvor der i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er indtruffet en omvurderingsgrund omfattet af § 3 i den tidligere gældende vurderingslov.

Hermed sikres det, at der for alle ejendomme foretages almindelige vurderinger hvert andet år.

Omvurderingen pr. 1. oktober 2020, vil efter forslagets ligesom omvurderingen pr. 1. oktober 2018 og omvurderingen pr. 1. oktober 2019, som nævnt i det foreslåede 1. pkt., skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, hvilket betyder at omvurderingen vil skulle foretages i det gamle vurderingssystem.

En afledt konsekvens af at ejendomme vurderes efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, kan være, at ejendommen vurderes som en ejerbolig, selvom den efter ejendomsvurderingsloven er en erhvervsejendom m.v. Baggrunden er forskellen mellem, hvilke ejendomme der var ejerboliger efter den tidligere gældende vurderingslov, og hvilke ejendomme der er ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven. Ejendommen vil hermed være at betragte som en ejerbolig frem til 2021, selvom den ikke opfylder kriterierne for at være en ejerbolig, der skal vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslovens § 4.

De foreslåede ændringer i 4.-6. pkt. er nødvendige for, at ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at være ejerboliger i det gamle vurderingssystem til at være erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem, får en vurdering eller omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter det gamle vurderingssystem, dvs. for at disse ejendomme får en almindelig vurdering for 2020, eftersom de ikke vil få en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås desuden, at der indsættes et 7. pkt., hvorefter der ikke foretages omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 pr. 1. januar 2020 af ejendomme omfattet af de foreslåede 4.-6. pkt.

Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der pr. 1. januar 2020 foretages omvurdering af ejendomme, der vurderes i ulige år.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at for ejendomme omfattet af det foreslåede 4. pkt., vil det ikke være muligt at foretage omvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem pr. 1. januar 2020, jf. det foreslåede stk. 1., hvorfor det foreslås at suspendere omvurderingerne efter ejendomsvurderingslovens § 6 af ejendomme, der efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.

Samtidig foreslås det, at ændre henvisningen fra 2012 til 2011 i stk. 3 der bliver stk. 4. Ændringen er en konsekvensændring i forhold til at ejendomsvurderingslovens § 87 efter det foreslåede stk. 1 omfatter ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov er vurderet i lige år som ejerboliger, hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil være vurderet i samme prisniveau.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 5 vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september 2019 efter § 5. Behandling af klager over vurderinger og omvurderinger skal efter forslaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det at ophæve stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, og i stedet indsætte et nyt stk. 5, som affattes således, at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, videreføres.

Det foreslås således, at ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier ved vurderinger som nævnt i de foreslåede stk. 2-3 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grundværdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderinger, der ligger over de nævnte beløb. De beregnede nedsættelser efter det foreslåede 1. pkt . reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter det foreslåede 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.

Vurderingerne i de foreslåede stk. 2-3 – dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere og de omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 – vil efter forslaget således skulle nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og med 5 pct. af grundværdien til og med 100.000 kr. Den del af ejendomsværdien henholdsvis grundværdien, der ligger over disse grænser, vil skulle nedsættes med 2,5 pct., jf. det foreslåede 1. pkt.

Herudover vil de nævnte vurderinger efter forslaget skulle nedsættes med 2,5 pct. af henholdsvis ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000 kr. Dette ekstra nedslag aftrappes efter forslaget for ejendomsværdier over 750.000 kr. henholdsvis grundværdier over 150.000 kr. Aftrapningen vil skulle ske trinvist i takt med stigende ejendomsværdi henholdsvis grundværdi, således at det ekstra nedslag i ejendomsværdien vil være helt aftrappet, når denne overstiger 1,25 mio. kr., og for grundværdien, når denne overstiger 250.000 kr.

I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi skal fordeles efter bestemmelserne i den tidligere gældende vurderingslov eller efter anden lovgivning, foreslås det, at nedslaget fordeles forholdsmæssigt af ejendomsværdi og grundværdi. Det skal eksempelvis ske i tilfælde, hvor en ejerbolig indeholder to selvstændige lejligheder. Den samlede ejendomsværdi og grundværdi fordeles i sådanne tilfælde på de to lejligheder. Nedslaget vil skulle beregnes på grundlag af 2011-vurderingen (eller senere omvurdering i 2011-niveau) før nedrunding.

Til nr. 29-35

Som en del af udmøntningen af forliget er ejendomsvurderingsloven trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.

Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreført uændret siden da, medmindre der har foreligget en omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle foretages efter særlige overgangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Ejendomsvurderingslovens § 88 indeholder overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens § 88 er udformet med det udgangspunkt, at der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019.

Efter ejendomsvurderingslovens § 88 foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som er vurderet som ejerboliger på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, og som ikke skal vurderes pr. 1. september 2018 efter denne lov. Vurderingen foretages i form af videreførelse af den seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.

3. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4 i nævnte lov.

4. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

5. Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i nævnte lov.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, jf. § 1, 3. pkt., efter de tidligere gældende regler i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, i 2018-2020 foretages efter reglerne i stk. 2-5.

Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år frem til 2021.

Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil således efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler for vurderinger af disse ejendomme i 2018-2020. De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af andre ejendomme i disse år skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse år således vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gældende vurderingssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategorisering af andre ejendomme, som er defineret i § 1, 4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov og nærmere specificeret i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007, der er relevant for bestemmelsen.

Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter der foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, jf. 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt., skal vurdering efter det foreslåede 1. pkt. ske ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 6:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3. Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019, medtages ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3.

4. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af

1. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

1. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget af Skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

2. Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Vurderingerne skal således som hovedregel ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2012. Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018 og/eller en 2019-vurdering.

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig afgørelser truffet af domstolene.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 skal foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåedes stk. 1, såfremt betingelserne efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der således foretages omvurdering af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, der pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Da de almindelige vurderinger, der foretages af ejendomme, som efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 sker ved en videreførelse af allerede eksisterende vurderinger, er det nødvendigt pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 at foretage en omvurdering af sådanne ejendomme, som er nyopført siden den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2017, henholdsvis pr. 1. oktober 2018, eller som siden da er ændret, så betingelserne for omvurdering er til stede. Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ellers ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.

Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil i mange tilfælde ikke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden.

Dette er en følge af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, hvor det foreslås at ophæve ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybygninger m.v., og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger.

For så vidt angår ejendomsværdiskatten skyldes dette, at den foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, der har virkning fra 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 13, stk. 3, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i 2020, inden ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2021. I 2020 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for 2019 (uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2021 vil ejeren efter den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderingen for 2021. Omvurderingen i 2020 vil dermed ikke få skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disse ejendomme.

For så vidt angår grundskylden vil den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beregning af grundskyld. I 2021 vil grundlaget for beskatningen således være vurderingen i 2019, mens beskatningsgrundlaget i 2022 vil være vurderingen i 2021, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Omvurderingen pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2020 foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt. , således at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020, ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages i det gamle vurderingssystem, og oplysninger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Skatteforvaltningen vil derfor ikke være forpligtet til ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister, billedmateriale indhentet til brug for det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske datapunkter. Skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der indsendes i forbindelse med eventuel test af systemet.

Da omvurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, foretages på baggrund af almindelige vurderinger, præciseres det i stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt. at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, betragtes som almindelige vurderinger med den følge, at omvurderingerne videreføres på samme måde som almindelige vurderinger. Det vil sige, at det fremover er den pågældende omvurdering, der vil skulle videreføres efter reglerne i det foreslåede stk. 2.

For at komme tilbage i den gamle systematik med almindelige vurderinger hvert andet år, foretages der efter 2019 igen alene almindelige vurderinger hvert andet år ved videreførte vurderinger og omvurderinger i det mellemliggende år, såfremt der foreligger en omvurderingsgrund. Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 vil derfor ikke skulle betragtes som en almindelig vurdering.

Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.

Samtidig foreslås det at ændre henvisningen fra 2011 til 2012 i den foreslåede stk. 3, der bliver stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at ejendomsvurderingslovens § 88 efter det foreslåede stk. 1, omfatter ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil være vurderet i samme prisniveau.

Det foreslås endvidere at stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således, at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme videreføres.

Det foreslås således, at for beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnt i de foreslåede stk. 1-4 med 2,5 pct.

Rabatten vil skulle gives til alle ejendomme af den pågældende type uanset ejerforhold i form af en nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen skal gives fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for den pågældende ejendom, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 43, stk. 4, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014. Foretages der en senere omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsættelsen i stedet i denne ansættelse.

Endelig foreslås det, at stk. 6 ophæves.

Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 5, vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september 2019 efter § 5 i denne lov. Behandling af klager over vurderinger og omvurderinger skal efter forslaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Stk. 5 vil efter lovforslagets § 1, nr. 29, blive stk. 6.

Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 42, ophæves stk. 6.

Til nr. 36

Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., kan de videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 1. pkt., at klageadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 efter den foreslåede ændring i § 87, stk. 2, og stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28, af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerbolig efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre de allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idet det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler.

Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i § 89, stk. 1, 1. pkt., tilpasses videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år, således at den gældende klageadgang for ejerboliger i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindelige vurderinger af ejerboliger, der efter forslaget til § 87, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 ved en videreførelse af de videreførte vurderinger.

Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter forslaget til § 87, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28, foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering, der foretages efter det nye vurderingssystem.

Til nr. 37

Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurderinger, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 2. pkt., at de videreførte vurderinger af ejerboliger og af andre ejendomme tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020, og 3 måneder frem.

Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurderinger, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For meddelelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra den 1. januar 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at klager over de videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven.

Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for adgangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. december 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over de nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. december 2019.

Til nr. 38

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 1, hvoraf det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anvendelse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt at påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse om.

Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vil således ikke medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil være muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.

Til nr. 39

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., at de videreførte vurderinger af andre ejendomme, som efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 i ejendomsvurderingsloven.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 1. pkt., at klageadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 efter den foreslåede ændring bestemmelse i § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre de allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idet det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler.

Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i § 89, stk. 2, 1. pkt., tilpasses en videreførelse af vurderingerne med yderligere to år, således at den gældende klageadgang for erhvervsejendomme m.v. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v., der efter forslaget til § 88, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 ved en videreførelse af de videreførte vurderinger.

Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af erhvervsejendomme m.v., som efter forslaget til § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, foretages pr. 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering, der foretages efter det nye vurderingssystem.

Til nr. 40

Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurderinger, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 2. pkt., at de videreførte vurderinger af andre ejendomme tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.

Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurderinger, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For meddelelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra den 1. januar 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at klager over de videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven.

Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for adgangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. december 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over de nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. december 2019.

Til nr. 41

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 2, hvoraf det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anvendelse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt at påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene har truffet afgørelse om.

Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vil således ikke medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil være muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.

Til nr. 42

Det foreslås at indsætte et stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter omvurderinger foretaget efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3 og § 88, stk. 3, kan påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, jf. 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der vil skulle foretages visse omvurderinger i perioden inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Efter forslaget til § 87, stk. 3, 1. pkt., vil der således skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. reglerne i den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35. Desuden vil der efter det foreslåede § 87, stk. 3, 6. pkt., skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvis der på ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er sket en ændring, der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Ligeledes vil der efter forslaget til de nye § 88, stk. 3, skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Idet der som en konsekvens af den foreslåede videreførelse af vurderingerne med yderligere to år således vil skulle foretages yderligere omvurderinger af både ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. efter det gamle vurderingssystem, foreslås der en klageadgang for de yderligere omvurderinger, der efter de foreslåede ændringer vil skulle foretages. Efter den foreslåede bestemmelse vil omvurderinger foretaget efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, og § 88, stk. 3, derfor kunne påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger og pr. 1. oktober 2018 og pr.

1. oktober 2019 af erhvervsejendomme m.v., vil efter forslaget være senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt.

For omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2020 af erhvervsejendomme m.v. og omvurderinger foretaget efter det foreslåede § 87, stk. 3, 6. pkt., vil klagefristen efter forslaget være senest 3 måneder efter særskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudt til 1. januar 2020 i lovforslagets § 10, nr. 1, hvilket betyder, at klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, mens klagefristen for omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 vil være senest 3 måneder efter særskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Til nr. 43

Efter ejendomsvurderingslovens § 90 kan Skatteministeriet indsamle og registrere data efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1, i det omfang Skatteministeriet varetager opgaver med udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.

Formålet med bestemmelsen var ved indførelsen at tage højde for, at opgaver vedrørende udvikling og forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering lå hos Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE), der i en begrænset periode var en del af Skatteministeriet.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i ejendomsvurderingslovens § 90, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne gennemføre test af vurderinger af fast ejendom og, i forbindelse med sådanne test, offentliggøre oplysninger om ejendomme efter ejendomsvurderingslovens § 50, indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter reglerne i samt kapitel 11 og 12 samt anvende data registreret til brug for vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 efter reglerne i kapitel 11 og 12.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Skatteforvaltningen generelt vil have en hjemmel til at foretage test i forbindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger. Dette vil indebære, at Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage test af ejendomsvurderinger, inden deklarationer og ejendomsvurderinger skal foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det er hensigten, at testene vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem efter planen vil kunne omfatte deklarationer og vurderinger, som udsendes i løbet af andet halvår af 2019 til udvalgte ejere af enfamiliehuse. Et antal boligejere vil primo 2019 blive kontaktet med henblik på udsendelse af testene af vurderingerne.

Det er alene de ejendomsejere, der accepterer et tilbud om at deltage i testen, der vil modtage sådanne. Da testene ikke har karakter af at være almindelige vurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 6, vil vurderingerne ikke have juridisk bindende karakter, og de vil således heller ikke danne grundlag for beskatning.

Formålet er bl.a. at forbedre en række af processerne vedrørende udarbejdelse af de nye vurderinger og kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtlige ejerboliger. Samtidig giver det mulighed for at indhente værdifuld feedback fra boligejerne, så kommunikationen med boligejerne er optimeret, når de faktiske vurderinger udsendes fra og med 2020. Få fejl og en effektiv kommunikation vurderes at være afgørende for at sikre opbakning til ejendomsvurderingerne og -beskatningen.

Ved test af ejendomsvurderingssystemet kan der være behov for, at Skatteforvaltningen i forbindelse med deklaration kan offentliggøre oplysninger om enkelte ejendomme, hvis disse oplysninger forventes at være af væsentlig betydning for vurderingen af en eller flere ejendomme. Endvidere kan der være behov for, at Skatteforvaltningen kan indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, og at Skatteforvaltningen efter kapitel 11 og 12 har adgang til at anvende data registreret til brug for almindelige vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvurderingssystemet og kommunikationen med borgerne blive behov for at gennemføre diverse testkørsler, som skal kunne gennemføres efter samme regler, som vil være gældende for indhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i forbindelse med vurderingerne.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor der sker udstilling for ejeren af ejendommen af de oplysninger, der ville udstilles, hvis der var tale om egentlige deklarationer og vurderinger, herunder referenceejendomme, handelstidspunkter og handelspriser for disse, samt visse forskelle mellem de nævnte referenceejendomme og den ejendom, som testvurderingen vedrører.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Skatteforvaltningen i forbindelse med test af ejendomsvurderingssystemet vil kunne indhente, registrere, videregive, og samkøre data efter ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, til brug for udvikling og forbedring af vurderingsmetoderne, ligesom Skatteforvaltningen ved udarbejdelsen af test vil kunne benytte de oplysninger, der er registreret i ejendomsvurderingssystemet til brug for de egentlige vurderinger.

Kilde

Til nr. 1

Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indeholder henvisninger til ejendomsværdien pr. seneste 1. september.

Det foreslås at ændre »1. september« til »1. oktober« i afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.

Til nr. 2

Afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt., indeholder henvisninger til ejendomsværdien pr. seneste 1. september.

Det foreslås at ændre »1. september« til »1. januar« i afskrivningslovens § 58 A, stk. 2, 3. og 4. pkt.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Kilde

Til nr. 1

Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingsterminen den

1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. oktober« i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.

Til nr. 2

Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1, indeholder begge en henvisning til vurderingsterminen den

1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar« i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, og § 4 b, stk. 1, nr. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 6, hvorefter ændringerne vil træde i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med indkomståret 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med indkomståret 2021 for andre ejendomme.

Til nr. 3 og 4

Efter ejendomsværdisskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, kan ejere af ejendomme med 3-6 beboelseslejligheder, hvoraf ejeren eller ejerne bebor en eller flere, på forskellige nærmere angivne betingelser ejendomsværdibeskattes, som om der havde været tale om selvstændige ejerlejligheder.

En af betingelserne er, at vurderingsmyndigheden har foretaget den nødvendige ansættelse af en ejendomsværdi. En bestemmelse herom findes i ejendomsvurderingslovens § 27.

Det foreslås med ændringerne af § 4, stk. 1, nr. 6-8, at også vurderinger foretaget på anmodning fra ejer efter § 33 A i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88, kan danne grundlag for beskatning efter ejendomsværdiskatteloven.

De foreslåede ændringer skal sikre, at der også i den fortsatte periode med videreførte vurderinger kan foretages sådanne ansættelser efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33 a, hvormed ejere, der bebor ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6-8, har mulighed for at blive beskattet efter reglerne i ejendomsværdiskatteloven i stedet for efter reglerne om beskatning af lejeværdien af bolig af i egen ejendom, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Til nr. 5

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, anvendes som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, den laveste af følgende værdier:

1. 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

Det foreslås med ændringerne af § 4 a, stk. 1, nr. 1, og § 4 a, stk. 2, at henvisningen til »pr. 1. september« udgår. Dermed vil henvisningen til vurderingsterminen udgå i de nævnte bestemmelser.

Vurderingsterminen er defineret i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1. Det styrende for ejendomsværdiskatten er imidlertid ikke vurderingsterminen, men alene hvilket indkomstår ejendomsvurderingen er foretaget i. F.eks. er det underordnet, om ejendomsvurderingen har termin 1. januar eller 1. september, da ejendomsvurderingen i begge tilfælde er foretaget i det pågældende indkomstår.

Efter den foreslåede ændring vil henvisningen til vurderingsterminen derfor udgå. Hermed opstår der desuden ikke konflikt mellem ejendomsvurderingsloven og ejendomsværdiskatteloven i forbindelse med, at vurderingsterminen efter lovforslagets § 1, nr. 1, ændres fra 1. september til 1. januar.

Til nr. 6

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 52, at er der meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig, anses ejendommen for færdigbygget og beboelig et år efter det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet dokumenteres.

Af den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, 2. pkt., følger det, at Skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4, træffer bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, 2. pkt., gælder det, at hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 6, 1. pkt., gælder det, at hvis en nybygget ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 11, efter danske forhold ikke ville kunne vurderes som færdigbygget pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i 1. pkt. er opfyldt.

Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter formuleringen »ejendomsvurderingslovens § 52«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at almindelige vurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages efter de foreslåede overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede §§ 87 og 88 skal vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode derfor ikke skulle foretages efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede ændring af henvisningen i § 4 a, stk. 2, 2. pkt., og § 4 b, stk. 6, 1. pkt., så der fremover også henvises til den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 1, jf. overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden fra 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., skal foretages efter de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.

Til nr. 7

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, skal der for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. september i indkomståret, anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1. september i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. september i året før indkomståret, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, betales der efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 2, pkt., ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel for om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der i det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 2 , ophæves, hvorved det nuværende stk. 3 vil blive stk. 2.

Med den gældende særregel kan der være en periode på op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele 2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.

Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansættelser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar 2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. først omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

Til nr. 8

Ejendomsvurderingslovens § 38 vedrører tilbageregning af vurderinger i visse tilfælde til 2001-niveau og 2002-niveau. Den tidligere gældende vurderingslov indeholder tilsvarende bestemmelser i § 33, stk. 12-15.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt., gælder det, at for ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter ejendomsvurderingslovens § 38, anvendes disse ansættelser fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås med ændringen af § 4 a, stk. 3, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88,« efter formuleringen »ejendomsvurderingslovens § 38«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre, at almindelige vurderinger og omvurderinger i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal foretages efter overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 skal vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Vurderingerne vil i denne periode derfor ikke skulle foretages efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.

Den foreslåede ændring af henvisningerne i § 4 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., så der fremover også henvises til den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, jf. overgangsreglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er således en konsekvens af, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. skal foretages efter de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88, som efter forslaget vil indebære, at vurderingerne foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov.

Til nr. 9

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, skal der for ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, 1, pkt., hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., og hvor Skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter den tidligere gældende vurderingsloves § 33, stk. 12-15, først anvendes disse nye ansættelser til beregningen af ejendomsværdiskatten i indkomståret efter det indkomstår, hvor der i ejendomsvurderingen er foretaget sådanne ansættelser.

For ejendomsværdiskatten gælder der således en særregel for om-, til- eller nybygninger m.v., som medfører, at der i det år, om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes færdigbygget, ikke skal betales ejendomsværdiskat af denne eller ansættelser foretaget som følge heraf. Den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev indført ved lov nr. 290 af 15. maj 2002, hvor vurderingsterminen blev ændret fra den 1. januar til den 1. oktober.

Det foreslås, at § 4 a, stk. 3 , ophæves, hvorved det nuværende stk. 4 vil blive stk. 2.

Med den gældende særregel kan der være en periode på op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele 2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.

Uden den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil dette imidlertid ændre sig. Da vurderingsterminen efter ændringen fra og med 2020 vil være den 1. januar, vil der således ikke kunne opstå tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, ophæves. Ophævelsen af bestemmelsen vil betyde, at vurderes en om-, til- eller nybygning m.v. færdigbygget eksempelvis den 1. januar 2020, vil der skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. og ansættelser som følge heraf for hele 2020. Vurderes om-, til- eller nybygningen m.v. derimod først færdigbygget den 2. januar 2020, vil der efter forslaget ikke skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, men først fra 2021, idet om-, til- eller nybygningen m.v. først omfattes af vurderingen pr. 1. januar 2021.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvor vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

Til nr. 10

Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, § 4 b, stk. 6, 1. pkt., § 9, stk. 4 og stk. 6, indeholder alle en eller flere henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.

Det foreslås, at »1. september« ændres til »1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88« i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, i § 4 b, stk. 6, 1. pkt., og § 9, stk. 4 og 6 .

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejendomsvurderingerne i årene 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, vil vurderingerne i årene 2018-2020 skulle foretages pr. 1. oktober.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar med en henvisning til de foreslåede bestemmelser i §§ 87 og 88, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil således som hovedregel være tale om en henvisning til den 1. januar, men der vil samtidig henvises til overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 11

Ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, indeholder en henvisning til stk. 1-4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5, ændres, så der henvises til de rigtige stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 12

Efter ejendomsværdiskattelovens § 3 opgøres ejendomsværdiskatten for en fast ejendom som beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og 12.

Det følger af § 4 a, stk. 1, at som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1. 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.

2. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Efter lovforslagets § 11, nr. 1, vil forsigtighedsprincippet først få virkning fra det tidspunkt, hvor beregningsgrundlaget for henholdsvis ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgiften udgøres af henholdsvis ejendoms-, grund- og forskelsværdien ansat efter det nye vurderingssystem. Det vil betyde, at værdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, indtil da vil være 100 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. september i indkomståret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil medføre, at for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, foretages der en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter § 3, når ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden oplysningsfristen for indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter § 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at videreføre vurderingerne med yderligere to år med den konsekvens, at der foretages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020 og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen af 2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021 efter oplysningsfristen for 2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil der i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 mangle et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dette vil ligeledes være tilfældet med alle nye vurderinger fremover.

Det foreslås derfor, at der for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret på baggrund af vurderingen fra indkomståret før indkomståret i tilfælde, hvor vurderingen for indkomståret ikke foreligger inden oplysningsfristen for indkomståret og derfor ikke er meddelt ejeren inden dette tidspunkt, jf. 1. pkt.

Opgørelsen af ejendomsværdiskatten vil i sådanne tilfælde dermed skulle basere sig på vurderingen fra indkomståret før indkomståret, men vil ellers skulle foretages som en almindelig opgørelse af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 3.

Det foreslås desuden, at ejendomsværdiskatten for indkomståret opgøres endeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når vurderingen for indkomståret foreligger, jf. 2. pkt. Det vil kræve, at årsopgørelsen for indkomståret genåbnes.

Ændringen vil bidrage til at sikre, at vurderinger, der meddeles ejendomsejere efter oplysningsfristen for indkomståret, stadig vil være bestemmende for ejendomsværdiskatten for indkomståret. I perioden mellem oplysningsfristen for indkomståret og meddelelsen af vurderingen for indkomståret vil ejendomsværdiskatten efter forslaget være opgjort på grundlag af vurderingen for indkomståret før indkomståret, men når vurderingen for indkomståret foreligger, vil ejendomsværdiskatten for indkomståret skulle korrigeres, således at ejendomsejer stilles, som om vurderingen for indkomståret var meddelt på et tidspunkt, hvor den kunne have dannet grundlag for årsopgørelsen for indkomståret på normal vis.

Til nr. 13

Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3, indeholder en henvisning til stk. 4 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 3, ændres, så der henvises til det rigtige stykke. Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 14

Ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., indeholder henvisninger til stk. 5 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves. Som konsekvens heraf rykker de resterende stykker i ejendomsværdiskattelovens § 4 a sig.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 7, og § 9, stk. 6, 3. pkt., ændres, så der henvises til de rigtige stykker. De foreslåede ændringer er alene en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9.

Til nr. 15

Det foreslås at indsætte en ny § 16 i ejendomsværdiskatteloven efter § 15, hvor det foreslås, at ejere af ejendomme, der efter § 1, 2. pkt. i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., og hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019.

Det foreslås desuden, at en tilsvarende anmodningsmulighed skal gælde i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år, eller omvendt.

Anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019 skal efter forslaget indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019.

Efter ejendomsvurderingsloven skal de første nye vurderinger af ejerboliger foretages pr. 1. september 2018. I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det imidlertid, at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der gælder særlige regler for vurderingerne i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v., hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i 2018 og 2019 for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger. Vurderingsterminen i 2018 for ejerboliger, som disse er defineret i ejendomsvurderingsloven, vil dermed i overgangsperioden mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem være den 1. oktober i stedet for den 1. september.

Ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, vil ikke have haft mulighed for at indrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. oktober i 2018. Ejere af ejerboliger, hvorpå der er foretaget eksempelvis om-, til- eller nybygning m.v., som er vurderet som færdigbygget i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, vil således kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020, idet denne ikke var vurderet som færdigbygget pr. 1. september 2018, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2.

Som følge af den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen for ejerboliger i 2018 ændres til 1. oktober, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil ændringer, der foretages i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, imidlertid skulle medtages i ejendomsvurderingen for 2018 med den følge, at ejeren vil kunne blive beskattet af ændringen tidligere, end ejeren havde indrettet sig efter.

På den baggrund foreslås det at indsætte en overgangsregel i ejendomsværdiskatteloven, hvorefter ejere af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien efter den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 12-15, kan anmode om ikke at blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019, så de omfattede ejendomsejere stilles, som om vurderingsterminen var den 1. september, jf. 1. pkt.

Tilsvarende foreslås det i 2. pkt. , at det foreslåede 1. pkt. også skal gælde i tilfælde, hvor en omfattet ejendom i perioden fra og med den 1. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 overgår fra at være en ejendom, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år i den tidligere gældende, jf. nævnte lovbekendtgørelses § 1, 2. pkt., til at være en ejendom, der efter nævnte lovbekendtgørelse vurderes i ulige år som andre ejendomme eller omvendt.

Dette skyldes, at ejere af ejerboliger, hvorpå der i perioden fra og med 2. september 2018 til og med 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører, at ejendommen overgår fra at være en ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, ikke vil have haft mulighed for at indrette sig efter ændringen af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. oktober i 2018.

Ejer af en ejerbolig, der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 ændres, så den overgår til at være en erhvervsejendom m.v., vil således kunne have indrettet sig efter, at de efter gældende ret først ville blive beskattet som en erhvervsejendom m.v. i 2020, idet ejendommen ved vurderingsterminen efter gældende ret (1. september 2018) var en ejerbolig.

Med ændringen vil også ejere af ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at være en ejerbolig til at være en erhvervsejendom m.v. eller omvendt, stilles, som om vurderingsterminen var den 1. september.

Det bemærkes, at der ikke vil gælde samme problemstilling for så vidt angår grundskylden. Dette skyldes, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger efter gældende ret har virkning fra og med 1. januar 2019. Det vil betyde, at grundskylden i 2019 beregnes af den laveste af grundværdien for 2018 og den afgiftspligtige grundværdi for 2018 tillagt reguleringsprocenten for 2019. Ændringer i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018 indgår således efter gældende ret første gang i beregningsgrundlaget for grundskylden i 2020.

Den foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget, jf. lovforslagets § 12, vil imidlertid have som konsekvens, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger vil have virkning fra og med 1. januar 2021, således at grundskylden i 2019 beregnes af den laveste af grundværdien for 2017 og den afgiftspligtige grundværdi for 2018, tillagt reguleringsprocenten for 2019.

Dette medfører, at ændringer foretaget i perioden fra og med den 2. september 2018 og til og med 1. oktober 2018 stadig først vil blive omfattet af grundskylden i 2020. Ændringen af vurderingsterminen fra 1. september til 1. oktober vil dermed i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget ikke ændre på, hvornår ændringer, foretaget fra og med den 2. september 2018 og til og med 1. oktober 2018, indgår i beregningsgrundlaget for grundskylden.

Efter forslaget skal anmodningen om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019, indgives til Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomståret 2019, jf. 3. pkt.

Det foreslås videre i stk. 2, at for ejere af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, hvor der er klaget over, foretaget genoptagelse eller revision af ejendomsvurderingen i 2018, skal anmodning om ikke at blive beskattet af ændringen i indkomståret 2019 senest være modtaget af Skatteforvaltningen 3 måneder efter, den pågældende sag er endelig afsluttet, dvs. på det tidspunkt, hvor klagemulighederne er udtømt eller hvor klage- eller ankefristen er overskredet, jf. 1. pkt.

Forslaget skyldes, at ejendomsejer i forlængelse af klage-, genoptagelses- og revisionssager, hvorved grundlaget for ejendomsværdiskatten kan have ændret sig, kan have en fornyet interesse i at tage stilling til, om vedkommende ønsker at blive beskattet af den ændring, der er foretaget i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med den 1. oktober 2018, i indkomståret 2019, eller først i indkomståret 2020.

Det foreslås videre i 2. pkt. , at fristen efter 1. pkt. ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt, end det tidspunkt hvor oplysningsfristen for indkomståret 2019 udløber.

At fristen ved klage,- genoptagelses- og revisionssager ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvor oplysningsfristen for indkomståret i 2019 udløber, skal ses i sammenhæng med, at der kan opstå tilfælde, hvor en klage-, genoptagelses- eller revisionssag kan være afsluttet 3 måneder før oplysningsfristen udløber. Såfremt fristen for anmodning i disse tilfælde udløb 3 måneder efter klage-, genoptagelses- eller revisionssagen, ville ejeren have en kortere frist end ejere, som ikke havde en klage-, genoptagelses- eller revisionssag, hvilket ikke ville være hensigtsmæssig.

Kilde

Til nr. 1

Efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, indefryses stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 årligt, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer. Det beløb, der indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017.

Det betyder, at grundskylden i 2017 som udgangspunkt er sammenligningsgrundlag for opgørelsen af det beløb, der indefryses.

Det kan forekomme, at ejeren af ejendommen alene har betalt grundskyld af ejendommen i en del af 2017. Dette vil være tilfældet, hvis ejeren har erhvervet ejendommen i løbet af 2017, eller hvis ejendommen har været fritaget for pligten til at betale grundskyld, men fritagelsen ophører i et af de tre første kvartaler i 2017.

Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt., at der skal sammenlignes med hele grundskylden for 2017. Den it-mæssige håndtering af den midlertidige indefrysningsordning er udformet i overensstemmelse med denne hensigt.

Det foreslås at indsætte formuleringen »omregnet til helårsniveau« efter »2017« i grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, at grundskylden i 2017, såfremt ejeren kun har betalt grundskyld i en del af 2017, skal omregnes til helårsniveau til brug for sammenligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning.

Den grundskyld for 2017, der anvendes som sammenligningsgrundlag for beregning af de beløb, der indefryses, foreslås dermed med forslaget at skulle svare til et helt års grundskyld, uanset om der i 2017 f.eks. kun er betalt grundskyld i halvdelen af året. På den måde sikres det, at der ikke indefryses stigninger, der skyldes, at en ejendom eksempelvis er erhvervet på et tidspunkt i løbet 2017, som medfører, at ejeren af ejendommen ikke skal betale den fulde grundskyld i 2017.

Til nr. 2

Det følger af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil det beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Dvs., at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det beløb, der skal indefryses.

En ejendom kan erhverves på ethvert tidspunkt i løbet af året. Det er derfor muligt, at der i det første år, hvor der skal betales grundskyld, alene betales grundskyld for en del af året.

Grundskylden i det første år, der skal betales grundskyld, er efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., udgangspunkt for beregning af det beløb, der skal indefryses. Dette gælder, uanset om ejeren af ejendommen skal betale hele årets grundskyld eller kun en del heraf.

Det er imidlertid hensigten med grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at der skal sammenlignes med hele erhvervelsesårets grundskyld. Den it-mæssige håndtering af den midlertidige indefrysningsordning er udformet i overensstemmelse med denne hensigt.

Det foreslås at indsætte formuleringen »omregnet til helårsbasis« i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., efter »ejendommen erhverves«.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, at grundskylden i det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom efter erhvervelsen af denne, skal omregnes til helårsniveau til brug for sammenligningsgrundlaget for beregning af det beløb, der skal indefryses.

Grundskylden i det skatteår, der sammenlignes med (det nye startår), vil dermed svare til et helt års grundskyld, således at der til brug for opgørelsen af det beløb, der indefryses, ikke sammenlignes med kun en del af årets grundskyld, hvilket vil være et mindre beløb end grundskylden for hele skatteåret.

På den måde sikres det, at der ikke indefryses stigninger, der skyldes, at en ejendom er erhvervet i løbet af året, og at ejeren af ejendommen derfor i det første år, grundskylden betales, ikke skal betale grundskyld for et helt år.

Til nr. 3

Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række ejendomme fritaget for grundskyld. Det gælder eksempelvis kongelige slotte, offentligt ejede ejendomme med undtagelse af ejendomme, der anvendes til landbrug, havebrug, skovbrug eller erhvervsmæssigt til udleje, samt ejendomme ejet af en fremmed stat eller en international organisation og fredede ejendomme.

Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare grundskyld efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Når en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter bestemmelsen, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.

Efter § 7 A i lov om kommunal ejendomsskat skal kommunalbestyrelsen meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af kystnedbrydning.

I medfør af § 8 i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen desuden meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af eksempelvis skoler, hospitaler, sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger, ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og gas-, vand- og varmeværker.

Som følge af § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen under visse betingelser også meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan.

Endelig er kommunalbestyrelsen efter § 9 i lov om kommunal ejendomsskat berettiget til i tilfælde, hvor den af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares, at tilstå ejeren hel eller delvis fritagelse for grundskyld.

Kommunalbestyrelsen kan kun fritage for en vurderingsperiode ad gangen, og det er en betingelse, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens udnyttelse.

I medfør af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., indefryses stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 årligt, hvis den årlige stigning overstiger 200 kr. pr. ejer, jf. 1. pkt.

Det beløb, der indefryses, opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret 2017, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt. Udgangspunktet for den foreslåede indefrysningsordning er således, at startåret fastsættes til 2017, og derfor opgøres det indefrosne beløb som den årlige stigning i grundskylden i forhold til grundskylden for skatteåret 2017. Ved startår forstås det år, som stigninger i grundskylden skal sammenlignes med til brug for opgørelse af indefrysningsbeløbet.

Der er dog efter grundskyldslånelovens kapitel 2 to undtagelser til udgangspunktet om, at skatteåret 2017 udgør startåret for beregning af det beløb, der indefryses.

For det første er det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., bestemt, at såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil indefrysningsbeløbet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vil sige, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det beløb, der indefryses.

Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskylden, som ikke vedrører vedkommendes ejerperiode.

Som konsekvens heraf er det i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 2. pkt., yderligere fastsat, at der i tilfælde, hvor en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil skulle indefryses fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves. Dermed sikres det, at der først indefryses fra og med det år, hvor der er en stigning i grundskylden i forhold til det tildelte startår.

Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i 2019, være 2019, og stigningen i grundskylden vil derfor ikke skulle beregnes med udgangspunkt i 2017, hvor ejeren endnu ikke var ejer af ejendommen, men 2019, som er første år, ejeren ejer ejendommen.

For det andet er det i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., bestemt, at såfremt der sker ændringer som nævnt i den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 16-18, eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgøres det beløb, ejeren herefter får indefrosset, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Det vil sige, at såfremt en ejendom ændres på en måde, der er nævnt i de pågældende bestemmelser, vil det år, hvori ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld, blive nyt startår for beregning af det beløb, der indefryses.

På den måde sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskylden, som skyldes ændringer af ejendommen som nævnt i de pågældende bestemmelser i den tidligere gældende vurderingslov eller ejendomsvurderingsloven.

Det er desuden i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der i tilfælde, hvor en ejendom ændres på en af de ovennævnte måder, ikke sker indefrysning for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildelte nye startår.

I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 2, er det videre bestemt, at der også tildeles nyt startår på samme måde som for ændringer på ejendommen, hvis der sker ændringer i fordelinger eller ejerandele som nævnt i grundskyldslånelovens § 9 a, stk. 2-5.

Efter grundskyldslåneloven tildeles der imidlertid ikke noget nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat at være fritaget for grundskyld.

Det betyder, at ophører en ejendom med efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat at være fritaget for grundskyld, er ejendommen en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, og er ophøret af fritagelsen ikke en ændring, der fører til tildeling af et nyt startår, vil det beløb, der indefryses, blive beregnet med 2017 som startår. Da ejendommen er fritaget for grundskyld i 2017, sammenlignes der således med en grundskyld på 0 kr.

Det medfører, at en ejendom, der pga. ophør af fritagelse efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat eksempelvis i 2019 igen pålignes grundskyld, får indefrosset hele grundskylden for 2019, idet der sammenlignes med grundskylden for 2017, hvor der ikke var grundskyldspligt og dermed heller ingen grundskyldsbetaling. Det er ikke intentionen med den midlertidige indefrysningsordning.

Det foreslås derfor at indsætte nye stykker 4 og 5 i grundskyldslånelovens § 9.

Med det foreslåede stk. 4 foreslås det, at hvis en ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, og ejendommen herefter skal anses for en ejerbolig omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, skal lån herefter opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom, jf. 1. pkt.

Efter forslaget vil der således skulle tildeles et nyt startår i tilfælde, hvor en ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat. Dermed vil det sikres, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskylden, der skyldes ophør af fritagelse for grundskyld efter §§ 7-9.

Ændringen vil medføre, at såfremt en ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat, vil det beløb, der skal indefryses, herefter skulle opgøres som stigningen i grundskylden i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom.

Ophører en ejendom med at være fritaget for grundskyld efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, sker det ved udgangen af det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Når en ambassadeejendom fritages for grundskyld efter bestemmelsen, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.

Ophør af fritagelse for grundskyld kan således ske på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året med det resultat, at det er muligt, at der i det første år, hvor der skal betales grundskyld, alene betales grundskyld for f.eks. et kvart, et halvt eller trekvart år.

Det foreslås på den baggrund desuden, at grundskylden i det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom, omregnes til helårsniveau. Grundskylden i det skatteår, der sammenlignes med, vil dermed svare til et helt års grundskyld, således at der ikke f.eks. sammenlignes med en fjerdedel af den årlige grundskyld, hvilket vil være et mindre beløb end den fulde grundskyld for skatteåret.

Omregning til helårsniveau har til formål at sikre, at der ikke sker indefrysning af et for stort beløb, fordi sammenligningsgrundlaget er perioder af forskellig længde.

Ophører fritagelse for grundskyld af en ejendom eksempelvis i juli 2019, ophører fritagelsen med virkning fra udgangen af september 2019. Det vil sige, at ejeren af ejendommen vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvartal 2019. Grundskylden for 2019, som efter forslaget skal være det nye startår, vil dermed være lavere (tre fjerdedele af hele skatteårets grundskyld), end grundskylden ville have været, hvis der skulle betales grundskyld i hele skatteåret.

For at sikre, at der ikke sker indefrysning af stigninger i grundskylden, der skyldes, at grundskylden for skatteåret sammenlignes med grundskylden i et startår, hvor der ikke betales grundskyld i hele året, foreslås det derfor, at grundskylden i det tildelte startår til brug for beregningen af det beløb, der indefryses efter den midlertidige indefrysningsordning, skal omregnes til helårsbasis.

Det vil i eksemplet ovenfor betyde, at selv om ejeren alene vil skulle betale grundskyld fra og med sidste kvartal 2019, vil beregningen af det beløb, der vil skulle indefryses, skulle ske med udgangspunkt i den betalte grundskyld for 2019 omregnet til et helt år.

Det foreslås videre i 2. pkt., at ejeren ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom.

Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejendom, der ophører med at være fritaget for grundskyld, skulle tildeles et nyt startår, hvorefter det beløb, der skal indefryses, vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil skulle ske indefrysning fra skatteåret efter det skatteår, hvori der første gang betales grundskyld af den pågældende ejendom, således at der først sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det startår, der vil skulle tildeles efter det foreslåede 1. pkt.

Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ophører med at være fritaget for grundskyld fra og med 2018 med det resultat, at ejeren skal betale grundskyld af ejendommen fra og med 2019, vil indefrysning skulle ske fra 2021. Ændringen vil således blive registreret ved den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2019, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter ændringen vil fremgå af den datafil, Skatteforvaltningen leverer til KMD senest den 15. marts 2020, og ændringen vil indgå i grundlaget for beregning af grundskyld for 2020. Der vil derfor først kunne være en stigning i grundskylden i forhold til grundskylden beregnet efter ophøret af fritagelsen i 2021. Det bemærkes i den forbindelse, at den midlertidige indefrysningsordning gælder for perioden 2018-2020, og at der derfor vil skulle ske indefrysning af stigninger i grundskylden efter den permanente indefrysningsordning, der efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal gælde fra 2021.

Det følger desuden af grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 1. pkt., at såfremt en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil det beløb, der skal indefryses, skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret, hvori ejendommen erhverves. Det vil sige, at hvis en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil erhvervelsesåret blive nyt startår for beregning af det beløb, der indefryses.

Ved at tildele nye ejere et nyt startår sikres det, at ejeren af en ejendom ikke får indefrosset stigninger i grundskylden, som ikke kan henføres til den pågældendes ejerperiode.

Det er i grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, 2. pkt., yderligere bestemt, at der i tilfælde, hvor en ejendom erhverves i perioden 2018-2020, vil skulle ske indefrysning fra og med skatteåret efter det skatteår, hvori ejendommen erhverves. Dermed sikres det, at der først sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildelte startår.

Eksempelvis vil startåret i et tilfælde, hvor en fysisk person erhverver en ejendom i 2019, være 2019, og stigningen i grundskylden fra år til år vil derfor ikke skulle beregnes med udgangspunkt i 2017, hvor ejeren endnu ikke var ejer af ejendommen, men 2019, som er første år, ejeren ejer ejendommen.

Der findes ikke en lignende regel for tilfælde, hvor en ejendom går fra ikke at være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være det. En ejendom er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, hvis der er tale om fast ejendom som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10.

I et tilfælde, hvor en ejendom i perioden 2018-2019 ændres, så den går fra ikke at være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være det, tildeles der derfor ikke et nyt startår, medmindre ejendommen skifter ejer, så der tildeles nyt startår efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 3, eller grunden ændres, så der tildeles nyt startår efter grundskyldslånelovens § 9 b.

Beregningen af det beløb, der skal indefryses, sker derfor med udgangspunkt i 2017, hvor ejendommen ikke var omfattet af den midlertidige indefrysningsordning. Beregningen tager dermed udgangspunkt i ejendommen på et tidspunkt, hvor denne slet ikke er omfattet af ordningen, fordi ejendommen efter grundskyldslånelovens kapitel 2 ikke er at betragte som en ejerbolig.

Det foreslås derfor at indsætte et stk. 5 i § 9 i grundskyldslåneloven, hvori det bestemmes, at ændrer en ejendom anvendelse efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorved ejendommen går fra ikke at være omfattet af § 9, stk. 2, til at være det, vil lånet skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat, jf. 1. pkt.

Forslaget vil indebære, at beregningen af de beløb, der skal indefryses, tager udgangspunkt i den grundskyld, der skal betales i det år, ejendommen bliver omfattet af ordningen.

Som konsekvens af ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil der første gang blive foretaget vurderinger efter ejendomsvurderingsloven for ejerboliger i 2020. I perioden indtil da vil vurderingerne foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov skulle videreføres.

Som følge heraf er der behov for, at der i det foreslåede stk. 5 både henvises til ændret anvendelse efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, for så vidt angår den periode af den midlertidige indefrysningsordning, hvor der vil være tale om, at vurderinger foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov lægges til grund for indefrysningen, og til ændret anvendelse efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, for så vidt angår den periode, hvor der vil være tale om, at vurderinger foretaget efter reglerne i overgangsbestemmelserne lægges til grund for indefrysningen.

Efter den midlertidige indefrysningsordning indefryses stigninger i grundskylden i forhold til grundskylden i 2017. Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat er derfor som udgangspunkt ikke relevant. Det nye startår, der tildeles, hvis en ejendom overgår fra ikke at være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være det, vil efter forslaget imidlertid være skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.

Dette skyldes, at de ejere, der får indefrosset beløb efter grundskyldslånelovens § 9, stk. 2, afgrænses ud fra, om der er tale om en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, eller ej. For at en ejendom er en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, skal ejendommen være en ejendom, der potentielt kan betales ejendomsværdiskat af. Det er derfor afgørende, hvorvidt ejendommen ved en ændring af anvendelsen efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, nr. 10, eller efter § 3, nr. 10, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, overgår til at være en ejendom, som der potentielt kan betales ejendomsværdiskat af.

Afgrænsningen af, hvilke ejendomme, der er ejendomstyper som nævnt i ejendomsværdiskatte-lovens § 4, nr. 1-10, sker i KMD’s it-system, der håndterer den midlertidige indefrysningsordning, på baggrund af en datafil, der leveres af Skatteforvaltningen. Denne datafil indeholder ejendomme, der er ejendomstyper som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, og som der derfor potentielt kan betales ejendomsværdiskat af. Datafilen udarbejdes til brug for ejendomsværdibeskatningen, og den afsluttes først kort tid inden årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. KMD modtager derfor først den relevante datafil kort tid inden årsopgørelsen.

KMD’s it-system kan først registrere, at en ejendom er ændret, så den overgår fra ikke at være en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, til at være det, når KMD modtager datafilen fra Skatteforvaltningen. Ændringen vil derfor indebære, at den ændring, hvorved ejendommen går fra at være en ejendom, der ikke er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning, til at være en ejendom, der er omfattet, først vil have indflydelse på muligheden for indefrysning i skatteåret efter det år, hvori ændringen sker, idet KMD’s it-system først vil have mulighed for at tage højde for ændringen, efter KMD har modtaget den relevante datafil fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt., at ejeren ydes lån efter det foreslåede 1. pkt. fra og med skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.

Efter forslaget til 1. pkt. vil en person, der ejer en ejendom, der går fra ikke at være omfattet af den midlertidige indefrysningsordning til at være det, skulle tildeles et nyt startår, hvorefter det beløb, der skal indefryses, vil skulle opgøres som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der vil ske indefrysning fra skatteåret efter det skatteår, hvor ændringen indgår i grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat, således at der sker indefrysning fra og med det år, hvor der kan være en stigning i forhold til det tildelte startår.

Det vil eksempelvis betyde, at såfremt en ejendom ændrer anvendelse i november 2018 og derved overgår til at være en ejendomstype som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, vil der ske indefrysning fra 2021. Ændringen vil således blive registreret ved den vurdering, der efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, foretages pr. 1. oktober 2019, hvorefter ændringen vil fremgå af den datafil, Skatteforvaltningen leverer til KMD senest den 15. marts 2020, og vil indgå i grundlaget for beregning af grundskyld for 2020. Der vil derfor først kunne være en stigning i grundskylden i forhold til grundskylden beregnet efter ændringen i 2021. Det bemærkes i den forbindelse, at den midlertidige indefrysningsordning gælder for perioden 2018-2020, og at der derfor vil skulle ske indefrysning af stigninger i grundskylden efter den permanente indefrysningsordning, der efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal gælde fra 2021.

Til nr. 4

I grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, er det fastsat, at sker der ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5, opgøres det beløb, der herefter skal indefryses, som stigningen i grundskylden for skatteåret i forhold til grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld. Der sker ikke indefrysning for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld.

Det foreslås med ændringen af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at formuleringen », eller ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5« ændres til »som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

Baggrunden for forslaget er, at situationer, hvor der sker væsentlige ændringer vedrørende grunden, f.eks. hvor ændring af ejendommens grundareal, anvendelse eller planforhold ændrer værdien af grunden, efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal være undtaget fra den foreslåede indefrysningsordning. For at sikre dette tildeles ejere af ejendomme, hvorpå der sker væsentlige ændringer vedrørende grunden, et nyt startår, som bevirker, at stigningen i grundskylden for skatteåret sammenlignes med grundskylden for det skatteår, hvor ændringen første gang indgår i grundlaget for beregning af grundskyld i stedet for grundskylden i 2017, som ellers er udgangspunktet for den midlertidige indefrysningsordning, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 171, som fremsat side 22, vil det for ejendomme, for hvilke reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme gælder, være ændringer som nævnt i § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, der er afgørende for, om der skal tildeles et nyt startår. For ejendomme, for hvilke reglerne i ejendomsvurderingslovens gælder, vil det efter bestemmelsen være ændringer som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, der skal være afgørende for, om der skal tildeles et nyt startår.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at de videreførte vurderinger videreføres med yderligere to år, således at der skal foretages nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2020 og for erhvervsejendomme m.v. i 2021. I perioden 2018-2019 for ejerboliger og i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil vurderingerne således skulle foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorefter vurderingsterminen vil være 1. oktober i vurderingsåret.

Det foreslås desuden i lovforslagets § 12, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget udskydes parallelt med de nye ejendomsvurderinger, således at fremrykningen af beskatningsgrundlaget først gælder fra 2021 for ejerboliger og fra 2022 for erhvervsejendomme m.v.

De første nye ejendomsvurderinger for ejerboliger vil dermed danne grundlag for grundskylden i 2021, hvor den midlertidige indefrysningsordning efter forliget Tryghed om boligbeskatningen skal erstattes af en permanent indefrysningsordning. Indtil da vil beregningen af indefrosne beløb efter den midlertidige indefrysningsordning skulle tage udgangspunkt i videreførte vurderinger efter den tidligere gældende vurderingslov henholdsvis de foreslåede særlige bestemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, som foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Beregningen af indefrosne beløb efter den midlertidige indefrysningsordning vil derfor ikke tage udgangspunkt i ejendomsvurderinger foretaget efter det nye vurderingssystem.

Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen i grundskyldslånelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., konsekvensændres, så der henvises til ændringer som nævnt i den tidligere gældende vurderingslov og som nævnt i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede særlige bestemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen meddele fritagelse for en stigning i grundskylden, når stigningen skyldes en ændret lokalplan, dog kun hvis ændringen har medført, at grundværdien er steget med mere end 20 pct. på baggrund af ændringen.

Efter § 8 A, stk. 1, 3. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat er det desuden et kriterium, at der i forbindelse med ejendomsvurderingen er foretaget en tilbageindeksering af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at der i § 8 A, stk. 1, 3. pkt., indsættes formuleringen », eller at der er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88« efter »§ 40, stk. 1, nr. 5«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås, at der i perioden 2018-2019 for ejerboliger og perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages vurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Disse særlige regler vil efter forslaget medføre, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Der vil først blive foretaget vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v.

Der er derfor behov for at indsætte en henvisning til den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, i § 8 A i lov om kommunal ejendomsskat, så kommunalbestyrelsen i perioden 2018-2020 fortsat har hjemmel til at give fritagelse, hvis der i forbindelse med ejendomsvurderingen er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i §§ 87 og 88.

Ændringen vil medføre, at det fortsat vil være muligt for de kommunalbestyrelser, der har vedtaget nye lokalplaner fra den 2. oktober 2017 og frem i den forventning, at de ville kunne give fritagelse for stigningen i grundskylden på baggrund af den ændrede lokalplan, at give sådanne fritagelser efter § 8 A. Uden den foreslåede ændring ville der i perioden for de videreførte vurderinger i årene 2018-2020 ikke være mulighed herfor, da der efter de foreslåede ændringer i § 1, nr. 22-35, først i forbindelse med ejendomsvurderingen i 2020 foretages tilbageindekseringer efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 5.

Til nr. 2

§ 23 B, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunal ejendomsskat indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1. september.

Det foreslås med ændringen af § 23 B, stk. 1, 1. pkt., at indsætte formuleringen »vurderingsterminen for«, og at henvisningen til den 1. september udgår.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den

1. september til den 1. januar.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det desuden, at ejendomsvurderingerne i årene 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter disse særlige regler, vil vurderingerne i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. foretages pr. 1. oktober.

Med den foreslåede ændring konsekvensændres § 23 B i lov om kommunal ejendomsskat i forhold til ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Kilde

Til nr. 1

Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.

Det foreslås at ændre henvisningerne til »1. september« til »1. oktober« overalt i ligningsloven.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringen blive henvist til vurderingsterminen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.

Til nr. 2

Ligningsloven indeholder fire henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.

Det foreslås at ændre henvisningerne til »1. september« til »1. januar« overalt i ligningsloven.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Kilde

Til nr. 1

Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningen til »1. september« ændres til »1. oktober«.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019, med virkning fra og med den 1. januar 2018.

Til nr. 2

Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., indeholder henvisninger til vurderingsterminen den 1. september.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 5 D, stk. 3, 4 og 9, og § 14, stk. 5, 1. pkt., at henvisningerne til »1. september« ændres til »1. januar«.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.

Med de foreslåede ændringer, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020, med virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Kilde

Til nr. 1

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, der har virkning til og med 31. december 2019, fremgår, at der for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. Ud over den faste afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel afgift på 0,6 pct.

Efter lovens § 4, stk. 2, beregnes den variable tinglysningsafgift af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom, den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Bestemmelsen om beregningen af den variable tinglysningsafgift gælder alene ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, som ikke er ejerboliger, idet beregningen af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af ejerboliger følger af lovens § 4, stk. 4.

Ejendomsværdien skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal beregnes på grundlag af den angivne værdi. Overdrageren af ejendommen skal herefter i de nævnte situationer i lovens § 4, stk. 2, 3. pkt., afgive en erklæring om enten, at ejendommen ikke er selvstændigt vurderet, eller at den er bebygget/ombygget siden den seneste ejendomsvurdering. I begge tilfælde skal overdrageren efter sit bedste skøn oplyse værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet.

Det er i det digitale tinglysningssystem muligt ved afkrydsning at oplyse, at der er tale om en af de to nævnte situationer og herefter angive et skøn over værdien af ejendommen. Bemyndigelsen i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, som udnyttes til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmelderen skal afgive, er udnyttet i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

Efter stk. 3 skal registreringsmyndigheden i visse tilfælde oversende spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, men i visse tilfælde sker der ikke afvisning af anmeldelsen. Der sker således ikke afvisning i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en anvendelig ejendomsværdi, og hvor ejendommens værdi derfor i stedet for skal angives efter bedste skøn, men den skønnede værdi ikke angives. Den manglende angivelse af dette skøn medfører således ikke afvisning. Det samme gælder, når registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi.

Registreringsmyndigheden oversender i disse tilfælde værdispørgsmålet til Skatteforvaltningen, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.

Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at den afgiftspligtiges angivelse af værdien efter Skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre værdiansættelsen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges. Det er ejendommens tilstand på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, der vil blive lagt til grund ved ansættelsen. Når ejendommen er vurderet, beregner Skatteforvaltningen afgiften.

Det følger af lovens § 4, stk. 4 , at ejerskiftesummen skal danne grundlag for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumsprincippet, er de boligtyper, som nævnes i lovens stk. 4. Boligtyperne svarer til den terminologi, der anvendes i det digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af de nævnte boligtyper. Formålet med den anvendte terminologi i lovens § 4, stk. 4, er således at sikre en konsekvent og ensartet begrebsanvendelse ved henholdsvis tinglysning af et ejerskifte af de nævnte boligtyper og den efterfølgende beregning af tinglysningsafgiften for det konkrete ejerskifte.

Ved at bruge samme terminologi både i forbindelse med tinglysningen af selve ejerskiftet og ved fastsættelsen og beregningen af den variable tinglysningsafgift sikres en mere hensigtsmæssig administrativ sagsbehandling ved fastsættelsen af den variable tinglysningsafgift.

Med lovens § 4, stk. 5-7, præciseres de typer af ejendomme, der med begreberne enfamilieshus, flerfamilieshus og fritidsboliger er tale om. Terminologien svarer til den, der i dag benyttes i tinglysningssystemet.

I stk. 5 præciseres begrebet enfamilieshus nærmere. Begrebet omfatter alle ejendomme, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie. Det er den mest almindelige type beboelsesejendom og omfatter almindelige parcelejendomme, ejerlejligheder, ejerlejlighed i bygning på lejet grund m.v. En blandet beboelses- og erhvervsejendom, som f.eks. en butik med tilhørende beboelseslejlighed, er ikke omfattet af begrebet enfamilieshus. Der henvises til bemærkningerne til lovens § 4, stk. 8.

Begrebet flerfamilieshus, jf. lovens stk. 6 , er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder. En beboelseslejlighed kendetegnes ved, at lejligheden har eget køkken og anvendes til beboelse. Ejendomme med lejligheder, der udlejes, omfattes ikke af denne boligtype. Der henvises til bemærkningerne til lovens § 4, stk. 8.

En fritidsbolig, jf. lovens stk. 7, er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse. Det kan f.eks. være en almindelig ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, timeshareandel el. lign. Den nævnte boligtype omfatter ikke erhvervsejendomme til udlejningsformål.

Det fremgår af lovens stk. 8 , at i de tilfælde, hvor der sker ejerskifte af ejendomme, som anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, skal afgiftsgrundlaget beregnes efter lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at den variable tinglysningsafgift i disse tilfælde skal beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi. Afgiftsgrundlaget svarer således til det, der med lovforslaget gælder ved ejerskifte af erhvervsejendomme. En blandet beboelses- og erhvervsejendom kan f.eks. være en butik med en tilhørende beboelseslejlighed. En ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder, hvor en eller flere af lejlighederne udlejes, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Dette gælder både i de tilfælde, hvor ejeren selv bebor en af beboelseslejlighederne og samtidig udlejer resterende beboelseslejligheder, og i de situationer, hvor samtlige beboelseslejligheder udlejes af ejeren. En ejendom, hvor et eller flere værelser udlejes, eller som anvendes erhvervsmæssigt, er også en blandet beboelses- og erhvervsejendom.

Med lovens stk. 9 følger, at det kun er i de situationer, hvor ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.). Bestemmelsen kan f.eks. blive aktuel i tilfælde, hvor handelsprisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet.

I enkelte tilfælde vil der på tinglysningstidspunktet af en ejerbolig hverken foreligge en opgjort ejerskiftesum eller offentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Dette kan f.eks. være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel. I andre tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store forandringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund for beregningen, f.eks. hvis der efter den seneste vurdering er sket nybygning eller en større tilbygning til den faste ejendom. Beregningsgrundlaget vil i sådanne tilfælde skulle angives efter bedste skøn.

Stk. 10 indeholder en værnsregel ved ejerskifte af de boliger, der er omfattet af § 4, stk. 4-7, når ejerskiftet ikke er sket i almindelig fri handel.

Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse lovforslagets terminologi til begreberne i det digitale tinglysningssystem. Den foreslåede ændring vil muliggøre, at den administrative behandling af sager om tinglysningsafgift kan gennemføres på baggrund af allerede eksisterende digitale tinglysningssystemoplysninger. Efter lovens stk. 10, vil ejerskifter, som er sket mellem familiemedlemmer eller andre interesseforbundne parter, ikke blive anset som et almindeligt frit salg. Begrebet ejerskifte mellem interesseforbundne parter vedrører efter bestemmelsen de tilfælde, hvor ejerskiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har personlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finansielle eller andre nære bindinger til hinanden.

Bestemmelsen omfatter bl.a. de situationer, hvor ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks. mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtstående.

Ud over ejerskifter mellem parter, der er nært forbundet gennem familie, omfatter bestemmelsen bl.a. også de tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem to koncernforbundne selskaber, eller hvor der i øvrigt består et interessefællesskab mellem de selskaber, som ejerskiftet vedrører.

Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks. gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil være omfattet af bestemmelsen. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og dets ejere, ledelse eller storaktionærer.

I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering, vil ejerskiftesummen være beregningsgrundlaget for fastsættelse af tinglysningsafgiften.

Formålet med bestemmelsen er at hindre, at der ved ejerskifte af ejerboliger mellem interesseforbundne parter, kan opnås afgiftsmæssige fordele ved, at parterne angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tinglysningsafgift, end den reelle handelspris ville have gjort.

Den i bestemmelsen anførte grænse på 85 pct. er fastsat på baggrund af den gældende praksis efter boafgiftsloven, hvorefter der betales gaveafgift ved salg af fast ejendom til arvinger og nære pårørende, hvis salgsprisen udgør mindre end 85 pct. af ejendommens ejendomsværdi på tidspunktet for gavens modtagelse.

Ejendomme, der ikke er ejerboliger, vil som hidtil være omfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i forhold til grundlaget for beregning af tinglysningsafgiften.

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 11 , er udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelderen skal afgive, og som Skatteforvaltningen skal benytte eller kan indhente til brug for beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse og kontrollen af afgiftens korrekte beregning.

Det foreslås at indsætte en henvisning til lov om vurderinger af fast ejendom, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 3. pkt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at indsætte særlige regler i ejendomsvurderingsloven (de foreslåede §§ 87 og 88), hvorefter de allerede videreførte vurderinger bl.a. videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. De foreslåede ændringer vil betyde, at de første nye vurderinger vil skulle foretages for ejerboliger pr. 1. januar 2020 i stedet for pr. 1. september 2018, og for erhvervsejendomme m.v. pr. 1. januar 2021 i stedet for pr. 1. september 2019.

Ovennævnte forslag om at videreføre vurderingerne yderligere to år har indflydelse på det gældende beregningsgrundlag af den variable tinglysningsafgift ved ejerskifte af erhvervsejendomme, idet beregningsgrundlaget i dag hviler på ejendomsvurderingslovens forudsætninger om, hvorledes erhvervsejendomme skal vurderes. Den foreslåede udskydelse af de nye vurderinger for bl.a. erhvervsejendomme har således også indflydelse på virkningen af den nugældende tinglysningsafgiftslovs § 4, idet denne bestemmelse tilsvarende foreslås forlænget med to år. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 13, stk. 4.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.

Derudover foreslås, at der foretages mindre sproglige justeringer og præciseringer af lovteksten i § 4. I den forbindelse foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 2, 4. pkt., hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysninger om ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, teknisk samles i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse der følger af § 4, stk. 11. Den foreslåede samling af ovennævnte bemyndigelsesbestemmelse er alene af teknisk karakter, og der er således ikke tiltænkt nogen materiel ændring af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelses indhold.

Til nr. 2

Ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1. januar 2018, blev tinglysningsafgiftslovens § 4 ændret. Lovens § 4 vedrører tinglysning af ejerskifte af fast ejendom. Efter ændringslovens overgangsbestemmelse, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, får ændringen dog først virkning fra den 1. januar 2020.

I tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, der har virkning fra den 1. januar 2020, fremgår det, at der for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf, udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Ejerskiftesummen skal være oplyst ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom.

Efter lovens § 4, stk. 2, skal der ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, oplyses den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.

Efter lovens § 4, stk. 3, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi til Skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet, såfremt værdien efter stk. 2, ikke angives, eller registreringsmyndigheden er i tvivl om rigtigheden af værdien. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

Efter lovens § 4, stk. 4, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf, såfremt der ikke foreligger en ejerskiftesum ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk. 2. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2 eller stk. 3.

Er ejerskifte af en af ejendommene i stk. 2, ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den seneste offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede eller fastsatte værdi efter stk. 2 og 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi, jf. lovens § 4, stk. 5. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen på 80 pct. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.

Efter lovens § 4, stk. 6, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn, såfremt der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes. Vedlægges angivelsen ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet.

Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter Skatteforvaltningen.

Efter lovens § 4, stk. 7, skal der ved anmeldelse til tinglysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, hvis ejerskiftet af fast ejendom, bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2, ikke er sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum svarende til, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Ved anmeldelsen skal ejerskiftesummen angives. Såfremt ejerskiftesummen ikke angives, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om den angivne værdis rigtighed, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen til Skatteforvaltningen, som om fornødent foranlediger ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 8, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.

Det foreslås, at § 4 affattes således, at ordlyden svarer til den, der blev vedtaget ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018, dog med virkning fra den 1. januar 2022. Der er således tale om en konsekvensændring i lyset af den samtidig foreslåede udskydelse af den nye vurderingslov. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22-35, ligesom der for så vidt angår virkningstidspunktet for tinglysningsafgiftslovens § 4, som ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, henvises til de specielle bemærkninger til nærværende lovforslags § 13, stk. 2 og 8, hvoraf det fremgår, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 1. januar 2022 med virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

Kilde

Til nr. 1

Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1. september.

Det foreslås med ændringen af § 3, stk. 4, 1. pkt., at henvisningen til »1. september« ændres til »1. oktober«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der indføres særlige overgangsregler for vurderingerne i årene 2018-2020.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil medføre, at der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skal foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. oktober i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. oktober, sikres det, at der også efter de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, henvises til den korrekte vurderingstermin. Der vil med ændringerne blive henvist til vurderingsterminen efter overgangsbestemmelserne i de foreslåede §§ 87 og 88, i ejendomsvurderingsloven, hvorefter vurderingsterminen vil være den 1. oktober i årene 2018 og 2019 for ejerboliger og årene 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 1 og 4, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2019 med virkning fra og med den 1. januar 2018.

Til nr. 2

Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. pkt., indeholder en henvisning til vurderingsterminen den 1. september.

Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 4, 1. pkt., at henvisningen til »1. september« ændres til »1. januar«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at vurderingsterminen ændres fra den

1. september til den 1. januar i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, skal der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september.

Med den foreslåede ændring, hvorved vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar, sikres det, at der henvises til den korrekte vurderingstermin.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 2 og 5, hvorefter ændringen vil træde i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende ret finder § 1, nr. 2-20 og 36-66, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2019. Derudover gælder, at Landsskatteretten skal færdigbehandle klager over afgørelser, som den 1. januar 2019 er under behandling i Landsskatteretten, ligesom den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn er forlænget med 6 måneder til og med den 31. december 2018. Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019 og udløber den 30. juni 2022.

Det foreslås, at virkningstidspunktet for § 1, nr. 2-20 og 36-66, som bl.a. vedrører nye krav til ankenævnsmedlemmers vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fælles ankenævn og ændringer i sagsfordelingen mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen m.v., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 udskydes, så bestemmelserne ikke vil finde anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2020.

Det foreslås derudover, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som den 1. januar 2020 er under behandling i Landsskatteretten.

Endvidere foreslås det, at den efterfølgende ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn skal begynde den 1. januar 2020 og udløbe den 30. juni 2022.

Forslaget om at § 1, nr. 2-20 og 36-66, om ny vurderingsankenævnsstruktur og regler for klagesagsbehandlingen i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ikke skal finde anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres før den 1. januar 2020, er en konsekvens af lovforslagets § 10, nr. 2, hvorefter funktionsperioden for skatteankenævn, vurderingsankenævn og fælles ankenævn foreslås forlænget til og med den 31. december 2019.

Det foreslås således, at der skal ske en udskydelse af virkningstidspunktet af de ændringer i skatteforvaltningsloven, som er gennemført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, og som bl.a. har karakter af at være generelle regler for klagebehandlingen, f.eks. afskaffelse af Skatteankestyrelsens pligt til at udarbejde en sagsfremstilling med dertilhørende høringspligt, afskaffelse af retten til møde med Skatteankestyrelsen i visse vurderingsklagesager og afskaffelse af borgerens frie valg af afgørelsesmyndighed i vurderingsklagesager m.v.

Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den nye procedure for behandling af klager over ejendomsvurderinger får virkning på det tidspunkt, funktionsperioden for nye vurderingsankenævn, begynder. Ændringerne i reglerne for klagesagsbehandlingen er således ikke møntet på de nuværende vurderingsankenævn, men er derimod forudsat at finde anvendelse på og af nye vurderingsankenævn, som er sammensat med nye kompetencer og beføjelser. Således er den nye klagestruktur, regler for klagebehandlingen og ændringer i andre processuelle regler for vurderingsmyndigheden på mange punkter meget nært forbundet og indbyrdes afhængige. Dette vil alene kunne opretholdes ved også at udskyde virkningen af de ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændrede regler for klagesagsbehandlingen i skatteforvaltningsloven i overensstemmelse med den foreslåede forlængelse af ankenævnenes funktionsperiode, således at den forudsatte parallelitet og indbyrdes afhængighed bevares.

Forslaget om, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som den 1. januar 2020 er under behandling i Landsskatteretten, er derudover en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, nr. 2.

Det foreslås, at overgangsbestemmelsen vedrørende færdigbehandling af klagesager, der allerede er under behandling i Landsskatteretten, ændres i overensstemmelse med det foreslåede virkningstidspunkt for den nye ankenævnsstruktur, de ændrede sagsfordelingsregler og de ændrede processuelle regler for klagesagsbehandlingen.

Forslaget har til hensigt at sikre, at der bevares den fornødne parallelitet mellem overgangsbestemmelsen og de øvrige bestemmelser om ændret sagsfordeling mellem afgørelsesmyndighederne.

Forslaget om, at den efterfølgende ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og skatteankenævn vil begynde den 1. januar 2020 og udløbe den 30. juni 2022, er endvidere en konsekvens af, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn foreslås forlænget med 1 år, dvs. til og med den 31. december 2019.

Til nr. 2

Efter den gældende skatteforvaltningslov § 8, stk. 2, udnævnes medlemmerne af vurderingsankenævn, skatteankenævn og skatte- og vurderingsnævn for en fireårig periode, hvilket i lov nr. 688 af 8. juni 2017, jf. § 22, stk. 8, er forlænget med 6 måneder til og med den 31. december 2018. Funktionsperiode begynder således den 1. januar 2019 og udløber den 30. juni 2022.

Det foreslås at forlænge den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og de fælles ankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, til og med den 30. juni 2020.

Forslaget skal bl.a. sikre bedre sammenhæng mellem den nye tidsplan for udsendelse af nye vurderinger, hvorefter de første udsendelser vil påbegyndes fra andet halvår af 2020, og tidspunktet for hvornår den ny klagestruktur er etableret, herunder en bedre sammenhæng ud fra økonomiske perspektiver til etablering og funktion af ankenævn, således at der opnås værdi i form af konkrete sagsafgørelser af vurderingsklagesager.

Til nr. 3

I medfør af § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 er der gennemført en række ændringer af lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven som konsekvens af overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.

Det foreslås med ændringen af § 22, stk. 10, at § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov om 688 af 8. juni 2017, skal have virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingsloven §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i det gamle vurderingssystem efter de tidligere gældende regler i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.

Som konsekvens heraf foreslås det således, at § 22, stk. 10, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændres, så lovens § 2, nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, vil få virkning fra det tidspunkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem skal anvendes, som forudsat.

Til nr. 4

I medfør af § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 er der gennemført en række ændringer af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, boafgiftsloven, dødsboskatteloven, ejendomsavancebeskatningsloven, lov om lån til betaling af grundskyld m.v., kildeskatteloven, ligningsloven, lov om indskud på etableringskontoloven, pensionsbeskatningsloven, virksomhedsskatteloven, ejerlejlighedsloven, lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, almenboligloven og boligreguleringsloven som konsekvens af overgangen til et nyt ejendomsvurderingssystem, som var forudsat til at ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 vil have virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres med yderligere to år. Dermed vil det nye ejendomsvurderingssystem først skulle benyttes ved vurderingen af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages i det gamle vurderingssystem efter de tidligere gældende regler i den tidligere gældende vurderingslov, jf. de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven.

Derfor foreslås det at indsætte et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 vil få virkning fra det tidspunkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem skal anvendes, som forudsat.

Kilde

Til nr. 1

I medfør af lov nr. 278 af 17. april 2018 skal der indføres et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift af erhvervsejendomme fastsættes til 80 pct. af ejendoms-, grund- og forskelsværdierne.

Forsigtighedsprincippet indebærer dermed, at det beløb, boligejerne og ejere af øvrige ejendomme skal betale skat af, sættes 20 pct. lavere end ejendoms- og grundvurderingen. På den måde sikres det, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, kommer boligejerne til gode.

Ifølge § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018 skal forsigtighedsprincippet have virkning fra og med det første år, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, grundskylden og dækningsafgiften er henholdsvis ejendoms-, grund- og forskelsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven. Det fremgår videre af bemærkningerne til disse bestemmelser, at forsigtighedsprincippet skal have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, som beskatningsgrundlag.

Det foreslås at ændre »ejendomsvurderingsloven« til »ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6« i § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres med yderligere to år, således at de første vurderinger foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed have som konsekvens, at der både foretages vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Vurderingerne, der skal foretages efter de foreslåede §§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således skulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod vurderingerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vil skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed betyde, at vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, ikke længere vil være det samme som vurderinger, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da hensynet bag forsigtighedsprincippet er, at det skal sikre den enkelte boligejer i overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, er der derfor behov for at ændre virkningsbestemmelserne i § 17, stk. 4-6, i lov nr. 278 af 17. april 2018, således at forsigtighedsprincippet fremover vil træde i kraft i takt med, at nye vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem afløser vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Til nr. 2

I § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018 henvises to steder til vurderingen pr. 1. september 2018.

Det foreslås, at ændre »1. september 2018« til »1. januar 2020« i § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2018.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres med yderligere to år, således at de første vurderinger foretages efter det nye vurderingssystem af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil dermed have som konsekvens, at der både foretages vurderinger efter ejendomsvurderingsloven efter det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Vurderingerne, der skal foretages efter de foreslåede §§ 87 og 88, i perioden 2018-2020 vil således skulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod vurderingerne foretaget efter ejendomsvurderingsloven herefter vil skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Med henvisningen til vurderingen pr. 1. september 2018 var det hensigten at henvise til den første nye vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Da det imidlertid i lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at gennemføre en række ændringer, der vil have til følge, at den første nye vurdering af ejerboliger vil blive foretaget pr. 1. januar 2020, foreslås det at ændre henvisningen i § 17, stk. 9, i lov nr. 278 af 17. april 2017, så der henvises til vurderingen pr. 1. januar 2020.

Til nr. 3

Efter gældende ret kan vurderingsmyndighedens afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens afgørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst påklages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2019 og 3 måneder frem.

Det foreslås, at vurderingsmyndighedens afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens afgørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst kan påklages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.

Den foreslåede ændring betyder således, at adgangen til at kunne påklage vurderingsmyndighedens afgørelser til Skatteankestyrelsen udskydes til den 1. januar 2020. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat vil være muligt at klage i 3 måneder fra og med afgørelsens modtagelse, dog mindst til og med den 1. april 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og den foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten bag boligforliget om, at klager over de nye ejendomsvurderinger og dermed klager over afgørelse om genoptagelse af de nye ejendomsvurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, som er vedtaget ved ejendomsvurderingsloven og dens følgelov.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 2, hvorved adgangen til at klage over videreførte vurderinger tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020, hvis de særskilte meddelelser modtages af ejer til og med den 31. december 2019.

Kilde

Til nr. 1

Ifølge forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, som den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016, skal beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift fremrykkes med et år, så forskydningen mellem vurderingsåret og beskatningsåret på to år reduceres til et år. Formålet er bl.a. at sikre større samtidighed mellem ejendomsvurderingen og opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift.

Fremrykningen skal ifølge forliget ske fra og med skatteåret 2019 for grundskyld for ejerboliger, og fra og med skatteåret 2020 for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v.

Fremrykningen blev udmøntet med lov nr. 61 af 16. januar 2017 og justeret med lov nr. 171 af 17. april 2018.

Efter de gældende regler opkræves grundskyld for ejerboliger i 2018 på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2019-vurderingen og i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen. 2017-vurderingen for ejerboliger danner hermed som udgangspunkt ikke grundlag for beskatning.

Tilsvarende opkræves grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. i 2019 på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022 på baggrund af 2021-vurderingen. 2018-vurderingen for erhvervsejendomme m.v. danner hermed som udgangspunkt ikke grundlag for beskatning.

Det foreslås, at § 3, stk. 3, i lov nr. 61 af 16. januar 2017 affattes, så lovens § 2 fremover vil have virkning fra og med den 1. januar 2021 for ejerboliger, der vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, og fra og med den 1. januar 2022 for andre ejendomme.

Som konsekvens af videreførelsen af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, samt ændring af vurderingsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det således, at fremrykningen af beskatningsgrundlaget tilsvarende udskydes to år, så fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld for ejerboliger først har virkning fra og med den 1. januar 2021, og af fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. først har virkning fra og med den 1. januar 2022.

Ændringen vil medføre, at den vurdering, der ikke danner grundlag for beskatningen, udskydes med to år. Med udgangspunkt i ovenstående eksempel vil grundskyld således efter forslaget skulle opkræves for ejerboliger i 2018 på baggrund af 2016-vurderingen, i 2019 på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2020-vurderingen og i 2022 på baggrund af 2021-vurderingen. Efter forslaget er det således 2019-vurderingen, og ikke 2017-vurderingen, der som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beskatning.

Tilsvarende vil grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme m.v. efter forslaget i 2019 skulle opkræves på baggrund af 2017-vurderingen, i 2020 på baggrund af 2018-vurderingen, i 2021 på baggrund af 2019-vurderingen, i 2022 på baggrund af 2021-vurderingen og i 2023 på baggrund af 2022-vurderingen. Efter forslaget vil det således være 2020-vurderingen, og ikke 2018-vurderingen, der som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beskatning.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2020.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, foreslås det at gennemføre en række konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.

Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem vil efter lovforslaget først blive udsendt i 2020, hvorfor konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal træde i kraft pr. 1. januar 2020.

Med lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14, foreslås det, at ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, ophæves, samt at henvisninger i andre bestemmelser i ejendomsværdiskatteloven tilpasses ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Med den gældende særregel i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, kan der være en periode på op til 16 måneder minus én dag, hvor der ikke betales ejendomsværdiskat af et færdigbygget nybyggeri m.v.

Hvis et nybyggeri m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 2. september 2020, vil det pågældende nybyggeri m.v. først være omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. september 2021. Det medfører, at der først betales ejendomsværdiskat af det pågældende nybyggeri m.v. for 2022. Ejeren af nybyggeriet m.v. betaler ikke ejendomsværdiskat af nybyggeriet m.v. hverken for den resterende del af 2020 eller for hele 2021, selv om vedkommende har rådighed over nybyggeriet m.v. fra den 2. september 2020 og i hele 2021.

Baggrunden for særreglen for om-, til- eller nybyggeri m.v. er, at vurderingsterminen efter gældende ret ligger i andet halvår af kalenderåret (1. september), og at der betales ejendomsværdiskat af ejendomsværdien i det år, vurderingen foretages.

Uden de gældende særregler i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, for om-, til- eller nybygning m.v., ville det afgørende for, om der skulle betales ejendomsværdiskat af en om-, til- eller nybygning m.v. i et givent indkomstår derfor være, om om-, til- eller nybygningen m.v. vurderes som færdigbygget pr. 1. september i indkomståret. Det ville imidlertid medføre, at der ville skulle betales ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele året, selv om ejeren kun ville have haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. helt ned til kun fire måneder.

Ejeren af en ejendom, hvorpå en om-, til- eller nybygning m.v. vurderes som færdigbygget eksempelvis den 1. september 2020, ville således skulle betale ejendomsværdiskat af om-, til- eller nybygningen m.v. for hele 2020, selv om vedkommende først har rådighed over om-, til- eller nybygningen m.v. fra vurderingsterminen.

Med den foreslåede ændring af vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar i vurderingsåret i lovforslagets § 1, nr. 1, vil vurderingsterminen fra og med 2020 være den 1. januar. Der vil således ikke længere kunne opstå tilfælde, hvor der skal betales ejendomsværdiskat i et helt år, uden at ejeren også har haft glæde af den pågældende om-, til- eller nybygning m.v. i hele året.

Hvis ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, blev opretholdt, ville den periode, hvor der ikke ville skulle betales ejendomsværdiskat af et om-, til- eller nybyggeri m.v., samtidig kunne blive op til to år minus én dag.

Det foreslås derfor, at ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, og konsekvensrettelser som følge af ophævelsen, træder i kraft den 1. januar 2020, hvilket er samtidig med ændringen af vurderingsterminen til 1. januar.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 8, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 13, stk. 4, hvorefter den foreslåede ændring i lovforslagets § 8, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2018.

Lovforslagets § 8, nr. 1, skal bl.a. sikre, at den affattelse af tinglysningsafgiftsloven, der er tilpasset den tidligere gældende vurderingslov og dermed det tidligere gældende vurderingssystem, bliver tilpasset i forhold til lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter de nye ejendomsvurderinger og dermed også det nye ejendomsvurderingssystem udskydes med to år. Bestemmelsen foreslås efter lovforslagets § 13, stk. 4, at skulle have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Når der foretages vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem, skal de ændringer af tinglysningsafgiftslovens § 4, der blev foretaget med lov nr. 688 af 8. juni 2017, dog træde i stedet for den affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4, der foreslås med lovforslagets § 8, nr. 1. Det foreslås derfor, at affattelsen af tinglysningsafgiftslovens § 4, som den ser ud efter ændringerne ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, skal træde i kraft den 1. januar 2022. På den måde, og set i sammenhæng med lovforslagets § 13, stk. 8, vil den affattelse af tinglysningsafgiftslovens § 4, som foreslås ved lovforslagets § 8, nr. 2, også efter den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, træde i kraft på samme tidspunkt, som det var hensigten ved lov nr. 688 af 8. juni 2017. I forhold til nærværende forslag betyder dette, at ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede ændringer med lovforslagets § 8, nr. 2, vil træde i kraft året efter det år, hvor der første gang foreligger nye vurderinger af erhvervsejendomme, det vil sige 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 1-4, 7-17, 19, 21-35, 36, 39 og 42, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 1, 2 og 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og § 11, nr. 1 og 3, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingsterminen i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven ændres fra den 1. september til den 1. januar.

Efter gældende ret skal de første nye vurderinger af ejerboliger foretages pr. 1. september 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr.

1. september 2019. Dette har imidlertid vist sig ikke at være muligt. Derfor er der behov for, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, hvorefter vurderingerne i årene 2018-2020 vil skulle foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret.

Da vurderingsterminen således vil være den 1. oktober i vurderingsåret i perioden 2018-2020, jf. de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, og herefter vil være den 1. januar i vurderingsåret, jf. den foreslåede ændring lovforslagets § 1, nr. 1, vil der således ikke på noget tidspunkt skulle foretages vurderinger efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. september i vurderingsåret.

Det foreslås derfor, at ændringen af vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar får virkning allerede fra og med den 1. januar 2018, således at hovedreglen i ejendomsvurderingsloven herefter vil være, at vurderingsterminen er den 1. januar i vurderingsåret.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til §§ 87 og 88, som de foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås videreført med yderligere to år, sådan at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter disse særlige regler vil der i perioden 2018-2020 blive foretaget vurderingerne pr. 1. oktober.

Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages vurderinger i perioden 2018-2020.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 2, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås videreført med yderligere to år, sådan at omvurderinger i perioden 2018-2020 foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Efter disse særlige regler vil der i perioden 2018-2020 blive foretaget omvurderinger pr. 1. oktober.

Der er derfor behov for, at der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages omvurderinger i perioden 2018-2020.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås, at de ændrede regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 3, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden« ændres til »efter §§ 87 eller 88« i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Bestemmelserne omfattet af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 4, henviser til sidste vurdering, omvurdering eller ansættelse foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttrædelse.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil imidlertid medføre, at 2011-vurderingerne for ejerboliger og 2012-vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. videreføres med yderligere to år, således at der i perioden fra og med 2018 og til og med 2020 skal foretages vurderinger efter de foreslåede overgangsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Der er derfor behov for, at der i de omfattede bestemmelser i ejendomsvurderingsloven indsættes en henvisning til de regler, hvorefter der efter forslaget skal foretages vurderinger i perioden 2018-2020.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 4, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslås det, at »2018« ændres til »2020« og at »2019« ændres til »2021« i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, der vil medføre, at vurderingerne videreføres med yderligere to år. Der vil efter forslaget således først skulle foretages nye vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem pr. 1. januar 2020 for ejerboliger og pr. 1. januar 2021 for erhvervsejendomme m.v.

De forskellige bestemmelser i ejendomsvurderingsloven, der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, henviser til 2018 henholdsvis 2019 som de første år, der vil komme nye vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem. Der er derfor behov for, at disse henvisninger konsekvensændres i forhold til den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to år.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 7 og 8, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at ændre »2011-2017« til »2011-2020« i ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, således at tilbagebetalingsordningen fremover ikke vil gælde for ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 9, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 9, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden« i ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres til »foretaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 eller 88«.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1 og 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse ændringer skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 10, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 10, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at formuleringen i ejendomsvurderingslovens § 69 ændres fra »ved første vurdering efter denne lov af en ejendom« til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 69 konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 11, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 11, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det at ændre formuleringen »denne lovs ikrafttræden« til »den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 og 88« og at ændre formuleringen »første vurdering foretaget efter denne lov« til »den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, og af andre ejendomme pr. 1. januar 2021« i ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 12, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 12, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det, at formuleringen i ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, ændres fra »ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1« til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 13, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 13, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at ændre formuleringen »ved første vurdering efter denne lov« til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 14, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at ændre formuleringen »ved første vurdering foretaget efter denne lov« til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021« i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 15, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 15, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at formuleringen i ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres fra »Ophører ved første vurdering foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme« til »Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller ved vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 16, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 16, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at formuleringen »eller i forbindelse med vurdering efter §§ 87 eller 88,« indsættes i ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og i § 73, stk. 3.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

Da lovforslagets § 1, nr. 17, på den måde er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fra og med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 17, ligesom lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det at indsætte »eller efter §§ 87 og 88« efter »denne lovs ikrafttræden« i ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

Da lovforslagets § 1, nr. 19, på den måde er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, og da de foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås at skulle have virkning fra og med den 1. januar 2018, idet de vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018, foreslås det, at § 1, nr. 19, ligesom lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ændre formuleringen »efter § 87« til »efter § 88« i ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2.

Forslaget skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne videreføres med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 21, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 21, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at gennemføre en række ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil medføre, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler. Vurderingerne vil således skulle videreføres i yderligere to år med den følge, at der først foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i 2020 for ejerboliger og 2021 for erhvervsejendomme m.v. Indtil da vil vurderingerne skulle foretages efter de tidligere gældende regler i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gamle vurderingssystem.

Behovet for en videreførelse af vurderingerne med yderligere to år skyldes, at det har vist sig ikke at være muligt at udsende nye vurderinger i 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., som det ellers var forudsat.

De foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 36 og 39, foreslås det at ændre i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt. og § 89, stk. 2, 1., pkt.

I lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås det således at ændre ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., sådan at formuleringen »eller efter § 87« indsættes efter »30. august 2013«, og at betegnelsen »ejerboliger« ændres til »ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år som andre ejendomme«. Endvidere foreslås det, formuleringen »og pr. 1. oktober 2017« ændres til »pr. 1. oktober 2017, pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020«.

I lovforslagets § 1, nr. 39, foreslås det tilsvarende at ændre i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., sådan at formuleringen »eller efter § 88« indsættes efter »30. august 2013«, og at betegnelsen »andre ejendomme« ændres til »ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i lige år, som ejerboliger«. Endvidere foreslås det, at formuleringen »og pr. 1. oktober 2016« ændres til »pr. 1. oktober 2016 og pr. 1. oktober 2019«.

Forslagene skal sikre, at ejendomsvurderingslovens § 89 konsekvensændres i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorefter vurderingerne foreslås videreført med yderligere to år, og vurderingerne i perioden 2018-2020 derfor skal foretages efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 36 og 39, er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 36 og 39, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter omvurderinger foretaget efter de foreslåede bestemmelser i § 87, stk. 3, og § 88, stk. 3, og andre ansættelser omfattet af § 87, stk. 2, nr. 1-5, og § 88, stk. 2, nr. 1-6, kan påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Med den foreslåede ændring sikres det, at der også er klageadgang for de omvurderinger, som vil skulle foretages efter overgangsreglerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35. Den foreslåede ændring er således en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil medføre, at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved vurderingerne videreføres med yderligere to år.

De foreslåede regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 1, nr. 42, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at § 1, nr. 42, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og § 11, nr. 1 og 3, foreslås det at gennemføre en række konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-35, der vil medføre, at vurderingerne i perioden 2018-2020 foretages efter særlige regler, hvorved vurderingerne videreføres med yderligere to år.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vedrører vurderingerne i vurderingsåret 2018. Det foreslås derfor, at disse regler skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. Da lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, 3-6, 8 og 10, § 4, nr. 4, § 5, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 3-4, og § 11, nr. 1 og 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at de nævnte bestemmelser, ligesom § 1, nr. 22-35, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Med lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, foreslås mindre justeringer af den midlertidige indefrysningsordning.

Den midlertidige indefrysningsordning medfører, at stigninger i grundskylden i perioden 2018-2020 indefryses og først skal betales ved ejerskifte af den pågældende ejendom. De foreslåede justeringer i § 4, nr. 1 og 2, foretages for, at lovgivningen stemmer overens med hensigten med den midlertidige indefrysningsordning og den it-mæssige understøttelse heraf. Det foreslås derfor, at ændringerne skal have virkning fra og med den 1. januar 2018, således at de foreslåede regler får virkning fra det tidspunkt, hvor den midlertidige indefrysningsordning har virkning fra.

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2, og § 9, nr. 2, skal have virkning fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for den pågældende ejendomstype.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, § 6, nr. 2, § 7, nr. 2 og § 9, nr. 2, foreslås det at gennemføre en række konsekvensændringer som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.

Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem vil først blive udsendt i 2020 eller 2021, hvorfor konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt, hvor de enkelte ejendomstyper modtager de første vurderinger efter det nye ejedomsvurderingssystem.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 3, nr. 2, 7, 9, 11, 13 og 14 , skal have virkning fra og med indkomståret 2020 for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med indkomståret 2021 for andre ejendomme.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det at gennemføre en konsekvensændring som følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.

Ændringen af vurderingsterminen vil imidlertid skulle afvente tidspunktet for udsendelsen af vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. De første vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem vil først blive udsendt i 2020 eller 2021, hvorfor konsekvensændringerne af vurderingsterminen først skal have virkning fra det tidspunkt, hvor de enkelte ejendomstyper modtager de første vurderinger efter det nye ejedomsvurderingssystem.

Med lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås det at ophæve ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og stk. 3. Ændringen vil medføre, at de gældende stk. 4 og 5 vil blive stk. 2 og 3. Som følge heraf foreslås det at konsekvensændre henvisninger til forskellige stykker i § 4 a.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 4, at § 1, nr. 1, skal have virkning fra og med den 1. januar 2018. I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det videre, at vurderingerne foretages efter særlige regler i 2018 og 2019 for ejerboliger og i 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. Efter disse særlige regler, vil vurderingsterminen være den 1. oktober i 2018 og 2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. Vurderingsterminen vil dermed først være den 1. januar i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v.

Da lovforslagets § 3, nr. 7, 9, 11, 13 og 14, er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at ændre vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, foreslås det derfor, at disse bestemmelser skal have virkning fra det første indkomstår, hvor vurderingsterminen vil være den 1. januar, dvs. indkomståret 2020 for ejendomme, der vurderes i lige år, og indkomståret 2021 for alle ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås i stk. 7, at lovforslagets § 3, nr. 11 , skal have virkning fra og med indkomståret 2020.

I lovforslagets § 3, nr. 11, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, som vil medføre, at der, for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages en foreløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når ejendomsvurderingen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden oplysningsfristen for indkomståret. Den foreløbige beregning efter § 3 fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1 for indkomståret før indkomståret. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter ejendomsværdiskattelovens § 3.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at videreføre vurderingerne med yderligere to år med den konsekvens, at der foretages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020 og 2021. Hvis f.eks. udsendelsen af 2020-vurderinger for ejerboliger strækker sig ind i 2021 efter årsopgørelsen for 2020, jf. lovforslagets afsnit 1, vil der i forbindelse med årsopgørelsen for 2020 mangle et beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for 2020. Dette vil ligeledes være tilfældet med alle nye vurderinger fremover.

Det foreslås derfor, at lovforslagets § 3, nr. 11, skal have virkning fra og med indkomståret 2020.

Det foreslås i stk. 8, at lovforslagets § 8, nr. 2, har virkning for ejerskifte, der er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. januar 2022.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at videreføre vurderingerne med yderligere to år med den konsekvens, at der foretages nye vurderinger af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. I medfør af lovforslagets § 1, nr. 1, vil disse første nye vurderinger skulle foretages pr. 1. januar i henholdsvis 2020 og 2021. Det er således nødvendigt at udskyde virkningstidspunkt med yderligere to år, parallelt med videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år.