Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.) § 2

Til nr. 1

Ejendomsværdiskatten beregnes på baggrund af den laveste af den aktuelle ejendomsværdi og de tidligere fastsatte ejendomsværdier i 2001-niveau (plus 5 pct.) og 2002-niveau, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 2. pkt., skal ejendomsværdiskattestopværdierne efter § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, udgøre 80 pct. af ejendomsværdierne i 2001-niveau (plus 5 pct.) og 2002-niveau, hvis disse er fastsat ved en tilbageregning efter ejendomsvurderingslovens § 38.

Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er fastsat en forventet usikkerhed på op til plus/minus 20 pct. Beskatningsværdier på baggrund af vurderinger efter det nye ejendomsvurderingssystem reduceres derfor ud fra et forsigtighedsprincip med 20 pct.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der i stedet for en tilbageregning af den nye ejendomsværdi skal ske en regulering af de oprindelige ejendomsværdiskattestopværdier, når der sker ændring af boligarealet. Hermed vil ejendomsværdiskattestopværdierne i sådanne tilfælde fortsat være fastsat efter det gamle vurderingssystem.

Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3, 2. pkt., hvormed det sikres, at det alene er ejendomsværdiskattestopværdier, der udspringer af egentlige vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem, der omfattes af forsigtighedsprincippet.

Til nr. 2 og 3

Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 6, 2. pkt., at der opgøres en foreløbig ejendomsværdiskat på baggrund af det foregående års beregningsgrundlag, når beregningsgrundlaget for indkomståret ikke er kendt, fordi den nye vurdering endnu ikke er udsendt.

Udsendelsen af de første ejendomsvurderinger foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem med termin 1. januar 2020 forventes at strække sig ind i første halvår af 2022. Vurderingerne skal imidlertid allerede i 2021 danne grundlag for ejendomsværdiskatten.

For eksisterende ejendomme vil den gældende regel i § 4 a, stk. 6, 2. pkt., sikre et beskatningsgrundlag frem til tidspunktet for udsendelse af den nye vurdering.

For nybyggede ejendomme og ejendomme, der bliver omfattet af ejendomsværdiskatteloven, vil der imidlertid ikke eksistere sådanne tidligere beskatningsgrundlag, der kan anvendes frem til tidspunktet for udsendelse af den nye vurdering.

Sådanne ejendomme kan derfor først få beregnet ejendomsværdiskat, når den nye vurdering er udsendt, og ejerne vil derfor risikere at skulle betale den fulde ejendomsværdiskat for op til halvandet år på én gang.

Ejeren af en nybygget ejendom pr. 1. november 2020 vil f.eks. være ejendomsværdiskattepligtig i 2021. Hvis vurderingen af ejendommen er en af de sidst udsendte, vil vurderingen potentielt først komme i første halvår af 2022. Det vil hermed først fra dette tidspunkt være muligt at beregne ejendomsværdiskat for ejendommen, og ejendomsejeren vil derfor på én gang blive opkrævet hele ejendomsværdiskatten for 2021, og samtidig vil ejendomsejeren over de resterende seks måneder af 2022 skulle betale den fulde ejendomsværdiskat for 2022.

For at sikre ejere af ejendomme, der nybygges, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, eller omfattes af ejendomsværdiskatteloven, jf. ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 1, en mulighed for at betale ejendomsværdiskatten på forkant, foreslås det, at der i ejendomsværdiskattelovens § 4 a indsættes et nyt stk. 7, hvorefter Skatteforvaltningen skal fastsætte foreløbige værdier, når det er muligt, som vil kunne danne grundlag for en forskudsopkrævning af ejendomsværdiskat frem til det tidspunkt, hvor den nye vurdering udsendes.

Det foreslås, at de foreløbige værdier vil skulle fastsættes ud fra forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i vurderingsåret. Til fastsættelsen af de foreløbige værdier tages der udgangspunkt i de data, Skatteforvaltningen er i besiddelse af på tidspunktet for værdifastsættelsen.

Det vil af den grund tidligst være muligt for Skatteforvaltningen at fastsætte de foreløbige beskatningsværdier, når Skatteforvaltningen er færdig med at bearbejde de data, der indhentes den 1. januar i vurderingsåret.

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at der vil være nye ejendomme, der først får et foreløbigt beskatningsgrundlag sidst i det pågældende indkomstår.

Der vil ikke med forslaget blive foretaget en deklaration af oplysningerne om ejendommen, ligesom det ikke vil være muligt at klage over de foreløbige værdier. Årsagen hertil er, at den foreslåede løsning skal være enkel for Skatteforvaltningen at administrere.

Det vil stå ejendomsejeren frit for at ændre den foreløbige værdi og hermed selv bestemme størrelsen på den foreløbige opkrævning af ejendomsværdiskat.

Den foreløbige værdiansættelse skal alene ses som en hjælp til, at ejendomsejeren kan få en idé om den ejendomsværdiskat, der skal betales.

Skatteforvaltningen er ikke bundet af den foreløbige værdi, og skulle det efterfølgende vise sig, at den foreløbige værdi har været ansat væsentligt for lavt, vil det ikke medføre, at der ikke vil kunne ske en efteropkrævning af den fulde ejendomsværdiskat.

Til nr. 4-6

Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 5, at ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille for den del af det efter ejendomsværdiskattelovens §§ 4 a og 4 b opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af resten.

Efter ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan den beregnede ejendomsværdiskat nedsættes med et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b, hvis ejeren har erhvervet ejendommen senest den 1. juli 1998.

Der kan endvidere til ejere af visse ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der er erhvervet senest den 1. juli 1998, gives nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget i ejendomsværdiskattelovens §§ 4 a og 4 b, jf. ejendomsværdiskattelovens § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt. Nedslaget kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig boligenhed.

Herudover kan der efter ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 1, gives nedslag til ejere af ejendomme, der inden udgangen af indkomståret har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Nedslaget gives i den beregnede ejendomsværdiskat med 4 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b og kan maksimalt udgøre 6.000 kr. pr. bolig og 2.000 kr. pr. fritidsbolig.

Ifølge aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen indgået den 15. maj 2020 skal ejendomsværdiskatten nedsættes med virkning fra indkomståret 2021 ved en nedsættelse af den almindelige ejendomsværdiskattesats til 0,92 pct. af beskatningsgrundlaget.

Det foreslås derfor med lovforslagets § 2, nr. 4, at ejendomsværdiskattelovens § 5, 1. pkt., ændres, så den almindelige ejendomsværdiskattesats på 10 promille nedsættes til 9,2 promille.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 2, nr. 5-6, at der sker en tilsvarende reduktion af de nedslag, der kan gives i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens §§ 6, 7 og 8.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 5-6, at nedslag efter ejendomsværdiskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., vil skulle udgøre 1,8 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4 b, og at nedslag efter § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 8, stk. 1, 1. pkt., vil skulle udgøre 3,7 promille.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 5-6, vil skulle gælde fra og med indkomståret 2021. Ifølge Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen indgået den 15. maj 2020 skal de foreslåede ændringer fra og med 2024 afløses af implementeringen af nye boligskatteregler, hvor bl.a. ejendomsværdiskatten og progressionsgrænsen for ejendomsværdiskatten omlægges ved overgangen til nye boligskatteregler i 2024, jf. også forliget Tryghed om boligbeskatningen , indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj 2017. Forliget udmøntes med kommende lovforslag frem mod 2024.