Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, kildeskatteloven og forskellige andre love (Godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab, tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer, nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, mulighed for dataudstilling om visse søfarende, afskaffelse af godtgørelsesordning i spildevandsafgiftsloven, tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker og genindførelse af register over erhvervsfiskere med B-status m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Momslovens fodnote 1 til titlen indeholder en henvisning til de EU-retsakter, som er gennemført i dansk ret ved momsloven. Denne seneste lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 indeholder henvisninger til direktiver gennemført i dansk ret ved momsloven til og med dette tidspunkt. Den seneste ændring af noten træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 1 i lov nr. 755 af 13. juni 2023.

Det foreslås at affatte fodnote 1 til lovens titel, så Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt og Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften, indsættes i fodnoten.

I henhold til direktivet skal den nationale implementering finde anvendelse den 1. januar 2025.

Det foreslås, at ændringen af fodnoten træder i kraft den 1. januar 2025, som er tidspunktet for, hvornår EU-landene skal gennemføre direktivreglerne i national lovgivning.

Forslaget betyder, at det formelle krav om en notehenvisning til de relevante direktiver overholdes.

Til nr. 2

Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., betales der afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift, og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v., jf. pkt. 2.

Momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., fastsætter således, hvornår der skal betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsens 2. pkt. indeholder en undtagelse til 1. pkt. om, at der i visse situationer ikke skal betales afgift.

Det foreslås i momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., at ændre »når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift« til »når sælgeren er en afgiftspligtig person og handler i denne egenskab«, og i 2. pkt. foreslås det, at der efter »monteres her i landet« indsættes »når sælgeren er omfattet af regler i et andet EU-land svarende til § 71 e.«.

Det foreslåede i 1. pkt. betyder, at der vil blive foretaget en sproglig præcisering af bestemmelsen, som sikrer, at ordlyden af bestemmelsen er i overensstemmelse med den relevante bagvedliggende bestemmelse i momsdirektivet (artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i), som ændres i medfør af SMV-direktivets artikel 1, nr. 1.

Det foreslåede i 2. pkt. betyder, at der vil skulle gælde en undtagelse til pligten til at betale afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande i 1. pkt. Undtagelsen vil således skulle omfatte den situation, hvor en afgiftspligtig person er omfattet af reglerne i et andet EU-land svarende til § 71 e.

Baggrunden for det foreslåede er, at den omhandlede afgiftspligtige persons levering af varer (og ydelser) vil være momsfritaget i medfør af en særordning for små virksomheder i et andet EU-land.

Forslaget i § 11, stk. 1, nr. 1, vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 1, som indsætter artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

I henhold til momslovens § 12 skal der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, og i henhold til § 46, stk. 6, påhviler betalingen importøren. Det fremgår desuden af momslovens § 11, at der skal betales afgift af erhvervelse af en vare i det EU-land, hvor forsendelse eller transporten afsluttes, når varen erhverves fra et andet EU-land af en juridisk person. Det fremgår af momslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at varer anses for at være forsendt eller transporteret fra det EU-land, hvor varerne blev indført i EU, når varerne erhverves af en ikkeafgiftspligtig juridisk person og forsendes eller transporteres fra steder uden for EU, og den samme ikkeafgiftspligtige juridiske person indfører den i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes.

Da ikkeafgiftspligtige juridiske personer ikke har fradragsret for købsmoms, er der for at undgå dobbeltbeskatning i form af både betaling af afgift i importlandet og det EU-land, hvor transporten eller forsendelsen afsluttes, indsat i § 11, stk. 4, 2. pkt., at når varerne indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes i et andet EU-land, kan sådanne ikkeafgiftspligtige juridiske personer, der har importeret varen, få godtgjort afgift, der efter § 46, stk. 6, er betalt ved indførslen, hvis importøren over for Skatteforvaltningen dokumenterer, at der er betalt afgift ved erhvervelsen af varerne i det andet EU-land.

Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. til § 46, stk. 6, ændres til § 46, stk. 5.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 6, bliver § 46, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Efter momslovens § 13, stk. 1, er en række varer og ydelser fritaget for afgift. Følgende varer og ydelser er bl.a. fritaget for afgift: hospitalsbehandling, lægevirksomhed, social forsorg og bistand, skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, kulturelle aktiviteter, forfatter- og komponistaktiviteter, varer leveret fra genbrugsbutikker og investeringsguld.

Efter § 48, stk. 2, nr. 1, skal der ikke ske registrering og betales afgift af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-22, indeholder således en række fritagelser, og § 48, stk. 2, nr. 1, indeholder en specifik registreringsgrænse for blindes salg af varer og ydelser. Den særlige registreringsgrænse for blindes salg af varer og ydelser indebærer på linje med fritagelserne i § 13 bl.a., at der ikke skal betales afgift af salg af varer og ydelser, forudsat at salget ikke overstiger en specifik tærskel.

Det foreslås i momslovens § 13, stk. 1, at der indsættes et nr. 23, der affattes således: »23) Blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt.«

Det foreslåede vil betyde, at blindes salg af varer og ydelser vil være fritaget for afgift, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt. Det foreslåede vil sikre, at der er overensstemmelse mellem den bagvedliggende EU-retlige hjemmel og den bestemmelse, som foreslås.

Hjemlen til den særlige regel om blindes salg af varer og ydelser findes i momsdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del b, nr. 5, eller artikel 394.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5

Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales) for ydelser leveret til afgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16, stk. 1, det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Dog er der i § 21, stk. 1, en undtagelse fra denne hovedregel, idet det fastsættes, at leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her.

Samlet set betyder de gældende regler, at momsen af ydelserne tilnærmelsesvis altid skal betales i forbrugslandet. Dog vil der ikke gælde forbrugslandsbeskatning ved virtuel adgang til arrangementer, hvor køber af adgangen ikke er etableret i det land, hvor arrangementet finder sted.

Det foreslås, at der i momsloven indsættes følgende nye paragraf 20 a, stk. 1 »Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktisk finder sted her.«

Det foreslås i § 20 a, stk. 2, at indsætte »Stk. 1 finder ikke anvendelse på adgang til arrangementer, hvor deltagelsen er virtuel.«

Det forslåede § 20 a, stk. 1, svarer til den gældende regel i § 21, stk. 1.

Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil leveringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, skulle bestemmes efter hovedreglen i § 16, stk. 1, hvorefter leveringsstedet er det sted, hvor køberen har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Samlet set vil den foreslåede § 20 a betyde, at moms af virtuel deltagelse i sådanne arrangementer vil skulle momses i forbrugslandet. Forslaget vil kun ændre leveringsstedet i tilfælde, hvor køberen af en virtuel deltagelse ikke er etableret i det land, hvor arrangementet fysisk finder sted. Køber en dansk virksomhed for eksempel adgang til virtuel deltagelse i et arrangement, der fysisk afholdes i Tyskland, vil der med forslaget skulle betales moms i Danmark, hvor køber befinder sig, og ikke som efter gældende regler i Tyskland, hvor arrangement finder sted. Køber den danske virksomhed virtuel adgang til et arrangement, der fysisk foregår her i landet, vil momsen både efter gældende regler og efter forslaget skulle betales her i landet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Hovedreglen for leveringsstedet (det sted hvor momsen skal betales) for salg af ydelser til ikkeafgiftspligtige personer, er i henhold til momslovens § 16, stk. 4, det sted hvor sælger har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, og ydelsen leveres derfra.

Der er dog i § 21, stk. 2, en undtagelse fra hovedreglen, idet det fastsættes, at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, samt levering af ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, der leveres til en ikkeafgiftspligtig person, er det land hvor aktiviteterne rent faktisk udøves. Dette omfatter også levering af adgang til arrangementer.

Herudover er der en yderligere undtagelse fra hovedreglen, der har betydning for leveringen af disse ydelser, idet det i § 21 c, stk. 1, er fastsat, at leveringsstedet for bl.a. elektronisk leverede ydelser til ikkeafgiftspligtige personer er det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, eller har sin bopæl eller har sit sædvanlige opholdssted. Når der streames eller på anden måde er virtuel deltagelse i en aktivitet, skal det derfor vurderes, om der er tale om en elektronisk leveret ydelse.

Definitionen på en elektronisk leveret ydelse er i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets gennemførelsesforordning til momssystemdirektivet (forordning 282/200 af 15. marts 2011) en ydelse, der er leveret gennem internettet eller et elektronisk net, og leveringen hovedsagelig er automatiseret og kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi.

Det foreslås at nyaffatte momslovens § 21, således at § 21, stk. 1, svarer til reglen i den gældende § 21, stk. 2.

Det foreslås herudover, at § 21, stk. 2, affattes således: »Vedrører de i stk. 1 nævnte ydelser og tilknyttede ydelser aktiviteter, som streames eller på anden måde gøres virtuelt tilgængelige, er leveringsstedet det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige person er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.«

Forslaget betyder, at sælges adgang til virtuel deltagelse i aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lign., herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytning hertil, vil leveringsstedet og dermed det sted, hvor momsen skal betales, altid være det sted, hvor den ikkeafgiftspligtige køber er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Reglen for leveringsstedet vil således altid svare til det, der gælder for elektronisk leverede ydelser, og vil dermed bedre end de gældende regler sikre forbrugslandsbeskatning. Forslaget vil kun ændre leveringsstedet i tilfælde, hvor den leverede ydelse efter gældende regler ikke er blevet vurderet at være en elektronisk leveret ydelse, jf. definitionen af sådanne beskrevet ovenfor. Det kan for eksempel være, hvis der i et konkret tilfælde har været mere end blot en minimal menneskelig indgriben, og ydelsen derfor ikke har kunnet anses for en elektronisk leveret ydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 7

Efter momslovens § 34, stk. 1, er en række leverancer af varer og ydelser fritaget for afgift. Fritagelse for afgift ved levering af varer og ydelser til et andet EU-land er reguleret i nr. 1 og 3.

Efter nr. 1 er der fritagelse for afgift ved levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Efter nr. 3 er der fritagelse for afgift ved levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

Det foreslås i § 34 c, stk. 1, at fritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 1, ikke gælder for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.

Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 1, om levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, ikke vil skulle gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslås i § 34 c, stk. 2, at fritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 3, ikke gælder for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. § 71 e.

Forslaget betyder, at fritagelsen i § 34, stk. 1, nr. 3, om levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i modtagerlandet, og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer, ikke vil skulle gælde, når leveringen foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslåede i stk. 1 og 2 indebærer, at der vil skulle indsættes en ny paragraf i momsloven, som vil fastslå, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1 og 3, om leveringer til et andet EU-land ikke vil skulle gælde for henholdsvis leveringer af varer og punktafgiftsgiftspligtige varer for så vidt angår leveringer omfattet af det foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i § 34, stk. 1, nr. 1, og 3, ikke vil skulle gælde, når leveringen af den pågældende type af vare er omfattet af en fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, nr. 2, som ændrer artikel 139 i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 8

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret opnå fuld fradragsret for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Efter stk. 6 kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a desuden som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde.

Det foreslås, at der i § 37, stk. 1, efter »stk. 6« indsættes »og 9«.

Det foreslåede betyder, at bestemmelsen fremadrettet vil indeholde en henvisning til både stk. 6 og 9.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvori det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 37.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 9

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Bestemmelsen regulerer således fradragsretten ved opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Det foreslås, at der i momslovens § 37 som stk. 9 indsættes, at virksomheder ikke har fradragsret for leverancer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler om fritagelse for små virksomheder i andet EU-land.

Forslaget betyder, at de pågældende virksomheder ikke vil skulle have fradragsret for leveringer, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land. .

Med formuleringen »regler om fritagelse for små virksomheder« vil skulle forstås regler om momsfritagelse for små virksomheder, som er indført i medfør af SMV-direktivet.

Efter det foreslåede vil de pågældende virksomheder således ikke skulle have fradragsret efter momsloven, hvor leveringsstedet er i et andet EU-land, hvis leveringen er fritaget for moms i henhold til en fritagelse for små virksomheder i det EU-land, hvor leveringen finder sted.

Forslaget vil implementere SMV-direktivets artikel 1, nr. 4, der ændrer i momssystemdirektivets artikel 169, stk. 1, litra a, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 10

Efter momslovens § 41, stk. 5, er det en betingelse for fradragsret efter bestemmelsens stk. 2 og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger registreringsgrænsen i § 48, stk. 1, 1. pkt., som er på 50.000 kr.

Det foreslås i momslovens § 41, stk. 5, at ændre »§ 48, stk. 1, 1. pkt.« til »§ 71 e, stk. 1«.

Det foreslåede betyder, at bestemmelsens henvisning til § 48, stk. 1, 1. pkt., vil skulle ændres til § 71 e, stk. 1. Henvisningen vil således fortsat skulle referere til den generelle registreringsgrænse på 50.000 kr.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås momslovens § 48 om fritagelse for registrering og betaling af afgift ophævet, og samtidigt foreslås i lovforslagets § 1, nr. 26, at der indsættes et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde nye bestemmelser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e. Derfor er det nødvendigt at ændre henvisningen til § 48, stk. 1, 1, pkt., i bestemmelsen til § 71 e, stk. 1. Der er tale om en konsekvensændring.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 11

Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 11, påhviler betaling af salgsmoms den momspligtige køber, som er videreforhandler af el eller gas, og som modtager denne el eller gas fra en virksomhed etableret her i landet, bortset fra når leveringen sker til videreforhandleres aftagernummer eller målersted. Det er således køber, og ikke som normalt sælger, der skal indbetale salgsmomsen, og der er derfor såkaldt ”omvendt betalingspligt”. Køber kan samtidig med indbetaling af salgsmomsen fratrække denne som købsmoms i sit momsregnskab efter normale regler.

Som undtagelse fra denne regel om omvendt betalingspligt i § 46, stk. 1, nr. 11, er der i § 46, stk. 3, en undtagelse, hvorefter virksomheder med en særskilt registrering - en delregistrering - i henhold til lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., som er videreforhandlere af el eller gas, efter anmodning kan få tilladelse af Skatteforvaltningen til ikke at anvende den omvendte betalingspligt ved salget fra hovedvirksomheden til delregistreringen.

Tilladelsen kan kun gives, hvis virksomheden er producent af el eller gas, eller hvis delregistreringen har været i kraft i mindst 1 år.

Skatteforvaltningen kan nægte at give tilladelse, hvis den er i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at tilladelsen vil blive benyttet til momsunddragelse. Desuden kan tilladelser tilbagekaldes efter de almindelige grundsætninger i forvaltningsretten om tilbagekaldelser af tilladelser.

En virksomhed, der har tilladelse efter § 46, stk. 3, til ikke at anvende omvendt betalingspligt til dens delregistrering, vil som hovedregel have negativt momstilsvar i delregistreringen, som udbetales, før hovedvirksomheden indbetaler dens positive momstilsvar, jf. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Resultatet er, at virksomheden samlet set vil have en likviditetsgevinst, og for statens vedkommende er resultatet et likviditetstab og desuden en øget risiko for momstab ved konkurser.

Det foreslås, at momslovens § 46, stk. 3, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 6, hvorefter det foreslås, at de tilladelser, der er givet i henhold til den gældende momslov § 46, stk. 3, bortfalder den 1. juli 2024, og derfor kun kan bruges til og med den 30. juni 2024, jf. bemærkningerne til § 12, stk. 6.

Samlet set betyder den foreslåede ophævelse af § 46, stk. 3, og bortfald af de tidligere givne tilladelser, at der fra den 1. juli 2024 altid vil være omvendt betalingspligt ved salg af el og gas til videreforhandlere af varerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 12

I henhold til momslovens § 46, stk. 10, hæfter en virksomhed, der leverer varer med leveringssted her i landet, som den har købt af en virksomhed, som har erhvervet varerne fra udlandet, eller som den har købt af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, solidarisk for betaling af afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til told- og skatteforvaltningen på betingelse af, at 1) Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har købt sådanne, hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er blevet afregnet, 2) den pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter § 46, stk. 11, om udvisning af større agtpågivenhed ved handlerne og 3) den pågældende virksomhed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifikation.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 11 i § 46, stk. 10, nr. 2, ændres til stk. 10.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 11, bliver § 46, stk. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 13

I henhold til momslovens § 46, stk. stk. 11, kan Skatteforvaltningen i visse tilfælde udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger en virksomhed at udvise større agtpågivenhed ved sine handler, når virksomheden har deltaget i en handel, som beskrevet i paragraffens stk. 10, 1. og 2. pkt., som vedrører handler, hvor virksomheden hæfter solidarisk med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet til Skatteforvaltningen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Det foreslås, at henvisningen i § 46, stk. 11, 1. pkt., til stk. 10, 1, og 2. pkt., ændres til stk. 9, 1. og 2. pkt.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 10, bliver § 46, stk. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 14

I henhold til momslovens § 46, stk. 12, hæfter en registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, solidarisk for betaling af afgiften, hvis betalingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive afgift. Der er i § 46, stk. 13, fastsat, at flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt eller lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i stk. 12. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i stk. 12, når de sker inden for samme kalenderår.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 12 i § 46, stk. 13, 1. og 2. pkt., ændres til stk. 11.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 12, bliver § 46, stk. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 15

Skatteministeren kan i henhold til § 46, stk. 15, fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig efter § 46, stk. 1 eller 12.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1 og 12 i § 46, stk. 15, ændres til stk. 1 og 11.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor stk. 3 i § 46 ophæves, hvorved § 46, stk. 12 bliver § 46, stk. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 16

Efter momslovens § 46 d, stk. 1, påhviler betaling af moms den person, der ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj efter § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt.

Personkredsen i lovens § 46 d, stk. 1, skal i henhold til bestemmelsen forstås som diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale eller herværende internationale organisationers tilknyttede personale, jf. § 36, stk. 3, 4. pkt., og § 45, stk. 6, 2. pkt.

Disse personers momsfritagelse er betinget af, at de opretholder deres adgang til momsfritagelse ved indførsel af personmotorkøretøjer i en periode på 2 år fra indførslen af køretøjet, og at køretøjet ikke sælges eller på anden måde overdrages til en ikkefritagelsesberettiget inden for denne periode, medmindre andet er fastsat i den enkelte organisations værtskabsaftale, jf. momslovens § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Undtaget fra disse betingelser er NATO’s tilknyttede personale.

Det fremgår af momslovens § 46 d, stk. 2, at den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., straks skal indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til Skatteforvaltningen og indbetale afgiften.

Det fremgår imidlertid ikke nærmere regler for, hvornår momsbetalingen skal ske, hvis betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt.

Det foreslås, at der i § 46 d, stk. 2, som 2. pkt., indsættes, at afgiften skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen.

Den foreslåedes bestemmelse vil medføre, at diplomatisk anmeldt personale, konsulært anmeldt personale og herværende internationale organisations tilknyttede personale, som ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøjer, skal indbetale afgiften senest 14 dage efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Forslaget indebærer, at forfaldsdag og sidste rettidige betalingsdag for momsen er den 14. dag efter påkrav fra Skatteforvaltningen. Påkrav fra Skatteforvaltningen anses for stiftet den dag, hvor påkravet afgives.

Den foreslåede lovhjemmel er nødvendig af hensyn til Skatteforvaltningens opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en diplomat m.v. ikke længere opfylder betingelserne for momsfritagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke virksomhed med levering af varer og ydelser, som er fritaget efter § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i § 37, stk. 7 og 8, jf. stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 47, stk. 1, nr. 1, at ændre », og« til: »,«.

Baggrunden for det foreslåede er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er derfor nødvendigt at ændre i bestemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Der er tale om en konsekvensændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 18

Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen. Det gælder ikke afgiftspligtige personer, der foretager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i § 47, stk. 1, nr. 2, at ændre »afgift.« til: »afgift, og«.

Baggrunden for det foreslåede, er, at det foreslås, at der indsættes et nr. 3 i stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er derfor nødvendigt at ændre i bestemmelsen, da bestemmelsen vil skulle indeholde et nummer mere. Det er tale om en konsekvensændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 19

Efter momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen. Der gælder visse undtagelser hertil, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

Det foreslås, at der som nr. 3 i § 47, stk. 1, indsættes »3) virksomheder omfattet af særordningen i § 71 e.«.

Det foreslåede betyder, at der vil gælde en yderligere undtagelse til kravet om registrering i § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede vil der således ikke skulle gælde et krav om, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til Skatteforvaltningen, hvis virksomheden er omfattet af særordningen i den foreslåede § 71 e, som bl.a. vil indeholde visse fritagelser for små virksomheder, herunder fritagelse for registrering, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 20

Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årlig. Ved levering af nye transportmidler skal der dog altid ske registrering.

Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, eller af kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.

Det foreslås, at § 48 ophæves, men praksis videreføres uændret, idet bestemmelsen genindføres som § 71 e, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det betyder, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 21

Efter momslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., kan den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, vælge at lade sig registrere.

Efter momslovens § 50, 1. pkt., skal ikkeafgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 4.

Efter momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11.

Efter momslovens § 50 c skal afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50 og 50 b, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen, når de i andre EU-lande leverer ydelser, hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1.

Det foreslås i § 49, stk. 1, 1. pkt., § 50, 1. pkt., og §§ 50 b og 50 c at ændre »§ 48« til »§ 71 e, stk. 1 og 2«.

Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48 i de nævnte bestemmelser vil blive ændret til § 71 e, stk. 1 og 2.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 26, foreslås at indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e, stk. 1 og 2. Der er tale om en konsekvensændring.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 22

Efter momslovens § 50, 1. pkt., skal ikkeafgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51 a, ligeledes registreres hos Skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen til § 46, stk. 4, i § 50, 1. pkt., ændres til § 46, stk. 3.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor § 46, stk. 3, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 23

I henhold til momslovens § 50 b skal afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige eller har ladet sig registrere efter andre bestemmelser i momsloven, registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11.

Registreringspligten er nødvendig, fordi det i disse tilfælde er køber, der skal indbetale salgsmomsen i stedet for sælger.

Ved lov nr. 755 af 13. juni 2023 blev der i momslovens § 46, stk. 1, indsat et nyt nr. 12, hvorefter der fra 1. januar 2024 er omvendt betalingspligt - dvs. køber skal indbetale salgsmomsen i stedet for sælger - når aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der køber teleydelser som nævnt i § 21 c, stk. 4, fra en virksomhed her i landet, når det primære formål med købet af disse ydelser er videresalg, og aftagerens eget forbrug af ydelserne er ubetydeligt.

Det foreslås, at § 50 b ændres, så »§ 46, stk. 1, nr. 6-11« ændres til »§ 46, stk. 1, nr. 6-12«.

Forslaget vil medføre en konsekvensrettelse, så § 50 b også henviser til § 46, stk. 1, nr. 12, hvilket ved en fejl ikke blev foretaget ved lov nr. 755 af 13. juni 2023.

Forslaget vurderes ikke at have praktisk betydning, da de omfattede virksomheder må antages allerede at være momsregistreret for salg af teleydelser.

Til nr. 24

Den gældende momslovs § 66 g, stk. 1, fastsætter regler for den afgiftsangivelse, som virksomheder omfattet af EU-ordningen og ikke-EU-ordningen skal indsende. Det fastsættes bl.a., at afgiftsperioden er kalenderkvartalet, og på baggrund af regnskaber skal virksomhederne indsende afgiftsangivelser for hver afgiftsperiode inden udgangen af den måned, der følger efter udgangen af afgiftsperioden, som angivelsen vedrører, uanset om der i perioden er leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningsydelser eller ej.

Ved § 2, nr. 7, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 udgik »omfattet af den omfattede særordning« i momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt. Ændringen var alene en sproglig rettelse, der ikke havde materiel betydning. Ved ikrafttrædelse af denne ændringsbestemmelse var den gældende formulering i momslovens § 66 g, stk. 1, 3. pkt.: »1. pkt. gælder, uanset om der er leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester omfattet af den anvendte særordning eller ej«. Ændringsbestemmelsen indeholdt derfor en sproglig fejl.

Det foreslås, at der foretages en rettelse i § 66 g, stk. 1, 3. pkt. , således at »omfattet af den anvendte særordning« udgår.

Den foreslåede ændring er alene en sproglig rettelse, der ikke har materiel betydning.

Til nr. 25

Efter momslovens § 69, stk. 1, 1. pkt., kan virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheder her i landet eller fra et andet EU-land af en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode, jf. § 69, stk. 1, 2. pkt., og nr. 5.

Det foreslås, at § 69, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5) en afgiftspligtig person, der er fritaget efter § 71 e eller efter tilsvarende regler om fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.«

Det foreslåede betyder, at henvisningen til § 48, stk. 1 og 2, i § 69 vil blive ændret til § 71 e, og at der foretages enkelte redaktionelle ændringer i bestemmelsen.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 26. I lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås § 48 ophævet, og i § 1, nr. 26, foreslås at indsætte et nyt kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder, som bl.a. vil skulle indeholde bestemmelser om fritagelse for registrering og betaling af afgift for små virksomheder, jf. bl.a. den foreslåede § 71 e. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisninger til § 48 til § 71 e og foretage enkelte redaktionelle ændringer i bestemmelsen. Der er tale om konsekvensændringer.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 26

Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder en særordning for små virksomheder. I momsloven gælder således en generel momsfritagelsestærskel på 50.000 kr. (også betegnet momsregistreringsgrænsen), jf. § 48.

Tærsklen indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000 kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virksomheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig. I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til forenklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registrering og betaling af afgift.

Den nuværende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede momsforpligtelser gælder alene for virksomheder, som etableret i Danmark. Denne nationale begrænsning gør sig i øvrigt gældende i alle andre EU-lande, som har indført en særordning for små virksomheder, da momsdirektivet hidtil alene har tilladt indførelsen af en national særordning for små virksomheder.

SMV-direktivet, som skal gælde fra den 1. januar 2025, blev vedtaget i EU den 18. februar 2020. Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efterlevelsesomkostninger og forenkle momsforpligtelser for små virksomheder samt mindske de konkurrenceforvridende elementer af den nuværende særordning for små virksomheder i momsdirektivet.

Det foreslås at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 i dansk ret gennem ændringer i momsloven.

Mere konkret foreslås det, at der indsættes et kapitel 17 a i momsloven, som vil indeholde særordningen for små virksomheder. Kapitlet vil bestå af en række paragraffer, §§ 71 b-71 k.

(Til § 71 b)

Det foreslås, at der i momslovens § 71 b indsættes definitioner til kapitel 17 a for at skabe klarhed over de begreber, der er væsentlige for forståelsen og anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel.

Det foreslås i § 71 b, at der ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel vil skulle anvendes de i nr. 1 og 2 foreslåede definitioner af begreberne.

Det foreslåede vil medføre, at definitionerne af de begreber, som er nævnt i de foreslåede nr. 1 og 2, vil skulle gælde ved anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel.

I nr. 1 foreslås det, at der ved årlig omsætning her i landet forstås den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i landet i løbet af et kalenderår ved anvendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a.

Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning her i landet« i relation til anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den måde, at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i landet i løbet af et kalenderår.

Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a.

Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslåede regler om, hvilke beløb begrebet »den årlige omsætning«, der indgår i den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse regler vil indeholde en nærmere definition af de beløb, som vil skulle indgå i opgørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e.

Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 1, som indeholder regler om afgrænsningen af det danske afgiftsområde og leveringsstedsreglerne i momslovens kapitel 4.

I nr. 2 foreslås det, at der ved årlig omsætning i EU forstås den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af et kalenderår ved anvendelse af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a.

Forslaget betyder, at begrebet »årlig omsætning i EU« i relation til anvendelsen af reglerne i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle forstås på den måde, at begrebet udgøres af den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af et kalenderår.

Med det foreslåede fastsættes således nærmere regler om den tidsmæssige og geografiske forståelse af begrebet i relation til anvendelse af reglerne i det foreslåede kapital 17 a.

Det bemærkes, at begrebet vil skulle forstås i sammenhæng med de foreslåede regler om hvilke beløb, som begrebet »den årlige omsætning«, der indgår i den foreslåede § 71 b, vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j. Disse regler vil indeholde nærmere regler om de beløb, som vil skulle indgå i opgørelsen af den årlige omsætning, henholdsvis her i landet og i EU, og benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelse for små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e.

Der henvises i øvrigt til momslovens § 2, stk. 2, som indeholder regler om afgrænsningen af EU’s afgiftsområde.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 280 a i momssystemdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 c)

I § 71 c foreslås det, at de omhandlede fritagelser i dette kapitel finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. § 71 e.

Det foreslåede betyder, at de omhandlede fritagelser i det foreslåede kapitel 17 a vil skulle finde anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. den foreslåede § 71 e.

Ved begrebet små virksomheder vil således skulle forstås virksomheder, som er omfattet af de omhandlede fritagelser i den foreslåede § 71 e.

Virkningen af det foreslåede er, at der fastsættes regler om anvendelsesområdet for fritagelserne i det foreslåede kapitel 17 a og begrebsanvendelsen i det nævnte kapitel.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 282 i momssystemdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 d)

Efter § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a, fritaget for afgift.

Det er en betingelse for denne fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

Efter § 34, stk. 1, nr. 2, er levering af nye transportmidler, der af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen i et andet EU-land, fritaget for afgift.

I § 71 d foreslås, at reglerne i kapitel 17 a ikke finder anvendelse på levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser.

Det foreslåede betyder, at reglerne i det foreslåede kapitel 17 a ikke finder anvendelse på levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34 stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat undtagelser til anvendelsesområdet for det foreslåede kapitel 17 a.

Forslaget implementerer momssystemdirektivets artikel 283, stk. 1, litra b, i dansk ret. Det bemærkes, at den nævnte artikel på nuværende tidspunkt er implementeret i momslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, videreføres gældende regler for danske virksomheder.

(Til § 71 e)

Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen.

Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Ved levering af nye transportmidler skal der dog altid ske registrering.

Efter momslovens § 48, stk. 2, skal der ikke ske registrering og betales afgift af blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, eller kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.

Det bemærkes, at § 48 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

I § 71 e, stk. 1, foreslås det, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og 8.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der vil kunne henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr.

Den foreslåede regel er generel i den forstand, at den ikke vil være afgrænset til en bestemt erhvervssektor. Enhver erhvervssektor vil således som udgangspunkt kunne blive omfattet af den foreslåede fritagelse, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Det vil dog være en betingelse for at benytte den foreslåede regel, at den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til en afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr., jf. desuden de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8.

Der henvises til den foreslåede definition af »årlig omsætning her i landet«, jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det nærmere indhold af dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede regler om, hvilke beløb den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j.

Der henvises desuden til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde en undtagelse og visse supplerende krav.

Det bemærkes, at de almindelige regler om registrering og betaling af afgift vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tærskel på 50.000 kr. overskrides. Der henvises i øvrigt til de foreslåede regler om konsekvenserne af, at en tærskel overskrides, jf. den foreslåede § 71 k.

Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser vil være fritaget fra registrering og betaling af afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger en tærskel på 50.000 kr.

Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, der fraviger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises til de foreslåede stk. 2, 3, 4 og 8, som vil indeholde en undtagelse og visse supplerende krav.

Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om valgfri registrering, jf. momslovens § 49.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 1, 1. afsnit, og stk. 2, litra b, art. 284 d, stk. 2, og art. 292 a, 292 b, 292 c og 292 d i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Det bemærkes, at med ophævelsen af § 48 og indsættelsen af § 71 e, stk. 1, videreføres gældende regler for danske virksomheder.

I stk. 2 foreslås det, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person eller dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog de foreslåede stk. 3, 4 og 8.

Den foreslåede regel er sektorspecifik i den forstand, at den vil være afgrænset til en bestemt erhvervssektor, som kan fastsættes på et objektivt grundlag.

Den relevante erhvervssektor vil i henhold til den foreslåede ordlyd være visse typer af kunstnerisk virksomhed, som vil være afgrænset til afgiftspligtiges personers førstegangssalg af egne kunstgenstande. Derudover vil eventuelle arvinger ligeledes skulle være omfattet af det foreslåede.

Det vil være en betingelse, at der er tale om førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande i relation til den foreslåede regel. Ved vurderingen af, om der foreligger et førstegangssalg, vil det som udgangspunkt være afgørende, om den afgiftspligtige ved kunstnerisk virksomhed selv har kreeret den pågældende kunstgenstand, og kunstneren fra starten har ejet den pågældende kunstgenstand.

Selve indholdet af begrebet »kunstgenstande« vil i øvrigt skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i momslovens § 69, stk. 4, som det er tilfældet med § 48, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Den toldmæssige tarifering af varerne vil således bestemme, om der er tale om en kunstgenstand.

Det vil desuden være en betingelse, at den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr.

Der henvises i tilknytning hertil til den foreslåede definition af »årlig omsætning her i landet«, jf. den foreslåede § 71 b, nr. 1, som vil fastlægge det nærmere indhold af dette begreb. Der henvises desuden til de foreslåede regler om hvilke beløb, som den årlige omsætning vil skulle bestå af, jf. den foreslåede § 71 j.

Der henvises desuden til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som foreslås nævnt i bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde visse supplerende krav.

I tilknytning til ovenstående bemærkes, at de almindelige regler om registrering og betaling af afgift vil finde anvendelse, hvis den foreslåede tærskel på 300.000 kr. overskrides, for så vidt angår den del af omsætningen, som overstiger tærsklen. Der henvises i tilknytning hertil til de foreslåede regler om konsekvenserne af, at en tærskel overskrides, jf. den foreslåede § 71 k.

Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig persons eller dennes arvingers førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, vil være fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr.

Efter det foreslåede vil der således skulle gælde en bestemmelse, som fraviger de almindelige regler om registrering og betaling af afgift. Der henvises til de foreslåede stk. 3, 4 og 8, som vil indeholde visse supplerende krav.

Det bemærkes i øvrigt, at en berettiget afgiftspligtig person ikke vil være forpligtet til at anvende den foreslåede regel, da der bl.a. gælder regler om valgfri registrering, jf. momslovens § 49.

Med ændringen videreføres gældende regler for danske afgiftspligtige personer.

Forslaget i stk. 2 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 2, litra b, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

I stk. 3 foreslås det, at en afgiftspligtig person kun kan anvende en sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. stk. 2.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende en sektorspecifik fritagelse ad gangen.

Reglen vil finde anvendelse, hvis der gælder flere sektorspecifikke fritagelser i medfør af særordningen for små virksomheder. Efter det foreslåede i stk. 2 vil der kun gælde en sektorspecifik fritagelse. Fritagelsen i det foreslåede stk. 1 er derimod generel og vil derfor ikke blive omfattet af det foreslåede forbud i stk. 3.

Virkningen af det foreslåede vil være, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende en sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. det foreslåede stk. 2.

Forslaget vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 1, 3. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

I stk. 4 foreslås det, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, vil kunne blive omfattet af de foreslåede regler om fritagelse for små virksomheder, som vil finde anvendelse her i landet, jf. det foreslåede stk. 1-3, hvis betingelserne i de foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog den foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

Den nuværende særordning for små virksomheder, herunder adgang til fritagelse, gælder alene for virksomheder, der er etableret i Danmark. Dette gør sig gældende i alle andre EU-lande, som måtte have indført en særordning for små virksomheder. Det har således hidtil været et krav i momssystemdirektivet, at der var tale om nationale ordninger. Dette krav ophæves bl.a. i medfør af SMV-direktivet.

I tilknytning til ovenstående bemærkes, at etableringsbegrebet i SMV-direktivet vurderes at være snævrere end i momssystemdirektivet generelt. Små virksomheder, der har hjemsted i et andet EU-land, men et fast forretningssted i fx Danmark, vil således fremover skulle være omfattet af reglerne om virksomheder etableret i andre EU-lande. Ligeledes vil små virksomheder, der har hjemsted i et tredjeland, men et fast forretningssted i Danmark fremover ikke kunne anvende SMV-reglerne.

Der henvises til de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., som foreslås nævnt i bestemmelsen, da disse bestemmelser vil indeholde supplerende krav, som en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, vil skulle opfylde. For at få adgang til særordningen for små virksomheder i Danmark i det foreslåede kapitel 17 a og fritagelse i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, vil det bl.a. være et krav, at den afgiftspligtige person ikke har overskredet visse tærskler for omsætning, herunder 100.000 euro i EU og de respektive tærskler i de enkelte fritagelser.

Virkningen af det foreslåede er, at de foreslåede regler om fritagelse for små virksomheder vil omfatte afgiftspligtige personer, der er etableret i andre EU-lande, hvis de kumulative betingelser i de foreslåede stk. 4, nr. 1 og 2, er opfyldt. Det bemærkes, at den pågældende afgiftspligtige person desuden vil skulle opfylde visse supplerende betingelser i de foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt. For virksomheder med hjemsted i et tredjeland, men fast forretningssted i EU, vil det foreslåede dog indskrænke muligheden for at anvende fritagelse i medfør af særordningen.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 8 om tidspunktet for, hvornår en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 4, vil være omfattet af de foreslåede fritagelser i særordningen for små virksomheder, jf. de foreslåede stk. 1 og 2.

I stk. 4, nr. 1, foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til etableringslandet om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i Danmark, herunder om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet.

Det foreslåede betyder, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse, hvis den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til sit etableringsland om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i Danmark. Denne forhåndsmeddelelse vil skulle gives forud for anvendelsen af fritagelse for små virksomheder i Danmark.

Det foreslåede betyder desuden, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse, hvis den afgiftspligtige person har givet meddelelse om enhver ændring af de oplysninger, som den afgiftspligtige tidligere har givet. Denne meddelelse vil skulle gives ved hjælp af en ajourføring af forhåndsmeddelelsen til de relevante myndigheder i etableringslandet. Forpligtelsen til at meddele om ændringer vil være en løbende forpligtelse for den afgiftspligtige.

Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative betingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særordninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etableringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede betingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

I stk. 4, nr. 2, foreslås det, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige person kan identificeres ved hjælp af et individuelt registreringsnummer, som er tildelt af de relevante myndigheder i etableringslandet og indeholder suffikset ”EX”.

Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle være tildelt et individuelt registreringsnummer af de relevante myndigheder i etableringslandet. Det skal således være muligt at identificere den pågældende afgiftspligtige person ud fra dette individuelle nummer, som vil skulle indeholde suffikset ”EX”.

De relevante myndigheder i etableringslandet vil på baggrund af en forhåndsmeddelelse fra en afgiftspligtig person om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i et givent EU-land skulle tildele den pågældende et unikt registreringsnummer (med tilføjelsen ”EX”). Dette registreringsnummer vil herefter blive anvendt i andre EU-lande end etableringslandet, hvor den afgiftspligtige person måtte gøre brug af fritagelse for små virksomheder, f.eks. i Danmark.

Registreringsnummeret vil blive tildelt til de små virksomheder, som lever op til de fælles EU-krav for at anvende fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande end etableringslandet, som vil blive implementeret på tværs af EU. Det vil bl.a. være et krav, at den årlige omsætning for den pågældende virksomhed ikke har en omsætning i EU, der overstiger 100.000 euro, og at den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke overstiger de relevante tærskler for fritagelser, som måtte gælde der. Der henvises til de to fritagelsestærskler på henholdsvis 50.000 kr. og 300.000 kr., som foreslås at skulle finde anvendelse i Danmark i overensstemmelse med de gældende regler, jf. det foreslåede i stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative betingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særordninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etableringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede betingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

Det foreslåede stk. 4 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, 1. afsnit, stk. 2, 1. afsnit, og stk. 3 samt artikel 284 d, stk. 1, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Det foreslås i stk. 5, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfattes af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, når betingelserne i stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet og agter at gøre brug af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, vil skulle opfylde betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, førend den afgiftspligtige person vil kunne omfattes heraf, jf. dog den foreslåede § 71 k, stk. 3.

Den nuværende særordning for små virksomheder i momssystemdirektivet har hidtil været begrænset til nationale ordninger, men SMV-direktivets artikel 1 ophæver bl.a. dette krav i momssystemdirektivet. For at gøre brug af et andet EU-lands fritagelse for små virksomheder vil en afgiftspligtig person dog skulle opfylde visse betingelser i etableringslandet forud for anvendelsen af de omhandlede særordninger for små virksomheder i andre EU-lande.

I tilknytning til ovenstående bemærkes, at etableringsbegrebet i SMV-direktivet vurderes at være snævrere end i momssystemdirektivet generelt. Små virksomheder, der har hjemsted i et andet EU-land, men et fast forretningssted i f.eks. Danmark, vil således fremover skulle være omfattet af reglerne om virksomheder etableret i andre EU-lande. Ligeledes vil små virksomheder, der har hjemsted i et tredjeland, men et fast forretningssted i Danmark fremover ikke kunne anvende SMV-reglerne.

Virkningen af det foreslåede er, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, vil kunne omfattes af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, når betingelserne i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt, at en afgiftspligtig person desuden vil skulle opfylde betingelsen i den foreslåede § 71 k, stk. 3, som vil indeholde en generel bestemmelse om, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ikke vil kunne udnytte fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande, hvis den samlede årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro blev overskredet i det foregående kalenderår.

Herudover vil der gælde en række øvrige regler i relation til selve anvendelsen af fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande. Der henvises bl.a. til de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h, som bl.a. vil indeholde regler om indholdet af en forhåndsmeddelelse og ajourføring heraf, kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen.

Der vil i tillæg til ovenstående gælde en række særskilte krav i hvert enkelt EU-land, som vil skulle opfyldes for at blive omfattet af den specifikke fritagelse for små virksomheder i det pågældende EU-land, herunder betingelser om, at den årlige omsætning i EU ikke må overstige 100.000 euro, og at den samlede værdi af leveringer uden moms i det enkelte EU-land ikke overstiger den relevante tærskel for fritagelse, som måtte gælde i det pågældende EU-land. Der henvises i den forbindelse til de foreslåede stk. 1-4, som vil gælde for de afgiftspligtige personer, der måtte ønske at gøre brug af fritagelse for små virksomheder i Danmark, men er etableret i et andet EU-land.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at det er en betingelse, at den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, herunder hvilke EU-lande den afgiftspligtige agter at gøre brug af fritagelse i, jf. § 71 f.

Det foreslåede betyder, at en afgiftspligtig person etableret her i landet vil skulle give forhåndsmeddelelse til Skatteforvaltningen om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, jf. den foreslåede § 71 f. Det vil desuden være et krav, at der oplyses i forhåndsmeddelelsen om, hvilke EU-lande den afgiftspligtige agter at gøre brug af fritagelse i, f.eks. i Tyskland og i Sverige.

Det foreslåede vil udgøre en meddelelsespligt, som bl.a. vil skulle opfyldes forud for, at den pågældende afgiftspligtige person, der er etableret her i landet, vil kunne omfattes af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land.

Der henvises desuden til de foreslåede § 71 f og §§ 71 g og 71 h, som bl.a. foreslås at indeholde regler om det nærmere indhold af den omhandlede forhåndsmeddelelse, kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede vil udgøre den første betingelse ud af i alt to kumulative betingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særordninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etableringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede betingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at den afgiftspligtige person er identificeret gennem tildeling af et individuelt registreringsnummer af Skatteforvaltningen, som indeholder suffikset ”EX”.

Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle identificeres gennem tildeling af et individuelt registreringsnummer, som indeholder suffikset ”EX”. Det individuelle registreringsnummer vil blive tildelt af Skatteforvaltningen på baggrund af oplysningerne i ovennævnte forhåndsmeddelelse.

Der henvises til det foreslåede stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens behandling af ovennævnte forhåndsmeddelelse og en ajourføring af en forhåndsmeddelelse (og betydningen af datoen for tildeling af det individuelle registreringsnummer eller bekræftelse af nummeret i forbindelse med en ajourføring).

Det foreslåede vil udgøre den anden betingelse ud af i alt to kumulative betingelser. Betingelserne vil gælde på tværs af EU for at få adgang til særordninger for små virksomheder i andre EU-lande end den afgiftspligtiges etableringsland.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en betingelse for, at det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil finde anvendelse. Hvis den foreslåede betingelse ikke er overholdt, vil den afgiftspligtige person ikke kunne blive omfattet af det foreslåede stk. 5, 1. pkt.

Såvel forhåndsmeddelelse som tildeling af registreringsnummer af Skatteforvaltningen i de foreslåede stk. 5, nr. 1 og 2, vil skulle finde sted forud for brugen af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land. Den pågældende afgiftspligtige person vil således skulle afvente Skatteforvaltningens behandling af ansøgningen om adgang til særordninger for små virksomheder i andre EU-lande (forhåndsmeddelelsen og ajourføring heraf), og at Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om tildeling af registreringsnummeret. Der henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendelsestidspunktet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens behandling af bl.a. en forhåndsmeddelelse.

Det bemærkes i øvrigt, at den afgiftspligtige person vil skulle opfylde en række supplerende krav i relation til selve anvendelsen af fritagelse i andre EU-lande, jf. bl.a. de foreslåede stk. 6 og 7 samt de foreslåede §§ 71 f-71 h. Hertil kommer særskilte krav i hvert enkelt EU-land for at blive omfattet af den specifikke fritagelse for små virksomheder i netop dette EU-land svarende til det foreslåede i stk. 1-4.

Det foreslåede i stk. 4 og 5 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 3, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Det foreslås i stk. 6, at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, skal meddele Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

Det foreslåede betyder, at der indføres en oplysningspligt for en afgiftspligtig person etableret her i landet, som anvender fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, vedrørende enhver ændring af de oplysninger, som vil skulle gives i henhold til det foreslåede i stk. 5, nr. 1.

Det vil bl.a. være et krav at oplyse om, at den afgiftspligtige person agter at gøre brug af fritagelse i et eller flere yderligere EU-lande eller har besluttet at ophøre med at anvende fritagelse i et eller flere EU-lande. Der henvises til det foreslåede i § 71 f, stk. 2, som foreslås at indeholde en regel om, hvilke oplysninger, som vil skulle gives i forbindelse med en ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

Efter det foreslåede vil den afgiftspligtiges oplysning om disse ændringer skulle ske ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

Det bemærkes, at oplysningspligten vil finde anvendelse forud for brugen af fritagelse for små virksomheder i henhold til de ændrede oplysninger. Der henvises til regler svarende til det foreslåede stk. 8 om anvendelsestidspunktet og det foreslåede i stk. 9 om fristen for Skatteforvaltningens behandling af bl.a. en ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 g og 71 h, som bl.a. foreslås at indeholde regler om kvartalsvis meddelelse og digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en forpligtelse til at meddele Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til det foreslåede stk. 5, nr. 1.

Det foreslåede i stk. 6 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Det foreslås i stk. 7, at en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet at ophøre med at anvende fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil få virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalenderkvartal.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om den tidsmæssige virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør.

Efter det foreslåede vil en forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet at ophøre med at anvende fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, få virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalenderkvartal.

Den afgiftspligtige person vil skulle meddele oplysninger om ophør til Skatteforvaltningen i medfør af det foreslåede stk. 6.

Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om den tidsmæssige virkning af en forhåndsmeddelelse om ophør.

Det foreslåede i stk. 7 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 4, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Det foreslås i stk. 8, at en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelse i stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.

Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en bestemmelse om, hvornår en afgiftspligtig person, der er etableret i andet EU-land, vil kunne anses for at være omfattet af fritagelse i de foreslåede stk. 1 og 2.

Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 4, være omfattet af de foreslåede stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person, eller ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.

Anvendelsestidspunktet og ikrafttræden af de foreslåede stk. 1 og 2 vil således blive i henhold til etableringslandets meddelelse af registreringsnummeret eller bekræftelse af en ajourføring over for den afgiftspligtige.

Etableringslandet vil som udgangspunkt skulle meddele dette senest 35 hverdage efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Der henvises til SMV-direktivets artikel 284, stk. 5.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en bestemmelse om tidspunktet for, hvornår en afgiftspligtig vil kunne anses for at være omfattet af fritagelse i de foreslåede stk. 1 og 2.

Det foreslåede i stk. 8 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 1. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at Skatteforvaltningen senest 35 hverdage efter modtagelsen af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5, nr. 1, eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 skal meddele det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder.

Det foreslåede betyder, at der vil blive indført en bestemmelse om Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid i relation til modtagelse af en forhåndsmeddelelse i henhold til det foreslåede stk. 5, nr. 1, eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til det foreslåede stk. 6.

Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen senest 35 hverdage efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse eller ajourføring heraf skulle meddele det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræfte ajourføringen af nummeret.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede undtagelse i 2. pkt. om behov for yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.

Det bemærkes, at datoen for Skatteforvaltningens meddelelse af det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræftelse af ajourføringen af nummeret har betydning for, hvornår den afgiftspligtige person vil kunne opnå fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret. Den relevante fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, vil således finde anvendelse fra den nævnte dato. Der henvises til SMV-direktivets artikel 284, stk. 5.

Virkningen af det foreslåede er, at der indføres en bestemmelse om Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid i relation til behandlingen af en forhåndsmeddelelse eller en ajourføring heraf. Efter det foreslåede vil Skatteforvaltningen senest 35 hverdage efter modtagelsen heraf skulle meddele det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller bekræfte ajourføringen af nummeret.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at Skatteforvaltningen kan forlænge fristen i det foreslåede 1. pkt., hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge sagsbehandlingsfristen på 35 hverdage i det foreslåede 1. pkt., hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.

Vurderingen af, om der er behov for at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse vil blive foretaget af Skatteforvaltningen ud fra de foreliggende oplysninger. Det foreslåede udgør en undtagelse til det foreslåede i

1. pkt.

Såfremt sagsbehandlingsfristen forlænges i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil den omhandlede afgiftspligtige person blive orienteret herom af Skatteforvaltningen.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en undtagelse til den foreslåede sagsbehandlingstid på 35 hverdage i det foreslåede i 1. pkt., som indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne forlænge den nævnte frist i visse særlige tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.

Det foreslåede i stk. 9 vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 5, 2. afsnit, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 f)

Det foreslås i § 71 f, stk. 1, 1. pkt., at en forhåndsmeddelelse efter § 71 e, stk. 5, nr. 1 skal indeholde oplysningerne i stk. 1, nr. 1-4.

Virkningen af det foreslåede er, at det vil blive fastlagt, hvilke oplysninger den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, vil skulle indeholde.

I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den afgiftspligtige persons navn, identifikationsoplysninger, virksomhedsaktivitet, juridisk form og adresse. Ved den afgiftspligtiges identifikationsoplysninger vil skulle forstås sædvanlige identifikationsoplysninger, der kan medvirke til at identificere den pågældende afgiftspligtige person i forbindelse med den omhandlede meddelelse, herunder telefonnummer og mailadresse.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelse for små virksomheder.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår.

Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelesen vil skulle indeholde oplysningen om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i etableringslandet, og den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår.

Det bemærkes, at EU-landene vil skulle indføre en karensperiode på 1 eller 2 kalenderår for en afgiftspligtig person, som overskred en tærskel for fritagelse fastsat i medfør af direktivets artikel 284, stk. 1, i det foregående kalenderår.

Dette har direkte betydning for, hvilke oplysninger, der vil skulle gives i medfør af bestemmelsen, da afgørelsen af, om der vil skulle angives oplysninger om henholdsvis 1 eller 2 foregående kalenderår, afhænger af, om det pågældende EU-land i medfør af SMV-direktivets artikel 288 a har valgt at indføre en karensperiode på 1 eller 2 kalenderår. For karensperioden i Danmark henvises til det foreslåede § 71 k, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og meddelelsesformen. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse kontrolbeføjelser og handlepligter i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at forhåndsmeddelelsen i § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde oplysning om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.

Det foreslåede betyder, at forhåndsmeddelelsen vil skulle indeholde oplysninger om den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og meddelelsesformen. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse handlepligter og kontrolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vedrørende den afgiftspligtige person vil skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse.

I medfør af det foreslåede i stk. 1 vil de nævnte oplysninger i de foreslåede nr. 1-4 skulle indgå i den omhandlede forhåndsmeddelelse i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at meddeler en afgiftspligtig person i overensstemmelse med § 71 e, stk. 6, Skatteforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til at afgive de i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g.

Det foreslåede betyder, at der vil skulle indføres en specifik bestemmelse om den oplysningspligt, som vil gælde for det særlige tilfælde, hvor en afgiftspligtig person i henhold til det foreslåede § 71 e, stk. 6, meddeler Skatteforvaltningen om, at vedkommende vil gøre brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen.

Efter det foreslåede er en afgiftspligtig person ikke forpligtet til at afgive de i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger til Skatteforvaltningen på ny, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til den foreslåede § 71 g.

Det vil således være en betingelse, at disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til den foreslåede § 71 g om kvartalsvis meddelelse.

Hvis betingelsen ikke er opfyldt, vil den afgiftspligtige være forpligtet til at afgive de eventuelle oplysninger, som ikke er givet til Skatteforvaltningen i forbindelse med den nævnte kvartalsvise meddelelse. Der henvises til den foreslåede § 71 g, som vil indeholde en kvartalsvis meddelelsespligt for den omhandlede gruppe af afgiftspligtige personer.

Virkningen af det foreslåede vil være, at der vil blive indført en specifik regel, som fastsætter hvilke oplysninger en afgiftspligtig person vil skulle afgive til Skatteforvaltningen i forbindelse med en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i overensstemmelse med den foreslåede § 71 e, stk. 6.

Der henvises til undtagelsen i det foreslåede 2. pkt. Der henvises desuden til det foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse generelle handlepligter og kontrolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, herunder via den foreslåede § 71 g.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at meddelelsen i 1. pkt. skal indeholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2.

Der vil være tale om en undtagelse til det foreslåede i 1. pkt. Formålet med det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige person i forbindelse med den omhandlede meddelelse.

Virkningen af det foreslåede er, at den i det foreslåede 1. pkt. omhandlede meddelelse ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse vil skulle indeholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2.

Det foreslåede i § 71 f vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 a i momssystemdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 g)

Det foreslås i § 71 g, stk. 1, 1. pkt., at en afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret, for hvert kalenderkvartal skal afgive de omhandlede oplysninger i stk. 1, nr. 1-3, til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige person vil skulle iagttage en kvartalsvis meddelelsespligt her i landet. Denne pligt vil indebære, at de omhandlede oplysninger i det foreslåede stk. 1, nr. 1-3, for hvert kalenderkvartal vil skulle afgives til Skatteforvaltningen.

Formålet med det foreslåede er, at Skatteforvaltningen sættes i stand til at kunne kontrollere, om betingelserne for fritagelse for små virksomheder er overholdt, herunder relevante tærskler for fritagelse og omsætningskrav. Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, og § 71 k, stk. 3.

Der henvises desuden til de foreslåede §§ 71 h og 71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de omhandlede oplysninger i det foreslåede stk. 1, herunder omregning af valuta og digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 71 i, som bl.a. vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle iagttage visse generelle handlepligter og kontrolbeføjelser i forhold til de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. I medfør af § 71 i vil der bl.a. skulle ske en tilpasning af de oplysninger, der tidligere er modtaget ved en forhåndsmeddelelse eller ajourføring heraf, som følge af en meddelelse i medfør af den foreslåede § 71 g om kvartalsvis meddelelse og meddelelse ved overskridelse af den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive indført en kvartalsvis meddelelsespligt for en afgiftspligtig person etableret her i landet, der gør brug af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, til at afgive visse oplysninger til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at en afgiftspligtig person skal oplyse det individuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2, til Skatteforvaltningen.

Formålet med det foreslåede er at kunne identificere den afgiftspligtige person i forbindelse med den omhandlede meddelelse til Skatteforvaltningen.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at en afgiftspligtig person skal oplyse den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller oplyse, hvis der ikke er foretaget leveringer, til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser, hvor den afgiftspligtige er etableret. Hvis der er ikke foretaget nogen leveringer, vil dette også skulle oplyses. Der vil således også gælde en handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget nogen leveringer. Meddelelsen vil skulle gives til Skatteforvaltningen.

Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysninger.

Virkningen af det foreslåede er, at de omhandlede oplysninger vil skulle indgå i den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en afgiftspligtig person skal oplyse den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, eller oplyse, hvis der ikke er foretaget leveringer, til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at den pågældende afgiftspligtige i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret. Hvis der er ikke foretaget nogen leveringer, vil dette også skulle oplyses. Der vil således også gælde en handlepligt for det tilfælde, hvor der ikke er foretaget nogen leveringer. Meddelelsen vil skulle gives til Skatteforvaltningen.

Oplysninger vil skulle indgives til Skatteforvaltningen, som bl.a. vil gøre de relevante oplysninger tilgængelige for de relevante myndigheder i andre EU-lande.

Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysninger.

Virkningen af det foreslåede er, at de nævnte oplysninger vil skulle indgå i den foreslåede kvartalsvise meddelelse til Skatteforvaltningen, jf. det foreslåede stk. 1, 1.pkt.

Det foreslås i stk. 2, at den afgiftspligtige person skal meddele de i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en frist for afgivelse af de i det foreslåede stk. 1 omhandlede oplysninger. I medfør af det foreslåede vil den pågældende afgiftspligtige person skulle afgive de nævnte oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en frist for afgivelse af den kvartalsvise meddelelse i medfør af det foreslåede stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at er den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele Skatteforvaltningen herom inden for 15 hverdage efter overskridelsen.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat en specifik meddelelsespligt, som vil gælde i det tilfælde, at den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., er overskredet.

Opstår denne situation, vil den pågældende afgiftspligtige person skulle meddele Skatteforvaltningen herom. Det vil påhvile den afgiftspligtige person at meddele Skatteforvaltningen herom inden for 15 hverdage efter overskridelsen.

Der henvises til de foreslåede §§ 71 h-71 j, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af de nævnte værdier, valuta og digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen og om konsekvenser af afgivne oplysninger.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en specifik meddelelsespligt for den pågældende afgiftspligtige, som overskrider den foreslåede omsætningsgrænse i EU i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., og der vil blive fastsat en frist for den foreslåede meddelelse.

Det foreslås i 2. pkt., at den afgiftspligtige person samtidig skal oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.

Det foreslåede betyder, at den foreslåede meddelelsespligt i 1. pkt. vil blive suppleret af en pligt til at oplyse værdien af de i de foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.

Efter det foreslåede vil den supplerende oplysning skulle gives samtidig med, at den pågældende afgiftspligtige person meddeler Skatteforvaltningen om tærskeloverskridelse i medfør af det foreslåede 1. pkt. Det foreslåede betyder desuden, at afgivelsen af de nævnte oplysninger også vil skulle ske inden for fristen på de 15 hverdage, som i det foreslåede 1. pkt.

Der henvises til det foreslåede § 71 h, stk. 3, som vil indeholde nærmere regler om digital afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en meddelelsespligt for den pågældende afgiftspligtige person til at oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer. Oplysningen herom vil skulle gives samtidig med, at den afgiftspligtige person meddeler Skatteforvaltningen om overskridelsen af den årlige omsætning i EU i medfør af det foreslåede stk. 1, og senest inden for fristen for fristen på de 15 hverdage i det foreslåede 1. pkt.

Det foreslåede i § 71 g vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 b i momssystemdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 h)

Det foreslås i § 71 h, stk. 1, 1. pkt., at for § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder det, som vil blive fastsat i stk. 1, nr. 1-3.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat supplerende regler for de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3.

De supplerende regler vil blive fastsat i de foreslåede stk. 1, nr. 1-3, som bl.a. vil indeholde nærmere regler om indholdet af værdierne, valuta og meddelelsesformen.

I stk. 1, nr. 1, foreslås, at værdierne skal bestå af de beløb, der er anført i § 71 j.

Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j.

Efter det foreslåede vil det således være et krav, at værdierne, som vil skulle angives i en forhåndsmeddelelse og den kvartalsvise meddelelse efter de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j.

Der henvises til det foreslåede § 71 j, som vil indeholde en nærmere definition af, hvad den årlige omsætning, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, vil bestå af.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler, der fastsætter, hvad værdierne af de beløb, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle bestå af. Værdierne vil bestå af de beløb, der er anført i det foreslåede § 71 j.

Det foreslås i nr. 2, at værdierne skal angives i danske kroner.

Det foreslåede betyder, at værdierne, der fremgår af de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, vil skulle angives i danske kroner.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 2 om omregning af leveringer foretaget i andre valutaer end danske kroner.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om anvendelse af en bestemt valuta i form af danske kroner i relation til de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i nr. 3, at den afgiftspligtige person særskilt vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser for hver momsfritagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land.

Det foreslåede betyder, at den afgiftspligtige person vil skulle oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser for hver momsfritagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land.

Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person således skulle oplyse de omhandlede samlede værdier særskilt ud fra hver momsfritagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land.

Ved den foreslåede oplysningsform vil det være muligt for de relevante myndigheder at fastslå, om en given tærskel er overskredet.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om oplysningsformen i relation til de foreslåede § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at er leveringerne foretaget i andre valutaer end danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om valg af valutakurs med henblik på omregning, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer end danske kroner.

Efter det foreslåede vil den afgiftspligtige person skulle anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret. Hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, vil den afgiftspligtige person skulle anvende næste offentliggørelsesdag i det pågældende kalenderår.

Omregningen til danske kroner vil således skulle foretages ved anvendelse af den valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om omregning til danske kroner, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 3, at afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger digitalt til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, vil skulle afgive de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digitalt til Skatteforvaltningen. De afgiftspligtige personer vil skulle anvende den it-løsning, som Skatteforvaltningen stiller til rådighed til brug for ordningen, når de skal afgive de omhandlede oplysninger.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om digital afgivelse af de omhandlede oplysninger i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, til Skatteforvaltningen.

Det foreslåede i § 71 h vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 c i momssystemdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 i)

Det foreslås i § 71 i, stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen straks skal enten deaktivere registreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande i de tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, nr. 1-4.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningen i enhver henseende vil være forpligtet til enten at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller hvis den afgiftspligtige fortsat gør brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i en forhåndsmeddelelse eller ajourføring af en forhåndsmeddelelse i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6 i de tilfælde, som vil være omhandlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4. Skatteforvaltningens forpligtelse til at tilpasse oplysninger vil gælde i forhold til det berørte EU-land eller de berørte EU-lande.

Det foreslåede vil bl.a. gælde i forhold til de oplysninger, der modtages eller tidligere er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det betyder, at det foreslåede bl.a. vil finde anvendelse, når Skatteforvaltningen modtager oplysninger i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6. Det foreslåede vil desuden gælde, når der eksempelvis modtages en meddelelse fra den afgiftspligtige person i medfør af den foreslåede § 71 g om kvartalsvis meddelelse og meddelelse ved overskridelse af den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat visse generelle handlepligter og kontrolbeføjelser for Skatteforvaltningen over for afgiftspligtige personer etableret her i landet, som indbefatter, at der i visse tilfælde vil skulle ske deaktivering af registreringsnummeret omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, og i visse tilfælde vil skulle ske tilpasning af de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede 71 e, stk. 5 og 6. Disse handlepligter og kontrolbeføjelser vil gælde i de tilfælde, som er omhandlet i de foreslåede stk. 1, nr. 1-4.

Der henvises til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, som vil indeholde regler om forhåndsmeddelelsen og ajourføring af en forhåndsmeddelelse. Der henvises desuden til den foreslåede § 71 g, som bl.a. vil indeholde regler om kvartalsvis meddelelse og meddelelse ved overskridelse af den årlige omsætningstærskel i EU.

I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person overstiger det i § 71 k, stk. 3, omhandlede beløb.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person, f.eks. i medfør af den foreslåede § 71 g, overstiger tærsklen for den årlige omsætning i EU på 100.000 euro, jf. det omhandlede beløb i det foreslåede § 71 k, stk. 3.

Hvis de afgivne oplysninger fra den afgiftspligtige person viser, at den pågældendes samlede værdi af leveringer overstiger tærsklen for den årlige omsætning i EU på 100.000 euro, er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., straks vil skulle deaktivere registreringsnummeret omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, for den pågældende afgiftspligtige person, da der er tale om et overskridelse af et generelt krav i alle EU-lande for at få adgang til fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande end etableringslandet. Der henvises til SMV-direktivets artikel 288 a, stk. 2, og det foreslåede § 71 k, stk. 3.

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i det omhandlede tilfælde.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende EU-land.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende EU-land.

Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende EU-land, skulle komme fra det EU-land, der indrømmer fritagelsen.

I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land.

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de omhandlede tilfælde.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den afgiftspligtige har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen.

Efter det foreslåede vil meddelelsen om, at den afgiftspligtige har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen, skulle komme fra den pågældende afgiftspligtige selv.

I det omhandlede tilfælde er det vurderingen, at Skatteforvaltningen i henhold til det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil være forpligtet til straks at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land.

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i det omhandlede tilfælde.

I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at Skatteforvaltningens pligter efter stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når den afgiftspligtige person har meddelt, eller det på anden måde kan lægges til grund, at dens virksomhed er ophørt.

Det foreslåede betyder, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse, når den afgiftspligtige har meddelt, eller det kan på anden måde lægges til grund, at dens virksomhed er ophørt.

Efter det foreslåede vil det være en betingelse, at den pågældende afgiftspligtige person har meddelt, at dens virksomhed er ophørt, eller det på anden måde kan lægges til grund, at dette er tilfældet.

Hvad angår førstnævnte tilfælde vil det bero på en meddelelse fra den pågældende afgiftspligtige person om, at dens virksomhed er ophørt.

Sidstnævnte tilfælde vil derimod bero på et skøn af de foreliggende omstændigheder, førend Skatteforvaltningen vil kunne lægge til grund, at den afgiftspligtige persons virksomhed er ophørt i denne sammenhæng. Det vil f.eks. indebære en vurdering af den afgiftspligtiges adfærd, tilkendegivelser og eventuelle undladelser, herunder om der reageres på henvendelser fra Skatteforvaltningen, om skattelovgivningen overholdes f.eks. på momsområdet, eller den pågældende afgiftspligtige har afmeldt sin virksomhed i CVR-registret.

Hvis Skatteforvaltningen kommer frem til, at betingelsen i det omhandlede tilfælde måtte være opfyldt, vil Skatteforvaltningen være forpligtet til enten straks at deaktivere registreringsnummeret omhandlet i den foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller at tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Virkningen af det foreslåede er, at Skatteforvaltningens handlepligter og kontrolbeføjelser efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil finde anvendelse i de omhandlede tilfælde.

Det foreslåede i § 71 i vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284 e i momssystemdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 j)

I § 71 j, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, består af de beløb uden moms, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede betyder, at den årlige omsætning, jf. den foreslåede § 71 b, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af de i de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser vil skulle bestå af de beløb uden moms, der er nævnt i de foreslåede stk. 1, nr. 1-5, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om sammensætningen af de beløb, der indgår i den årlige omsætning, jf. den foreslåede § 71 b, der vil skulle benyttes som grundlag for anvendelse af fritagelser i de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2. Det foreslåede stk. 2 vil indeholde en indskrænkning heraf.

Der henvises til den foreslåede § 71 b om den tidsmæssige og geografiske forståelse af begreberne »årlig omsætning her i landet« og »årlig omsætning i EU«, som vil skulle forstås i sammenhæng med det foreslåede i § 71 j.

I stk. 1, nr. 1, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fritaget.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den foreslåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den foreslåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 5-17, samt § 45, stk. 2, 4-6 og 14.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den foreslåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder anvendelse.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den foreslåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

I stk. 1, nr. 5, foreslås det, at den omhandlede omsætning i § 71 b består af beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i § 13 stk. 1, nr. 11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsikringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.

Virkningen af det foreslåede er, at den omhandlede omsætning i den foreslåede § 71 b bl.a. vil skulle bestå af det omhandlede beløb, jf. det foreslåede stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 2, at overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver ikke tages i betragtning ved beregning af den i stk. 1 omhandlede årlige omsætning.

Det foreslåede betyder, at overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver ikke vil skulle tages i betragtning ved beregning af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede omsætning.

Det foreslåede vil udgøre en indskrænkning af den omhandlede omsætning, da de omhandlede aktiver ikke vil skulle tages i betragtning ved opgørelsen heraf.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en regel om, at den nævnte type af transaktion ikke vil skulle tages i betragtning ved beregning af den i det foreslåede stk. 1 omhandlede årlige omsætning i den foreslåede § 71 b.

Det foreslåede i § 71 j vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 288 i momssystemdirektivet, og artikel 2 i ændringsdirektivet, i dansk ret.

(Til § 71 k)

Det foreslås i § 71 k, stk. 1, 1. pkt., at en afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land ikke kan anvende fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af denne person.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person i det foregående kalenderår har overskredet en tærskel for fritagelse i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2.

Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende fritagelsen i de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til et kalenderår, hvis tærsklen i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af den pågældende afgiftspligtige person.

Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr. i den foreslåede § 71 e, stk. 1, i 2025, vil den pågældende afgiftspligtige person være afskåret fra at benytte den pågældende fritagelse i 2026.

Den afgiftspligtige person vil således være afskåret fra at anvende den relevante fritagelse i kalenderåret efter det kalenderår, hvor der måtte være sket en overskridelse af tærsklen for fritagelsen. Det foreslåede vil i øvrigt gælde, uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person har overskredet en tærskel for fritagelse i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i det foregående år i relation til særordningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde, uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land.

Efter det foreslåede vil fritagelsen i det foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af et kalenderår.

Hvis der f.eks. sker en overskridelse af tærsklen for fritagelse på 50.000 kr. i det foreslåede § 71 e, stk. 1, i løbet af et kalenderår, vil fritagelsen ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen på 50.000 kr. blev overskredet i det pågældende kalenderår.

I forhold til omfattede afgiftspligtige personer vil det foreslåede gælde generelt i den forstand, at reglen vil gælde, uanset om den pågældende afgiftspligtige person er etableret her i landet eller i et andet EU-land.

Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, at sikre sig, at den relevante årlige omsætning her i landet ikke overstiger den relevante tærskel for fritagelse, da fritagelserne i medfør af det foreslåede vil ophøre fra det tidspunkt, hvor den relevante tærskel overskrides i det relevante kalenderår.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 1, § 71 e, stk. 1 og 2, og 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber og tærskler.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person overskrider en tærskel for fritagelse i de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i løbet af et kalenderår.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en afgiftspligtig person, der er etableret i andet EU-land, ikke kan anvende særordningen for små virksomheder i dette kapitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til særordningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes fritagelse i medfør af den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4.

Efter det foreslåede vil en afgiftspligtig person ikke kunne anvende særordningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a, hvis den pågældende afgiftspligtige persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til særordningen for små virksomheder i det foreslåede kapitel 17 a.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i andet EU-land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, som indrømmes fritagelse i medfør af den foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4.

Efter det foreslåede vil fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro omhandlet i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Det vil være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af en fritagelse i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, jf. stk. 4, at holde øje med, om den relevante årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i det foreslåede 1. pkt. er overskredet, da fritagelserne i medfør af de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor omsætningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår. Der henvises til det foreslåede 1. pkt.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, og § 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber, som implementerer SMV-direktivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel 280 a og 288, og ændringsdirektivets artikel 2. Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 13, jf. artikel 284 b og 284 e, som vil indebære visse meddelelses- og handlepligter for den omhandlede afgiftspligtige person i etableringslandet og de relevante myndigheder i etableringslandet. Disse regler vil bl.a. indebære, at den afgiftspligtige person inden for 15 hverdage vil skulle meddele de relevante nationale myndigheder i etableringslandet om overskridelse af omsætningstærsklen i EU på 100.000 euro. De relevante myndigheder i etableringslandet vil efter omstændigheder enten skulle deaktivere eller tilpasse registreringsnummeret for den pågældende afgiftspligtige person.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person etableret i andet EU-land overskrider den årlige omsætningsstærskel i EU i det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ikke kan udnytte fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig persons årlige omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til anvendelsen af fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet.

Der henvises til de foreslåede § 71 b, nr. 2, § 71 e, stk. 5, og § 71 j, som vil fastlægge det nærmere indhold af de omhandlede begreber.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig persons omsætning i EU oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår i relation til anvendelsen af fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde i forhold til afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af et kalenderår.

Det foreslåede betyder, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår i relation til anvendelsen af fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5. Det foreslåede vil gælde for en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet.

Det vil til enhver tid være op til den afgiftspligtige person, der gør brug af fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5, at holde øje med, om den relevante årlige omsætningstærskel i EU på 100.000 euro efter det foreslåede 1. pkt. er overskredet, da anvendelsen af fritagelse vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor omsætningstærsklen overskrides i det relevante kalenderår.

Der henvises desuden til de foreslåede § 71 g, stk. 3, og § 71 i, som vil indebære visse forpligtelser for den omhandlede afgiftspligtige person og Skatteforvaltningen i det omhandlede tilfælde. Disse regler vil bl.a. indebære, at den afgiftspligtige person inden for 15 hverdage vil skulle meddele Skatteforvaltningen om overskridelse af den omhandlede omsætningstærskel i EU på 100.000 euro. Skatteforvaltningen vil efter omstændighederne enten skulle deaktivere eller tilpasse registreringsnummeret for den pågældende afgiftspligtige person.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat regler om konsekvenserne af, at en afgiftspligtig person etableret her i landet overskrider den årlige omsætningsstærskel i EU efter det foreslåede 1. pkt. i løbet af et kalenderår. Der henvises til det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.

Det foreslåede betyder, at den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i den foreslåede § 71 e, vil skulle beregnes ved at anvende den vekselkurs, som den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. februar 2018.

Virkningen af det foreslåede er, at der vil blive fastsat en vekselkurs, hvis det er nødvendigt at kunne fastslå den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e. Den relevante vekselkurs vil være den kurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. februar 2018.

Det foreslåede i § 71 k, stk. 1-3, vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 2, litra a, og 288 a i momssystemdirektivet, i dansk ret. Hvad angår det foreslåede i stk. 4 bemærkes, at det vil implementere den del af SMV-direktivets artikel 1, der indsætter artikel 284, stk. 6, i momssystemdirektivet, i dansk ret.

Til nr. 27

Det følger af momslovens § 81, stk. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt begår en af de gerninger, der fremgår af bestemmelsens nr. 1-7.

Ifølge stk. 1, nr. 1, straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12.

Der er i stk. 1, nr. 2, angivet henvisninger til en række forpligtelser og forbud i momslovens regler. Den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en af disse regler, straffes med bøde. Til eksempel indeholder bestemmelsen en henvisning til § 47, stk. 1, 1. pkt., hvorefter afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.

Der er for overtrædelse af visse af bestemmelserne i stk. 1, nr. 2, en bøde af ordensmæssig karakter. For et overblik over bødesatser henvises til Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A. C. 3.5.4.4 Ordensbøder i momsloven og momsbekendtgørelsen.

Det følger af momslovens § 81, stk. 3, at den, som begår en af de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter momslovens § 62 a, stk. 1, eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5.

Der er den 14. december 2023 vedtaget forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet), jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg C, L 52 som vedtaget. Det følger af det vedtagne lovforslags § 37, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at bøden ved bl.a. forsætlig momsunddragelse skal beregnes til to gange det unddragne beløb. Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en fængselsstraf. Er momsunddragelsen begået groft uagtsomt, beregnes bøden som en gang det unddragne beløb. Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på 500.000 kr. eller derover, kan der straffes med fængsel. I denne situation vil overtrædelsen som udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelsesvis ikke er omfattet af straffelovens § 289, kan der straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. For en beskrivelse af retstilstanden for overtrædelse af momslovens § 81 inden lovens ikrafttræden henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1 i L 52.

Det følger af momslovens § 81, stk. 6, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Efter § 81, stk. 7, finder opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af momsloven. § 18 indebærer, at Skatteforvaltningen har kompetence til at afslutte en straffesag administrativt, når de kriterier, der følger af § 18, er opfyldt. Henvisningen til § 19 indebærer, at ransagning i sager om overtrædelse af momsloven skal ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Det foreslås, at der i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, efter »§ 71 a, stk. 1,« indsættes »§ 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, § 71 h, stk. 2 og 3,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af de bestemmelser, der foreslås indsat i § 81, stk. 1, nr. 2, vil kunne straffes med en bøde, når den, der har begået overtrædelsen, har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den, som begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter momslovens § 45, § 53, stk. 2, og § 72 samt opkrævningslovens § 12, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Det følger af bestemmelserne, der foreslås indsat i momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, at det er den »afgiftspligtige person«, der ifølge bestemmelserne vil have en pligt til at foretage en bestemt handling. Herved vil det tilsvarende være den afgiftspligtige person, der vil være ansvarssubjektet ved en overtrædelse af bestemmelserne. Hvis den afgiftspligtige person er en juridisk person, vil valget af ansvarssubjekt skulle afgøres i overensstemmelse med Rigsadvokatmeddelelsen RM 5-1999.

Efter det foreslåede § 71 e, stk. 6, vil den afgiftspligtige person skulle meddele Skatteforvaltningen om enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af forhåndsmeddelelsen. For nærmere om ajourføringen henvises til bemærkningerne til § 71 e, stk. 6. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person undlader at give fyldestgørende og korrekte oplysninger om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet. Det vil både være tilfældet, hvor en pligtmæssig ajourføring helt undlades, og hvor der sker ajourføring, men denne kun sker for en del af de ændrede oplysninger. Desuden vil det være tilfældet, hvor alle eller dele af de ajourførte oplysninger ikke er korrekte.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 e, stk. 6, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 f, stk. 1, fastsættes de oplysninger, som den forhåndsmeddelelse, der er omhandlet i det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde. Det vil bl.a. være oplysninger om den afgiftspligtige persons navn, juridiske form, adresse og en angivelse af det eller de EU-medlemsland(e), hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelse for små virksomheder. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person har afgivet oplysninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, og disse ikke er korrekte og fyldestgørende.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 1, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 f, stk. 2, 2. pkt., skal en meddelelse som nævnt i stk. 2, 1. pkt., indeholde det individuelle registreringsnummer i medfør af det foreslåede § 71 e, stk. 5, nr. 2. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person har givet en meddelelse til Skatteforvaltningen i medfør af stk. 2, 1. pkt., og denne meddelelse ikke indeholder det individuelle registreringsnummer.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 f, stk. 2, 2. pkt., vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 g, stk. 1, skal en afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelse for små virksomheder i et EU-medlemsland, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, hvert kalenderkvartal indgive de oplysninger til Skatteforvaltningen, som følger af § 71 g, stk. 1, nr. 1-3. Det vil bl.a. være oplysninger om den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet her i landet. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person har indgivet oplysninger til Skatteforvaltningen, der ikke er korrekte og fyldestgørende, eller når den afgiftspligtige har undladt at indgive oplysningerne rettidigt.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 1, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 g, stk. 2, skal en afgiftspligtig person meddele Skatteforvaltningen de oplysninger, der er angivet i stk. 1, nr. 1-3, inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige ikke rettidig giver meddelelsen til Skatteforvaltningen, dvs. inden for fristen på 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 2, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 g, stk. 3, skal den afgiftspligtige person, når vedkommende overskrider den årlige omsætningstærskel i EU i medfør af det foreslåede § 71 k, stk. 3, 1. pkt., meddele Skatteforvaltningen inden for 15 hverdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person indgive værdien af de leveringer, der er omhandlet i stk. 1, nr. 2 og 3, som er foretaget fra begyndelsen af indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person ikke inden for fristen på 15 hverdage efter overskridelsen både har meddelt Skatteforvaltningen om overskridelsen og har indgivet værdien som beskrevet.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 g, stk. 3, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 h, stk. 2, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, når leveringer er foretaget i anden valuta end danske kroner, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende på den første dag i kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, på den næste offentliggørelsesdag. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når den afgiftspligtige person til brug for omregningen har anvendt en anden valutakurs end den foreskrevne.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 2, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter det foreslåede § 71 h, stk. 3, skal afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, indgive de oplysninger, der er omhandlet i de foreslåede § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, digitalt til Skatteforvaltningen. Det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når en afgiftspligtig person undlader at indgive oplysningerne til Skatteforvaltningen på den foreskrevne måde.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 71 h, stk. 3, vil skulle sanktioneres med en bøde på 2.500 kr., uanset om overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Opkrævningslovens § 18 vil finde anvendelse på straffesager om overtrædelse af lovforslagets regler, jf. momslovens § 81, stk. 7. Det vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne afslutte en straffesag administrativt, når overtrædelsen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges at betale en bøde, der er angivet i bødeforelægget. Hvis straffesagen ikke kan afsluttes administrativt, vil den skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Hvis de foreslåede bestemmelser § 71 e, stk. 6, § 71 f, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 71 g, stk. 1-3, og § 71 h, stk. 2 og 3, overtrædes, vil der efter omstændighederne også kunne være tale om en overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Hvis overtrædelsen medfører, at der vil kunne unddrages moms, og den omfattes af momslovens § 81, stk. 3, om forsætlig unddragelse, beregnes bøden til to gange det unddragne beløb. Det gælder også i sager, hvor bøden bliver givet i tillæg til en fængselsstraf. Begås momsunddragelsen groft uagtsomt, beregnes bøden som en gang det unddragne beløb.

Hvis en forsætlig unddragelse udgør et beløb på 500.000 kr. eller derover, vil der kunne straffes med fængsel. I denne situation vil overtrædelsen som udgangspunkt være omfattet af straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fængsel for den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af bl.a. skattelovgivningen. Hvis overtrædelsen undtagelsesvis ikke er omfattet af straffelovens § 289, vil der kunne straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Kilde

Til nr. 1

Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til at fradrage betalt dækningsafgift, når dækningsafgiftsberigtigede varer erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 1.

Det foreslås i chokoladeafgiftslovens § 8, stk. 1, at indsætte som nr. 9, at: »Bestanddele af varer, der er afgiftspligtige efter kapitel 3, når varerne anvendes til fremstilling af andre varer, der er afgiftspligtige efter reglerne i dette kapitel.«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at registrerede oplagshavere kan fradrage bestanddele af varer, hvor der allerede er betalt dækningsafgift, når de anvender dækningsafgiftspligtige varer til fremstilling af varer, der er afgiftspligtige i sig selv efter lovens kapitel 1.

Det betyder, at hvis en registreret varemodtager eksempelvis importerer kiks med chokoladestykker i, som den sælger til en registreret oplagshaver, der anvender kiksene i fremstillingen af en afgiftspligtig chokoladebar, vil oplagshaveren kunne fradrage vægten af de dækningsafgiftspligtige bestanddele, som varemodtageren har betalt dækningsafgift af.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.

Det foreslås i chokoladeafgiftslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., at der efter »der erhvervsmæssigt leveres til udlandet« indsættes »eller erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der leveres til udlandet«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis en virksomhed har købt varer, der er betalt dækningsafgift af, kan Skatteforvaltningen bevilge godtgørelse af dækningsafgiften, hvis virksomheden erhvervsmæssigt anvender varerne til fremstilling af andre varer, der leveres til udlandet. Bestemmelsen i § 22, stk. 8, 2. pkt., om, at registrerede virksomheder uden bevilling kan opnå godtgørelse af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandet, vil også finde anvendelse på varer, der anvendes til fremstilling af varer, der leveres til udlandet.

Det betyder, at en virksomhed eksempelvis kan få godtgjort dækningsafgiften af kakaoindholdet i en importeret masse, som virksomheden anvender som mellemlag i såkaldte sandwichkiks, når virksomheden erhvervsmæssigt leverer dem til udlandet. Det er i eksemplet forudsat, at massen indeholder under fem procent kakao, og at sandwichkiksene ikke i sig selv er afgiftspligtige efter kapitel 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Chokoladeafgiftsloven indeholder ikke en hjemmel til godtgørelse af dækningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.

Det foreslås i chokoladeafgiftslovens § 22 at indsætte stk. 12 .

Det foreslås i 1. pkt. , at Skatteforvaltningen efter ansøgning kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder kan få godtgjort afholdt dækningsafgift, når de anvender dækningsafgiftspligtige varer til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige i sig selv efter lovens kapitel 1, og som heller ikke ville være dækningsafgiftspligtige efter lovens kapitel 3, hvis de blev modtaget fra udlandet.

Det betyder, at hvis en virksomhed eksempelvis importerer kiks med chokoladestykker i, som den bruger i fremstillingen af et yoghurtprodukt, vil Skatteforvaltningen kunne godtgøre dækningsafgiften, der er betalt af chokoladestykkerne i kiksene. Dækningsafgiften er betalt, fordi kiks findes under toldtariffens position 1905, der er en af de nævnte positioner i chokoladeafgiftslovens kapitel 3. Det forudsættes, at kiksen ikke er afgiftspligtig i sig selv efter kapitel 1, og der derfor vil være betalt dækningsafgift af chokoladestykkerne efter kapitel 3, da chokoladestykker er afgiftspligtige i sig selv efter kapitel

1. Yoghurt findes under toldtariffens position 0403, der ikke er blandt de nævnte positioner i kapitel 3. Der vil derfor ikke skulle betales dækningsafgift af de afgiftspligtige bestanddele, yoghurten indeholder. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 12, er ikke betinget af, at varerne leveres til udlandet.

Det foreslås i 2. pkt. , at registrerede varemodtagere uden bevilling, efter udløbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge Skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet kan angive afgift af afgiftspligtige varer, der er anvendt til fremstilling af varer, der ikke er afgiftspligtige efter kapitel 1, og som ikke ved modtagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter kapitel 3, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der er registreret som varemodtagere, kan opnå godtgørelse i de samme situationer som i det foreslåede 1. pkt. gennem det afgiftsregnskab, de fører efter chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 3. Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal derfor ikke ansøge om godtgørelse hos Skatteforvaltningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, at der af røgfri tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., skal betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg.

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 b, stk. 1, at der af nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven skal betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13, at »461 kr. og 37 øre« ændres til »1.147 kr. og 8 øre«.

Det følger af den foreslåede ændring af § 13 b, stk. 1, at »5,5 øre« ændres til »10 øre«.

Formålet med ændringerne er at forhøje afgiften på nikotinprodukter og røgfri tobak med henblik på at begrænse produkternes tilgængelighed for børn og unge, som er de primære forbrugere af disse produkter.

Det foreslås, at afgiftsforhøjelserne træder i kraft den 1. juni 2024, jf. lovforslagets § 12, stk. 3. Det betyder i relation til reglerne om begrænsning af salg og opbevaring i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser på bl.a. nikotinprodukter og røgfri tobak i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, (de såkaldte clean market-regler), at forbuddet mod salg af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker træder i kraft fra og med den 1. september 2024, mens forbuddet mod opbevaring af nikotinprodukter og røgfri tobak med gamle stempelmærker indtræder fra og med den 1. oktober 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begrænsning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.

Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og detailhandlere vil således have 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.

Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det betyder, at registrerede oplagshavere, der har egne detailudsalg ikke må sælge røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i den begrænsede periode på 3 måneder efter § 13 d, stk. 6, i forbindelse med en fremtidig afgiftsforhøjelse.

Det fremgår af § 13 d, stk. 7, at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.

Bestemmelsen fastsætter således reglerne for virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere.

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 9«.

Det foreslås herudover, at der i § 13 d, stk. 7, efter »afgiftsforhøjelsens ikrafttræden« indsættes », jf. dog stk. 10«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvor det foreslås at indsætte fire nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 13 d, som bestemmelsens stk. 8-11, hvori det foreslås at fastsætte særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring for oplagshavere med egne detailudsalg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5

Røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter er afgiftspligtige efter forbrugsafgiftslovens §§ 13, 13 a og 13 b, som findes i forbrugsafgiftslovens afsnit IX.

Efter forbrugsafgiftslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Det samme skal virksomheder, der ompakker eller omhælder varer omfattet af afsnit IX, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt.

Afgiften af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter afregnes over en såkaldt stempelmærkeordning. Det indebærer, at detailsalgspakninger med afgiftspligtige varer, som registrerede oplagshavere udleverer, skal være påført stempelmærker, jf. § 13 d, stk. 4, 1. pkt.

Stempelmærkerne, som er påført de varer, som de registrerede oplagshavere udleverer, skal være til den gældende afgiftssats.

Forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6 og 7, fastsætter reglerne for begrænsning af salg (clean market) i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser af afgifterne på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter.

Bestemmelserne fastsætter reglerne for virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, hvilket bl.a. omfatter grossister og detailhandlere.

Der er ikke fastsat særlige regler for registrerede oplagshavere, som har egne detailudsalg. Derfor må disse virksomheder ikke sælge afgiftspligtige varer med stempelmærker med ”gammel” afgift ved fremtidige afgiftsforhøjelser i deres detailudsalg efter reglerne i § 13 d, stk. 6 og 7, men skal sælge varer med stempelmærker til de nye afgiftssatser fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Det stiller disse virksomheder dårligere end virksomheder, der alene er grossister eller detailhandlere, uden at være registreringspligtige.

Det foreslås derfor at indsætte særregler for registrerede oplagshavere med egne detailudsalg ved i forbrugsafgiftsloven at indsætte § 13 d, stk. 9-11.

Det foreslås i stk. 8, at registrerede oplagshavere senest 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden skal anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere – uanset om de har egne detailudsalg eller ej – senest 3 måneder efter en afgiftsforhøjelses ikrafttræden vil skulle anmode Skatteforvaltningen om godtgørelse af virksomhedens ikkebrugte stempelmærker med gammel afgift.

Det foreslåede indebærer i øvrigt, at den generelle regel om godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker i den gældende § 13 h, stk. 2, ikke vil finde anvendelse i relation til godtgørelse af ikkebrugte stempelmærker ved en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at afgiftspligtige varer, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslåede vil betyde, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Registrerede oplagshavere med egne detailudsalg vil således have 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker fra deres egne detailudsalg, som er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte 3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.

Det er alene salget af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter med gamle stempelmærker til private forbrugere her i landet fra den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som lovligt må ske i en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke udlevering fra den registrerede oplagshaver til andre end private forbrugere her i landet (f.eks. grossister eller detailhandlere). Denne udlevering vil i stedet skulle ske ifølge de almindelige regler, der gælder for registrerede oplagshavere, og dermed vil udlevering skulle ske til de afgiftssatser, der er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslåede vil desuden betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg, når der er gået 3 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, har pligt til at sikre, at der er betalt afgift efter de satser, som er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, af de varer, som de sælger. Dette vil bl.a. kunne sikres ved at kontrollere varens afgiftskode.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det konstateres, at en registreret oplagshaver med egne detailudsalg omfattet af bestemmelsen fortsat har afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker i forretningslokalet til detailhandlen, vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3-månedersfristens udløb – være en formodning for, at den pågældende har solgt varerne i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb og dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i stk. 9.

En oplagshaver må gerne opbevare afgiftspligtige varer med gamle stempelmærker i oplagshaverens godkendte lokaler (oplag), hvis oplagshaveren ikke har separate lagerlokaler til detailhandlen. Der vil være en formodning for, at der er solgt varer med gamle stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb, hvis oplagshaveren har solgt varer til en pris, der vurderes for lav til at kunne være påført stempelmærker med afgiftssatsen efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at den registrerede oplagshaver skal udarbejde en lageropgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal sælges i virksomhedens egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.

Det foreslåede betyder, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg, som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer, der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden fra deres egne detailudsalg, vil skulle udarbejde en lageropgørelse over de varer, som skal sælges i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg. Lageropgørelsen vil skulle indeholde en oversigt over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som skal sælges i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal indsendes til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg, som ønsker at benytte muligheden for at sælge afgiftspligtige varer, der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, fra deres egne detailudsalg, vil skulle indsende den udarbejdede lageropgørelse til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter en fremtidig afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Hvis afgiftsforhøjelsen således træder i kraft den 1. januar, så vil lageropgørelsen skulle sendes til Skatteforvaltningen ved udgangen af den 14. januar.

Lageropgørelsen vil skulle indsendes til Skatteforvaltningen. For virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle indeholde oplysninger om produktnavn, antal stykker på lager, produktets indhold af nikotin i mg og antal ml eller nettovægt i gram. For virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, vil lageropgørelsen bl.a. skulle indeholde oplysninger om stempelmærkets type (nikotinprodukt, nikotinvæsker eller røgfri tobak), antal stk., nikotinindhold i ml eller gram.

Det foreslås i stk. 9, 4. pkt., at lageropgørelsen efter 2. pkt. skal afspejle den registrerede oplagshavers lagerstatus for virksomhedens egne detailudsalg på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Det foreslåede vil betyde, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den lageropgørelse, som den registrerede oplagshaver med egne detailudsalg skal udarbejde, skulle afspejle oplagshaverens lagerstatus af afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og som den registrerede oplagshaver har til hensigt at sælge i sine egne detailudsalg, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, den 31. december kl. 23.59.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det i stk. 9, 3. pkt., foreslås, at lageropgørelsen skal indsendes til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden (i eksemplet den 14. januar).

Det foreslås i stk. 9, 5. pkt., at varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen.

Det foreslåede vil betyde, at registrerede oplagshavere med egne detailudsalg, som ikke har separate forretningslokaler til deres detailudsalg, men f.eks. sælger varerne via en netbutik direkte fra virksomhedens godkendte lokaler (oplag), vil skulle holde varer, som indgår i lageropgørelsen efter 2. pkt., adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag i 3 måneders perioden, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen.

Hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med en eventuel kontrol ikke kan identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen, vil den registrerede oplagshaver således ikke have overholdt denne forpligtelse.

Det foreslås i stk. 9, 6. pkt., at det alene er afgiftspligtige varer, som er medtaget i lageropgørelsen efter 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter 1. pkt. i den registrerede oplagshavers egne detailudsalg.

Det foreslåede vil betyde, at den registrerede oplagshaver i sine egne detailudsalg alene må sælge de afgiftspligtige varer, der er påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, der er medtaget i lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt.

Dermed må den registrerede oplagshaver ikke anvende de ikkebrugte stempelmærker, som den registrerede oplagshaver skal medtage i lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., til at påføre afgiftspligtige varer efter ikrafttrædelsen af en afgiftsforhøjelse.

Det foreslås i stk. 10, at afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbevares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, og disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler.

Det foreslåede vil betyde, at en registreret oplagshaver med egne detailudsalg, som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler, har 1 måned til enten at flytte disse varer til den registrerede oplagshavers godkendte lokaler (oplag) eller tilintetgøre dem. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal flyttes eller tilintetgøres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempelmærker i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler (oplag), indtræder dermed den 1. maj.

Det er den registrerede oplagshaver med egne detailudsalg, der bærer ansvaret for, at der 4 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, ikke opbevares røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, som er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler (oplag).

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det konstateres, at en registreret oplagshaver omfattet af bestemmelsen fortsat opbevarer afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker, i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 4-månedersfristens udløb – være en formodning for, at den pågældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i egne detailudsalg, og således har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en konkret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at de pågældende varer beslaglægges, selv om der alene vil kunne straffes for overtrædelse af det foreslåede § 13 d, stk. 10, om opbevaring.

Forbuddet mod opbevaring gælder ikke for oplagshaverens godkendte lokaler, da en oplagshaver har godkendte lokaler til f.eks. at opbevare varer, der ikke er betalt afgift af eller varer, der tages retur (f.eks. i forbindelse med ”clean market”-regler).

Det foreslås i stk. 11, 1. pkt., at for registrerede oplagshavere omfattet af stk. 9 og 10 skal antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning efter stk. 8, svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen i stk. 9, 2. pkt.

Det foreslåede vil betyde, at det antal ikkebrugte stempelmærker, som den registrerede oplagshaver efter det foreslåede stk. 11,

1. pkt., anmoder Skatteforvaltningen om godtgørelse for, vil skulle svare til det antal ikkebrugte stempelmærker, som virksomheden har angivet på lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., og som virksomheden har indsendt til Skatteforvaltningen efter det foreslåede stk. 9, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 11, 2. pkt., at hvis dette er tilfældet, eller hvis den registrerede oplagshaver ikke rettidigt indsender en anmodning efter stk. 8, opkræver Skatteforvaltningen et beløb svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift af det manglende kvantum.

Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen vil kunne opkræve et beløb svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift, hvis der er et manglende kvantum ikkebrugte stempelmærker fra lageropgørelsen omfattet af det foreslåede stk. 9, 2. pkt., og til den mængde ikkebrugte stempelmærker, som den registrerede oplagshaver anmoder om godtgørelse for efter det foreslåede stk. 8. Herudover vil det foreslåede betyde, at hvis en oplagshaver med eget detailudsalg, som vælger at benytte reglerne i de foreslåede § 13 d, stk. 9 og 10, ikke indsender en anmodning om godtgørelse efter det foreslåede § 13 d, stk. 8, vil Skatteforvaltningen kunne opkræve et beløb svarende til differencen mellem den gamle og den nye afgift af samtlige stempelmærker på lageropgørelsen, da disse vil udgøre det manglende kvantum.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det må formodes, at den registrerede oplagshaver har påsat de omhandlede stempelmærker på dennes produkter og solgt disse produkter med en gammel afgift i strid med reglerne.

Det foreslås, at de særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i forbindelse med fremtidige afgiftsforhøjelser for oplagshavere med egne detailudsalg træder i kraft samtidig med de foreslåede afgiftsforhøjelser for nikotinprodukter og røgfri tobak den 1. juni 2024. Det vil sige, at oplagshavere med egne detailudsalg vil kunne anvende de særlige regler om begrænsning af salg og opbevaring af røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter, når afgiftsforhøjelserne for nikotinprodukter og røgfri tobak træder i kraft den 1. juni 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Regler om straf for overtrædelse af forbrugsafgiftsloven fremgår af forbrugsafgiftslovens § 22.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række nærmere angivne bestemmelser oplistet i nr. 1-5, straffes med bøde. I nr. 2 henvises bl.a. til § 13 d, stk. 1, hvoraf det følger af 1. pkt., at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal være pakket i detailsalgspakninger senest 1 måned efter fremstillingen af varen her i landet eller modtagelsen af varen fra udlandet. Efter 2. pkt. skal detailsalgspakninger påføres et stempelmærke ved pakning af varen heri eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgiftspligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger.

Det følger endvidere af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I henhold til forbrugsafgiftslovens § 22 a, finder reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af forbrugsafgiftsloven.

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18, at bødesager om overtrædelse af bestemmelser i forbrugsafgiftsloven kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist.

Det foreslås i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 2, at »3-7« ændres til »3-10 og stk. 11, 1. pkt.«

Det betyder, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de foreslåede bestemmelser i § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., vil kunne straffes med bøde.

Der vil således kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 1. pkt., hvorefter varer, som en registreret oplagshaver sælger fra egne detailudsalg, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Ligeledes vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 2. pkt., hvorefter registrerede oplagshavere skal udarbejde en lageropgørelse over virksomhedens afgiftspligtige varer påsat stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, og virksomhedens ikkebrugte stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden. Der vil herudover kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 3. pkt., hvorefter lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal indsendes til Skatteforvaltningen senest 14 dage efter afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Endvidere vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 4. pkt., hvorefter lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal afspejle den registrerede oplagshavers lagerstatus på tidspunktet for afgiftsforhøjelsens ikrafttræden. Tilsvarende vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 5. pkt., hvorefter varer, som indgår i lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., skal holdes adskilt fra de øvrige varer i virksomhedens oplag, og det skal være muligt ud fra lageropgørelsen og virksomhedens regnskab at identificere de varer på oplaget, som indgår i lageropgørelsen. Endvidere vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 9, 6. pkt., hvorefter det alene er afgiftspligtige varer, som er medtaget i lageropgørelsen efter det foreslåede stk. 9, 2. pkt., der må sælges med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden efter det foreslåede stk. 9, 1. pkt.

Herudover vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 10, hvorefter afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, ikke må opbevares i lokalerne til den registrerede oplagshavers egne detailudsalg, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden, når disse lokaler er adskilt fra oplagshaverens godkendte lokaler.

Endelig vil der kunne straffes med bøde ved overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af § 13 d, stk. 11, 1. pkt., hvorefter antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning efter det foreslåede stk. 8, skal svare til det antal, der er anført på lageropgørelsen i det foreslåede stk. 9, 2. pkt.

En overtrædelse af de tidsmæssige begrænsninger vil være begået, når det er konstateret, at en af de tidsmæssige begrænsninger er overtrådt i relation til en eller flere varer. F.eks. vil der være tale om én overtrædelse, hvis Skatteforvaltningen i forbindelse med en kontrol konstaterer, at de tidsmæssige begrænsninger er overtrådt i relation til 10 varer. Hvis den pågældende gøres bekendt med overtrædelsen, og det efterfølgende igen konstateres, at en af de tidsmæssige begrænsninger er overtrådt, vil der være tale om endnu en overtrædelse. En overtrædelse af manglende indsendelse af lageropgørelsen vil være begået, når det er konstateret, at en oplagshaver med egne detailudsalg har benyttet sig af muligheden for at sælge varer med gammel afgift efter stk. 9 uden at have indsendt en lageropgørelse. En manglende adskillelse af varerne i den registrerede oplagshavers lokaler vil være begået, når det er konstateret, at det ikke er muligt ved en kontrol at få det fornødne overblik over, hvilke varer der er omfattet af lageropgørelsen, og hvilke varer der ikke er omfattet af lageropgørelsen. En overtrædelse af, at antallet af ikkebrugte stempelmærker, som er omfattet af den registrerede oplagshavers anmodning om godtgørelse og det antal ikkebrugte stempelmærker, der er anført på lageropgørelsen, vil være begået, når antallet ikke er ens.

Sagerne vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges strafansvar herfor efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4.

Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelser af de nye bestemmelser i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 7-10 og stk. 11, 1. pkt., jf. § 22, stk. 1, nr. 2, vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtrædelser af bestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Efter den foreslåede ændring vil den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 1 og 3-7, som hidtil kunne straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Det fremgår af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig med royaltyskattens indbetaling til Skatteforvaltningen, skal give oplysning til Skatteforvaltningen herom i en form, skatteministeren foreskriver. Fristen for indsendelse af disse angivelser er den samme som den indeholdelsespligtiges frist for indberetning til indkomstregisteret vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royaltyen. For mindre virksomheder (250.000 kr. eller mindre i årligt indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller 1 mio. kr. eller mindre i indeholdt A-skat) er denne frist den 10. i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty, dog er angivelsesfristen for udbetaling eller godskrivning foretaget i december den 17. i januar. For andre virksomheder er fristen den sidste hverdag i måneden efter udbetalingen eller godskrivningen af royalty.

Bestemmelsen stiller ikke krav om sådanne angivelser i de tilfælde, hvor der sker udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige uden indeholdelse af royaltyskat. Det fremgår således af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at oplysning om udbetalingen eller godskrivningen af royalty skal indgives til Skatteforvaltningen ”samtidig med royaltyskattens indbetaling”.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.10. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., at personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., som er omfattet af § 65 C, stk. 1, 2. pkt., og befuldmægtigede som nævnt i § 65 C, stk. 1, 3. pkt., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, skal oplyse Skatteforvaltningen om udbetalingen eller godskrivningen af royalty og eventuelt indeholdt royaltyskat, uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af royaltyskat.

Den foreslåede nyaffattelse af kildeskattelovens § 66 A, stk. 1, 3. pkt., vil indebære, at de personer og selskaber, der er omfattet af kredsen af indeholdelsespligtige i forhold til royaltyskat, skal indsende angivelse ved udbetaling eller godskrivning af royalty til udenlandske modtagere, uanset om der er indeholdt royaltyskat ved udbetalingen eller godskrivningen eller ej.

Den omfattede kreds af angivelsespligtige personer og selskaber m.v. vil være personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der foretager udbetaling eller godskrivning af royalty til begrænset skattepligtige, og som har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en anden, der har hjemting her i landet, vil denne anden omfattes af kredsen af angivelsespligtige personer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af isafgiftslovens § 1, stk. 9, at ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 5 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Efter lovens § 1, stk. 6, svares afgift af is og is-miks, der fremstilles i erhvervsmæssigt øjemed i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret efter lovens § 3 som oplagshaver.

Det foreslås i isafgiftslovens § 1, stk. 9, 1. pkt., at »stk. 5« ændres til »stk. 6«, og at der efter »modtagne afgiftspligtige varer« indsættes »opgjort efter § 5 a, stk. 1,«.

Det betyder, at det præciseres, at ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 6 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer opgjort efter § 5 a, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6, nævnte registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2, 3 og 5-7 og § 8, nr. 2 og 3.

Forslaget betyder endvidere, at der foretages korrekt henvisning i bestemmelsen.

Til nr. 2

Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 2, at virksomheder omfattet af § 1 kan undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 4, stk. 1, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Lovens § 1 omhandler virksomheder registreret som varemodtagere, mens lovens § 3, stk. 1, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere.

Det foreslås i isafgiftslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at »§ 1« ændres til »§ 3, stk. 1,«.

Det betyder, at der foretages en korrekt henvisning i bestemmelsen.

Til nr. 3

Det fremgår af isafgiftslovens § 2, stk. 4, at virksomheder omfattet af stk. 2 løbende skal føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Lovens § 2, stk. 2, omhandler virksomheder registreret som oplagshavere.

Det foreslås i isafgiftslovens § 2, stk. 4, 1. pkt., at der efter »stk. 2« indsættes »og § 1, stk. 9,«.

Det betyder, at regnskabskravet i lovens § 2, stk. 4, også skal finde anvendelse på varemodtagere registreret efter lovens § 1, stk. 9, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen.

Forslaget vil indebære, at alle virksomheder registreret som oplagshavere og varemodtagere, som er omfattet af bagatelgrænsen, skal føre regnskab, som det har været tilsigtet med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen.

Til nr. 4

Det fremgår af isafgiftslovens § 3, stk. 1, at virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager efter § 1, stk. 6.

Det foreslås i isafgiftslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 1, stk. 6« til »§ 1, stk. 5 og 6«.

Det betyder, at virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager efter § 1, stk. 5 og 6, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen.

Efter lovens § 1, stk. 5, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29, jf. dog isafgiftslovens § 3, stk. 1.

Endvidere fremgår det af isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, at de i § 1, stk. 6, nævnte registrerede varemodtagere efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til Skatteforvaltningen.

Det foreslås i isafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 1, stk. 6« til »§ 1, stk. 5 og 6«.

Det betyder, at afgiftsafregningen skal gælde for varemodtagere registreret efter § 1, stk. 5 og 6, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen.

Kilde

Til nr. 1

Der følger af spildevandsafgiftslovens § 11 en godtgørelsesordning, hvorefter visse virksomheder, der oprindeligt har været anset som særligt spildevandstunge produktioner, og hvor spildevandsafgiften derfor ramte hårdt, kan få tilbagebetalt en andel af afgiften, som har til formål at reducere udledningen af spildevand og forurenende stoffer.

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf, jf. nr. 1, eller fremstilling af cellulose, jf. nr. 2, eller fremstilling af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør, jf. nr. 3.

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 2, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få godtgjort 70 pct. af den del af afgiften, der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhedens afgiftspligtige udledning af spildevand efter § 2, stk. 2, eller afledning af spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, når mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til fremstilling af organiske pigmenter og præparater i forbindelse hermed, jf. nr. 1, eller pektinstoffer, pektinater og pektater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur, jf. nr. 2, eller vitaminer, jf. nr. 3.

Det følger spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 3, 1. pkt., skal ske pr. juridisk enhed.

Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Det fremgår af § 11, stk. 4, 2. pkt., at skatteministeren derudover fastsætter nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 1, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

Det foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.

Formålet med ophævelsen af godtgørelsesordningen er at øge incitamentet til at begrænse udledningen af spildevand og sikre overensstemmelse med EU-retten. Den foreslåede ændring vil medføre, at momsregistrerede virksomheder ikke længere vil kunne opnå godtgørelse af afgiften efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1 og 2.

Da godtgørelsesordningen i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, foreslås afskaffet, vil det ikke længere være relevant at indberette godtgørelsesbeløb til Skatteforvaltningen efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3. Der er i den sammenhæng ikke fortsat behov for, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse efter spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.12. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 1, at virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, til dokumentation af godtgørelsen efter §§ 10 og 11 skal kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4.

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter §§ 10 og 11.

Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 1 og 3, at »§§ 10 og 11« ændres til »§ 10«.

Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 1, at til dokumentation for godtgørelsen efter § 10 skal virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 12, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 3, at Skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for afgiftsgodtgørelsen efter § 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 4, at spildevandsudledere omfattet af § 2, stk. 1, efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, og § 11 omfattede virksomheder mindst en gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte regler herom.

Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at »og § 11« udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgiftslovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at spildevandsudledere omfattet af § 2, stk. 1, efter anmodning fra de i § 10, stk. 1, omfattede virksomheder mindst en gang årligt skal afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften af stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Det fremgår af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 1, at registrerede spildevandsudledere ikke skal indbetale den del af afgiften, som virksomheden er berettiget til at få tilbagebetalt efter §§ 10 eller 11.

Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 1, at »eller § 11« udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 6, nr. 1, foreslås, at spildevandsafgiftslovens § 11 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af spildevandsafgiftslovens § 15, stk. 1, at registrerede spildevandsudledere ikke skal indbetale den del af afgiften, som virksomheden er berettiget til at få tilbagebetalt efter § 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Det er aftalt ved overenskomst, at visse søfarende som en del af deres lønvilkår har mulighed for at anmode om et kompensationsbeløb. Dette skyldes, at disse søfarende efter omstændighederne ikke kan udnytte personlige individuelle fradrag. Kompensationsbeløbet beregnes på grundlag af oplysninger, som følger af årsopgørelsen, og udgør et beløb, der svarer til skatteværdien af de fradrag, den enkelte søfarende ikke har haft mulighed for at udnytte. Hvis den søfarende har en ægtefælle, kan oplysninger fra ægtefællens årsopgørelse indgå i beregningen af størrelsen på kompensationsbeløbet som følge af reglerne om sambeskatning af ægtefæller.

En søfarende kan få udbetalt kompensationsbeløbet aconto i løbet af et indkomstår. Det indebærer, at der efter indkomstårets udløb skal foretages en kontrol og afsluttende afregning af, om den søfarende måtte have fået udbetalt for meget eller for lidt i kompensation i det pågældende indkomstår.

Den, der skal foretage denne kontrol og afsluttende afregning, har ikke mulighed for at benytte de af Skatteforvaltningens it-løsninger, der vedrører videregivelse af oplysninger. Den pågældende skal derfor indhente de nødvendige oplysninger om den søfarende og eventuelt dennes ægtefælle på anden vis, f.eks. ved at bede den, oplysningerne vedrører, om at indsende oplysningerne via e-mail eller brev.

Det foreslås, at der i sømandsbeskatningsloven efter § 11 b indsættes en ny bestemmelse, § 11 c.

Det foreslås i stk. 1, at der efter samtykke fra en person omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5 kan gives adgang til oplysninger, som følger af personens årsopgørelse, når de er nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til personen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at oplysninger om en søfarende som omtalt i bestemmelsen, der stammer fra vedkommendes årsopgørelse, kan videregives af Skatteforvaltningen, når den søfarende har givet sit samtykke hertil til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vurdering er nødvendige til det angivne formål, dvs. kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende.

Ved »oplysninger, som følger af årsopgørelsen« forstås, at der kun vil kunne videregives oplysninger i en detaljegrad, der svarer til, hvad der følger af årsopgørelsen fra Skatteforvaltningen. Til eksempel vil der kunne ske videregivelse af oplysning om udgift til kontingent for medlemskab af en fagforening og udgiftens beløbsmæssige størrelse. Der vil derimod ikke kunne ske videregive af den mere detaljerede oplysning om, hvilken fagforening udgiften relaterer sig til.

Det vil ikke være alle oplysninger fra årsopgørelsen, der vil kunne videregives, idet oplysningerne i hvert enkelt tilfælde og efter en konkret vurdering vil skulle være »nødvendige til brug for kontrol og afsluttende afregning«. Til eksempel vurderes en oplysning på årsopgørelsen om indberettede formueoplysninger fra pengeinstitutter m.fl. ikke at være nødvendig til brug for en kontrol og afsluttende afregning i sager, hvor den forudbetalte ydelse er den overenskomstfastsatte kompensation for manglende fradragsmulighed, jf. herom i pkt. 2.11.1. Oplysning om indberettede formueoplysninger vil dermed ikke kunne videregives i disse tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, når det vedrører »en person omfattet af § 5«. Dette skal forstås bredt, så også bestemmelser i sømandsbeskatningsloven, der indeholder en henvisning til § 5, vil opfylde kravet.

Muligheden for at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse være begrænset til de tilfælde, hvor formålet med behandlingen af oplysningerne hos modtageren er »kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse«.

En »forudbetalt ydelse« vil til eksempel være et kompensationsbeløb, som visse søfarende i dag modtager aconto i et indkomstår på overenskomstmæssigt grundlag, jf. herom i pkt. 2.11.1.

Det vil ifølge forslaget være et krav til videregivelsen af oplysninger fra Skatteforvaltningen, at den enkelte søfarende har givet sit samtykke hertil. Samtykket vil skulle gives til Skatteforvaltningen via en digital ID-løsning, f.eks. MitID.

På grundlag af samtykket vil der kunne ske videregivelse af de nødvendige oplysninger én gang. Hvis den part, der skal behandle oplysningerne, ønsker at få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen igen på et senere tidspunkt, vil parten skulle indhente et nyt samtykke hos den, oplysningerne vedrører.

Det vil ifølge forslaget desuden være et krav til videregivelsen, at den, der skal modtage oplysningerne, har indgået en aftale med Skatteforvaltningen herom. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 3 for nærmere om denne aftale.

Det foreslås i stk. 2, at der efter samtykke fra ægtefællen til en person, som har givet samtykke efter stk. 1, gives adgang til oplysninger, som følger af årsopgørelsen, når de er nødvendige til brug for kontrollen og den afsluttende afregning efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at også oplysninger om den søfarendes eventuelle ægtefælle, der stammer fra dennes årsopgørelse, kan videregives af Skatteforvaltningen, når ægtefællen har givet sit samtykke hertil til Skatteforvaltningen, og oplysningerne efter en konkret vurdering er nødvendige til det formål, som følger af stk. 1, dvs. kontrol og afsluttende afregning af en forudbetalt ydelse til den søfarende.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det i tilfælde, hvor ægtefællen ønsker det, er muligt også at kunne videregive nødvendige oplysninger om ægtefællen fra Skatteforvaltningen til den part, der skal behandle oplysningerne.

Der vil i øvrigt skulle gælde det samme med hensyn til videregivelse af oplysninger, når det vedrører ægtefællen, som når det vedrører den søfarende, bl.a. i relation til kravet om samtykke. Der henvises derfor til denne beskrivelse ovenfor under omtalen af stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at adgang til oplysninger efter stk. 1 og 2 forudsætter, at den, der anmoder om adgangen, har indgået en aftale herom med Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være de parter, der har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, der vil kunne anvende den it-løsning hos Skatteforvaltningen, der håndterer videregivelsen af oplysninger. Den tekniske indretning af den foreslåede ordning vil dermed indebære, at de, der ikke har indgået en aftale med Skatteforvaltningen, ikke vil kunne modtage oplysninger fra Skatteforvaltningen.

En aftale med Skatteforvaltningen vil foruden identifikationsoplysninger på aftaleparterne bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, hvilket eller hvilke formål oplysningerne må behandles til, hvem der er den dataansvarlige for behandlingen, og hvilke typer af oplysninger, som følger af årsopgørelsen, der potentielt vil kunne videregives.

Det vil ligeledes skulle fremgå af aftalen, at den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning vil skulle overholdes, og at såfremt der sker brud på aftalens bestemmelser, vil aftalen kunne opsiges straks eller med et eventuelt aftalt varsel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 1, at virksomheder, der ikke er autoriserede som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare afgiftspligtige tobaksvarer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger. Enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige tobaksvarer er endvidere forbudt, jf. lovens § 4, stk. 2.

Efter lovens § 4, stk. 3, finder bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1 ikke anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i løsvægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger, jf. lovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Hensigten med lovens § 4, stk. 3, 2. pkt., er, at virksomhederne efter de almindelige regler skal kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i enkeltportioner i form af afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Heri ligger, at virksomhederne skal føre et beholdningsregnskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med salgsstedets indkøb af stemplede pakninger af tobakken. Beholdningsregnskabet skal således indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet. Oplysninger om brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet er relevant i de tilfælde, hvor tobakken forbruges til virksomhedens eget brug, f.eks. ejer og ansatte, der ryger vandpibetobak under arbejdstiden i vandpibecaféen, og hvor der ikke er tale om salg.

Praksis viser, at virksomhederne har udfordringer med at efterleve lovens § 4, stk. 3, 2. pkt., hvilket kan skyldes, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af bestemmelsen, at der skal føres et beholdningsregnskab, der kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.

Det foreslås derfor at ophæve tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., og i stedet indsætte to nye punktummer, der bliver 2. og 3. pkt.

Det foreslås i 2. pkt., at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., skal føre et beholdningsskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af groftskåret røgtobak i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken.

Det foreslås i 3. pkt., at beholdningsregnskabet skal indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at virksomheder, der sælger og bruger groftskåret røgtobak på salgsstedet efter lovens § 4, stk. 3, vil skulle udarbejde et beholdningsregnskab, der gør det muligt for Skatteforvaltningen at følge virksomheders afstemning af tobakken fra indkøb til salg og brug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven, er cigaretter samt groft- og fintskåret røgtobak. Det følger af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det følger af § 4, stk. 2, at enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige varer er forbudt. Det hænger sammen med, at pakninger med afgiftspligtige varer til forbrug her i landet skal forsynes med et stempelmærke samt angivelse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris m.v., jf. § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 28. Hvad angår cigaretter hænger det desuden sammen med, at pakker med cigaretter skal indeholde 20 stk., jf. § 3, stk. 3.

Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 4, stk. 2, straffes med bøde.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18, at bødesager om overtrædelse af § 4, stk. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist.

I dag er der ikke fastsat et bødeniveau for overtrædelse af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2. I praksis har Skatteforvaltningen derfor ikke mulighed for at udstede et bødeforelæg til dem, der overtræder bestemmelsen.

Det foreslås i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, at »straffes den, der« ændres til »straffes den, som«.

Med ændringen er det forudsat, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder tobaksafgiftslovens § 4, stk. 2, vil kunne straffes med en bøde på 5.000 kr.

Det er forudsat, at bødeniveauet på 5.000 kr. vil finde anvendelse, uanset om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtrædelser af bestemmelsen udmåles en bøde på 5.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Sager om overtrædelse af § 4, stk. 2, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabsførelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virksomheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven.

Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde.

Det følger af § 25, stk. 5, at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen af disse krav til regnskabsførelse m.v. medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven.

Den skærpede bøde udgør 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden stiger således med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde. Bødeniveauet er beskrevet i bemærkningerne til lov nr. 1554 af 13. oktober 2016, jf. Folketingstidende, 2016-17, A, L 26 som fremsat, side 6.

Bødesager om overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 25, stk. 1, nr. 2, kan afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale bøden inden for en nærmere angivet frist. Det følger af tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis de anførte betingelser ikke er opfyldt, skal Skatteforvaltningen oversende sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Det foreslås i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 5, 2. pkt., at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« ændres til »§ 4, stk. 3, eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Ændringen vil medføre, at der vil skulle udmåles en skærpet bøde ved overtrædelser af tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven.

Med ændringen er det således forudsat, at der ved overtrædelser af § 25, stk. 5, jf. § 4, stk. 3, vil skulle udmåles en bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde osv. Bøden vil således stige med 10.000 kr. i hvert gentagelsestilfælde.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter § 4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med et nyt 2. og 3. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder, der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdningsregnskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.

Et manglende eller mangelfuldt beholdningsregnskab vil kunne medføre, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter reglerne i tobaksafgiftsloven. Det vil kunne være tilfældet, hvis det manglende eller mangelfulde beholdningsregnskab medfører, at det ikke er muligt at afstemme tobak, der er udskilt i løsvægt, med tobaksemballage, der er påført stempelmærker.

Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, hvorefter princippet om absolut kumulation foreslås at gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Denne ændring følger af lovforslagets § 8, nr. 4.

Sager om overtrædelse af § 4, stk. 3, vil kunne afsluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. tobaksafgiftslovens § 26, jf. opkrævningslovens § 18. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, f.eks. fordi den pågældende ikke erkender sig skyldig i forholdet, vil Skatteforvaltningen skulle oversende sagen til politiet med henblik på, at sagen afgøres ved domstolene.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Med ændringen tydeliggøres desuden, at der kan udmåles en skærpet bøde, hvis blot én af de nævnte stykker i § 18 er overtrådt, og det herved ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Det følger af tobaksafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at en midlertidigt registreret varemodtager er en virksomhed, institution eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med en tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer fra andre EU-lande eller tredjelande. Endvidere følger det af § 10, stk. 1, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt registreret varemodtager her i landet skal virksomheden eller personen inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland 1) registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos Skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Det følger af § 10 a, stk. 5, 1. pkt., at en midlertidigt autoriseret modtager af beskattede varer er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv er registreret med tilladelse til kun lejlighedsvis at modtage varer omfattet af stk. 1, nr. 1. Det følger af § 10 a, stk. 5, 2. pkt., at for at få tilladelse til at udøve aktivitet som midlertidigt autoriseret modtager her i landet skal virksomheden eller personen, inden vareafsendelsen begynder fra et andet EU-land, jf. § 20 a, stk. 3, 1) registreres som midlertidigt autoriseret modtager hos Skatteforvaltningen, 2) anmelde varetransporten til Skatteforvaltningen og 3) indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Tobaksafgiftslovens § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, indeholder krav til regnskabsførelse, fakturaudstedelse, opbevaring af regnskabsmateriale m.v. for virksomheder, der er omfattet af tobaksafgiftsloven.

Det følger af § 25, stk. 1, nr. 2, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, straffes med bøde.

Det følger af § 25, stk. 5, 1. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 10 a, stk. 5, 2. pkt. Endvidere følger det af § 25, stk. 5, 2. pkt., at der udmåles en skærpet bøde for overtrædelse § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i tobaksafgiftsloven.

Har nogen begået flere overtrædelser af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 1. pkt.

Princippet om absolut kumulation gælder også, hvis nogen har overtrådt § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9, og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen. Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 2. pkt.

For så vidt angår § 18 bemærkes det, at selv om der i tobaksafgiftslovens § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt. henvises til »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9«, skal alle de nævnte stykker i § 18 ikke være overtrådt, før princippet om absolut kumulation gælder. Det følger af fast praksis.

Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 7, at bestemmelsen i stk. 6 om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Fravigelsen af stk. 6 kan f.eks. skyldes skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til straffelovens §§ 81 eller 82.

Det foreslås, at i § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« til »§ 4, stk. 3, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Ændringen af § 25, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at princippet om absolut kumulation vil gælde ved overtrædelser af § 4, stk. 3. Hvis nogen har begået flere overtrædelser af § 4, stk. 3, vil bødestraffen således skulle sammenlægges for hver overtrædelse efter princippet om absolut kumulation, uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager. Ligeledes vil princippet om absolut kumulation gælde, hvis nogen har overtrådt § 4, stk. 3, og § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10 a, stk. 5, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9, eller én eller flere andre skatte- eller afgiftslove eller pantlovgivningen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 1, hvorefter tobaksafgiftslovens § 4, stk. 3, 2. pkt. foreslås erstattet med nye 2. og 3. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 2. pkt., skal virksomheder, der sælger groftskåret tobak på salgsstedet, jf. 1. pkt., føre et beholdningsregnskab, som kan danne grundlag for afstemning af salgsstedets salg af tobakken i løsvægt med indkøbet af stemplede pakninger af tobakken. Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, 3. pkt., skal beholdningsregnskabet indeholde oplysninger om salg og brug af groftskåret røgtobak på salgsstedet.

Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med lovforslagets § 8, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en henvisning til § 4, stk. 3, i § 25, stk. 5, 2. pkt., så der kan udmåles en skærpet bøde for overtrædelser af § 4, stk. 3, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift.

Med ændringen tydeliggøres desuden, at princippet om absolut kumulation – for så vidt angår § 18 – ikke kun gælder, hvis alle de nævnte stykker i § 18 er overtrådt. Det skyldes, at ændringen indebærer, at »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-9« ændres til »§ 18, stk. 1-3, 5 eller 7-9«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at afgiften – bortset fra varer omfattet af § 3 A – for varer henhørende under position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur udgør 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet).

Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at »position 2203 og 2206« ændres til »position 2203 og varer indeholdende en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der henhører under position 2206«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en præcisering af hvilke varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1. Det drejer sig om varer, der hører under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur, og varer, der indeholder en blanding af øl og ikke-alkoholholdige drikkevarer, der hører under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur. Det svarer til, hvad der også gælder i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at for varer henhørende under position 2204-2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter.

Det foreslås i øl- og vinafgiftslovens § 3 A, at »For varer henhørende under position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur« ændres til »For varer, der er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 1 og 2,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der opkræves en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, hvis varerne forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 A vil også medføre, at der ikke opkræves en tillægsafgift af varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, selv om varerne forefindes på flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning eller har et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C.

Formålet med ændringen er, at varer, der er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 2, nr. 3, ikke omfattes af den tillægsafgift, der findes i lovens § 3 A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, at Skatteforvaltningen udsteder sikkerhedsstempelmærker til enkeltpakninger med tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, der fungerer som både stempelmærke efter tobaksafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven.

Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven. Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stempelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak opfylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sikkerhedsstempelmærker.

Det foreslås at ændre tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, således, at der efter »medfør af tobaksafgiftsloven« indsættes »eller forbrugsafgiftsloven, og som påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller lov om forskellige forbrugsafgifter«, og efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes: »eller lov om forskellige forbrugsafgifter«.

Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen for de tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af forbrugsafgiftsloven, og som påføres stempelmærke efter forbrugsafgiftsloven, vil udstede sikkerhedsstempelmærker til enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som både stempelmærke efter forbrugsafgiftsloven og sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven.

Formålet med ændringen er at tilpasse tobaksvarelovens § 31 b, stk. 1, således at de stempelmærker, som skal påføres i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d, ligeledes vil kunne fungere som sikkerhedsmærke efter tobaksvarelovens § 31 b fra og med den 20. maj 2024. Stempelmærkerne, som påføres i medfør af forbrugsafgiftslovens § 13 d, opfylder allerede betingelserne for at udgøre et sikkerhedsmærke, og det foreslåede skal således alene sikre, at lovgivningen hjemler, at dette også vil være tilfældet. Alternativt vil tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, kunne fortolkes sådan, at der skal udstedes et selvstændigt sikkerhedsmærke efter tobaksvareloven, således at røgfri tobak vil skulle påføres to separate mærker fra og med den 20. maj 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Det fremgår af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, at Skatteforvaltningen udsteder sikkerhedsstempelmærker uden afgift til enkeltpakninger med tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven, men som ikke påføres stempelmærker efter tobaksafgiftsloven.

Siden tobaksvarelovens § 31 b trådte i kraft den 1. februar 2019, jf. § 3 i lov nr. 86 af 30. januar 2019, er der ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 indført krav om stempelmærker på røgfri tobak efter forbrugsafgiftsloven. Disse stempelmærker er designet med udgangspunkt i de tilsvarende stempelmærker på cigaretter og røgtobak. Stempelmærkerne for røgfri tobak opfylder således allerede betingelserne for at kunne anses som værende sikkerhedsstempelmærker.

Det foreslås at ændre tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, således at der efter »stempelmærke efter tobaksafgiftsloven« indsættes »eller lov om forskellige forbrugsafgifter«.

Det foreslåede vil betyde, at § 31 b, stk. 2, også skal finde anvendelse for tobaksvarer, som påføres stempelmærker i medfør af forbrugsafgiftsloven.

Formålet med ændringen er, at bestemmelsen konsekvensrettes efter ændringen af forbrugsafgiftsloven, hvor der også skal påsættes stempelmærker på tobaksvarer efter forbrugsafgiftsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Efter tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, udsteder Skatteforvaltningen for de tobaksvarer, som er afgiftspligtige i medfør af tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, men som ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven (eller forbrugsafgiftsloven, jf. den i lovforslagets § 10, nr. 2, foreslåede ændring af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2) sikkerhedsstempelmærker uden afgift til enkeltpakninger med tobaksvarer, der fungerer som sikkerhedsmærke.

Bestemmelsen har virkning for cigarer, cerutter og cigarillos fra og med den 20. maj 2024, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 86 af 30. januar 2019. Disse varer påføres ikke stempelmærke efter tobaksafgiftsloven. Derfor er der ikke regler for, hvem Skatteforvaltningen må udstede disse mærker til, eller hvem der må opbevare eller modtage mærkerne.

Det foreslås at indsætte to nye stykker som tobaksvarelovens § 31 b, stk. 4 og 5 .

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Skatteforvaltningen kun må udstede sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter stk. 2 til virksomheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven.

Det foreslåede vil betyde, at Skatteforvaltningen ikke må udstede sikkerhedsstempelmærker omfattet af tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, til enhver. Sikkerhedsstempelmærker uden afgift omfattet af tobaksvarelovens § 13 b, stk. 2, skal udstedes for tobaksvarer, som ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven. Disse sikkerhedsstempelmærker må Skatteforvaltningen efter det foreslåede kun kunne udstede til virksomheder, der er registreret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at de registrerede eller autoriserede virksomheder ikke må sælge eller udlåne de modtagne sikkerhedsstempelmærker.

Det betyder, at de stempelmærker, som de registrerede eller autoriserede virksomheder, der får udstedt sikkerhedsstempelmærker uden afgift efter tobaksvarelovens § 31 b, stk. 2, fra Skatteforvaltningen, alene må anvendes af den pågældende virksomhed. En registreret eller autoriseret virksomhed må således alene benytte sine egne stempelmærker.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at ikkebrugte sikkerhedsstempelmærker skal destrueres af den registrerede eller autoriserede virksomhed.

Det foreslåede betyder, at hvis en registreret eller autoriseret virksomhed har bestilt for mange sikkerhedsstempelmærker eller f.eks. får bestilt sikkerhedsstempelmærkerne i en forkert størrelse, og derfor ikke får brugt sikkerhedsstempelmærkerne, skal virksomheden selv destruere sikkerhedsstempelmærkerne.

Hensigten med det foreslåede er, at der ikke florerer ikkebrugte sikkerhedsstempelmærker på markedet.

Det foreslås i stk. 5, at virksomheder, der ikke er registrerede eller autoriserede for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, ikke må modtage eller opbevare tobaksvarer omfattet af stk. 2, der ikke er behørigt stemplede.

Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret eller autoriseret for afgift på tobak efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, hvor de afgiftspligtige varer ikke påføres stempelmærke efter tobaksafgiftsloven eller forbrugsafgiftsloven, kun må modtage og opbevare disse tobaksvarer, når de er påført sikkerhedsstempelmærke. Det kan f.eks. være grossister eller detailhandlere. Bestemmelsen omfatter tobaksvarer som cigarer, cigarillos og cerutter.

Pakningerne skal, for at være forskriftmæssigt lukkede, være lukket på den måde, som er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1012 af 1. oktober 2019 om sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer (for varer omfattet af tobaksafgiftsloven) eller bekendtgørelse nr. 1004 af 22. juni 2022 om stempelmærker på detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker (for varer omfattet af forbrugsafgiftsloven), hvorefter mærkerne skal påføres på en sådan måde, at de på ingen måde er skjult eller brydes heller ikke af prismærker eller andre elementer, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, i al den tid en tobaksvare markedsføres, og er beskyttet mod at blive udskiftet, genanvendt eller ændret på nogen måde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der ved indkomstårets udløb er eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Det følger af 2. pkt., at fradraget vælges for hele indkomståret og højst kan udgøre 41.800 kr. årligt.

Det er således et krav for at opnå fradrag for havdage efter § 9 G, at erhvervsfiskeren er registreret efter fiskeriloven. Fradraget for havdage træder i givet fald i stedet for bl.a. fradrag for rejseudgifter til kost og småfornødenheder efter ligningslovens § 9 A og befordringsfradrag efter ligningslovens §§ 9 B-9 D, jf. § 9 G, stk. 2.

Efter fiskeriloven er det alene erhvervsfiskere, der er registreret med A-status, som kan være berettigede til fradrag for havdage efter ligningslovens § 9 G, stk. 1, idet fiskeriloven ikke indeholder anden mulighed for registrering af erhvervsfiskere, som f.eks. med B-status.

Forslaget tilsigter ikke at ændre på reglerne om registrering som erhvervsfisker med A-status.

Det foreslås i fiskerilovens § 14 a, stk. 1, at personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj, kan lade sig registrere hos Fiskeristyrelsen som erhvervsfiskere med B-status.

Med forslaget genetableres muligheden for fradrag for havdage for personer, som tidligere var berettiget hertil i kraft af deres registrering som erhvervsfiskere med B-status efter den tidligere gældende § 14, stk. 2, i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 21. marts 2019.

Forslaget til § 14 a, stk. 1, betyder, at personer, der erhverver personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj, vil kunne registreres som erhvervsfiskere hos Fiskeristyrelsen og dermed vil kunne opfylde registreringskravet for fradrag for havdage som angivet i ligningsloven § 9 G, stk. 1.

Det foreslås i § 14 a, stk. 2, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfisker med B-status, herunder regler om dokumentationskrav og kontrol m.v.

Formålet med forslaget er, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri skal kunne fastsætte nærmere regler om registrering som erhvervsfiskere med B-status, herunder regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne for registrering med B-status. Bemyndigelse kan f.eks. også benyttes til fastsættelse af regler om anmodning om registrering og krav i forbindelse med anmodning m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, således at de berørte erhvervsfiskere omfattet af stk. 10 og 11 hurtigst muligt vil kunne søge om genoptagelse af deres skatteansættelse.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 10 træder i kraft den 20. maj 2024.

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 10, der omhandler tilpasning af reglerne om sikkerhedsstempelmærker vil træde i kraft den 20. maj 2024. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at bestemmelserne om sikkerhedsstempelmærker i de bagvedliggende direktiver først har virkning for andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak (fintskåret røgtobak) fra og med den 20. maj 2024.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 3 træder i kraft den 1. juni 2024.

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 3, der omhandler afgiftsforhøjelser på nikotinprodukter og røgfri tobak samt justering af overgangsregler ved afgiftsforhøjelser på røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter vil træde i kraft den 1. juni 2024. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at det er aftalt mellem aftalepartierne bag Aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023, at merprovenuet fra afgiftsforhøjelserne på nikotinprodukter og røgfri tobak skal medgå til finansiering af aftalens øvrige initiativer.

Det foreslås i stk. 4 , at lovens § 1, nr. 3, 11-16 og 22-24, og §§ 2 og 4-9 træder i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 3, 11-15 og 22, om ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel, § 1, nr. 16, om betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer, lovens § 1, nr. 23, om en konsekvensrettelse i relation til registreringspligt ved omvendt betalingspligt for køb af teleydelser, lovens § 1, nr. 24, om sproglig rettelse i momslovens 66 g, lovens § 2 om godtgørelse af dækningsafgift i chokoladeafgiftsloven, lovens § 4 om nulangivelse ved udbetaling af royalty til udlandet uden indeholdelse af kildeskat, lovens § 5 om tekniske ændringer i isafgiftsloven, lovens § 6 om afskaffelse af godtgørelsesordning for spildevandsafgift, lovens § 7 om mulighed for dataudstilling om visse søfarende, lovens § 8, nr. 1, om præcisering af krav om beholdningsregnskab ved løssalg af groftskåret røgtobak, lovens § 8, nr. 2-4, om bøder ved enkeltsalg af cigaretter og manglende beholdningsregnskab samt lovens § 9 om tilpasning af det afgiftspligtige vareområde for visse alkoholvarer vil træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i stk. 5 , at lovens § 1, nr. 1 og 2, 4-10, 17-21 og 25-27, træder i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslåede vil indebære, at lovens § 1, nr. 1, om ændring af momslovens fodnote, lovens § 1, nr. 5 og 6, der omhandler justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, samt lovens § 1, nr. 2, 4, 7-10, 17-21 og 25-27, der omhandler implementering af en særordning for små virksomheder på momsområdet vil træde i kraft den 1. januar 2025. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at de bagvedliggende direktiver skal være gennemført i national ret denne dato.

Det foreslås i stk. 6, at tilladelse til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved salg af el eller gas til egne delregistreringer, der er som videreforhandlere af varerne, som er givet før den 1. juli 2024 i henhold til § 46, stk. 3, i momsloven, bortfalder den 1. juli 2024, og tilladelserne vil derfor kun kunne anvendes til og med den 30. juni 2024.

Det foreslås i stk. 7, at told- og skatteforvaltningen fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj 2024 mod fuld sikkerhedsstillelse kan udlevere stempelmærker efter forbrugsafgiftsloven til de registrerede oplagshavere til følgende afgiftssatser:

1. For røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.: 1.147 kr. og 8 øre pr. kg.

2. For nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, i lov om forskellige forbrugsafgifter eller tobaksafgiftsloven: 10 øre pr. mg nikotin.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der er registreret som autoriseret oplagshaver efter forbrugsafgiftsloven, har mulighed for at få udleveret stempelmærker til røgfri tobak og nikotinprodukter til de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, før afgiftssatserne træder i kraft. Udleveringen vil dog kun kunne ske mod fuld sikkerhedsstillelse. Det foreslåede giver autoriserede oplagshavere mulighed for at kunne tilrettelægge deres produktion af varer med stempelmærker til de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024.

Det foreslås i stk. 8, at varer med stempelmærker omfattet af stk. 7 ikke må overgå til forbrug i perioden fra og med den 15. april 2024 til og med den 31. maj 2024.

Det foreslåede betyder, at stempelmærker med afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, men som i henhold til stk. 7 udleveres til en autoriseret oplagshaver inden den 1. juni 2024, må påsættes røgfri tobak og nikotinprodukter inden den 1. juni 2024, men at varerne først må overgå til forbrug fra og med den 1. juni 2024.

Det foreslås i stk. 9, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, til og med den 31. maj 2024 ikke må opbevare varer, som er påført stempelmærker omfattet af stk. 7.

Det foreslåede betyder, at røgfri tobak og nikotinprodukter, der er påført stempelmærker med de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, først må forefindes hos virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, som f.eks. detailbutikker den 1. juni 2024. Røgfri tobak og nikotinprodukter, der er påført stempelmærker med de afgiftssatser, der træder i kraft den 1. juni 2024, må først udleveres fra de registrerede oplagshavere til virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, som f.eks. detailbutikker den 1. juni 2024, når lovændringen træder i kraft.

Det foreslås i stk. 10 , at personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj i hele eller dele af perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, anses for at være registreret som erhvervsfiskere med B-status fra den 1. juli 2021 efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.

Registreringsmuligheden, der alene er af begunstigende karakter, vil således få virkning med tilbagevirkende kraft.

Formålet med forslaget er, at erhvervsfiskere, som efter de tidligere gældende regler kunne være registreret med B-status, skal anses for at være registreret efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021 og til lovens ikrafttræden i det omfang de i hele eller dele af perioden har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj.

Den foreslåede ordning betyder, at disse erhvervsfiskere skattemæssigt stilles som om, at registreringsmuligheden som erhvervsfisker med B-status ikke var afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 om ændring af fiskeriloven.

Det foreslås derudover, at i perioden fra og med den 1. juli 2021 til lovens ikrafttræden skal en person anses for at have været registreret som erhvervsfisker med B-status efter fiskeriloven i det omfang personen i løbet af denne periode erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj.

Dette betyder, at erhvervsfiskere, som ville have kunnet være registreret med B-status, skal anses for at være registreret efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1, for perioden fra den 1. juli 2021 og til lovens ikrafttræden i det omfang de i perioden erhvervede personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj.

Hermed stilles erhvervsfiskere skattemæssigt på samme måde, som hvis adgangen til at lade sig registre som erhvervsfisker med B-status ikke havde været afskaffet ved lov nr. 844 af 10. maj 2021.

Derudover foreslås det i stk. 11, at for personer omfattet af stk. 10, udløber fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først i det femte år efter indkomstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021.

Med forslaget forlænges fristen for anmodning om genoptagelse af en indkomstansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henblik på at opnå fradrag ifølge ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021, således at anmodningen skal indgives senest den 1. maj i det femte år efter indkomstårets udløb. Herved sikres det, at erhvervsfiskerne, får tilstrækkelig tid til at ansøge om genoptagelse.

Den foreslåede bestemmelse er en overgangsbestemmelse, hvorefter at fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 for personer, som har erhvervet personlig indkomst ved arbejdsindsats på et fiskerfartøj i hele eller dele af perioden fra og med den

1. juli 2021 til lovens ikrafttræden, og som anses for at være registreret som erhvervsfisker med B-status efter fiskerilovens § 14 a, stk. 1.

Formålet med forslaget er at forlænge den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for disse erhvervsfiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021, så ansættelsesfristen først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den tidligere skatteansættelse.

Forslaget betyder, at den ordinære ansættelsesfrist for ovennævnte erhvervsfiskere med B-status for så vidt angår fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021 først udløber i det femte år efter indkomstårets udløb og derfor vil være et år længere end den ordinære frist, som gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den forlængede ansættelsesfrist gælder alene for de erhvervsfiskere med B-status, som opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 6, og omfatter kun fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021. Det betyder således, at andre dele af skatteansættelsen for 2021 ikke vil kunne genoptages efter bestemmelsen.

Den foreslåede ordning, som udelukkende er af begunstigende karakter, indebærer desuden, at de pågældende erhvervsfiskere med B-status selv vil skulle anmode Skatteforvaltningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2021 med henblik på at få fradrag efter ligningslovens § 9 G for indkomståret 2021.

Kilde

Fiskeriloven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Efter fiskerilovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af visse EU-forordninger, også når de er begået på Færøerne eller i Grønland. De foreslåede ændringer i nærværende lovforslag vedrører ikke sådanne forhold. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Lovens øvrige bestemmelser gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.