Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.) § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at »september« ændres til »januar« i en række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven. Derved ændres vurderingsterminen fra 1. september til 1. januar.

Efter den foreslåede ændring vil der efter reglerne i ejendomsvurderingsloven skulle foretages almindelige vurderinger af fast ejendom pr. 1. januar i vurderingsåret i stedet for pr. 1. september, som efter de gældende regler i ejendomsvurderingsloven. Ændringen vil sammenholdt med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22-35, medføre, at det nye ejendomsvurderingssystem første gang skal anvendes ved de nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. januar 2020 og ved vurdering af erhvervsejendomme m.v. pr.

1. januar 2021.

Vurderingerne vil efter ændringen blive udsendt segmentvis fra 1. januar i vurderingsåret i takt med, at vurderingerne af de enkelte ejendomssegmenter færdiggøres. Segmenter af ejendomme vil eksempelvis kunne være sommerhuse, enfamiliehuse og ejerlejligheder.

Vurderingerne vil efter forslaget, ligesom det er tilfældet efter gældende ret, skulle offentliggøres i overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 51, dvs. at Skatteforvaltningen vil skulle offentliggøre resultatet af den pågældende vurdering senest 2 måneder efter, at en vurdering er meddelt ejendomsejeren.

Den segmentvise udsendelse vil bidrage til at sikre en bedre betjening af de enkelte boligejere, idet Skatteforvaltningen ikke skal håndtere vurderinger af 1,7 mio. ejerboliger på samme tid, ligesom henvendelser fra boligejerne vil indkomme løbende.

Til nr. 2

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., foretages der almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år, jf. dog lovens § 9. Vurderingerne foretages pr. 1. september i vurderingsåret, jf. 2. pkt.

Det foreslås med ændringen af § 5, stk. 1, 2. pkt., at der indsættes en henvisning til de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvisning til de foreslåede særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter de foreslåede særlige regler vil vurderingerne skulle videreføres, således at første gang, der vil skulle foretages vurderinger af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5, vil være pr. 1. januar 2020, hvor der vil skulle foretages almindelige vurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2021 vil skulle foretages de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v.

Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til de foreslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, at udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foretages almindelige vurderinger efter § 5, stk. 1, hvert andet år pr. 1. september i vurderingsåret, fraviges i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 3

Efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, foretages der omvurdering pr. 1. september i året efter en almindelig vurdering af en række ejendomme, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med ændringen til § 6, stk. 1, at der indsættes en henvisning til de foreslåede overgangsregler i §§ 87 og 88. Dermed vil der i bestemmelsen blive indsat en henvisning til de foreslåede særlige regler for vurderingerne af ejerboliger i perioden 2018-2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020 i lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Vurderinger og omvurderinger, der vil skulle foretages efter de særlige regler i perioden 2018-2020, vil skulle foretages pr. 1. oktober i vurderingsåret. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de videreførte vurderinger skulle videreføres, således at første gang, der vil skulle foretages omvurderinger af fast ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 6, vil være pr. 1. januar 2021, hvor der vil skulle foretages omvurderinger af ejerboliger, mens der pr. 1. januar 2022 vil skulle foretages de første nye omvurderinger af erhvervsejendomme m.v.

Det foreslås på den baggrund, at der i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, indsættes en henvisning til de foreslåede særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven, så det af bestemmelsen fremgår, at udgangspunktet i ejendomsvurderingsloven om, at der foretages omvurderinger efter § 6, stk. 1, pr. 1. september i året efter en almindelig vurdering, fraviges i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Til nr. 4

En række bestemmelser i ejendomsvurderingsloven henviser til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelserne har til formål at fastsætte, hvad der i en række tilfælde skal ske i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. At der henvises til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at det var forudsat, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem skulle ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018.

Det foreslås, at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden« ændres til »efter §§ 87 eller 88« i en række af ejendomsvurderingslovens bestemmelser, så der fremover henvises til de foreslåede særlige bestemmelser, hvorefter vurderingerne skal foretages i årene 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Det vil betyde, at der også efter ejendomsvurderingsloven vil skulle foretages vurderinger efter det gamle vurderingssystem i perioden 2018-2019 for ejerboliger og 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

Som konsekvens heraf vil henvisningerne til vurderinger, der foretages inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være korrekte, idet de ikke længere vil henvise til de første vurderinger foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 21, stk. 2, § 69, § 70, stk. 2, § 71, stk. 1 og 3, og § 72, stk. 4, i ejendomsvurderingsloven ændres, således at der henvises til den vurdering, der efter lovforslaget vil blive den sidste inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne vurdering eller omvurdering efter de foreslåede §§ 87 eller § 88.

Tilsvarende foreslås det at ændre henvisningerne i ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 2, 2. pkt., således at der henvises til den ansættelse, der efter lovforslaget vil blive den sidste inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. den sidst foretagne ansættelse efter de foreslåede §§ 87 eller 88.

Endelig indebærer den foreslåede ændring, at § 83, stk. 1, ændres, således at der henvises til de ejendomme, som lige inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. efter de foreslåede §§ 87 eller 88 vurderes som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.

Til nr. 5 og 6

Efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., skal tilbageregningen af vurderingerne efter ejendomsvurderingslovens §§ 38-43 foretages efter et prisindeks for ejendomssalg, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 45-47. Prisindekset udarbejdes hvert år fra og med 2001 pr. 1. september, idet indeks for årene 2001 og 2002 dog udarbejdes pr. 1. januar, jf. 3. pkt.

Det foreslås med ændringerne af § 44, stk. 1, at prisindeks skal udarbejdes pr. 1. januar for årene 2001 og 2002 og pr. 1. oktober hvert år fra 2003 til og med 2020. Det foreslås desuden, at prisindeks skal udarbejdes hvert år fra og med 2020 pr. 1. januar.

Den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 5, vil indebære, at prisindeks skal udarbejdes den 1. oktober i stedet for 1. september. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i de foreslåede §§ 87 og 88 i ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Dermed vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres med yderligere to år. Efter de foreslåede §§ 87 og 88 vil vurderingsterminen være den 1. oktober, indtil der pr. 1. januar 2020 foretages almindelige vurderinger af ejerboliger efter det nye ejendomsvurderingssystem, og indtil der pr. 1. januar 2021 foretages almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Ændringen i lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære, at prisindeks skal udarbejdes pr. 1. januar fra og med 2020. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af vurderingsterminen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det således at ændre vurderingsterminen fra den 1. september til den 1. januar. Endvidere skal lovforslagets § 1, nr. 6, ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22-35, der på grund af den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to yderligere år vil betyde, at vurderingsterminen først i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v. vil være 1. januar.

De foreslåede ændringer i § 1, nr. 5 og 6, vil betyde, at der vil skulle udarbejdes to prisindeks i 2020, henholdsvis et prisindeks pr. 1. januar 2020 og et prisindeks pr. 1. oktober 2020. Prisindekset pr. 1. januar 2020 skal bruges, når de første almindelige vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem foretages af ejerboliger, mens prisindekset pr. 1. oktober 2020, skal bruges, når der foretages omvurderinger af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2020 efter det gamle vurderingssystem.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, vil alene ændre tidspunktet for, hvornår prisindekset skal udarbejdes, dvs. hvilken periode prisindekset skal dække over, hvorimod metoden, der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af indekset, ikke foreslås ændret.

Til nr. 7 og 8

Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1 og 2, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1,

1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 85 indeholder alle henvisninger til vurderinger af ejerboliger i 2018. Henvisningerne har til formål at udpege den første vurdering af ejerboliger efter det nye ejendomsvurderingssystem, som efter den gældende ejendomsvurderingslov ville skulle foretages pr. 1. september 2018.

Tilsvarende indeholder ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, § 65, stk. 1, § 67, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 2, 1. pkt., to steder i § 73, stk. 1, § 73, stk. 2, 1. pkt., § 75, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 76, stk. 3, 2. pkt., § 77, stk. 2, 1. pkt., § 82, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 83, stk. 1-3, og § 85 henvisninger til vurderinger af erhvervsejendomme m.v. i 2019. Henvisningerne har til formål at udpege den første vurdering af erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem, som efter ejendomsvurderingsloven ville skulle foretages pr. 1. september 2019.

Efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, vil de første nye vurderinger af ejerboliger imidlertid skulle foretages pr. 1. januar 2020. Tilsvarende vil de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 22-35, skulle foretages pr. 1. januar 2021.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 7, at de relevante henvisninger ændres, så der henvises til de første nye vurderinger af ejerboliger foretaget efter det nye vurderingssystem i 2020 i stedet for 2018.

Tilsvarende foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 8, at de relevante henvisninger ændres, så der henvises til de første nye vurderinger af erhvervsejendomme m.v. foretaget efter det nye vurderingssystem i 2021 i stedet for 2019.

Til nr. 9

Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal der tilbydes kompensation efter tilbagebetalingsordningen til ejendomsejere, der har betalt ejendomsværdiskat eller grundskyld af et for højt beskatningsgrundlag. Tilbagebetalingsordningen gælder fra og med skatter beregnet på grundlag af 2011-vurderingen for ejerboliger henholdsvis 2012-vurderingen for erhvervsejendomme m.v., og indtil der foretages nye vurderinger. Efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, gælder tilbagebetalingsordningen ikke, i det omfang ejendommen ved en eller flere vurderinger for 2011-2017 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.

Efter den foreslåede ændring af § 64, stk. 2, nr. 8, ændres 2011-2017 til 2011-2020.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2019. Efter de foreslåede særlige regler vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021. Der vil således skulle foretages ejendomsvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem i henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.). Vurderingerne i 2018-2020 vil skulle foretages efter det gamle vurderingssystem og vil dermed skulle være omfattet af tilbagebetalingsordningen.

Det foreslås på denne baggrund, at ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 8, ændres, således at tilbagebetalingsordningen ikke vil gælde for ejendomme, der ved en eller flere vurderinger for 2011-2020 var undtaget fra vurdering efter den tidligere gældende vurderingslov, for så vidt angår den eller de vurderinger, hvor ejendommen var undtaget fra vurdering.

Til nr. 10

Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., henviser til omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdi ændres ved en omvurdering inden overgangen til det nye vurderingssystem.

At der i de nævnte bestemmelser henvises til omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås ved ændringerne af § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at formuleringen »inden denne lovs ikrafttræden« ændres til »foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

De foreslåede ændringer i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem efter den tidligere gældende vurderingslov, og omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til omvurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelserne, idet de ikke vil henvise til alle vurderinger foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelserne fremover vil være afgørende, om ejendomsværdien eller grundværdien er ændret ved en omvurdering foretaget fra og med den 1. oktober 2011 og indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88. Dermed sikres det, at bestemmelserne fortsat fastsætter, hvad der skal ske, hvis en ejendomsværdi eller grundværdi ændres ved en omvurdering inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Til nr. 11

I ejendomsvurderingslovens § 69 henvises der til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven.

Bestemmelsen har til formål at bestemme, hvad der i en række nærmere specificerede tilfælde skal ske, hvis nogle nærmere specificerede omstændigheder er til stede ved den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem. At der henvises til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven skyldes, at skiftet mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem efter gældende ret skulle ske ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås med ændringen af § 69 at formuleringen »ved første vurdering efter denne lov af en ejendom« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil skulle foretages efter det gamle vurderingssystem.

Samtidig foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at vurderingsterminen ændres fra 1. september til 1. januar.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 69, så det for bestemmelsen fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der vil være afgørende, og det dermed fortsat vil være den første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem, der vil være afgørende.

Til nr. 12

I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, henvises der til almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden samt til den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis ejendomme ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem uafbrudt har været vurderet samlet, og disse ejendomme også ved første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 70, stk. 1 , at formuleringen »denne lovs ikrafttræden« ændres til »den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88 i ejendomsvurderingsloven«, og at formuleringen »første vurdering efter denne lov« ændres til »den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye vurderingssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Det vil samtidig betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om der er tale om ejendomme, som ved almindelige vurderinger fra 1. oktober 2011 og indtil den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, uafbrudt har været vurderet samlet, og om disse ejendomme også ved første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem uændret vurderes samlet.

Til nr. 13

I ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, henvises der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven af ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis der ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejendomme som nævnt i § 70, stk. 1, er sket ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurdering foretaget inden første vurdering efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med den foreslåede ændring af § 70, stk. 2, at formuleringen »ved første vurdering efter denne lov af ejendomme som nævnt i stk. 1« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 2, så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om der i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021 er sket ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurdering foretaget efter §§ 87 eller 88.

Til nr. 14

I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, henvises der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelserne har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme ophører eller etableres ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, eller hvis der sker visse nærmere specificerede ændringer i forhold til sidste vurdering foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden.

Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, at formuleringen »ved første vurdering efter denne lov« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 71, stk. 3, og § 72, stk. 4, så det for bestemmelserne fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.

Til nr. 15

I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, henvises der til den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme etableres ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med de foreslåede ændringer af § 71, stk. 1, at formuleringen »ved første vurdering foretaget efter denne lov« ændres til »i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 1, så det for bestemmelsen fremover vil være den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr. 1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, der er afgørende.

Til nr. 16

I ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., henvises der til den første vurdering efter ejendomsvurderingsloven. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme ophører ved den første vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med ændringen af § 71, stk. 2, 1. pkt., at formuleringen »Ophører ved første vurdering foretaget efter denne lov en samlet vurdering af ejendomme« ændres til »Ophører en samlet vurdering af ejendomme ved vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller ved den almindelige vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer af §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at den første vurdering foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere vil være en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de første vurderinger, der foretages efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, skal foretages efter det gamle vurderingssystem. Som følge heraf vil henvisningerne til de første vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingsloven ikke længere være den korrekte henvisning til den første vurdering, der foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 71, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurdering af ejendomme ophører ved den almindelige vurdering af ejerboliger, som vurderes i lige år, pr.

1. januar 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, eller ved den almindelige vurdering af andre ejendomme pr. 1. januar 2021.

Til nr. 17

I ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, henvises der til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der skal ske, hvis en samlet vurdering af ejendomme er etableret eller ophørt, inden der foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås med ændringerne i § 72, stk. 1-3, og § 73, stk. 3, at indsætte formuleringen »eller i forbindelse med vurdering efter §§ 87 og 88« efter »inden denne lovs ikrafttræden«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 72, stk. 1-3 og § 73, stk. 3, så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om en samlet vurdering er ophørt eller etableret inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden eller i forbindelse med en vurdering foretaget efter de foreslåede §§ 87 og 88. Dermed sikres det, at det fortsat vil være afgørende, om en samlet vurdering er ophørt eller etableret inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Til nr. 18

Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem mellem den daværende regering (Venstre) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra november 2016 blev det aftalt, at der indføres en tilbagebetalingsordning, der »skal sikre, at de nuværende og tidligere ejendomsejere, der har betalt ejendomsskatter af et for højt grundlag, får differencen tilbage med procenttillæg«. Det fremgår endvidere af forliget, at »tilbagebetaling sker med procenttillæg som ved udbetaling af overskydende skat«. Hovedreglen ved behandling af overskydende skat er, at der i året efter indkomståret, som skatten vedrører, ydes et procenttillæg for tiden på 0,4 pct., jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.

Tilbagebetalingsordningen er udmøntet i ejendomsvurderingsloven, hvor det i § 76, stk. 1, er fastsat, at der ved tilbagebetaling ydes det samme procenttillæg, som gives ved tilbagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2. Procenttillægget gives med den sats, der var gældende i det indkomstår, hvor vurderingen blev foretaget. Der sker ingen forrentning.

Tilbagebetalingsordningen fungerer på den måde, at den første vurdering foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem sammenlignes med hver af de vurderinger og omvurderinger, der har været gældende siden 2011/2012, og som har dannet grundlag for beskatning. Viser sammenligningen, at der i et eller flere år er fastsat en lavere ejendomsværdi og/eller grundværdi end de vurderinger og omvurderinger, der har været gældende siden 2011/2012, foretages en genberegning af ejendomsværdiskatten og grundskylden for de berørte år. Viser genberegningen, at der er betalt for meget i ejendomsværdiskat og/eller grundskyld for de pågældende år, beregnes der en kompensation for de pågældende år.

Tilbagebetalingsordningen gælder for ejerboliger (ejendomsværdiskat og grundskyld) og for erhvervsejendomme m.v. (grundskyld). Tilbagebetalingsordningen gælder dog ikke for landbrugsejendomme og skovejendomme, da der er fastsat en særlig fremskrivningsordning for produktionsjord tilhørende sådanne ejendomme.

Sammenligning foretages for ejerboligers vedkommende for såvel ejendomsværdi som grundværdi for hver enkelt vurdering, hvor sammenligningen skal foretages. For andre ejendomme foretages sammenligningen alene for grundværdien, jf. ejendomsvurderingslovens § 66, stk. 1.

Efter ejendomsvurderingslovens § 73, stk. 1, skal der ske en genberegning af henholdsvis ejendomsværdiskat og kommunal grundskyld, hvis sammenligningen viser, at den ejendomsværdi og/eller grundværdi, som er ansat ved den almindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i lige år, i 2018 efter reduktion med 20 pct. og tilbageregning er lavere end de tilsvarende værdier, der er ansat ved en eller flere af de vurderinger, der skal sammenlignes med, og som har dannet grundlag for beskatning i perioden 2011-2017. Den ejendomsværdi eller grundværdi, som er ansat ved den almindelige vurdering af ejerboliger i 2018 eller i 2019 reduceres således med 20 pct., jf. forsigtighedsprincippet ved fastsættelse af beskatningsgrundlaget. Tilbageregningen sker på skematisk vis efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47.

Det samme gælder for grundværdien ansat ved den almindelige vurdering af ejendomme, der vurderes i ulige år, i 2019. Her er der behov for at genberegne den kommunale grundskyld.

Genberegningen skal for ejendomsværdiskattens vedkommende foretages for hvert af de år, hvor ejendomsværdiskatten er beregnet på et grundlag, der er højere end det, der er ansat ved den almindelige vurdering i 2018 tilbageregnet til det eller de relevante år. Tilsvarende skal genberegningen af kommunal grundskyld for ejerboliger foretages for hvert af de år, hvor grundskylden er beregnet på et grundlag, der er højere end den grundværdi, der er ansat ved vurderingen i 2018 tilbageregnet til det eller de relevante år. For andre ejendomme gælder det den grundværdi, der er ansat ved vurderingen i 2019 tilbageregnet til det eller de relevante år.

Det foreslås med ændringen af § 76, stk. 1, at tilbagebetalinger af kompensation vedrørende for meget betalte ejendomsskatter, dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld, forrentes fra og med året efter det år, som kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Det foreslås, at tilbagebetalinger af for meget betalte skatter skal forrentes med en skematisk sats på 6,2 pct. årligt omtrent svarende til renteniveauet for tilbagebetaling af overskydende skat for personer.

Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 1, der udmønter en del af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, skal der ved tilbagebetaling alene ydes et procenttillæg én gang, men ingen forrentning.

Det har imidlertid ved indgåelse af ejendomsvurderings- og boligforligene været forudsat, at der skal ske forrentning af tilbagebetalinger af for meget betalt ejendomsskat i form af kompensation. I beregningen af provenuvirkningen af tilbagebetalingsordningen er det lagt til grund, at tilbagebetalingsbeløbene forrentes skematisk med 6,2 pct. pr. år i alle år efter indkomståret. Provenuvirkningen heraf for så vidt angår tilbagebetaling for perioden 2011-2018 er indarbejdet i den samlede reformøkonomi.

På denne baggrund foreslås det, at ejendomsvurderingsloven ændres, så der skal ske forrentning af beløb fra tilbagebetalingsordningen svarende til det forudsatte i forliget Tryghed om boligbeskatningen. Der vil med forslaget til gengæld ikke skulle ydes et procenttillæg, som tilfældet er i den gældende bestemmelse i 76, stk. 1, i ejendomsvurderingsloven.

Efter forslaget til § 76, stk. 1, vil kompensationsbeløb skulle forrentes med en skematisk rente på 6,2 pct., der tilskrives pr. påbegyndt kalenderår fra og med året efter det år, som kompensationen er udregnet for, til og med det år, hvor tilbagebetalingen sker. Der vil med forslaget i udbetalingsåret skulle tilskrives en rente for et helt år – uafhængigt af, hvornår i året udbetalingen vil ske.

Der vil med forslaget skulle ske forrentning med samme sats for såvel for meget betalt ejendomsværdiskat som for meget betalt grundskyld. Der vil med forslaget endvidere skulle ske forrentning med samme sats for for meget betalt grundskyld for såvel fysiske personer som ikke-fysiske personer.

Der vil efter forslaget dermed ikke skulle ske forrentning af tilbagebetalingerne efter ejendomsværdiskatteloven for kompensation vedrørende for meget betalt ejendomsværdiskat og efter lov om kommunal ejendomsskat for kompensation vedrørende for meget betalt grundskyld.

Den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. pr. påbegyndt år, svarer tilnærmelsesvist til den forrentning, der gælder for overskydende skat for personer. Efter kildeskattelovens § 62, stk. 3, 2. pkt., tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. For eksempelvis 2017 udgør rentesatsen efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven 0,1 pct. pr. påbegyndt måned. Det betyder, at rentesatsen er 0,5 pct. pr. påbegyndt måned for tilbagebetalinger, der skal forrentes for 2018, og for hele 2017 6,2 pct.

Med den foreslåede skematiske rente på 6,2 pct. årligt for tilbagebetalingerne vil der ikke være væsentlig forskel mellem den rente, som ejendomsejerne vil få, hvis der sker tilbagebetaling via tilbagebetalingsordningen i ejendomsvurderingsloven, og den rente, de vil blive ydet ved en tilbagebetaling efter en klagesag over en ejendomsvurdering er blevet afgjort i klagesystemet.

Til nr. 19

I ejendomsvurderingslovens 77, stk. 2, 1. pkt., henvises til vurderinger foretaget indtil ejendomsvurderingslovens ikrafttræden. Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvad der i forhold til tilbagebetalingsordningen skal ske, hvis andre vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden, er påklaget, og klagesagen ikke er endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af fristen for klage over den seneste almindelige vurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Det foreslås med ændringen i § 77, stk. 2, 1. pkt., at indsætte formuleringen »eller efter §§ 87 og 88« efter »inden denne lovs ikrafttræden«.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at der foretages vurderinger og omvurderinger efter særlige regler ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 af ejerboliger i 2018 og 2019 og af erhvervsejendomme m.v. i perioden 2018-2020. Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88 vil de allerede videreførte vurderinger skulle videreføres, således at ejere af ejerboliger vil få den første nye vurdering i 2020, mens ejere af erhvervsejendomme m.v. vil få den første nye vurdering i 2021.

Det vil betyde, at der inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem både vil være vurderinger, der er foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov, og vurderinger, der er foretaget efter de foreslåede særlige bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88. Som følge heraf vil henvisningerne til vurderinger foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke længere være fyldestgørende i forhold til formålet med bestemmelsen.

Det foreslås derfor at konsekvensændre ejendomsvurderingslovens § 77, stk. 2, 1. pkt., så det for bestemmelsen fremover vil være afgørende, om andre vurderinger eller omvurderinger, som er foretaget fra den 1. oktober 2011 og indtil lovens ikrafttræden eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, er påklaget, og klagesagen ikke er endeligt afsluttet på tidspunktet for udløbet af fristen for klage over den seneste almindelige vurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem.

Til nr. 20

Efter ejendomsvurderingslovens § 10 ansættes der ikke ejendomsværdier af en række ejendomme, herunder f.eks. landbrugsejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 30, skovejendomme, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 30, og erhvervsejendomme, hvoraf der på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunale ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf. ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, at for ejendomme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1-3, kan der på foranledning af ejer eller en anden med interesse i den pågældende ejendom ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af boafgift, jf. lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). Ansættelsen af ejendomsværdi foretages efter prisforholdene pr. den senest forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori. Ansættelsen er gyldig indtil den førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.

Efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 2, udgør værdien af boliger beboet af ejere ved ansættelse af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, for landbrugs- og skovejendomme et beløb svarende til den ejendomsværdi, der er ansat efter ejendomsvurderingslovens § 30.

For en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, betales et gebyr, som udgør et grundbeløb på 2.750 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3.

Det foreslås, at indsætte et nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 81, hvorefter anmodning om vurdering efter § 11 kan ske fra det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering for ejendommen pr. 1. januar 2021.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så de allerede videreførte vurderinger videreføres, således at de første vurderinger foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem af ejerboliger i 2020 og af erhvervsejendomme m.v. i 2021. Ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil have som konsekvens, at vurderingerne i perioden 2018-2019 for ejerboliger og perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v. vil skulle foretages efter det gamle vurderingssystem, hvorimod vurderingerne foretaget herefter vil skulle foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Ansættelser af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11 knytter sig til det nye ejendomsvurderingssystem. Det betyder, at der først vil kunne foretages ansættelser efter § 11, når der foretages vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem. Som følge af den foreslåede videreførelse af vurderingerne med to år, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det derfor, at muligheden for at anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 suspenderes indtil det tidspunkt, hvor der første gang foreligger en vurdering af den pågældende ejendom foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, dvs. 1. januar 2021. I overensstemmelse med ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 3, vil vurderingerne foretaget efter den tidligere gældende vurderingslov gælde indtil dette tidspunkt.

Ændringen vil eksempelvis medføre, at ejeren af en ejendom omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3, der ønskes overdraget til ejerens barn, vil kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, når den nye vurdering pr. 1. januar 2021 foreligger, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Ejeren af en sådan ejendom, der eksempelvis ønskes overdraget til ejerens barn pr. 1. april 2020 vil imidlertid efter den foreslåede ændring ikke kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11, idet der på dette tidspunkt ikke vil foreligge en vurdering foretaget efter det nye ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35. For en sådan ejendom vil der imidlertid efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, foreligge en vurdering, herunder en ansættelse af ejendomsværdien, foretaget efter det gamle ejendomsvurderingssystem, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, som vil kunne danne grundlag for værdiansættelse af ejendommen.

Til nr. 21

Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, skal den gennemsnitlige hektarpris for landbrugs- og skovejendomme beregnes på grundlag af arealets størrelse og den ansættelse af grundværdien, der er foretaget for de pågældende arealer efter ejendomsvurderingslovens § 87.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 87 foretages der almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås med ændringen af § 82, stk. 2, at formuleringen »efter § 87« ændres til »efter § 88«. Dermed vil der henvises til de nye overgangsregler for vurderinger i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme m.v.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at vurderingsterminen ændres fra den 1. september til den 1. januar.

I lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det, at ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 ændres, så de vurderinger, der er videreførte vurderinger fra henholdsvis 2011 (for ejerboliger) og 2012 (for erhvervsejendomme) videreføres frem til henholdsvis 2020 og 2021.

Efter de foreslåede ændringer i §§ 87 og 88, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35, vil overgangsreglerne for vurderinger i perioden 2018-2020 for erhvervsejendomme befinde sig i § 88.

Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til den gældende overgangsbestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 87 erstattes af en henvisning til den foreslåede ændrede overgangsbestemmelse for erhvervsejendomme, hvorefter de allerede videreførte vurderinger skal videreføres med yderligere to år (§ 88).

Til nr. 22-28

Som en del af udmøntningen af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem er ejendomsvurderingsloven trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.

Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreført uændret siden da, medmindre der har foreligget en omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle foretages efter særlige overgangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Ejendomsvurderingslovens § 87 indeholder overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens § 87 er udformet med det udgangspunkt, at der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, foretages der almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som på tidspunktet for ejendomsvurderingslovens ikrafttræden ikke var vurderet som ejerboliger, og som ikke skal vurderes som ejerboliger pr. 1. september 2018 efter § 5 i denne lov. Vurderingen foretages i form af videreførelse af den seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat i nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.

3. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i nævnte lov.

4. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

5. Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i nævnte lov.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, i 2018 og 2019 foretages efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2-5.

Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år frem til 2020.

Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, vil således efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler i stk. 2-5 for vurderinger af disse ejendomme i 2018 og 2019. De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af ejerboliger i disse år skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse år således vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gamle vurderingssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategorisering af ejerboliger, som er defineret i § 1, 4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov og nærmere specificeret i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007, der er relevant for bestemmelsen.

Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter der foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, jf. 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt., skal vurdering efter det foreslåede 1. pkt. ske ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog de foreslåede stk. 3 og 6:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

4. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

5. Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Vurderingen skal således som hovedregel ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018-vurdering.

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16 og endelig afgørelser truffet af domstolene.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, foretages der omvurdering af ejendomme, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013. Omvurderingen foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingen betragtes som en almindelig vurdering.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 1. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 1. pkt. , udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019 skal foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, såfremt betingelserne efter den tidligere gældende § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.

Som følge af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybygninger m.v., forslaget til ophævelse heraf, jf. lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger, vil omvurderinger pr.

1. oktober 2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, i mange tilfælde ikke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden.

For så vidt angår ejendomsværdiskatten, skyldes dette, at den foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, som først træder i kraft den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i 2019, inden ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2020. I 2019 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for 2018 (uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2020 vil ejeren efter den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderingen for 2020. Omvurderingen i 2019 vil dermed ikke få skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disse ejendomme.

For så vidt angår grundskylden, vil den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beregning af grundskyld. I 2020 vil grundlaget for beskatningen således være vurderingen i 2018, mens beskatningsgrundlaget i 2021 vil være vurderingen i 2020, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Omvurderingen i 2019 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, i perioden fra og med den 2. oktober 2018 til og med den 1. oktober 2019 foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2019 foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 2. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 2. pkt., således, at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2019, jf. det foreslåede 1. pkt., og pr. 1. oktober 2020, jf. det foreslåede 4. pkt., ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages i det gamle vurderingssystem, og oplysninger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Skatteforvaltningen vil derfor ikke være forpligtet til ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister, billedmateriale indhentet til brug for det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske datapunkter. Skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der indsendes i forbindelse med eventuel test af systemet.

For at følge den hidtidige systematik, foretages der fra og med 2018 igen alene almindelige vurderinger hvert andet år ved videreførelse af vurderingerne, medmindre der foreligger en omvurderingsgrund. I så fald vil omvurderingen være at anse som en almindelig vurdering og erstatte den videreførte vurdering. Det foreslås derfor at ændre ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 3. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, vil blive stk. 3, 3. pkt., så det tydeliggøres, at omvurderingen foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. oktober 2020 vil være en almindelig vurdering. Modsat vil omvurderingen pr. 1. oktober 2019 ikke være en almindelig vurdering. Det skyldes, at denne omvurdering ikke foretages og i stedet for en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2019, men foretages på grund af en ændring, der er sket i et som udgangspunkt vurderingsfrit år. Omvurderingerne pr. 1. oktober 2019 skal således i lighed med de omvurderinger, der indtil nu er foretaget i vurderingsfrie år, foretages i niveauet for seneste almindelige vurdering, dvs. i 2018-niveau.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., foretages der uanset ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 vurdering pr. 1. september 2019 af ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter 1. pkt.

Bestemmelsens formål er at bidrage til at sikre, at ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 omvurderes efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, vurderes efter reglerne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019, således at alle ejendomme efter vurderingen pr. 1. september 2019 har modtaget en afgørelse efter ejendomsvurderingsloven, hvis de skal vurderes.

Bestemmelsen anses ikke for nødvendig, da de ejendomme, der ikke vil modtage en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, pr. 1. januar 2020, vil modtage en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5. pr. 1. januar 2021 eller en omvurdering i 2021 efter ejendomsvurderingslovens § 6, fordi ejendommen eksempelvis har ændret anvendelse fra at være en erhvervsejendom m.v. til at være en ejerbolig, der vurderes i lige år efter ejendomsvurderingsloven.

Det foreslås derfor, at affatte ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, 4. pkt., der efter forslagets § 1, nr. 22, bliver stk. 3, 4. pkt., således at der af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, foretages en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i det foreslåede stk. 2.

For at det altid er den seneste vurdering, der videreføres, foreslås det samtidig, at der indsættes et 5. pkt., hvor det fastlægges, at er der for ejendomme omfattet af det foreslåede 4. pkt., foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videreføres dog den seneste af sådanne ansættelser.

For at der ved vurderingerne for 2020 af ejendomme som nævnt i de foreslåede 4. og 5. pkt. tages højde for ændringer, der er sket vedrørende ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, foreslås det herudover, at der indsættes et 6. pkt., hvor det fastlægges, at er der på ejendomme omfattet af de foreslåede 4. og 5. pkt. sket ændringer i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, foretages der omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i det foreslåede § 87, 1. pkt.

Efter de foreslåede 4.-6. pkt. vil der således skulle foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov blev vurderet i lige år, men som ikke skal vurderes pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem, ved en videreførelse af den seneste almindelige vurdering, eller omvurdering, hvor der i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er indtruffet en omvurderingsgrund omfattet af § 3 i den tidligere gældende vurderingslov.

Hermed sikres det, at der for alle ejendomme foretages almindelige vurderinger hvert andet år.

Omvurderingen pr. 1. oktober 2020, vil efter forslagets ligesom omvurderingen pr. 1. oktober 2018 og omvurderingen pr. 1. oktober 2019, som nævnt i det foreslåede 1. pkt., skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, hvilket betyder at omvurderingen vil skulle foretages i det gamle vurderingssystem.

En afledt konsekvens af at ejendomme vurderes efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, kan være, at ejendommen vurderes som en ejerbolig, selvom den efter ejendomsvurderingsloven er en erhvervsejendom m.v. Baggrunden er forskellen mellem, hvilke ejendomme der var ejerboliger efter den tidligere gældende vurderingslov, og hvilke ejendomme der er ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven. Ejendommen vil hermed være at betragte som en ejerbolig frem til 2021, selvom den ikke opfylder kriterierne for at være en ejerbolig, der skal vurderes i lige år efter ejendomsvurderingslovens § 4.

De foreslåede ændringer i 4.-6. pkt. er nødvendige for, at ejendomme, der i den omfattede periode overgår fra at være ejerboliger i det gamle vurderingssystem til at være erhvervsejendomme m.v. efter det nye ejendomsvurderingssystem, får en vurdering eller omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter det gamle vurderingssystem, dvs. for at disse ejendomme får en almindelig vurdering for 2020, eftersom de ikke vil få en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020 efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det foreslås desuden, at der indsættes et 7. pkt., hvorefter der ikke foretages omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 pr. 1. januar 2020 af ejendomme omfattet af de foreslåede 4.-6. pkt.

Efter ejendomsvurderingslovens § 6 skal der pr. 1. januar 2020 foretages omvurdering af ejendomme, der vurderes i ulige år.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at for ejendomme omfattet af det foreslåede 4. pkt., vil det ikke være muligt at foretage omvurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem pr. 1. januar 2020, jf. det foreslåede stk. 1., hvorfor det foreslås at suspendere omvurderingerne efter ejendomsvurderingslovens § 6 af ejendomme, der efter § 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.

Samtidig foreslås det, at ændre henvisningen fra 2012 til 2011 i stk. 3 der bliver stk. 4. Ændringen er en konsekvensændring i forhold til at ejendomsvurderingslovens § 87 efter det foreslåede stk. 1 omfatter ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov er vurderet i lige år som ejerboliger, hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil være vurderet i samme prisniveau.

Efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 5 vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september 2019 efter § 5. Behandling af klager over vurderinger og omvurderinger skal efter forslaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det at ophæve stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, og i stedet indsætte et nyt stk. 5, som affattes således, at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og udvidet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov, skulle vurderes i lige år som ejerboliger, videreføres.

Det foreslås således, at ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier ved vurderinger som nævnt i de foreslåede stk. 2-3 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grundværdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderinger, der ligger over de nævnte beløb. De beregnede nedsættelser efter det foreslåede 1. pkt . reduceres med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter det foreslåede 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.

Vurderingerne i de foreslåede stk. 2-3 – dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere og de omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 – vil efter forslaget således skulle nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og med 5 pct. af grundværdien til og med 100.000 kr. Den del af ejendomsværdien henholdsvis grundværdien, der ligger over disse grænser, vil skulle nedsættes med 2,5 pct., jf. det foreslåede 1. pkt.

Herudover vil de nævnte vurderinger efter forslaget skulle nedsættes med 2,5 pct. af henholdsvis ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000 kr. Dette ekstra nedslag aftrappes efter forslaget for ejendomsværdier over 750.000 kr. henholdsvis grundværdier over 150.000 kr. Aftrapningen vil skulle ske trinvist i takt med stigende ejendomsværdi henholdsvis grundværdi, således at det ekstra nedslag i ejendomsværdien vil være helt aftrappet, når denne overstiger 1,25 mio. kr., og for grundværdien, når denne overstiger 250.000 kr.

I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi skal fordeles efter bestemmelserne i den tidligere gældende vurderingslov eller efter anden lovgivning, foreslås det, at nedslaget fordeles forholdsmæssigt af ejendomsværdi og grundværdi. Det skal eksempelvis ske i tilfælde, hvor en ejerbolig indeholder to selvstændige lejligheder. Den samlede ejendomsværdi og grundværdi fordeles i sådanne tilfælde på de to lejligheder. Nedslaget vil skulle beregnes på grundlag af 2011-vurderingen (eller senere omvurdering i 2011-niveau) før nedrunding.

Til nr. 29-35

Som en del af udmøntningen af forliget er ejendomsvurderingsloven trådt i kraft den 1. januar 2018. Efter denne lov skal der foretages nye ejendomsvurderinger efter ejendomsvurderingsloven af ejerboliger i 2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019.

Ejendomsvurderingerne er i 2013-2017 foretaget efter reglerne i kapitel H i den tidligere gældende vurderingslov. Det indebærer bl.a., at vurderingerne fra 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. har været videreført uændret siden da, medmindre der har foreligget en omvurderingsgrund, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1 har det vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v., hvilket ellers har været forudsat i ejendomsvurderingsloven. Der er derfor behov for, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år, hvorved de videreførte vurderinger vil skulle foretages efter særlige overgangsregler, indtil der kan foretages nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Ejendomsvurderingslovens § 88 indeholder overgangsbestemmelser, der regulerer, hvordan ejendomsvurderingerne skal foretages i overgangen mellem det gamle vurderingssystem og det nye ejendomsvurderingssystem. Ejendomsvurderingslovens § 88 er udformet med det udgangspunkt, at der ville komme nye vurderinger af ejerboliger pr. 1. september 2018 og af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. september 2019.

Efter ejendomsvurderingslovens § 88 foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, som er vurderet som ejerboliger på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, og som ikke skal vurderes pr. 1. september 2018 efter denne lov. Vurderingen foretages i form af videreførelse af den seneste af følgende ansættelser foretaget inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3 i nævnte lov, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat i nævnte lov ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2, i nævnte lov som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.

3. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 efter § 4 i nævnte lov.

4. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

5. Ansættelser som følge af ændringer foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. § 44, stk. 5, i nævnte lov.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 1, ophæves og i stedet affattes således, at vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, jf. § 1, 3. pkt., efter de tidligere gældende regler i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, i 2018-2020 foretages efter reglerne i stk. 2-5.

Ændringen af stk. 1 vil indebære, at de nuværende vurderinger videreføres med yderligere to år frem til 2021.

Ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil således efter forslaget skulle vurderes efter de foreslåede særlige regler for vurderinger af disse ejendomme i 2018-2020. De foreslåede særlige regler vil medføre, at vurderingerne af andre ejendomme i disse år skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Da vurderingerne i disse år således vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov og dermed i det gældende vurderingssystem, er det den tidligere gældende vurderingslovs kategorisering af andre ejendomme, som er defineret i § 1, 4. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov og nærmere specificeret i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007, der er relevant for bestemmelsen.

Det foreslås desuden at indsætte et stk. 2, hvorefter der foretages almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejendomme omfattet af det foreslåede stk. 1, jf. 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt., skal vurdering efter det foreslåede 1. pkt. ske ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 3 og 6:

1. Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.

2. Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i medfør af § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, eller ved omvurdering pr. 1. oktober 2017 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3. Ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019, medtages ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober 2018 i medfør af stk. 3.

4. Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af

1. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

1. Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-4 foretaget af Skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.

2. Ansættelser foretaget af told- og skatteforvaltningen af egen drift, jf. § 44, stk. 5, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Vurderingerne skal således som hovedregel ske ved en videreførelse af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2012. Er der senere foretaget en omvurdering af ejendommen, eller har vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne senere vurdering, der videreføres som en 2018 og/eller en 2019-vurdering.

De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er genoptagelser og andre afgørelser truffet af Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig afgørelser truffet af domstolene.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., udvides således, at der også pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 skal foretages omvurderinger af ejendomme omfattet af det foreslåedes stk. 1, såfremt betingelserne efter § 3 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, er opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der således foretages omvurdering af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, der pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3.

Da de almindelige vurderinger, der foretages af ejendomme, som efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 sker ved en videreførelse af allerede eksisterende vurderinger, er det nødvendigt pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 at foretage en omvurdering af sådanne ejendomme, som er nyopført siden den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2017, henholdsvis pr. 1. oktober 2018, eller som siden da er ændret, så betingelserne for omvurdering er til stede. Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ellers ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.

Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil i mange tilfælde ikke skulle anvendes som beskatningsgrundlag for hverken ejendomsværdiskatten eller grundskylden.

Dette er en følge af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, hvor det foreslås at ophæve ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, vedrørende udskudt beskatning af om-, til- eller nybygninger m.v., og lovforslagets § 12, hvorefter fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld foreslås udskudt med to år, så fremrykningen følger de nye vurderinger.

For så vidt angår ejendomsværdiskatten skyldes dette, at den foreslåede ophævelse af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, der har virkning fra 1. januar 2021, jf. lovforslagets § 13, stk. 3, vil betyde, at en ejer af en ejendom, hvor der er foretaget om-, til- eller nybygning m.v., der ville vurderes som færdigbygget ved omvurderingen i 2020, inden ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, først ville blive beskattet af om-, til- eller nybygningen m.v. i 2021. I 2020 vil ejeren dermed blive ejendomsværdibeskattet på baggrund af vurderingen for 2019 (uden om-, til- eller nybygningen m.v.). I 2021 vil ejeren efter den foreslåede ophævelse af § 4 a, stk. 2 og 3, blive beskattet af vurderingen for 2021. Omvurderingen i 2020 vil dermed ikke få skattemæssig betydning for ejendomsværdiskatten af disse ejendomme.

For så vidt angår grundskylden vil den i lovforslagets § 12 foreslåede udskydelse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget for grundskyld betyde, at omvurderingen i 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, som udgangspunkt ikke vil danne grundlag for beregning af grundskyld. I 2021 vil grundlaget for beskatningen således være vurderingen i 2019, mens beskatningsgrundlaget i 2022 vil være vurderingen i 2021, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Omvurderingen pr. 1. oktober 2020 af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, vil dog skulle udgøre beskatningsgrundlag i visse tilfælde. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der på en ejendom, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 foreligger en omvurderingsgrund efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, der ikke er foranlediget af en om-, til- eller nybygning m.v., der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor, at der pr. 1. oktober 2020 foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, såfremt betingelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3 er opfyldt.

Det foreslås desuden at ændre ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt. , således at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020, ligesom omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018, vil skulle foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Omvurderingerne vil dermed skulle foretages i det gamle vurderingssystem, og oplysninger der indkommer i forbindelse med arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem vil ikke blive anvendt. Skatteforvaltningen vil derfor ikke være forpligtet til ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, at tage højde for oplysningerne i det nye plandataregister, billedmateriale indhentet til brug for det nye ejendomsvurderingssystem eller nye geografiske datapunkter. Skatteforvaltningen vil heller ikke ved omvurderingerne, der skal foretages efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov, være forpligtet til at tage højde for oplysninger, der indsendes i forbindelse med eventuel test af systemet.

Da omvurdering pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, foretages på baggrund af almindelige vurderinger, præciseres det i stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt. at omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, betragtes som almindelige vurderinger med den følge, at omvurderingerne videreføres på samme måde som almindelige vurderinger. Det vil sige, at det fremover er den pågældende omvurdering, der vil skulle videreføres efter reglerne i det foreslåede stk. 2.

For at komme tilbage i den gamle systematik med almindelige vurderinger hvert andet år, foretages der efter 2019 igen alene almindelige vurderinger hvert andet år ved videreførte vurderinger og omvurderinger i det mellemliggende år, såfremt der foreligger en omvurderingsgrund. Omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 vil derfor ikke skulle betragtes som en almindelig vurdering.

Det foreslås endvidere i stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre den hidtidige henvisning til stk. 1 og 2 til stk. 2 og 3.

Samtidig foreslås det at ændre henvisningen fra 2011 til 2012 i den foreslåede stk. 3, der bliver stk. 4. Ændringen er en konsekvens af, at ejendomsvurderingslovens § 88 efter det foreslåede stk. 1, omfatter ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme, hvorfor vurderinger og ansættelser som nævnt i de foreslåede stk. 2 og 3 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle ejendomme i perioden, hvor vurderingerne er videreført, vil være vurderet i samme prisniveau.

Det foreslås endvidere at stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således, at de rabatordninger, der blev indført ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 gældende for ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme videreføres.

Det foreslås således, at for beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnt i de foreslåede stk. 1-4 med 2,5 pct.

Rabatten vil skulle gives til alle ejendomme af den pågældende type uanset ejerforhold i form af en nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen skal gives fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for den pågældende ejendom, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 43, stk. 4, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014. Foretages der en senere omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsættelsen i stedet i denne ansættelse.

Endelig foreslås det, at stk. 6 ophæves.

Efter ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 5, vil vurderinger og omvurderinger foretaget efter stk. 1 og 2 kunne påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse af vurderingen eller omvurderingen efter stk. 1 og 2, der udsendes i forlængelse af vurderingen, der foretages pr. 1. september 2019 efter § 5 i denne lov. Behandling af klager over vurderinger og omvurderinger skal efter forslaget ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.

Stk. 5 vil efter lovforslagets § 1, nr. 29, blive stk. 6.

Da behandlingen af klager er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 42, ophæves stk. 6.

Til nr. 36

Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., kan de videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 1. pkt., at klageadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 efter den foreslåede ændring i § 87, stk. 2, og stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28, af ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerbolig efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre de allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idet det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler.

Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i § 89, stk. 1, 1. pkt., tilpasses videreførelsen af vurderingerne med yderligere to år, således at den gældende klageadgang for ejerboliger i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindelige vurderinger af ejerboliger, der efter forslaget til § 87, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020 ved en videreførelse af de videreførte vurderinger.

Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af ejerboliger, som efter forslaget til § 87, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-28, foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2020, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering, der foretages efter det nye vurderingssystem.

Til nr. 37

Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurderinger, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 1, 2. pkt., at de videreførte vurderinger af ejerboliger og af andre ejendomme tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020, og 3 måneder frem.

Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurderinger, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For meddelelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra den 1. januar 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at klager over de videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven.

Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for adgangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. december 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over de nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. december 2019.

Til nr. 38

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 1, hvoraf det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anvendelse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt at påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse om.

Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vil således ikke medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil være muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.

Til nr. 39

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., at de videreførte vurderinger af andre ejendomme, som efter den tidligere gældende vurderingslov er foretaget pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering af den pågældende ejendom efter § 5 i ejendomsvurderingsloven.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 1. pkt., at klageadgangen efter bestemmelsen udvides til også at omfatte almindelige vurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 efter den foreslåede ændring bestemmelse i § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år som andre ejendomme efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Med lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at videreføre de allerede videreførte vurderinger med yderligere to år, idet det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v. Efter forslaget vil de nuværende vurderinger således skulle videreføres frem til henholdsvis 2020 (ejerboliger) og 2021 (erhvervsejendomme m.v.) med den følge, at vurderingerne i 2018-2020 foretages efter særlige regler.

Det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen i § 89, stk. 2, 1. pkt., tilpasses en videreførelse af vurderingerne med yderligere to år, således at den gældende klageadgang for erhvervsejendomme m.v. i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 2, 1. pkt., udvides til også at omfatte de almindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v., der efter forslaget til § 88, stk. 2, skal foretages pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 ved en videreførelse af de videreførte vurderinger.

Ændringen vil medføre, at videreførte vurderinger af erhvervsejendomme m.v., som efter forslaget til § 88, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-35, foretages pr. 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019, kan påklages senest 3 måneder fra modtagelsen af de særskilte meddelelser af disse vurderinger, der udsendes i forlængelse af den første almindelige vurdering, der foretages efter det nye vurderingssystem.

Til nr. 40

Efter gældende ret vil de videreførte vurderinger tidligst kunne påklages den 1. januar 2019, og de videreførte vurderinger, kan, hvis de modtages før den 1. januar 2019, påklages i 3 måneder fra og med den 1. januar 2019.

Det foreslås med ændringen af § 89, stk. 2, 2. pkt., at de videreførte vurderinger af andre ejendomme tidligst kan påklages fra og med den 1. januar 2020 og 3 måneder frem.

Efter de foreslåede ændringer vil der således ske en udskydelse af adgangen til at kunne påklage videreførte vurderinger, der modtages særskilt meddelelse om, til og med den 31. december 2019. Vurderingerne vil fortsat kunne påklages i 3 måneder efter, at meddelelsen er modtaget. For meddelelser modtaget til og med den 31. december 2019 løber 3 måneders fristen fra den 1. januar 2020.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, nr. 1, og den foreslåede ændring er i overensstemmelse med hensigten bag forliget Tryghed om boligbeskatningen om, at klager over de videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven.

Forslaget er alene tiltænkt at skulle have betydning for adgangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse til og med den 31. december 2019, sådan at klageadgangen for disse er afstemt med den nye klagestruktur, som får virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhængen med lovforslagets § 10, nr. 1, ved hvilket fristen for at klage over de nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende foreslås udskudt til den 1. januar 2020, hvis afgørelsen modtages af ejer til og med den 31. december 2019.

Til nr. 41

Det foreslås, at der indsættes et 3. pkt. i § 89, stk. 2, hvoraf det følger, at 1. og 2. pkt. i stk. 1 ikke skal finde anvendelse på ansættelser, som er videreførelser af afgørelser truffet af et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være muligt at påklage ansættelser, der bygger på en videreført vurdering, som et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene har truffet afgørelse om.

Ændringen omfatter dermed alene de tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, Landsskatteretten eller domstolene allerede har truffet afgørelse over den videreførte vurdering og vil således ikke medføre en begrænsning af den almindelige klageadgang men vil derimod medføre, at det ikke vil være muligt at klage over en den samme ansættelse to gange.

Til nr. 42

Det foreslås at indsætte et stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter omvurderinger foretaget efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3 og § 88, stk. 3, kan påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, jf. 1. pkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, så der vil skulle foretages visse omvurderinger i perioden inden overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem.

Efter forslaget til § 87, stk. 3, 1. pkt., vil der således skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018 og/eller pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. reglerne i den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35. Desuden vil der efter det foreslåede § 87, stk. 3, 6. pkt., skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som ejerboliger, men som ikke ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbolig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvis der på ejendommen i perioden fra og med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020 er sket en ændring, der ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Ligeledes vil der efter forslaget til de nye § 88, stk. 3, skulle foretages omvurderinger af ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderingslov skulle vurderes i ulige år som ejerboliger, og som pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og/eller pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. den tidligere gældende vurderingslovs § 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-35.

Idet der som en konsekvens af den foreslåede videreførelse af vurderingerne med yderligere to år således vil skulle foretages yderligere omvurderinger af både ejerboliger og erhvervsejendomme m.v. efter det gamle vurderingssystem, foreslås der en klageadgang for de yderligere omvurderinger, der efter de foreslåede ændringer vil skulle foretages. Efter den foreslåede bestemmelse vil omvurderinger foretaget efter forslaget til ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 3, og § 88, stk. 3, derfor kunne påklages inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 af ejerboliger og pr. 1. oktober 2018 og pr.

1. oktober 2019 af erhvervsejendomme m.v., vil efter forslaget være senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt.

For omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2020 af erhvervsejendomme m.v. og omvurderinger foretaget efter det foreslåede § 87, stk. 3, 6. pkt., vil klagefristen efter forslaget være senest 3 måneder efter særskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 5. pkt., foreslås udskudt til 1. januar 2020 i lovforslagets § 10, nr. 1, hvilket betyder, at klagefristen for omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019 vil være senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, mens klagefristen for omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2020 vil være senest 3 måneder efter særskilt meddelelse af omvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Til nr. 43

Efter ejendomsvurderingslovens § 90 kan Skatteministeriet indsamle og registrere data efter §§ 55-57, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 1, i det omfang Skatteministeriet varetager opgaver med udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.

Formålet med bestemmelsen var ved indførelsen at tage højde for, at opgaver vedrørende udvikling og forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering lå hos Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE), der i en begrænset periode var en del af Skatteministeriet.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i ejendomsvurderingslovens § 90, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne gennemføre test af vurderinger af fast ejendom og, i forbindelse med sådanne test, offentliggøre oplysninger om ejendomme efter ejendomsvurderingslovens § 50, indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter reglerne i samt kapitel 11 og 12 samt anvende data registreret til brug for vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 efter reglerne i kapitel 11 og 12.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Skatteforvaltningen generelt vil have en hjemmel til at foretage test i forbindelse med udsendelsen af ejendomsvurderinger. Dette vil indebære, at Skatteforvaltningen bl.a. kan foretage test af ejendomsvurderinger, inden deklarationer og ejendomsvurderinger skal foretages efter det nye ejendomsvurderingssystem.

Det er hensigten, at testene vedrørende det nye ejendomsvurderingssystem efter planen vil kunne omfatte deklarationer og vurderinger, som udsendes i løbet af andet halvår af 2019 til udvalgte ejere af enfamiliehuse. Et antal boligejere vil primo 2019 blive kontaktet med henblik på udsendelse af testene af vurderingerne.

Det er alene de ejendomsejere, der accepterer et tilbud om at deltage i testen, der vil modtage sådanne. Da testene ikke har karakter af at være almindelige vurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 5 eller omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens § 6, vil vurderingerne ikke have juridisk bindende karakter, og de vil således heller ikke danne grundlag for beskatning.

Formålet er bl.a. at forbedre en række af processerne vedrørende udarbejdelse af de nye vurderinger og kommunikationen med boligejerne, så eventuelle fejl kan opdages og justeres forud for udsendelsen af juridisk bindende vurderinger for samtlige ejerboliger. Samtidig giver det mulighed for at indhente værdifuld feedback fra boligejerne, så kommunikationen med boligejerne er optimeret, når de faktiske vurderinger udsendes fra og med 2020. Få fejl og en effektiv kommunikation vurderes at være afgørende for at sikre opbakning til ejendomsvurderingerne og -beskatningen.

Ved test af ejendomsvurderingssystemet kan der være behov for, at Skatteforvaltningen i forbindelse med deklaration kan offentliggøre oplysninger om enkelte ejendomme, hvis disse oplysninger forventes at være af væsentlig betydning for vurderingen af en eller flere ejendomme. Endvidere kan der være behov for, at Skatteforvaltningen kan indsamle, udstille, videregive og samkøre data efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, og at Skatteforvaltningen efter kapitel 11 og 12 har adgang til at anvende data registreret til brug for almindelige vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Der kan eksempelvis i udvikling og test af ejendomsvurderingssystemet og kommunikationen med borgerne blive behov for at gennemføre diverse testkørsler, som skal kunne gennemføres efter samme regler, som vil være gældende for indhentelse, anvendelse og udstilling af data m.v. i forbindelse med vurderingerne.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor der sker udstilling for ejeren af ejendommen af de oplysninger, der ville udstilles, hvis der var tale om egentlige deklarationer og vurderinger, herunder referenceejendomme, handelstidspunkter og handelspriser for disse, samt visse forskelle mellem de nævnte referenceejendomme og den ejendom, som testvurderingen vedrører.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Skatteforvaltningen i forbindelse med test af ejendomsvurderingssystemet vil kunne indhente, registrere, videregive, og samkøre data efter ejendomsvurderingslovens § 50 samt kapitel 11 og 12, til brug for udvikling og forbedring af vurderingsmetoderne, ligesom Skatteforvaltningen ved udarbejdelsen af test vil kunne benytte de oplysninger, der er registreret i ejendomsvurderingssystemet til brug for de egentlige vurderinger.