Lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.) § 8

Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. april 2022, dog med forbehold for den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2, hvorefter social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6, der vedrører børneloven, Familieretshusloven, børnebidragsloven og retsplejeloven.

De foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelser i stk. 1, jf. stk. 2, vil betyde, at de foreslåede ændringer af navneloven, adoptionsloven og CPR-loven, der følger af lovforslagets §§ 2, 4 og 7, vil træde i kraft den 1. april 2022.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af navneloven, jf. lovforslagets § 2, vil ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1 endvidere betyde, at disse ændringer vil finde anvendelse for navnesager, som de pågældende myndigheder har under behandling ved lovens ikrafttræden. Dette vil imidlertid være ubetænkeligt, da de foreslåede ændringer i forhold til verserende navnesager alene vil betyde, at det ikke længere vil være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring fra Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Det vil i stedet være tilstrækkeligt, at ansøgeren underskriver en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1 vil endvidere betyde, at en person, der har fået afslag på navneændring efter de gældende regler, vil kunne søge om navneændring efter de foreslåede nye regler.

Tilsvarende vil det være ubetænkeligt at lade den foreslåede fejlrettelse af adoptionsloven, jf. lovforslagets § 4, finde anvendelse for verserende sager om adoption uden samtykke, og for så vidt angår den foreslåede ændring af CPR-loven, er der alene tale om en manglende lovteknisk konsekvensændring som følge af lov nr. 652 af 12. juni 2013.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil indebære, at social- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede ændringer af børneloven, Familieretshusloven, børnebidragsloven og retsplejeloven, jf. lovforslagets §§ 1, 3, 5 og 6. Forslaget er begrundet i, at ikrafttrædelse af disse ændringer forudsætter ændringer af den digitale selvbetjeningsløsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed, og af personregistreringssystemet. Når systemændringerne er gennemført, vil social- og ældreministeren fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2 vil betyde, at de foreslåede ændringer af børneloven, Familieretshusloven, børnebidragsloven og retsplejeloven, jf. lovforslagets §§ 1, 3, 5 og 6, – medmindre andet er bestemt – vil finde anvendelse for sager, som de pågældende myndigheder har under behandling på det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af §§ 1, 3, 5 og 6, samt på moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslået inden dette tidspunkt. Dette vil være ubetænkeligt for så vidt angår den foreslåede ændring af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven, den lovtekniske ophævelse af § 32 a, stk. 1, nr. 1, i børneloven og de foreslåede ændringer af børnebidragsloven og retsplejeloven.

Med hensyn til den ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslåede ændring af § 30 i børneloven bemærkes, at der ikke vil være tale om ændring af bestemmelsens indhold, og der vil derfor ikke være behov for en overgangsbestemmelse. Det vil således fortsat være den kvinde, der føder et barn, der anses for mor til barnet, uanset hvordan barnet er blevet til, også selvom barnet er født inden det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1.

Endelig vil den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2 indebære, at de blanketter, som samtykke og erklæring efter de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, og § 27 c, stk. 2, i børneloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, 20 og 21, skal afgives på, først kan godkendes af Familieretshuset, når social- og ældreministeren har fastsat ikrafttrædelsestidspunktet. Dette vil indebære, at samtykke og erklæring efter de foreslåede bestemmelser først vil kunne afgives, når Familieretshuset efter fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet har godkendt de nye blanketter.

Derimod vil der være behov for overgangsbestemmelser i relation til de øvrige ændringer af børneloven og de foreslåede ændringer af Familieretshusloven, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i stk. 3-5. Indledningsvis bemærkes i forhold til disse tre overgangsbestemmelser, at den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2 vil betyde, at der ved henvisningen til lovens ikrafttræden i de tre bestemmelser skal forstås det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6.

Det foreslås med stk. 3, at de ændringer af børneloven, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1-15, 17-23, 26 og 27, og den ændring af Familieretshusloven, der følger af lovforslagets § 3, ikke skal finde anvendelse for børn, som er født før lovens ikrafttræden. Det foreslås videre, at for disse børn skal de hidtil gældende regler finde anvendelse. De omhandlede bestemmelser vedrører smidiggørelse af reglerne om registrering af medmoderskab, herunder indførelse af mulighed for etablering af medmoderskab på grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, med de deraf følgende ændringer af reglerne om registrering af faderskab, om behandling af sager om faderskab og medmoderskab, om anerkendelse af og afgørelse om faderskab og medmoderskab, om sæddonors retsstilling m.v.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 3 vil navnlig indebære, at de ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4-10, foreslåede ændringer af bestemmelserne om registrering af medmoderskab kun vil finde anvendelse ved registrering af medmoderskab i forbindelse med et barns fødsel, når barnet fødes efter lovens ikrafttræden. Medmoderskab vil herefter ligesom faderskab kunne registreres af personregisterføreren på grundlag af forældrenes ægteskab eller en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis forældrene ikke er gift. Det vil ikke være en betingelse for registreringen, at der fremlægges dokumentation for, at den angivne medmor anses som medmor efter de gældende bestemmelser i §§ 27 og 27 a i børneloven. Medmoderskabet vil således kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved en insemination, der uden deltagelse af en sundhedsperson er foretaget før lovens ikrafttræden.

Det foreslås med stk. 4, at § 20, stk. 6, i børneloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16, ikke finder anvendelse, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen er foretaget før lovens ikrafttræden.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, at når et barn er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, vil der kunne træffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det på anden måde end ved erklæring efter §§ 27 eller 27 a godtgøres, at moren og manden eller kvinden inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen var enige om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a børneloven for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.

Forslaget om, at bestemmelsen kun finder anvendelse, når behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen er foretaget efter lovens ikrafttræden, skyldes hensynet til parternes retssikkerhed. En part, der overvejer at deltage i en behandling med assisteret reproduktion eller en insemination, bør således have mulighed for at kende sin retsstilling inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen, herunder mulighederne for at der vil kunne træffes afgørelse om forældreskab på grundlag af aftalen om behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 4 vil betyde, at der kun vil kunne træffes afgørelse om forældreskab efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller den insemination, ved hvilken barnet er blevet til, er foretaget efter lovens ikrafttræden. I relation til sæddonors faderskab bemærkes, at efter § 20, stk. 1, i børneloven træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far. Denne bestemmelse finder også anvendelse, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller den insemination, ved hvilken barnet er blevet til, er foretaget inden lovens ikrafttræden.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 24, ikke finder anvendelse, når moderskab, faderskab og medmoderskab er fastslået før lovens ikrafttræden.

De ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vedrører forældreskab for transpersoner, der har gennemført juridisk kønsskifte før barnets fødsel.

Lovforslagets § 8, stk. 5, vil betyde, at når forældreskabet er fastslået før lovens ikrafttræden ved registrering, anerkendelse eller afgørelse, vil de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven ikke finde anvendelse, og den fastslåede forældrebetegnelse vil derfor ikke blive ændret ved lovens ikrafttræden. Dette skyldes hensynet til at sikre stabilitet for barnet.

Forslaget vil dog betyde, at de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b vil finde anvendelse, hvis en sag om forældreskabet til et barn, der er født før lovens ikrafttræden, fortsat er under behandling på ikrafttrædelsestidspunktet, således at afgørelsen om forældreskabet først træffes efter ikrafttrædelsen.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil således betyde, at når et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, og som fødes før lovens ikrafttræden, vil en mand, der før barnets fødsel har gennemført et juridisk kønsskifte til kvinde, og som har givet samtykke til den assisterede reproduktion, efter den gældende ordning vil blive anset som far til barnet, hvis forældreskabet fastslås inden ikrafttrædelsestidspunktet. Dette vil ikke blive ændret ved ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3. Hvis forældreskabssagen derimod først afsluttes efter lovens ikrafttræden, vil den juridisk kønsskiftede mand efter foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, blive anset som far til barnet.

Hvis et forældreskab er fastslået inden lovens ikrafttræden, og der efter lovens ikrafttræden træffes ny afgørelse om forældreskabet, vil den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 5 indebære, at de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven finder anvendelse, hvis den nye afgørelse indebærer, at en anden anses som far eller medmor til barnet. Er morens ægtemand oprindeligt blevet anset som far til barnet, der er født inden lovens ikrafttræden, men viser det sig efterfølgende, at han ikke er far til barnet, fordi barnet er blevet til ved en assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, vil de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven finde anvendelse for det nye forældreskab. Var erklæringen om forældreskab afgivet af en mand, der før barnets fødsel havde gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil hun i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 3 a, stk. 1, jf. stk. 3, skulle anses som medmor til barnet.

Endelig bemærkes, at det følger af § 30 i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 23, at moderskab automatisk fastslås ved barnets fødsel. Er barnet født før lovens ikrafttræden, er moderskabet således fastslået inden ikrafttrædelsen, og det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse, at dette ikke ændres, selvom faderskab eller medmoderskab til barnet først vil blive fastslået efter lovens ikrafttræden.