Dato: 10. april 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -34,13 +34,13 @@
|
|
34 |
|
35 |
Stk. 7.
|
36 |
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som
|
37 |
fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
|
38 |
|
39 |
Stk. 8.
|
40 |
Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale
|
41 |
institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.
|
42 |
|
43 |
Stk. 9.
|
44 |
-
Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk.
|
45 |
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
|
46 |
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
|
|
|
34 |
|
35 |
Stk. 7.
|
36 |
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som
|
37 |
fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
|
38 |
|
39 |
Stk. 8.
|
40 |
Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale
|
41 |
institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.
|
42 |
|
43 |
Stk. 9.
|
44 |
+
Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 a, stk. 1, efter stk. 6 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som
|
45 |
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
|
46 |
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
|
Nr 1: | I § 1, stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og efter »modtagne afgiftspligtige varer« indsættes: »opgjort efter § 5 a, stk. 1,«. |
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, at der af røgfri tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., skal betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 b, stk. 1, at der af nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven skal betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13, at »461 kr. og 37 øre« ændres til »1.147 kr. og 8 øre«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13 b, stk. 1, at »5,5 øre« ændres til »10 øre«.
Formålet med ændringerne er at forhøje afgiften på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse produkternes tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter.
Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024, jf. lovforslagets § 12, stk. 3. Det betyder i relation til reglerne om begrænsning af salg og opbevaring i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser på bl.a. nikotinprodukter og røgfri tobak i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, (de såkaldte clean market-regler), at forbuddet mod salg af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og med den 1. september 2024, mens forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. oktober 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, at der af røgfri tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., skal betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 b, stk. 1, at der af nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven skal betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13, at »461 kr. og 37 øre« ændres til »1.147 kr. og 8 øre«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13 b, stk. 1, at »5,5 øre« ændres til »10 øre«.
Formålet med ændringerne er at forhøje afgiften på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse produkternes tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter.
Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024, jf. lovforslagets § 12, stk. 3. Det betyder i relation til reglerne om begrænsning af salg og opbevaring i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser på bl.a. nikotinprodukter og røgfri tobak i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, (de såkaldte clean market-regler), at forbuddet mod salg af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og med den 1. september 2024, mens forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. oktober 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dato: 12. juni 2021
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -36,11 +36,11 @@
|
|
36 |
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som
|
37 |
fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
|
38 |
|
39 |
Stk. 8.
|
40 |
Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale
|
41 |
institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.
|
42 |
|
43 |
Stk. 9.
|
44 |
Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som
|
45 |
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
|
46 |
-
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
|
|
|
36 |
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som
|
37 |
fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
|
38 |
|
39 |
Stk. 8.
|
40 |
Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale
|
41 |
institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.
|
42 |
|
43 |
Stk. 9.
|
44 |
Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som
|
45 |
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
|
46 |
+
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
|
Nr 1: | I § 1, stk. 9, indsættes som 3. pkt.: »Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.« |
Ifølge kulafgiftslovens § 3 har virksomheder, der er registreret som oplagshavere, ret til at modtage afgiftspligtige varer afgiftsfrit. Oplagshavere kan modtage varerne fra andre oplagshavere, som ligeledes har mulighed for at afsende varerne afgiftsfrit. En oplagshaver (leverandør), som leverer varer til en anden oplagshaver (køberen), skal sikre sig, at køberen faktisk er registreret som oplagshaver. Skatteforvaltningen stiller i den forbindelse krav om, at leverandøren har en kopi af køberens registreringsattest/-bevis. Leverandøren har ligeledes i dette tilfælde ansvaret for, at køberen rent faktisk er registreret som oplagshaver og derfor kan modtage varerne afgiftsfrit.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10 i kulafgiftslovens § 7.
Det foreslås i 1. pkt., at der indføres en hjemmel, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne give offentligheden digital adgang til oplysninger om virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til kulafgiftsloven.
Det betyder, at det bliver muligt for Skatteforvaltningen at give offentligheden adgang til elektronisk at få be- eller afkræftet, om en virksomhed er registreret som oplagshaver. Skatteforvaltningen vil således ikke kunne offentliggøre en fuld liste over oplagshaverregistrering, men vil derimod kunne gøre det muligt for offentligheden selv at slå disse oplysninger op.
Dataene skal ikke anvendes i markedsføringsøjemed eller lignende.
Skatteforvaltningen vil således ikke være berettiget til i kommercielt øjemed og i konkurrence med Det Centrale Virksomhedsregister (cvr) at sælge databasen helt eller delvist.
Den digitale løsning vil alene kunne be- eller afkræfte, om en virksomhed har en bevilling eller er registreret som oplagshaver. Det er fortsat leverandørens ansvar at få afdækket, hvorvidt modtageren af varerne rent faktisk er autoriseret som oplagshaver. Dette kan f.eks. blive afdækket ved, at leverandøren spørger modtagervirksomheden eller anmoder om en kopi af registreringsbeviset.
Det foreslås i 2. pkt., at udleveringen af oplysningerne vil kunne ske, når der er anført SE-nr./cvr-nummer på en virksomhed.
Det betyder, at udleveringen af oplysningerne vil kunne ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på én eller flere bestemte virksomheder. Den, der vil slå oplysningerne op, skal således kunne anføre en af disse oplysninger, for at kunne søge en virksomheds bevillingsforhold eller oplagshaverregistrering frem i systemet. Der vil således ikke stilles krav om begrundelse, hvis en virksomhed f.eks. slår op i den elektroniske løsning. Med den foreslåede ordning vil flere få adgang til oplysningerne end efter gældende ret.
Det foreslås i 3. pkt., at oplysningerne vil kunne udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
Det betyder, at oplysningerne udover at kunne fremsøges elektronisk i systemet, vil kunne indhentes hos Skatteforvaltningen mundtligt eller skriftligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.4.
Dato: 29. december 2023
Ministerium: Skatteministeriet
Nr 1: | § 1, stk. 6, 3. pkt., ophæves. |
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1, at den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, opgøres efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 7.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 11, at ved indførsel af varer fra steder uden for EU omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, 15 og 17, svares afgift efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 13, kulafgiftslovens § 10 eller gasafgiftslovens § 13.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 13, stk. 1, at registrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-8. For varemodtagere registreret efter mineralolieafgiftslovens § 4, stk. 2, sker angivelsen og betalingen dog efter reglerne i opkrævningslovens § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 13, stk. 2, nr. 1, at for afregning af afgiften i øvrigt gælder for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 16, stk. 2, § 18 og § 19.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 14, nr. 1, at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn m.v. i de virksomheder, der omfattes af loven, for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens §§ 22-24.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1, § 11, § 13, stk. 2, og § 14, nr. 1, at »17« ændres til »17-19«.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 1, vil sikre, at karburatorvæske efter § 2, stk. 1, nr. 18, vil være omfattet af opgørelsesbestemmelserne efter mineralolieafgiftsloven § 7.
Den foreslåede ændring vil ligeledes sikre, at varer efter § 1, stk. 1, i CO2-afgiftsloven, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i nr. 1-18, og hvor der efter lovens § 1, stk. 1, nr. 19, gælder den sats, som gælder for et tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller for en tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, vil være omfattet af opgørelsesbestemmelserne efter § 7 i mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring vil ligeledes sikre, at varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 19, 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, hvor der gælder den afgiftssats, som gælder for tilsvarende fyringsolier, vil være omfattet af opgørelsesbestemmelserne efter § 7 i mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring af § 11 vil sikre, at ved indførsel af varer fra steder uden for EU omfattet af § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, skal der svares afgift efter bestemmelserne i § 13 i mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, nr. 1, vil sikre, at for afregning af afgiften skal i øvrigt for de af § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 16, stk. 2, § 18 og § 19.
Den foreslåede ændring af § 14, nr. 1, vil sikre, at Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse vil have adgang til at foretage efter m.v. i de virksomheder, der omfattes af loven, for de af § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens §§ 22-24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dato: 10. april 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,15 +1,15 @@
|
|
1 |
Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er konsum-is, som fremstilles i pensionatsvirksomheder udelukkende til servering i
|
2 |
virksomheden.
|
3 |
|
4 |
Stk. 2.
|
5 |
-
Virksomheder omfattet af § 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af
|
6 |
afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode
|
7 |
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3.
|
10 |
Bestemmelserne i §§ 7 og 10 finder anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder.
|
11 |
|
12 |
Stk. 4.
|
13 |
-
Virksomheder omfattet af stk. 2 skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en
|
14 |
afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
|
15 |
måneder.
|
|
|
1 |
Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er konsum-is, som fremstilles i pensionatsvirksomheder udelukkende til servering i
|
2 |
virksomheden.
|
3 |
|
4 |
Stk. 2.
|
5 |
+
Virksomheder omfattet af § 3, stk. 1, kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af
|
6 |
afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode
|
7 |
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3.
|
10 |
Bestemmelserne i §§ 7 og 10 finder anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder.
|
11 |
|
12 |
Stk. 4.
|
13 |
+
Virksomheder omfattet af stk. 2 og § 1, stk. 9, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en
|
14 |
afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
|
15 |
måneder.
|
Nr 2: | I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1« til: »§ 3, stk. 1,«. |
Nr 3: | I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og § 1, stk. 9,«. |
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, at der af røgfri tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., skal betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 b, stk. 1, at der af nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven skal betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13, at »461 kr. og 37 øre« ændres til »1.147 kr. og 8 øre«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13 b, stk. 1, at »5,5 øre« ændres til »10 øre«.
Formålet med ændringerne er at forhøje afgiften på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse produkternes tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter.
Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024, jf. lovforslagets § 12, stk. 3. Det betyder i relation til reglerne om begrænsning af salg og opbevaring i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser på bl.a. nikotinprodukter og røgfri tobak i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, (de såkaldte clean market-regler), at forbuddet mod salg af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og med den 1. september 2024, mens forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. oktober 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begrænsning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detailhandlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.
Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begrænsede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse.
Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.
Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere.
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«.
Det foreslås herudover, at der i § 13 d, stk. 7, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 10«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmelsens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3 og 4
Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begrænsning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detailhandlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.
Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begrænsede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse.
Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.
Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere.
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«.
Det foreslås herudover, at der i § 13 d, stk. 7, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 10«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmelsens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Dato: 12. juni 2021
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,15 +1,15 @@
|
|
1 |
Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er konsum-is, som fremstilles i pensionatsvirksomheder udelukkende til servering i
|
2 |
virksomheden.
|
3 |
|
4 |
Stk. 2.
|
5 |
Virksomheder omfattet af § 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af
|
6 |
afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode
|
7 |
-
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3.
|
10 |
Bestemmelserne i §§ 7 og 10 finder anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder.
|
11 |
|
12 |
Stk. 4.
|
13 |
Virksomheder omfattet af stk. 2 skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en
|
14 |
afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
|
15 |
-
måneder.
|
|
|
1 |
Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er konsum-is, som fremstilles i pensionatsvirksomheder udelukkende til servering i
|
2 |
virksomheden.
|
3 |
|
4 |
Stk. 2.
|
5 |
Virksomheder omfattet af § 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af
|
6 |
afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode
|
7 |
+
er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3.
|
10 |
Bestemmelserne i §§ 7 og 10 finder anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder.
|
11 |
|
12 |
Stk. 4.
|
13 |
Virksomheder omfattet af stk. 2 skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en
|
14 |
afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
|
15 |
+
måneder. Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
|
Nr 2: | I § 2, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.« |
Nr 3: | I § 2, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »Hvad angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.« |
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 8. pkt., at såfremt, der sker nyttiggørelse af overskudsvarme ved varmepumper, nedsættes godtgørelsen kun af den mængde varme, som overstiger 3 gange elforbruget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Elafgiftslovens § 11, stk. 3, blev ophævet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, hvorefter reglerne for godtgørelse af elafgift blev flyttet til elafgiftslovens § 11, stk. 1.
Det foreslås, at henvisningen i kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 8. pkt., ændres fra en henvisning til elafgiftslovens § 11, stk. 3, til en henvisning til elafgiftslovens § 11, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at elafgiftslovens § 11, stk. 3, er ophævet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, hvorefter reglerne om godtgørelse af elafgift blev flyttet til elafgiftslovens § 11, stk. 1. Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.
Dato: 10. april 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,13 +1,13 @@
|
|
1 |
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres som
|
2 |
oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at
|
3 |
-
anmelde sig som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 6. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer,
|
4 |
der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres som oplagshaver hos told- og
|
5 |
skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er
|
6 |
afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres som oplagshaver.
|
7 |
|
8 |
Stk. 2.
|
9 |
Registreringen som oplagshaver er betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler
|
10 |
godkendes af told- og skatteforvaltningen.
|
11 |
|
12 |
Stk. 3.
|
13 |
Told- og skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, såfremt de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er til stede. Hvis
|
|
|
1 |
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres som
|
2 |
oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at
|
3 |
+
anmelde sig som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5 og 6. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer,
|
4 |
der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres som oplagshaver hos told- og
|
5 |
skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er
|
6 |
afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres som oplagshaver.
|
7 |
|
8 |
Stk. 2.
|
9 |
Registreringen som oplagshaver er betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler
|
10 |
godkendes af told- og skatteforvaltningen.
|
11 |
|
12 |
Stk. 3.
|
13 |
Told- og skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, såfremt de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er til stede. Hvis
|
Nr 4: | I § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 5 og 6«. |
Til nr. 3 og 4
Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begrænsning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detailhandlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.
Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begrænsede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse.
Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.
Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere.
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«.
Det foreslås herudover, at der i § 13 d, stk. 7, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 10«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmelsens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Dato: 29. december 2021
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -7,13 +7,11 @@
|
|
7 |
|
8 |
Stk. 2.
|
9 |
Registreringen som oplagshaver er betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler
|
10 |
godkendes af told- og skatteforvaltningen.
|
11 |
|
12 |
Stk. 3.
|
13 |
Told- og skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, såfremt de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er til stede. Hvis
|
14 |
en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
|
15 |
m.v., kan told- og skatteforvaltningen endvidere inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
|
16 |
|
17 |
-
Stk. 4.
|
18 |
-
Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg,
|
19 |
-
skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
|
|
|
7 |
|
8 |
Stk. 2.
|
9 |
Registreringen som oplagshaver er betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler
|
10 |
godkendes af told- og skatteforvaltningen.
|
11 |
|
12 |
Stk. 3.
|
13 |
Told- og skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, såfremt de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er til stede. Hvis
|
14 |
en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
|
15 |
m.v., kan told- og skatteforvaltningen endvidere inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
|
16 |
|
17 |
+
Stk. 4. Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift efter denne lov, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Dog finder § 2, stk. 2, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.
|
|
|
|
Nr 1: | § 3, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift efter denne lov, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Dog finder § 2, stk. 2, også anvendelse for virksomheder omfattet af 1. pkt.« |
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3, stk. 6, at virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Til og med den 30. juni 2021 skulle virksomheder ikke registreres efter momslovens § 47, stk. 1, hvis den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår oversteg 280.000 kr., jf. dagældende § 48, stk. 3, i momsloven, som blev ophævet fra og med den 1. juli 2021, jf. § 1, nr. 18, i lov nr. 810 af 9. juni 2020. § 1, nr. 18, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 trådte i kraft den 1. juli 2021, jf. i bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020 om ikrafttræden af dele af lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil.
Det fremgår af emballageafgiftslovens § 3, stk. 8, at hvis en dansk virksomhed udleverer eller forbruger varer, der svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, kan virksomheden undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift.
Det foreslås at nyaffatte § 3, stk. 6.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af emballageafgiftslovens § 3, stk. 6, 1. pkt., at virksomheder, der fra et andet EU-land sælger eller formidler salg af varer ved fjernsalg her til landet, hvoraf virksomheden er betalingspligtig for dansk moms, og hvor der af varen skal betales afgift efter denne lov, vil skulle registreres hos Skatteforvaltningen for betaling af afgiften.
Formålet med nyaffattelsen af § 3, stk. 6, 1. pkt., er at rette op på en utilsigtet uhensigtsmæssighed, som de nye e-handelsregler på momsområdet medfører.
Den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 6, 1. pkt., vil medføre, at betingelserne for, hvornår virksomheder i andre EU-lande skal registreres for fjernsalg ved salg eller formidling af varer omfattet af afgiftspligten i emballageafgiftsloven, ændres. Efter det foreslåede vil registreringspligten være afhængig af, hvorvidt virksomheder fra andre EU-lande vil være betalingspligtig af dansk moms, når de sælger eller formidler salg af varer til danske forbrugere. Det vil således ikke længere være momsregistreringen, som er afgørende for, hvornår virksomheder i andre EU-lande skal registreres for punktafgift efter emballageafgiftsloven.
En virksomhed fra et andet EU-land skal betale dansk moms af deres fjernsalg til danske forbrugere, når virksomheden har et samlet fjernsalg til de øvrige EU-lande (det vil sige inklusive Danmark, men eksklusive virksomhedens hjemland) for mere end 10.000 euro årligt. Det gælder, uanset om virksomheden anvender OSS eller ej.
Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne fra et andet land til en privatperson i Danmark. Med den foreslåede nyaffattelse vil formidling af varer ligeledes være omfattet af bestemmelsen. Ved formidling af varer skal forstås, at en virksomhed ved hjælp af en elektronisk grænseflade, såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler, forestår salg og levering af varer inden for EU fra en virksomhed uden for EU til en forbruger i EU.
Det følger af det foreslåede § 3, stk. 6, 2. pkt., at § 3, stk. 8, også vil finde anvendelse for virksomheder, der bliver omfattet af den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 6, 1. pkt.
Formålet med det foreslåede § 3, stk. 6, 2. pkt., er, at valgmuligheden i § 3, stk. 8, også vil være tilgængelig for virksomheder fra andre EU-lande, der sælger varer til Danmark ved fjernsalg.
Det foreslåede nye § 3, stk. 6, 2. pkt., vil medføre, at virksomheder fra andre EU-lande vil få mulighed for at undlade at lade sig registrere og undlade at betale afgift af varer, som udleveres til Danmark ved fjernsalg, hvis mængden af disse varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Danske virksomheder har samme valgmulighed, hvis mængden af varer, der er udleveret fra eller forbrugt i virksomheden, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Dato: 10. april 2024
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,10 +1,10 @@
|
|
1 |
-
De i § 1, stk. 6, nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
|
2 |
varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og
|
3 |
betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
|
4 |
|
5 |
Stk. 2.
|
6 |
For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
|
7 |
m.v.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3.
|
10 |
Bestemmelserne i § 7 finder tilsvarende anvendelse.
|
|
|
1 |
+
De i § 1, stk. 5 og 6, nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
|
2 |
varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og
|
3 |
betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
|
4 |
|
5 |
Stk. 2.
|
6 |
For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
|
7 |
m.v.
|
8 |
|
9 |
Stk. 3.
|
10 |
Bestemmelserne i § 7 finder tilsvarende anvendelse.
|
Nr 4: | I § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 5 og 6«. |
Til nr. 3 og 4
Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begrænsning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detailhandlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.
Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begrænsede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse.
Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.
Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.
Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere.
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«.
Det foreslås herudover, at der i § 13 d, stk. 7, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 10«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmelsens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Dato: 14. juni 2023
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,2 +1,14 @@
|
|
1 |
Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 1, stk. 5,
|
2 |
-
nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 1, stk. 5,
|
2 |
+
nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
|
3 |
+
|
4 |
+
Stk. 2. Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.
|
5 |
+
|
6 |
+
Stk. 3. Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
7 |
+
|
8 |
+
1) Told- og skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov.
|
9 |
+
|
10 |
+
2) Den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra told- og skatteforvaltningen efter stk. 2.
|
11 |
+
|
12 |
+
3) Den pågældende virksomhed har forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholdt påbuddene i en gældende notifikation.
|
13 |
+
|
14 |
+
Stk. 4. Har en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.
|
Nr 1: | I § 6 indsættes som stk. 2-4: »Stk. 2. Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, kan told- og skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler. Notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1. Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69. Stk. 3. Har en virksomhed overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Stk. 4. Har en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal virksomheden betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav.« |
Det fremgår af isafgiftslovens § 6 at foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 1, stk. 5, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
Det foreslås, at der i isafgiftslovens § 6 indsættes nye bestemmelser som stk. 2-4.
Det følger af den foreslåede af § 6, stk. 2, 1. pkt., at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, som der ikke er betalt den afgift af, som skulle være betalt, kan Skatteforvaltningen udstede en notifikation. Notifikationen vil kunne blive givet til alle virksomheder uanset om de har handlet i god tro, groft uagtsomt eller forsætligt. For virksomheder i god tro er et af formålene med at udstede en notifikation blandt andet at gøre virksomheden opmærksom på, at den har handlet med afgiftsunddragne varer, og derved bringe den ud af sin eventuelle gode tro eller simple uagtsomhed. De konkrete påbud kan eksempelvis bestå i, at virksomheden skal foretage undersøgelser af handelspartnere og være opmærksom på usædvanlige handelsmønstre, hvilket ville være forhold, som en virksomhed af sig selv burde undersøge nærmere, når den starter et samarbejde med en anden virksomhed.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 2, 2. pkt., at notifikationen kan gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at både virksomheden og den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, kan blive tildelt en notifikation. Personkredsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, omfatter fysiske eller juridiske person, som er ejer af eller deltager i ledelsen af virksomheden, der er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der med hensyn til skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden, har påført staten et samlet tab på mere end 50.000 kr. som følge af konkurs eller anden insolvens eller opbygget en usikret og ubetalt restance på mere end 50.000 kr. til Skatteforvaltningen.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 2, 3. pkt., at notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og herefter bortfalder.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at notifikationen gælder i 5 år, og at Skatteforvaltningen derfor ikke skal træffe afgørelse om gyldighedsperioden, men alene om der er grundlag for at udstede en ny notifikation, hvilket eksempelvis vil være tilfældet, hvis det konstateres, at virksomheden trods notifikationen fortsat overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 2, 4. pkt., at notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt betingelserne for det er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen kan udstede en ny notifikation, hvor påbuddene udvides eller skærpes, inden for 5 år fra den første notifikation, hvis det konstateres, at påbuddene i den første notifikation ikke har været tilstrækkelige til at sikre, at virksomheden undlader at erhverve, overdrage, tilegne sig eller anvende varer, som der ikke er betalt afgift af, der skulle være betalt.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 2, 5. pkt., at oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrollovens § 69.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, 5. pkt., vil medføre, at oplysninger om notifikationen registreres i det register, der er oprettet efter skattekontrollovens § 69, stk. 1. Efter skattekontrollovens § 69, stk. 1, har Skatteforvaltningen oprettet et kontrolinformationsregister over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 3, at hvis en virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne senest 14 dage efter påkrav, hvis betingelserne i § 6, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for betalingen af den afgift, der skulle være betalt, hvis de tre betingelser, der er nævnt i § 6, stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 3, nr. 1, at den første betingelse for solidarisk hæftelse er, at Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvor der ikke er blevet betalt afgift, som skulle være betalt.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, nr. 1, vil medføre, at det ligesom i det foreslåede § 6, stk. 2, 1. pkt., alene er nødvendigt for Skatteforvaltningen at konstatere, at virksomheden har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt de pågældende varer, og at virksomhedens agtpågivenhed i den forbindelse er uden betydning.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 3, nr. 2, at den anden betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter det foreslåede § 6, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, nr. 2, vil medføre, at stk. 3 ikke finder anvendelse for virksomheder, der ikke tidligere har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen. Det vil sige, at det ikke er første gang, at Skatteforvaltningen konstaterer, at virksomheden erhverver, overdrager, tilegner sig eller anvender varer, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 3, nr. 3, at den tredje betingelse for solidarisk hæftelse er, at den pågældende virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, nr. 3, vil medføre, at selv hvis en virksomhed har erhvervet, overdraget, tilegnet sig eller anvendt varer, der ikke er betalt afgift af, som skulle være betalt efter denne lov, og selv hvis virksomheden tidligere har fået en notifikation med konkrete påbud fra Skatteforvaltningen, så hæfter virksomheden kun solidarisk for betaling af den manglende afgift, hvis den forsætligt eller groft uagtsomt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.
Det følger af det foreslåede § 6, stk. 4, at hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt, kan virksomheden risikere at skulle betale afgift af varerne.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, vil medføre, at en virksomhed kan komme til at hæfte solidarisk for afgift, der ikke er betalt, men som skulle være betalt, selv hvis virksomheden ikke har modtaget en notifikation. Bestemmelsen kan dog kun anvendes, hvis virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Ved vurderingen, af om en virksomhed væsentligt har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, bør der blandt andet lægges vægt på følgende forhold:
– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren har et aktivt cvr-nummer.
– Om sælgeren, overdrageren eller modtageren er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov eller har en relevant bevilling.
– Om sælgerens, overdragerens eller modtagerens adresse understøtter, at lokalerne er egnede til handel med afgiftspligtige varer.
– Om varerne modtages direkte fra udlandet, når virksomheden ikke selv er registreret eller midlertidigt registreret efter denne lov.
– Om der er sammenfald mellem modtageren af betalingen og udstederen af fakturaen.
Punkterne er ikke en udtømmende liste, og vurderingen af forsætlighed og grov uagtsomhed bør også inddrage Skatteforvaltningens almindelige praksis for disse vurderinger, der også finder sted, når Skatteforvaltningen anvender skatteforvaltningslovens regler om fristgennembrud, og når Skatteforvaltningen udsteder administrative bødeforlæg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Dato: 12. juni 2021
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,1 +1,1 @@
|
|
1 |
-
|
|
|
1 |
+
Told- og skatteforvaltningen kan give offentligheden adgang til oplysninger om virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.
|
Nr 4: | Efter § 7 indsættes: »§ 8. Told- og skatteforvaltningen kan give offentligheden adgang til oplysninger om virksomheders registrering som oplagshaver i henhold til denne lov. Udleveringen kan ske, når der angives SE-nummer/cvr-nummer på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.« |
Dato: 29. december 2023
Ministerium: Skatteministeriet
@@ -1,23 +1,23 @@
|
|
1 |
-
Med bøde straffes den,
|
2 |
|
3 |
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
|
4 |
|
5 |
2) overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3, 4
|
6 |
eller 5,
|
7 |
|
8 |
3) fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk. 3, og told- og
|
9 |
skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
|
10 |
|
11 |
4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
|
12 |
eller forsøger herpå.
|
13 |
|
14 |
Stk. 2.
|
15 |
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
|
16 |
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
|
17 |
|
18 |
Stk. 3.
|
19 |
-
|
20 |
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
|
21 |
|
22 |
Stk. 4.
|
23 |
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
|
|
|
1 |
+
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
|
2 |
|
3 |
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
|
4 |
|
5 |
2) overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3, 4
|
6 |
eller 5,
|
7 |
|
8 |
3) fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk. 3, og told- og
|
9 |
skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
|
10 |
|
11 |
4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven,
|
12 |
eller forsøger herpå.
|
13 |
|
14 |
Stk. 2.
|
15 |
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
|
16 |
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
|
17 |
|
18 |
Stk. 3.
|
19 |
+
Begås en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller
|
20 |
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
|
21 |
|
22 |
Stk. 4.
|
23 |
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
|
Nr 1: | I § 10, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«. |
Nr 2: | I § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til: »Begås«. |
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is (isafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3, 4 eller 5, 3) fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk. 3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 10, stk. 3, den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af isafgiftslovens § 10, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af isafgiftslovens § 10 a bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i isafgiftslovens § 10, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i isafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 10, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om afgift af konsum-is (isafgiftsloven), at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, 2) overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3, 4 eller 5, 3) fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk. 3, og Skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller 4) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Det følger af § 10, stk. 3, den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Det følger af isafgiftslovens § 10, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af isafgiftslovens § 10 a bl.a., at reglerne i opkrævningslovens § 18 finder tilsvarende anvendelse.
Opkrævningslovens § 18 angår Skatteforvaltningens mulighed for at afslutte straffesager administrativt med et bødeforelæg. Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen.
For nærmere om gældende ret henvises der til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den gældende sanktionspraksis er beskrevet.
Det foreslås, at i isafgiftslovens § 10, stk. 1, ændres »den, som« til »den, der«.
Endvidere foreslås, at i § 10, stk. 3, ændres »Den, der begår« til »Begås«.
De foreslåede ændringer i isafgiftsloven har alene til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse.
Med ændringerne er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelser, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse, af § 10, stk. 1 og 3, ændres.
For det første forudsættes det, at en bøde i tillæg til en fængselsstraf vil skulle fordobles, så bøden efter ændringen vil skulle udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af unddragelsens størrelse. I sager, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, vil bøden skulle udgøre et beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet forudsættes det, at beløbsgrænsen for, hvornår der vil kunne idømmes straf i form af fængsel, hæves fra 100.000 kr., jf. beskrivelsen af praksis i pkt. 2.1.1.1 om gældende ret, til 500.000 kr.
Den forudsatte ændring vil medføre, at hvis en unddragelse ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen med et bødeforelæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis en unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. En unddragelse på 500.000 kr. eller derover vil som efter gældende ret som udgangspunkt skulle henføres til straffelovens § 289 om overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt unddrager skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., og den pågældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik. Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil beløbsgrænsen være overskredet.
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje forudsættes det, at progressionsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder anvendelse ved beregning af normalbøder, ophæves. Dette vil medføre, at det fulde beløb af normalbøden vil skulle beregnes på samme måde. Der vil således ikke være forskel på beregningen af den del af bøden, der er over 60.000 kr., og den del af bøden, der ikke er over 60.000 kr. Normalbøden vil herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
For det fjerde forudsættes det, at praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstilfælde i sager om unddragelse, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager, ændres.
Efter den forudsatte praksis vil der skulle gælde en minimumsgrænse på 40.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil efter den forudsatte praksis således skulle være unddraget for mere end 40.000 kr., før der vil kunne rejses en bødesag. Den forudsatte minimumsgrænse vil skulle anvendes, uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
I sager om unddragelse, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil der kunne straffes med en bøde, der forudsættes at skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
For det femte forudsættes det, at sanktionspraksis for sager om selvanmeldelse vil blive tilpasset de forudsatte ændringer, der følger ovenfor.
Efter den forudsatte praksis vil forsætlige unddragelser over 100.000 kr. og indtil 500.000 kr. skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag.
Derudover forudsættes det, at forsætlige unddragelser på 500.000 kr. eller derover vil blive straffet med fængsel og en tillægsbøde svarende til unddragelsens størrelse, når der er tale om en selvanmeldelsessag. Det vil være op til domstolene at vurdere, hvorvidt fængselsstraffen skal gøres betinget.
Det forudsættes, at der fortsat ikke vil skulle gøres et strafansvar gældende i sager, hvor der sker selvanmeldelse, når der er handlet groft uagtsomt, uanset unddragelsens størrelse. Der vil ligeledes ikke skulle gøres et strafansvar gældende, hvis der er forsæt til unddragelse, og den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
Med hensyn til de forudsatte strafniveauer vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Herved bekendtgøres lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2018, med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 9 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 14 i lov nr. 1126 af 19. november 2019 og § 3 i lov nr. 1295 af 5. december 2019.
Af her i landet i erhvervsmæssigt øjemed fremstillet konsum-is svares afgift til statskassen på:
6 kr. og 98 øre pr. liter, når varens indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g sukker pr. 100 ml.
5 kr. og 58 øre pr. liter, når varens indhold af tilsat sukker højst udgør 0,5 g pr. 100 ml.
Stk. 2. Af her i landet fremstillet konsum-is-miks, der er beregnet til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater, svares afgift til statskassen på:
6 kr. og 98 øre pr. liter konsum-is, der kan fremstilles af de pågældende varer, når varens indhold af tilsat sukker overstiger 0,5 g sukker pr. 100 ml.
5 kr. og 58 øre pr. liter konsum-is, der kan fremstilles af de pågældende varer, når varens indhold af tilsat sukker højst udgør 0,5 g pr. 100 ml.
Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter stk. 1 medregnes varens fulde rumfang, herunder tilsatte ingredienser uanset disses placering inden i eller uden på ismassen.
Stk. 4. Samme afgift betales ved indførsel fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter stk. 7. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse, jf. dog § 3, stk. 1.
Stk. 6. I andre tilfælde svares den i stk. 1 og 2 nævnte afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen. Registreringen er gældende for 5 år.
Stk. 7. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 8. Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.
Fritaget for den i § 1 fastsatte afgift er konsum-is, som fremstilles i pensionatsvirksomheder udelukkende til servering i virksomheden.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af § 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 7 og 10 finder anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte virksomheder.
Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 2 skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 6. Virksomheder, der driver mellemhandel med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ligeledes registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun fremstiller konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ikke registreres som oplagshaver.
Stk. 2. Registreringen som oplagshaver er betinget af, at virksomheden fører almindelige forretningsbøger, og at virksomhedens lokaler godkendes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, såfremt de i stk. 2 nævnte betingelser ikke længere er til stede. Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen endvidere inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på en måned som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomheden.
Stk. 2. Pakninger med varer, der er afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal ved udleveringen til forbrug her i landet være forsynet med påtegning om, at pakningen indeholder afgiftspligtig konsum-is-miks, der er bestemt til erhvervsmæssig fremstilling af konsum-is i softicemaskiner og lignende apparater. Det skal desuden angives, hvor mange liter konsum-is der kan fremstilles af pakningens indhold.
Stk. 3. Varer, der af oplagshavere leveres til udlandet, fritages for afgift.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan meddele godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Stk. 5. Virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 1, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage afgiftspligtige varer fra andre oplagshavere og fra udlandet, såfremt varerne er bestemt til fremstilling af afgiftspligtige varer eller videresalg en gros.
Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvis er at foretage humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af konsum-is, som er betalt i tidligere handelsled, såfremt varerne anvendes til det humanitære formål og organisationen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne.
Stk. 2. Godtgørelsen for varer omhandlet i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 1.
Stk. 3. Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.
Stk. 4. Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at organisationen m.v. har et cvr-nummer. Godtgørelsen udbetales på ansøgerens Nemkonto.
Stk. 5. Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og told- og skatteforvaltningens kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Der skal indsendes regnskabsoplysninger sammen med ansøgningen om godtgørelse.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for udbetalingen af godtgørelsen. Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told- og skatteforvaltningen. Kontrolbestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved denne kontrol.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af regnskabet nævnt i stk. 5, 1. pkt., og de oplysninger, der i henhold til stk. 5, 3. pkt., skal indsendes sammen med ansøgningen.
Oplagshavere er underkastet told- og skatteforvaltningens kontrol og skal føre det af told- og skatteforvaltningen foreskrevne regnskab.
Stk. 2. Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 4, stk. 1, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3. For varer, der er afgiftspligtige efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2, angives den afgiftspligtige mængde som den mængde konsum-is, der kan fremstilles af varerne, jf. § 4, stk. 2.
De i § 1, stk. 6, nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2. For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 7 finder tilsvarende anvendelse.
Virksomheder, som ønsker at betale afgift efter § 1, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 2, skal fremlægge nødvendig dokumentation for, at varen opfylder betingelserne herfor. Er virksomheden ikke i stand til at fremlægge denne dokumentation, betales afgift efter henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 1.
Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de i § 1, stk. 5, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.
Stk. 4. Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftspligtige varer skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.
Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere eller registrerede varemodtagere.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4-6 omhandlede virksomheder.
Stk. 8. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 7 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
(Ophævet)
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt:
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
overtræder § 1, stk. 6, 2. pkt., § 2, stk. 4, § 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., § 4, stk. 2, § 5, stk. 1, eller § 7, stk. 2, 3, 4 eller 5,
fortsætter driften af en registreret virksomhed, hvis registrering som oplagshaver er inddraget efter § 3, stk. 3, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette, eller
overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 7. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens gennemførelse forbundne udgifter.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at fastsætte de i øvrigt fornødne regler til gennemførelse af nærværende lov.
Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft 1. januar 1947.
Jens Brøchner
/ Jeanette Rose Hansen
Jens Brøchner
/ Jeanette Rose Hansen
Stk. 9. Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.