Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love (Godtgørelse af visse punktafgifter til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring vedrørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og aktiver og præcisering af EU-regel om levering mod vederlag m.v.) § 3

I henhold til isafgiftslovens § 1, stk. 1-3, skal der betales afgift af konsum-is og konsum-is-miks. Afgiften betales som udgangspunkt af den virksomhed, der fremstiller isen. Afgiften beregnes pr. liter færdig is.

Med virkning fra den 1. januar 2019 er der indført en bagatelgrænse, der betyder, at virksomheder kan undlade at lade sig registrere og betale afgift, hvis de årligt modtager eller udleverer afgiftspligtige varer svarende til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr., jf. isafgiftslovens § 1, stk. 8, og § 2, stk. 2. Herudover findes der visse afgiftsfritagelser i loven, herunder f.eks. afgiftsfritagelse for varer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer m.v., jf. isafgiftslovens § 1, stk. 7. Herudover kan virksomheder, herunder butikker i detailhandlen, i henhold til lovens § 4, stk. 4, få afgiftsfritagelse eller -godtgørelse for varer, der erhvervsmæssigt eksporteres til udlandet.

Ud over ovennævnte fritagelser findes der ikke en bestemmelse om godtgørelse af afgift, hvis varerne doneres eller sælges med henblik på almindeligt indenlandsk forbrug.

Det foreslås, at der indføres en mulighed for afgiftsgodtgørelse til organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, når disse får doneret eller køber konsum-is, hvis varerne anvendes til donation inden for det humanitære formål.

I stk. 1 foreslås, at godtgørelsesordningen afgrænses til organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde. Det foreslås, at disse hjælpeorganisationer m.v. kan få godtgjort punktafgiften på konsum-is og konsum-is-miks, som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til de humanitære formål, og uden at organisationen har modtaget betaling for varerne i forbindelse med deres anvendelse.

For at sikre mod misbrug af godtgørelsesordningen ved, at butikker m.v. sælger varer, de ellers ville have destrueret uden afgiftsgodtgørelse, til de godtgørelsesberettigede organisationer m.v., foreslås det, at afgift af varer, som ikke anvendes til de humanitære formål, ikke kan godtgøres.

For desuden at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer uden punktafgift, foreslås det, at godtgørelsesordningen alene skal kunne omfatte varer, som doneres af de godtgørelsesberettigede organisationer m.v. til forbrugerne af varerne – f.eks. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på herberger og i varmestuer. Ordningen vil således ikke kunne omfatte varer, der sælges i organisationernes butikker, og som de dermed modtager betaling for.

For desuden at sikre Skatteforvaltningen mulighed for kontrol med varernes anvendelse foreslås det, at godtgørelse af punktafgift kun kan ske til organisationerne m.v.

I stk. 2 foreslås det, at godtgørelsen opgøres efter reglerne i lovens § 1, hvilket vil sige på samme måde, som afgiften i det tidligere led er beregnet. Det vil sige, at antal liter ganget med den gældende afgiftssats pr. liter.

I stk. 3 foreslås, at godtgørelsesperioden er kalenderåret, så der kan ansøges om godtgørelse en gang årligt. Desuden foreslås, at ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.

I stk. 4 foreslås, at ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at organisationen har et cvr-nummer og dermed en NemKonto, som godtgørelsen kan udbetales på. Ansøgningen skal ske elektronisk, og det er hensigten, at det skal ske på en blanket på Skatteforvaltningens hjemmeside.

Da det er vigtigt, at der kan foretages den fornødne kontrol med, at udbetaling af godtgørelser foretages på et korrekt grundlag, foreslås det i stk. 5 fastsat, at organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og Skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Det foreslås desuden, at visse oplysninger fra regnskabet skal indsendes sammen med ansøgningen, idet dette vil lette Skatteforvaltningens sagsbehandling og mindske behovet for efterfølgende kontroller.

Det foreslås i stk. 6, at Skatteforvaltningen skal have adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for udbetalingen af godtgørelsen, og at organisationerne m.v. på anmodning skal udlevere eller indsende materiale, der ikke allerede er indsendt sammen med ansøgningen, til Skatteforvaltningen. Det foreslås, at de almindelige kontrolbestemmelser i isafgiftslovens § 7 skal finde anvendelse ved denne kontrol.

Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren kan fastlægge de nærmere regler for regnskabets indhold og de oplysninger, der skal indsendes sammen med ansøgningen. Det er hensigten, at der fastsættes bestemmelser om, at regnskabet skal indeholde oplysninger om blandt andet tilgangen af potentielt godtgørelsesberettigede varer og afgangen af disse varer, herunder anvendelsen af de varer, der søges afgiftsgodtgørelse for, og oplysninger om de varer, der ikke søges godtgørelse for, f.eks. fordi de er destrueret eller solgt. Derudover er det hensigten at fastsætte, hvilke overordnede oplysninger fra regnskabet, der skal indsendes sammen med ansøgningen.

Strafbestemmelserne i lovens § § 10, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, gælder også i forbindelse med afgiftsgodtgørelser. Det betyder, at organisationer m.v. straffes med bøde, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Såfremt der med fortsæt afgives urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Der kan pålægges organisationerne m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.