Lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Efter bestemmelsens 2. pkt. foretages registreringen af faderskabet af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel. Efter lovens § 1 a, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion.

Efter lovens § 1 a, stk. 3, nr. 1, gælder bestemmelserne i lovens § 1 a, stk. 1 og 2, bl.a. ikke, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter lovens § 27 a, stk. 1, uden at være separeret.

Registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven sker efter § 7 i faderskabsbekendtgørelsen på grundlag af en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om faderskab, jf. § 27 a, stk. 1, i børneloven.

Efter lovens § 14, stk. 4, kan en mand bl.a. anerkende faderskabet til et barn, hvis han efter lovens § 27 a, stk. 1, anses som barnets far. Lovens § 20 indeholder betingelserne for at træffe afgørelse om faderskab og medmoderskab i situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er blevet registreret eller anerkendt. I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af lovens § 20, stk. 5, at der bl.a. kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 a, stk. 1, anses som far til barnet.

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Dette gælder dog efter bestemmelsens stk. 2 ikke, hvis de tre parter skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. I så fald anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Det foreslås, at henvisningen til § 27 a, stk. 1, i § 1 a, stk. 1, 1. pkt., § 1 a, stk. 3, nr. 1, § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, i børneloven ændres til også at omfatte henvisning til den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven.

Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3, jf. stk. 5, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, vil manden som udgangspunkt skulle anses som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, og han ved en skriftlig erklæring indsendt til Familieretshuset har erklæret, at han skal være barnets far. En eventuel ægtefælle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal derudover have givet skriftligt samtykke til inseminationen.

Den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at i en situation, hvor et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, og hun er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, vil sæddonor kunne registreres som far til barnet, når betingelserne i den foreslåede § 27 a, stk. 3, for at anse ham som far til barnet er opfyldt. Dette vil også gælde, selvom moren er gift eller har en registreret partner, der efter § 3 a i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 4, som udgangspunkt anses som medmor til barnet. Registreringen af sæddonor som far til barnet efter lovens § 1 a vil betyde, at han og moren vil få fælles forældremyndighed, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i forældreansvarsloven.

Med hensyn til processen for registreringen af faderskabet i de nævnte situationer bemærkes, at personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter § 3 a, stk. 1, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 4, som udgangspunkt vil registrere morens kvindelige ægtefælle eller registrerede partner som medmor til barnet på grundlag af kvindens ægteskab eller partnerskab med moren.

Hvis moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd, og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt, vil personregisterføreren skulle slette sin registrering af medmoderskabet, og personregisterføreren vil i stedet skulle registrere manden som barnets far efter § 1 a. Dette forudsætter dog, at parterne fremlægger dokumentation herfor for personregisterføreren. Personregisterførerens registrering af faderskabet efter § 1 a forudsætter dog endvidere, at omregistreringen kan gennemføres inden for de fire uger efter fødslen, hvor personregisterføreren efter § 7, stk. 1, i børneloven kan registrere faderskab. Hvis personregisterføreren ved registreringen af barnets fødsel har modtaget dokumentation for, at betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse den pågældende mand som far er opfyldt, vil personregisterføreren dog allerede ved fødselsregistreringen registrere ham som barnets far efter § 1 a i stedet for at registrere morens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner som medmor til barnet efter § 3 a, stk. 1.

Som følge af forslaget vil faderskabsbekendtgørelsen skulle ændres sådan, at registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven også kan ske på grundlag af den blanket om insemination og forældreskab, som parterne efter den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, jf. stk. 5, i børneloven vil skulle indsende til Familieretshuset. Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at Familieretshuset vil skulle kvittere for modtagelsen af blanketten, og at personregisterførerens registrering af faderskabet vil kunne ske på grundlag af denne kvittering, som parterne vil skulle sende til personregisterføreren. Familieretshusets kvittering for modtagelse af blanketten vil således udgøre den dokumentation, som personregisterføreren vil kunne foretage sin registrering af faderskabet efter lovens § 1 a på baggrund af. Hvis parterne sender kvitteringen til personregisterføreren inden fødslen, vil personregisterføreren på den baggrund kunne foretage registreringen af faderskabet efter § 1 a.

Den foreslåede ændring § 1 a, stk. 3, nr. 1, vil betyde, at i en situation, hvor moren er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og hvor betingelserne for at registrere sæddonor som far til barnet efter § 1 a, stk. 1 eller 2, i børneloven som foreslået ændret her og ved lovforslagets § 1, nr. 3, er opfyldt, vil registreringen af sæddonorens faderskab ikke kunne ske, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med og ikke separeret fra en anden end den kvinde, der har givet skriftligt samtykke til faderskabet efter den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, jf. stk. 5.

De foreslåede ændringer af § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, vil betyde, at der også vil kunne ske anerkendelse af og træffes afgørelse om faderskab, når barnet er blevet til ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, dog forudsat at betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven for at anse den pågældende mand som far er opfyldt.

De foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., § 1 a, stk. 3, nr. 1, § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Med de foreslåede bestemmelser sidestilles insemination og assisteret reproduktion som grundlag for medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 3 og 20, foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 2, i børneloven og de bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter lovens § 2 som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Efter både § 1 og § 2 foretages registreringen af faderskabet af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Det følger af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at hvis et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som udgangspunkt som far til barnet, hvis betingelserne i § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Det følger videre af bestemmelsens 2. pkt., at registrering af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som udgangspunkt som medmor til barnet, når hun anses for medmor til barnet efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2. Det følger videre af bestemmelsens 2. pkt., at registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, 1. pkt., i børneloven som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og hun anses for medmor til barnet efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2. Det følger videre af bestemmelsens 2. pkt., at registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Det foreslås, at henvisningerne til ”Familieretshuset” i § 1 a, stk. 1, 2. pkt., § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven ændres sådan, at der i stedet henvises til ”personregisterføreren”, og at der efter ”med” indsættes ”registreringen af”.

De foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., vil betyde, at registrering af medmoderskab fremover altid vil blive foretaget af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Tilsvarende vil den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 1, 2. pkt., betyde, at registrering af faderskab fremover altid vil blive foretaget af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gælde samme regler for registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, og at denne registrering i alle situationer bør foretages af personregisterføreren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 8, 18 og 20, foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., § 3 a, stk. 1, 1. pkt., § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og §§ 27 og 27 a i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det følger af § 1 a, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Registreringen af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel. Ifølge lovens § 1 a, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion.

Det foreslås, at der i § 1 a, stk. 2, i børneloven efter ”reproduktion” indsættes ”eller er blevet insemineret”. Herved udvides bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte situationer, hvor moren er blevet insemineret.

Den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 2, skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 20, foreslåede ændringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret med sæd fra en kendt sæddonor uden deltagelse af en sundhedsperson, anses og registreres sæddonor som barnets far, hvis sæddonor, moren og hendes kvindelige ægtefælle eller registrerede partner er enige herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 20, foreslåede ændringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som udgangspunkt som far til barnet.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som udgangspunkt som medmor til barnet, når betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle eller registrerede partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens ægtefælle eller registrerede partner skal være barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklæret, at ægtefællen eller den registrerede partner skal være barnets medmor.

Efter § 11 i faderskabsbekendtgørelsen registreres medmoderskab efter § 3 a i børneloven på grundlag af oplysninger om ægteskabet eller partnerskabet og det skriftlige samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven.

Det foreslås, at i § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven ændres ”registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt” til ”anses ægtefællen eller partneren som medmor til barnet”. Dermed ophæves bestemmelsen om, at betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven skal være opfyldt for at registrere medmoderskab. I stedet indsættes en bestemmelse om, at morens kvindelige ægtefælle eller registrerede partner anses som medmor til barnet.

Den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at når moren ved fødslen har en kvindelig ægtefælle eller registreret partner, anses ægtefællen eller partneren som udgangspunkt automatisk som medmor til barnet, således at medmoderskabet umiddelbart kan registreres. Det vil herefter ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at moren og hendes ægtefælle har indgået en aftale om medmoderskabet. Der vil således ikke længere skulle fremlægges dokumentation for, at ægtefællen eller den registrerede partner efter de gældende bestemmelser i § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven om assisteret reproduktion anses som medmor til barnet. Har parret valgt at gennemføre graviditeten gennem insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, vil registreringen af medmoderskabet ikke være betinget af, at parret efter de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, har indgået en aftale om medmoderskabet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil således kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

De erklæringer m.v. om medmoderskabet, som parterne efter de gældende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven og de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, i børneloven skal underskrive, vil således ikke skulle fremlægges til brug for registreringen af medmoderskabet.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gælde samme regler for registrering af medmoderskab som for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at få et barn, bør således kunne få medmoderskabet registreret på samme nemme måde, som når et heteroseksuelt ægtepar får registreret faderskabet til deres barn. Er de to kvinder gift eller registrerede partnere, bør medmoderskabet derfor kunne registreres på grundlag af oplysninger om ægteskabet eller partnerskabet. På den måde vil registrering af medmoderskab og faderskab blive ligestillet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til den ved lovforslagets § 1, nr. 2, 18 og 20, foreslåede ændring af § 3 a, stk. 1, 2. pkt., i børneloven og foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 2 og stk. 4, jf. stk. 5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5 og 6

Det følger af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at hvis et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 2. Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis de tre parter skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Har de tre parter i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1, aftalt, at sæddonor skal være far til barnet, registreres hans faderskab til barnet efter § 1 a i børneloven af Familieretshuset i forbindelse med fødslen, når der fremlægges dokumentation for, at betingelserne for at registrere faderskabet er opfyldt.

Efter lovens § 3 a, stk. 2, gælder bestemmelsen i § 3 a, stk. 1, ikke, hvis ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede (nr. 1), moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret (nr. 2), eller begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab (nr. 3).

Det foreslås, at i § 3 a, stk. 2, nr. 2, i børneloven ændres ”separeret eller” til ”separeret,”.

Det foreslås videre, at der i § 3 a, stk. 2, efter nr. 2 som nyt nr. 3 indsættes en bestemmelse, hvorefter § 3 a, stk. 1, ikke gælder, hvis moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd, og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, i børneloven for at anse denne mand som far er opfyldt.

Det følger af de ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3, jf. stk. 5, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. En eventuel ægtefælle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen. Erklæringen og samtykket skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Videre følger det af § 3 a, stk. 1, i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 4, at når et barn, der fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, vil personregisterføreren registrere ægtefællen eller partneren som medmor til barnet i forbindelse med registrering af barnets fødsel, dog med forbehold for bl.a. den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, nr. 3.

På den baggrund vil den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, nr. 3, betyde, at morens kvindelige ægtefælle eller registrerede partner ikke kan registreres som medmor til barnet, hvis parret i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, og den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, har aftalt med en sæddonor, at han skal være far til barnet.

Registreringen af sæddonor som far til barnet vil blive foretaget af personregisterføreren efter § 1 a i børneloven som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1-3. Denne registrering af faderskabet vil imidlertid forudsætte, at der fremlægges dokumentation for, at betingelserne for at registrere faderskabet er opfyldt. Er personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel ikke i besiddelse af denne dokumentation, vil personregisterføreren registrere morens ægtefælle eller registrerede partner som medmor til barnet. Denne registrering vil personregisterføreren skulle omgøre, hvis der senere fremlægges dokumentation for, at betingelserne for at registrere sæddonor som far til barnet er opfyldt. Dette forudsætter dog, at registreringen af faderskabet kan gennemføres inden for fire uger efter fødslen, hvorefter Familieretshuet efter § 7 i børneloven rejser sag om faderskab eller medmoderskab. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, nr. 3, i børneloven er, at det fortsat bør være muligt for en sæddonor at få registreret sit faderskab til barnet efter § 1 a i børneloven i forbindelse med fødslen, når faderskabet er aftalt i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1, i børneloven, og at dette også bør gælde, når faderskabet er aftalt i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven.

Den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 2, nr. 2, er en lovteknisk konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 19 og 20, foreslåede ændringer af § 1 a, § 3 a, stk. 1, og § 27 a, stk. 1, i børneloven og foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Registreringen af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Efter lovens § 1, stk. 3, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel. Efter lovens § 3 a, stk. 3, finder bestemmelsen i § 3 a, stk. 1, tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, dog med forbehold for bestemmelsen i lovens § 3 a, stk. 4.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor.

Efter § 3 a, stk. 4, i børneloven gælder bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, jf. stk. 1, ikke, hvis ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede, moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret, eller moren anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.

Det foreslås, at § 3 a, stk. 3, i børneloven nyaffattes.

Således følger det af den foreslåede bestemmelse, at lovens § 3 a, stk. 1, tilsvarende finder anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, dog med forbehold for bestemmelsen i lovens § 3 a, stk. 4.

Ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, foreslås § 3 a, stk. 1, i børneloven ændret sådan, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, anses ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, og sådan, at registreringen af medmoderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Herefter vil den foreslåede nyaffattelse af lovens § 3 a, stk. 3, betyde, at hvis morens kvindelige ægtefælle eller registrerede partner afgår ved døden inden for 10 måneder før barnets fødsel, vil ægtefællen eller den registrerede partner i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, anses som medmor til barnet, hvorfor personregisterføreren kan registrere medmoderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Det vil således ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlægges dokumentation for, at ægtefællen eller den registrerede partner efter § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson.

Den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 3, skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 2, 4, 18 og 20, foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, i børneloven og foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, i børneloven. Det følger af disse ændringer og bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle eller registrerede partner som barnets medmor, hvorefter personregisterføreren vil kunne registrere medmoderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 2, 4, 18 og 20, foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, i børneloven og foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det følger af § 2, stk. 1, i børneloven, at fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registrering af barnets fødsel. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 2, stk. 2, registreres som far til barnet, hvis han og moren sammen skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som faderen.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, i børneloven som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 3 b, stk. 2, registreres som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor.

Efter § 12 i faderskabsbekendtgørelsen registreres medmoderskab efter § 3 b i børneloven på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring og en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven.

Det foreslås, at i § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 2, i børneloven udgår ”, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt”. Dermed ophæves bestemmelsen om, at betingelserne i § 27 og 27 a, stk. 2, i børneloven skal være opfyldt for at registrere medmoderskab.

Forslaget vil betyde, at når moren ved fødslen er ugift, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Forslaget vil også betyde, at dette ligeledes vil gælde, hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted.

Det vil herefter ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlægges dokumentation for, at den kvinde, der sammen med moren indgiver en omsorgs- og ansvarserklæring, efter de gældende bestemmelser i § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil således kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Det bemærkes, at den blanket om medmoderskab, som parterne skal underskrive efter de gældende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven og de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, i børneloven, ikke vil skulle fremlægges til brug for registreringen af medmoderskabet. Formålet med blanketten og indsendelsen af den til Familieretshuset er alene at sikre aftalen om medmoderskabet og dermed etablere et grundlag for at kunne træffe afgørelse om medmoderskabet, hvis der efterfølgende opstår tvivl herom. Det vil således ikke være en betingelse for at registrere medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven, at der er indgået en aftale efter de gældende bestemmelser i lovens § 27 og § 27 a, stk. 2, eller de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Har parret ikke indgået en sådan aftale om medmoderskab, vil der ikke være sikkerhed for medmoderskabet, hvis der efter barnets fødsel opstår tvivl herom. I så fald vil der skulle træffes afgørelse om medmoderskabet efter den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gælde samme regler for registrering af medmoderskab som for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at få et barn, bør således kunne få medmoderskabet registreret på samme nemme måde, som når et heteroseksuelt ugift par får registreret faderskabet til deres barn. Er de to kvinder ikke gift med hinanden eller registrerede partnere, bør medmoderskabet derfor kunne registreres på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring. På den måde vil registrering af medmoderskab og faderskab blive ligestillet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, foreslåede ændringer af § 3 b, stk. 1, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 og 10

Det følger af § 3 b, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og bl.a. betingelserne i lovens § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med fødslen.

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis de tre parter skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Har de tre parter i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1, aftalt, at sæddonor skal være far til barnet, registreres hans faderskab til barnet efter § 1 a i børneloven af Familieretshuset i forbindelse med fødslen, når der fremlægges dokumentation for, at betingelserne for at registrere faderskabet er opfyldt.

Efter lovens § 3 b, stk. 3, gælder bestemmelserne i bl.a. § 3 b, stk. 1, ikke, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret (nr. 1), eller en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål (nr. 2).

Det foreslås, at i § 3 b, stk. 3, nr. 1, i børneloven ændres ”separeret eller” til ”separeret,”.

Det foreslås videre, at der i § 3 b, stk. 3, som nyt nr. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter § 3 b, stk. 1, ikke gælder, hvis moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret med en kendt mands sæd, og betingelserne i § 27 a, stk. 1 eller 3, for at anse denne mand som far er opfyldt.

Det følger af de ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3, jf. stk. 5, i børneloven, at når en ugift kvinde, der har en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Erklæringen og samtykket skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Videre følger det af § 3 b, stk. 1, i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2, at når et barn fødes af en ugift kvinde, vil personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registrere en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt har erklæret, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, dog med forbehold for bl.a. den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, nr. 2.

På den baggrund vil den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, nr. 2, betyde, at personregisterføreren ikke vil kunne registrere en medmor til barnet, når moren og hendes kvindelige partner i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, og den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, har aftalt med en sæddonor, at han skal være far til barnet. I stedet vil personregisterføreren efter § 2, stk. 1, i børneloven registrere sæddonor som far til barnet i overensstemmelse med aftalen efter lovens § 27 a, stk. 1 eller 3, på baggrund af en ansvars- og omsorgserklæring, som moren og sæddonoren har underskrevet. Derved vil de få fælles forældremyndighed, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i forældreansvarsloven.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, nr. 2, er, at det bør være muligt for en sæddonor at få registreret sit faderskab til barnet i forbindelse med registreringen af fødslen, når faderskabet er aftalt i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1 og 3, i børneloven.

Den foreslåede ændring af § 3 b, stk. 3, nr. 1, er en lovteknisk konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1 samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1-3, 8 og 20, foreslåede ændringer af § 1 a, og § 3 b, stk. 1, i børneloven og foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for fire uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab og medmoderskab.

Moren har til brug for Familieretshusets behandling af sagen en oplysningspligt, jf. lovens § 8, stk. 1. Det fremgår af denne bestemmelse, at moren som udgangspunkt skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen.

I nogle situationer indbringer Familieretshuset en sag om faderskab eller medmoderskab for familieretten til afgørelse eller til prøvelse af en afgørelse om faderskab eller medmoderskab, som Familieretshuset har truffet. Under familierettens behandling af sagen har moren en tilsvarende oplysningspligt. Det fremgår således af § 16, 1. pkt., i børneloven, at moren under retssagen har pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, 2. pkt., efter ”reproduktion” indsættes ”eller om hun er blevet insemineret”, efter ”denne behandling” indsættes ”eller insemination” og efter ”behandlingen” indsættes ”eller inseminationen”. Herved udvides morens oplysningspligt efter § 8, stk. 1, 2. pkt., til også at omfatte pligt til at oplyse, om hun er blevet insemineret, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til inseminationen.

Endvidere foreslås det, at der i § 16, 1. pkt., efter ”reproduktion” indsættes ”eller om hun er blevet insemineret”, efter ”denne behandling” indsættes ”eller insemination” og efter ”behandlingen” indsættes ”eller inseminationen”. Herved udvides morens oplysningspligt efter § 16, 1. pkt., til også at omfatte forklaring om, om hun er blevet insemineret, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til inseminationen.

De foreslåede ændringer af § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt., skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for fire uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab og medmoderskab. Moren har til brug for Familieretshusets behandling af sagen en oplysningspligt, jf. lovens § 8, stk. 1. Det fremgår af denne bestemmelse, at moren skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen. Denne oplysningspligt gælder dog bl.a. ikke, hvis bestemmelsen i § 8, stk. 4, i børneloven finder anvendelse.

Er moren blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt efter barnets fødsel efter lovens § 14, stk. 1, fremgår det af lovens § 8, stk. 4, at bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, om morens oplysningspligt kun gælder, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 4, i børneloven efter ”reproduktion,” indsættes ”eller er hun blevet insemineret”, og efter ”denne behandling” indsættes ”eller insemination”. Herved udvides anvendelsesområdet for § 8, stk. 4, til også at omfatte situationer, hvor moren er blevet insemineret.

De foreslåede ændringer af § 8, stk. 4, i børneloven vil betyde, at bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, om morens oplysningspligt kun vil gælde, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller er blevet insemineret.

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 4, skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Ifølge § 14, stk. 1, i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Tilsvarende kan en kvinde ved en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der har en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens partner skal være barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklæret, at morens partner skal være barnets medmor.

Det foreslås, at i § 14, stk. 1, 3. pkt. , i børneloven udgår ”hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt”. Herved ophæves bestemmelsen om, at betingelserne i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven skal være opfyldt for at anerkende medmoderskab.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, 3. pkt., vil betyde, at det ikke vil være en betingelse for anerkendelse af medmoderskab ved en omsorgs- og ansvarserklæring, at der fremlægges dokumentation for, at den kvinde, der sammen med moren indgiver en omsorgs- og ansvarserklæring, efter § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne anerkendes, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil således kunne anerkendes, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til inseminationen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 14

Det følger af § 14, stk. 2, i børneloven, at en mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis moren efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd, og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand, eller manden utvivlsomt er barnets far.

Efter § 14, stk. 3, i børneloven kan en mand gennem en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende faderskabet, selvom det er oplyst, at moren i den periode, hvor hun blev gravid, havde seksuelt forhold til andre mænd, eller hun var blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Efter § 14, stk. 4, i børneloven kan en mand, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, anses som barnets far, anerkende faderskabet.

Efter § 14, stk. 5, i børneloven kan en kvinde anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om assisteret reproduktion anses som barnets medmor.

Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand, følger det af § 14, stk. 6, i børneloven, at en kvinde, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis hun og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette gælder også i tilfælde, hvor moren i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 4, nr. 1, § 14, stk. 5, og § 14, stk. 6, 2. pkt., i børneloven efter ”assisteret reproduktion” indsættes ”eller insemineret”. Herved udvides bestemmelsernes anvendelsesområder til også at omfatte situationer, hvor moren er blevet insemineret.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 15

Efter § 14, stk. 5, i børneloven kan en kvinde bl.a. anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun efter lovens § 27 a, stk. 2, om medmoderskab ved assisteret reproduktion anses som barnets medmor.

Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft et seksuelt forhold til en mand, følger det af § 14, stk. 6, 1. pkt., i børneloven, at en kvinde, der efter lovens § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis hun og moren erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Efter § 14, stk. 6, 2. pkt., i børneloven gælder dette også i tilfælde, hvor moren i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til barnet. Anerkendelsen skal efter bestemmelsens 3. pkt. tiltrædes af sagens øvrige parter.

§ 20 i børneloven indeholder betingelserne for at træffe afgørelse om faderskab og medmoderskab i situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er blevet registreret eller anerkendt. I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i børneloven, at der bl.a. kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a i børneloven aftale, om manden skal anses som barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om morens ægtefælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor (bestemmelsens stk. 2). Det er i begge situationer en betingelse, at parterne skriftligt har givet samtykke til behandlingen. Derudover skal manden i den første situation skriftligt have erklæret, at han skal være barnets far, mens alle tre involverede i den sidste situation skriftligt skal have erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor.

Det foreslås, at henvisningen til § 27 a, stk. 2, i § 14, stk. 5, § 14, stk. 6, 1. pkt., og § 20, stk. 4, i børneloven udvides til også at omfatte henvisning til den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, i børneloven.

Det følger af den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, og hvis manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4. Ægtefællen eller den registrerede partner til den kvinde, der skal insemineres, vil skulle have givet skriftligt samtykke til inseminationen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, vil den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 3, ikke gælde, hvis de tre parter, der er nævnt i bestemmelsens stk. 3, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 5, at erklæring og samtykke efter de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Forslaget vil betyde, at der også vil kunne ske anerkendelse af og træffes afgørelse om medmoderskab, når barnet er blevet til ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, dog forudsat at betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, i børneloven for at anse den pågældende kvinde som medmor er opfyldt.

De foreslåede ændringer af § 14, stk. 5 og 6, og § 20, stk. 4, skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, i børneloven. Med denne foreslåede bestemmelse vil insemination uden deltagelse af en sundhedsperson og assisteret reproduktion blive sidestillet som grundlag for medmoderskab, og dette bør også afspejles i reglerne om anerkendelse og afgørelse om medmoderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 16

§ 20 i børneloven indeholder betingelserne for at træffe afgørelse om faderskab og medmoderskab i situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er blevet registreret eller anerkendt.

I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i børneloven, at der kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27 eller 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 eller 27 a, stk. 1, anses som far til barnet.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a i børneloven aftale, om manden skal anses som barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om morens ægtefælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor (bestemmelsens stk. 2). Det er i begge situationer en betingelse, at parterne skriftligt har givet samtykke til behandlingen. Derudover skal manden i den første situation skriftligt have erklæret, at han skal være barnets far, mens alle tre involverede i den sidste situation skriftligt skal have erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er relevante i situationer, hvor moren fortryder aftalen om, at kvinden eller manden skal være forælder til barnet, f.eks. fordi de ikke længere danner par. I en sådan situation har den pågældende mand eller kvinde mulighed for, at der træffes afgørelse om deres forældreskab til barnet, når betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er ligeledes relevante i situationer, hvor den mand eller den kvinde, som efter aftale med moren skal være henholdsvis far eller medmor til barnet, fortryder aftalen, f.eks. fordi den pågældende ikke længere danner par med moren. I en sådan situation kan der træffes afgørelse om, at den pågældende mand eller kvinde er henholdsvis far eller medmor til barnet, når betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Det foreslås, at der i § 20 i børneloven som stk. 6 indsættes en bestemmelse, der fastslår, at når et barn er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, kan der træffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moren og manden eller kvinden inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen var enige om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, selvom betingelserne i lovens §§ 27 og 27 a for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, vil betyde, at der vil kunne træffes afgørelse om faderskab og medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, uden at betingelserne i gældende bestemmelser i §§ 27 og 27 a i børneloven eller i de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven for fastslåelse af faderskab eller medmoderskab er opfyldt.

Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis den pågældende har givet samtykke hertil og har erklæret at skulle være far eller medmor til barnet, og erklæringen om faderskab eller medmoderskab er blevet indsendt til Familieretshuset.

Det er en forudsætning for at træffe afgørelse om faderskab eller medmoderskab efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, at det på anden måde end ved erklæring efter §§ 27 eller 27 a godtgøres, at moren inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen var enig med manden eller kvinden om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor. Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, vil alene finde anvendelse, når aftalen om forældreskabet er indgået inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen.

Det vil bero på en konkret vurdering, om det på anden måde end ved erklæring efter §§ 27 eller 27 a er godtgjort, at det var intentionen, at den pågældende skulle være far eller medmor til barnet, f.eks. ved en underskrevet erklæring om medmoderskab efter den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, der ikke er blevet indsendt til Familieretshuset, eller en mailkorrespondance m.v., der viser, at den pågældende mand eller kvinde har købt sæd fra en sædbank i udlandet til brug for insemination af moren med henblik på, at de sammen skulle være forældre til barnet.

Der skal endvidere lægges vægt på, hvorfor parterne har indgået aftalen om forældreskabet til barnet uden at iagttage formkravene i de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, eller § 27 a, stk. 3-5. Skyldes en manglende indsendelse af blanketten til Familieretshuset, at en af parterne har fortrudt aftalen inden inseminationen, men efter at have underskrevet blanketten, vil den pågældende ikke kunne anses for forælder til barnet. Har en part først fortrudt aftalen efter inseminationen, vil det bero på en konkret vurdering, om aftalen skal opretholdes.

Det følger af lovens § 27 c, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 22, at i sager, der ikke er omfattet af lovens §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. § 27 c vil indebære, at i situationer, hvor det ikke på anden måde end ved erklæring efter §§ 27 eller 27 a godtgøres, at der var enighed om, at morens ægtefælle eller partner skulle være barnets medmor, vil udgangspunktet være, at sæddonor anses som far til barnet, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. Indsendelse af blanketten med samtykke til insemination og erklæring om forældreskab vil således være sæddonors sikkerhed for ikke at blive anset som far til barnet, når der har været enighed om, at morens ægtefælle eller partner skulle være barnets medmor.

Begrundelsen for forslaget er, at der efter den gældende ordning, hvor medmoderskab alene kan etableres på grundlag af en erklæring om medmoderskabet, der afgives over for en sundhedsperson, sikres retssikkerhed og forudsigelighed for parterne. Bliver parterne uenige om medmoderskabet, vil der kunne træffes afgørelse herom på grundlag af erklæringen om medmoderskabet.

De ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2 og § 27 a, stk. 3 og 5, hvorefter medmoderskab også vil kunne etableres på grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget, bør ikke svække retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne. Dette søges afhjulpet ved, at par, der vælger at blive insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, får mulighed for at indsende en erklæring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer erklæringen. Opstår der senere uenighed om medmoderskabet, vil der på grundlag af erklæringen kunne træffes afgørelse om medmoderskabet.

Med henblik på også at sikre retssikkerheden og forudsigeligheden i situationer, hvor parret vælger insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, men ikke indsender en erklæring om medmoderskab til Familieretshuset, foreslås det, at der skal kunne træffes afgørelse om medmoderskab, hvis det på anden måde end ved erklæring efter §§ 27 eller 27 a er godtgjort, at parterne var enige om medmoderskabet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, 15, 18 og 20, foreslåede ændringer af § 20, stk. 4 og 5, i børneloven og de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Overskriften til kapitel 5 i børneloven er: ”Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion”.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 i børneloven ændres sådan, at den også henviser til insemination.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven, der er placeret i lovens kapitel 5. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.

§ 27 gælder ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 27 a, stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.

Samtykket til behandlingen med assisteret reproduktion og erklæringen om forældreskabet til barnet afgives over for sundhedspersonen, der opbevarer det, herunder parternes erklæring om hvem der skal være far eller medmor til barnet. Samtykket og erklæringen skal afgives, inden behandlingen med assisteret reproduktion påbegyndes.

Der kan ikke etableres medmoderskab, hvis fremgangsmåden i §§ 27 og 27 a ikke er fulgt. Der kan således ikke etableres medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved en insemination, som parret selv har foretaget, og der kan ikke indgås en aftale om forældreskab efter §§ 27 og 27 a, efter at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion.

Det foreslås, at der i § 27 i børneloven som stk. 2 indsættes en bestemmelse, der fastslår, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, men at dette ikke gælder, hvis sagen er omfattet af den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i lovens § 27 a, stk. 3. Samtykket, der skal indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, vil gøre det muligt for to kvinder, der sammen planlægger at blive forældre til et barn, at aftale, at den ene kan blive retlig forælder via medmoderskab, selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, jf. den gældende bestemmelse i § 27 i børneloven, men af en insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson.

Tilsvarende vil den foreslåede bestemmelse betyde, at en mand og en kvinde, der sammen planlægger at blive forældre til et barn, kan aftale, at manden skal være far til barnet, selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, men af en insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson.

Ved insemination i børnelovens forstand forstås således insemination, som de involverede selv foretager uden en sundhedspersons deltagelse, hvilket vil sige situationer hvor inseminationen hverken er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar. I relation til den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, vil sæddonor typisk være anonym, f.eks. fordi sæden er købt i et land uden for EU. Det bemærkes, at i tilfælde, hvor sæddonor er kendt, vil situationen være omfattet af den ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, og § 27 b i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 21.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse betyde, at aftalen om forældreskabet gennemføres ved, at samtykke til insemination og erklæring om forældreskab afgives på en blanket, der indsendes til Familieretshuset. Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslåede ændring af § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven skal blanketten, der efter lovens § 33, stk. 2, skal være godkendt af Familieretshuset, som udgangspunkt indsendes til Familieretshuset ved anvendelse af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning.

Blanketten vil indeholde vejledning til parterne om retsvirkningerne af samtykket til inseminationen og erklæringen om forældreskabet.

I modsætning til den gældende bestemmelse i § 27 vil aftaler om forældreskab efter den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, også kunne indgås og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen.

Når den pågældende mand eller kvinde efter de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, i børneloven anses som henholdsvis far og medmor, vil der efter § 20, stk. 4 og 5, i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 15, kunne træffes afgørelse om, at den pågældende er forælder til barnet, selvom en af parterne fortryder aftalen om forældreskabet. Har parterne indgået en aftale om forældreskabet til barnet uden at indsende en blanket herom til Familieretshuset, vil der efter den med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven kunne træffes afgørelse om forældreskabet.

Det følger af lovens § 27 c, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 22, at i sager, der ikke er omfattet af lovens §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. Indsendelse af blanketten med samtykke til insemination og erklæring om forældreskab vil således være sæddonors sikkerhed for ikke at blive anset som far til barnet, når der har været enighed om, at morens ægtefælle eller partner skulle være barnets medmor.

Det bemærkes, at blanketten ikke vil skulle forelægges for personregisterføreren i forbindelse med registreringen af medmoderskab på grundlag af ægteskab eller en omsorgs- og ansvarserklæring efter §§ 3 a og 3 b i børneloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4-10. Formålet med blanketten og indsendelsen af den til Familieretshuset er alene at sikre aftalen om medmoderskabet og dermed etablere et grundlag for at kunne træffe afgørelse om medmoderskabet, hvis der efterfølgende opstår tvivl herom. Det vil således ikke være en betingelse for at registrere medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven, at der er indgået en aftale efter § 27, stk. 2, men hvis parret ikke indgår en aftale om medmoderskabet efter § 27, stk. 2, vil der ikke være sikkerhed for medmoderskabet, hvis der efter barnets fødsel opstår tvivl herom. I så fald vil der skulle træffes afgørelse om medmoderskabet efter den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven.

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for fire uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab eller medmoderskab, og blanketten vil indgå i denne sagsbehandling.

Begrundelsen for forslaget er, at parterne ved registrering af faderskab ikke skal redegøre for, hvordan barnet er blevet til. Som led i ligestillingen af registrering af medmoderskab og faderskab bør det ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlægges dokumentation for, at barnet er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion, der er foretaget af en sundhedsperson.

Dette bør ikke kun gælde ved registrering af medmoderskab, men også ved anerkendelse af og afgørelse om medmoderskab.

Muligheden for at etablere medmoderskab på grundlag af insemination uden deltagelse af en sundhedsperson bør ikke svække retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne. Par, der vælger at blive insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, bør derfor have mulighed for at indsende en erklæring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer erklæringen. Opstår der senere uenighed om medmoderskabet, vil der på grundlag af erklæringen kunne træffes afgørelse om medmoderskabet.

For at give så vide rammer som muligt for aftaler om medmoderskab, når barnet er blevet til på grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, bør sådanne aftaler også kunne indgås og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen. Der henvises til, at forældreskabet til et barn i visse situationer kan anerkendes inden barnets fødsel, og at det ved dette lovforslag foreslås, at der ved registrering af medmoderskab ikke længere skal fremlægges dokumentation for, hvordan barnet er blevet til.

Reglerne om forældreskab på grundlag af assisteret reproduktion gælder både for faderskab og medmoderskab, og dette bør også gælde forældreskab på grundlag af insemination. Dette vil styrke retssikkerheden for par, der sammen får et barn på grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 8, 15, 16, 18, 20 og 27, foreslåede bestemmelser i § 20, stk. 6, § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven samt foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5, og § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 19

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.

Efter bestemmelsens stk. 2 gælder dette dog ikke, hvis de tre parter skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Det foreslås, at i § 27 a, stk. 1, 2. pkt., i børneloven udgår henvisningen til partneren til den kvinde, der skal behandles.

Forslaget vil betyde, at hvis den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion, hverken er gift eller registreret partner, skal hendes partner ikke længere give samtykke til behandlingen. Hvis kvinden er gift med en anden kvinde eller har indgået registreret partnerskab, vil ægtefællen eller den registrerede partner fortsat skulle give samtykke til behandlingen med assisteret reproduktion.

Begrundelsen for forslaget er, at efter § 3 a, stk. 1, i børneloven som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, anses den kvindelige ægtefælle eller registrerede partner til barnets mor som medmor til barnet. Der kræves derfor formelt samtykke fra morens ægtefælle eller registrerede partner, når parret er enige om, at det ikke er morens ægtefælle eller registrerede partner, der skal være medmor til barnet, men at sæddonoren skal registreres som far til barnet efter § 1 a, som foreslået ændret ved § 1, nr. 1.

Dette ændrer ikke ved det grundlæggende i § 27 a, at der er tale om en aftale mellem den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion, kvindens ægtefælle, registrerede partner eller partner og den mand, der skal være sæddonor til barnet, om forældreskabet til barnet. Det vil sige, om manden skal være barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om kvindens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor (bestemmelsens stk. 2).

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til den ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, foreslåede ændring af §§ 1 a og 3 a i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 20

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen med assisteret reproduktion. Efter bestemmelsen gælder den ikke, hvis sagen er omfattet af bestemmelsens stk. 2.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 gælder bestemmelsens stk. 1 ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Samtykket til den assisterede reproduktion og erklæringen om forældreskabet til barnet afgives over for sundhedspersonen, der opbevarer det, herunder parternes erklæring om hvem der skal være far eller medmor til barnet. Samtykket og erklæringen skal afgives, inden behandlingen med assisteret reproduktion påbegyndes.

Der kan ikke etableres medmoderskab, hvis fremgangsmåden i §§ 27 og 27 a ikke er fulgt. Der kan således ikke etableres medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved en insemination, som parret selv har foretaget, og der kan ikke indgås en aftale om forældreskab efter §§ 27 og 27 a, efter at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion.

Det foreslås, at der i § 27 a i børneloven som stk. 3-5 indsættes bestemmelser om faderskab og medmoderskab, når moren er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson. Ved insemination i børnelovens forstand forstås således insemination, som de involverede selv foretager uden en sundhedspersons deltagelse, hvilket vil sige situationer, hvor inseminationen hverken er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.

Det foreslås med § 27 a, stk. 3 , at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, hvis barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4. En eventuel ægtefælle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, vil skulle have givet skriftligt samtykke til inseminationen.

Den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, vil betyde, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses sæddonor som barnets far, hvis han har givet samtykke til inseminationen, og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen. Dette vil også gælde, selvom kvinden er gift eller har en registreret partner, der efter § 3 a i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, anses som medmor til barnet. Med den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, vil det blive muligt for to kvinder, der planlægger at blive forældre til et barn sammen med en sæddonor, som de kender, at aftale, at han skal være far til barnet, selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, jf. den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, i børneloven, men er et resultat af en insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson. Hvis de to kvinder er gift eller har indgået registreret partnerskab med hinanden, vil ægtefællen eller den registrerede partner skulle give samtykke til inseminationen.

Videre foreslås det med § 27 a, stk. 4, at den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 3, ikke vil gælde, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 3, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets medmor. Herefter vil ægtefællen, den registrerede partner eller partneren blive anset som barnets medmor.

Den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, i børneloven vil betyde, at den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, ikke vil gælde, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 3, aftaler, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets medmor. Den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, vil således give moren, hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner og sæddonoren mulighed for at aftale, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være medmor i stedet for, at den kendte sæddonor skal være far til barnet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3.

Det bemærkes dog, at den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en kvindelig ægtefælle eller registreret partner til moren som udgangspunkt automatisk vil blive anset som medmor til barnet. Det vil herefter ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at moren og hendes ægtefælle har indgået en aftale om medmoderskabet. Der vil således ikke skulle fremlægges dokumentation for, at ægtefællen eller den registrerede partner efter de gældende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven om assisteret reproduktion anses som medmor til barnet. Har parret valgt at gennemføre graviditeten gennem insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, vil registreringen af medmoderskabet ikke være betinget af, at parret efter de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, har indgået en aftale om medmoderskabet. Har parterne indgået en sådan aftale, vil der ikke ved registreringen af medmoderskabet skulle fremlægges dokumentation for aftalen. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson.

Endelig foreslås det med § 27 a, stk. 5, at erklæring og samtykke efter de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 5, vil betyde, at faderskab og medmoderskab efter de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, fastslås ved, at samtykke til insemination og erklæring om forældreskab afgives på en blanket, der indsendes til Familieretshuset. Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslåede ændring af § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven vil blanketten, der efter lovens § 33, stk. 2, vil skulle være godkendt af Familieretshuset, som udgangspunkt skulle indsendes til Familieretshuset ved anvendelse af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning. Blanketten vil indeholde vejledning til parterne om retsvirkningerne af samtykket til inseminationen og erklæringen om forældreskabet.

I modsætning til de gældende bestemmelser i § 27 a, stk. 1 og 2, vil aftaler om forældreskab efter de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3-5, også kunne indgås og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen.

Når den pågældende mand eller kvinde efter de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3-5, i børneloven anses som henholdsvis far eller medmor, vil der efter § 20, stk. 4 og 5, i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 15, kunne træffes afgørelse om, at den pågældende er forælder til barnet, selvom en af parterne fortryder aftalen om forældreskabet. Har parterne indgået en aftale om forældreskabet til barnet uden at indsende en blanket herom til Familieretshuset, vil der efter den med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven kunne træffes afgørelse om forældreskabet.

Det følger af lovens § 27 c, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 22, at i sager, der ikke er omfattet af lovens §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. Indsendelse af blanketten med samtykke til insemination og erklæring om forældreskab vil således være sæddonors sikkerhed for ikke at blive anset som far til barnet, når der har været enighed om, at morens ægtefælle eller partner skulle være barnets medmor.

Det bemærkes, at blanketten ikke vil skulle forelægges for personregisterføreren i forbindelse med registreringen af faderskab og medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2-10. Formålet med blanketten og indsendelsen af den til Familieretshuset vil alene være at sikre et grundlag for at kunne træffe afgørelse om forældreskabet, hvis der efterfølgende opstår tvivl herom. Det vil således ikke være en betingelse for at registrere medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven, at der er indgået en aftale efter § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, men hvis parret ikke indgår en sådan aftale om medmoderskabet, vil der ikke være sikkerhed for medmoderskabet, hvis der efter barnets fødsel opstår tvivl herom. I så fald vil der skulle træffes afgørelse om medmoderskabet efter den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven.

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for fire uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab eller medmoderskab, og blanketten vil indgå i denne sagsbehandling.

Derimod vil Familieretshusets kvittering for modtagelse af blanketten skulle forelægges for personregisterføreren i forbindelse med registreringen af faderskab efter § 1 a, stk. 1, i børneloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3-5, er, at parterne ved registrering af faderskab efter lovens §§ 1 og 2 ikke skal redegøre for, hvordan barnet er blevet til. Faderskab kan således bl.a. registreres på grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget. Som led i ligestillingen af registrering af medmoderskab og faderskab bør det ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlægges dokumentation for, at barnet er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en sundhedsperson.

Dette bør ikke kun gælde ved registrering af medmoderskab, men også ved anerkendelse af og afgørelse om medmoderskab.

Det samme bør gælde ved registrering af faderskab, når moren og hendes partner har aftalt med en sæddonor, at han skal være far til det barn, som de sammen får ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson.

Muligheden for at etablere faderskab og medmoderskab på grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget, bør ikke svække retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne. Par, der vælger at blive insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, bør derfor have mulighed for at indsende en erklæring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer erklæringen. Opstår der senere uenighed om medmoderskabet, vil der på grundlag af erklæringen kunne træffes afgørelse om medmoderskabet.

For at give så vide rammer som muligt for aftaler om medmoderskab, når barnet er blevet til på grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, bør sådanne aftaler også kunne indgås og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen. Der henvises til, at forældreskabet til et barn i visse situationer kan anerkendes inden barnets fødsel, og at det ved dette lovforslag foreslås, at der ved registrering af medmoderskab og faderskab ikke længere vil skulle fremlægges dokumentation for, hvordan barnet er blevet til.

Reglerne om forældreskab på grundlag af assisteret reproduktion gælder både for faderskab og medmoderskab. Dette vil styrke retssikkerheden for par, der sammen får et barn på grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 8, 15, 16, 18-20 og 27, foreslåede bestemmelser i § 20, stk. 6, § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven samt foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5, § 27 a, stk. 1, 1. pkt., og § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 21

Efter § 27 c i børneloven er det udgangspunktet, at en sæddonor anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion. Dette udgangspunkt gælder dog bl.a. ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 28. Efter denne bestemmelse anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Denne bestemmelse fastslår, at når en sæddonor er anonym i forhold til moren til et barn, der er blevet til ved hans sæd, og anonymiteten skyldes, at sæden er doneret til et vævscenter m.v., så kan han ikke blive juridisk far til barnet. Efter § 28 gælder bestemmelsen ikke i situationer, hvor sæddonor ikke er anonym, det vil sige sager, der er omfattet af lovens § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b.

Efter § 27 b i børneloven anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson, sæddonor skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og sæddonor skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. I denne situation er sæddonor ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Dette gælder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27 eller 27 a, der omhandler aftaler om, hvem der skal være barnets far eller medmor, når aftalen indgås i forbindelse med assisteret reproduktion. Anvendelsesområdet for § 27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke har en registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjælp af sæd fra en bestemt mand. I sådanne situationer anses manden (sæddonor) som far til barnet.

Aftalen om faderskabet indgås, inden behandlingen med assisteret reproduktion påbegyndes, og den pågældende sundhedsperson modtager og opbevarer aftalen.

Når en sæddonor efter § 27 b anses som barnets far, kan han efter § 14, stk. 4, i børneloven anerkende faderskabet, og det følger af lovens § 20, stk. 5, at der kan træffes afgørelse om, at sæddonor er far til barnet, når han efter lovens § 27 b anses som far til barnet.

Det bemærkes, at der ved sæddonor i § 27 b forstås en kendt mand, der donerer sæd til en bestemt kvinde.

Det foreslås, at der i § 27 b i børneloven som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter den gældende bestemmelse i § 27 b i børneloven finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med sæddonorens sæd uden deltagelse af en sundhedsperson. Ved insemination i børnelovens forstand forstås således insemination, som de involverede selv foretager uden en sundhedspersons deltagelse, hvilket vil sige situationer, hvor inseminationen hverken er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.

Med forslaget vil anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse om, at en kvinde og en mand i forbindelse med assisteret reproduktion kan aftale, at manden skal være sæddonor og retlig far til hendes barn, blive udvidet til også at omfatte situationer, hvor kvinden insemineres med mandens sæd uden deltagelse af en sundhedsperson. Ligesom efter den gældende ordning vil dette ikke gælde i situationer, der er omfattet af §§ 27 og 27 a i børneloven.

Den foreslåede ændring af § 27 b i børneloven skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 4, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen. Den ligestilling mellem assisteret reproduktion og insemination, der følger af de foreslåede bestemmelser, bør ligeledes afspejles ved aftaler om faderskab efter § 27 b i børneloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 22

Efter § 27 c i børneloven er det udgangspunktet, at en sæddonor anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion. Dette udgangspunkt gælder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, eller sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.

Efter lovens § 28 anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Denne bestemmelse fastslår, at når en sæddonor er anonym i forhold til moren til et barn, der er blevet til ved hans sæd, og anonymiteten skyldes, at sæden er doneret til et vævscenter m.v., så kan han ikke blive juridisk far til barnet. Efter § 28 gælder bestemmelsen ikke i situationer, hvor sæddonor ikke er anonym, det vil sige sager, der er omfattet af lovens § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b.

Efter § 27 b i børneloven anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson, og sæddonor skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. I denne situation er sæddonor ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Dette gælder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27 eller 27 a, der omhandler aftaler om, hvem der skal være barnets far eller medmor, når aftalen indgås i forbindelse med assisteret reproduktion. Anvendelsesområdet for § 27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke har en registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjælp af sæd fra en bestemt mand. I sådanne situationer anses manden (sæddonor) som far til barnet.

Når en sæddonor efter § 27 c anses som barnets far, kan der efter lovens § 20, stk. 5, træffes afgørelse om, at sæddonor er far til barnet.

Det bemærkes, at der ved sæddonor i § 27 c forstås en kendt mand, der donerer sæd til en bestemt kvinde.

Det foreslås, at der i § 27 c i børneloven efter ”assisteret reproduktion” indsættes ”eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson”. Herved udvides bestemmelsens anvendelsesområde til også at finde anvendelse, når barnet er blevet til ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson. Ved insemination i børnelovens forstand forstås således insemination, som de involverede selv foretager uden en sundhedspersons deltagelse, hvilket vil sige situationer, hvor inseminationen hverken er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.

Med forslaget vil hovedreglen i § 27 c om faderskab, når barnet er blevet til ved donorsæd, blive udvidet sådan, at en sæddonor vil blive anset som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved både assisteret reproduktion og insemination. Dette vil have den konsekvens, at der efter lovens § 20, stk. 5, kan træffes afgørelse om, at sæddonor er far til barnet.

Den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, vil i relation til § 27 c som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 22, betyde, at udgangspunktet vil være, at sæddonor anses som far til barnet, hvis det ikke på anden måde end ved erklæring efter §§ 27 eller 27 a godtgøres, at der var enighed om, at morens ægtefælle eller partner skulle være barnets medmor. Indsendelse af blanketten med samtykke til insemination og erklæring om forældreskab efter de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 5, vil således være sæddonors sikkerhed for ikke at blive anset som far til barnet, når der har været enighed om, at morens ægtefælle eller partner skulle være barnets medmor.

Den foreslåede ændring af § 27 c i børneloven skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 4, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil. Den ligestilling mellem assisteret reproduktion og insemination, der følger af de foreslåede bestemmelser, bør ligeledes afspejles i hovedreglen om sæddonors faderskab i § 27 c i børneloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 23

Det fremgår af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet. Det fremgår således af bestemmelsen, at den fødende kvinde anses for mor til barnet, selvom barnet er blevet til ved en assisteret reproduktion i form af donation af et æg fra en anden kvinde.

Selvom det ikke fremgår af ordlyden af § 30, antages det, at bestemmelsen skal forstås sådan, at den kvinde, der føder et barn, altid anses for mor til barnet, også selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion.

Bestemmelsen betragtes som indeholdende en retsgrundsætning om moderskab i dansk ret. Bestemmelsen anvendes derfor også i forhold til børn, der fødes i udlandet, også selvom den kvinde, der føder et barn i et andet land, efter loven i det pågældende land ikke anses som mor til barnet.

Det foreslås, at i § 30 i børneloven udgår henvisningen til, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion.

Med forslaget vil § 30 i børneloven blive præciseret sådan, at den kvinde, der føder et barn, anses for mor til barnet. Ligesom i dag vil bestemmelsen finde anvendelse, uanset hvordan barnet er blevet til, også selvom barnet er blevet til ved donation af et æg fra en anden kvinde.

Den foreslåede præcisering af bestemmelsen vil ikke ændre dens karakter af at indeholde en retsgrundsætning i dansk ret om moderskab, der finder anvendelse uanset, hvor barnet er født. Den foreslåede ændring af § 30 vil således medføre en lovfæstelse af retsgrundsætningen om moderskab i dansk ret.

Det bemærkes dog, at de ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven vil betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, i overensstemmelse med sit juridiske kønsskifte vil blive anset som barnets far.

Begrundelsen for forslaget er, at formuleringen af § 30 i børneloven er upræcis, fordi den ikke udtrykkeligt tager stilling til, hvem der anses for mor til et barn, der ikke er blevet til ved en ægdonation. Bestemmelsen tager heller ikke højde for den i punkt 2.1 foreslåede mulighed for at etablere forældreskab på grundlag af insemination. På den baggrund bør § 30 i børneloven præciseres sådan, at det fremgår af bestemmelsen, at den kvinde, der føder et barn, altid anses for mor til barnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.

Til nr. 24

Det følger af § 3, stk. 7, i CPR-loven, at hvis en person oplever sig som tilhørende det andet køn, kan Indenrigs- og Boligministeriet efter skriftlig ansøgning tildele nyt personnummer til personen. Tildeling af et nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Det er således muligt for en person, der oplever sig som tilhørende det modsatte køn, at opnå juridisk kønsskifte i form af tildeling af nyt personnummer.

Uanset dette vil en person, der har gennemført juridisk kønsskifte og derefter bliver forælder, i forbindelse med behandling af en sag om moderskab, faderskab og medmoderskab efter børneloven blive anset som forælder til barnet i overensstemmelse med det medfødte køn. Det er således efter børneloven forældrenes medfødte køn ved barnets fødsel, der er styrende for, om de anses for mor, far eller medmor til barnet. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, anses således for barnets mor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

Det foreslås, at der i børneloven efter kapitel 6 indsættes et nyt kapitel 6 a om forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, indeholdende bestemmelserne §§ 31 a og 31 b.

Det foreslås med § 31 a, stk. 1 , i børneloven, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven anvendes med de ændringer, der følger af de foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 2 og 3, på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Videre foreslås det med § 31 a, stk. 2, 1. pkt., at en part, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab har de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Med § 31 a, stk. 2, 2. pkt. , foreslås det, at i relation til lovens § 27 a betragtes en mand, der har gennemført et juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, som kvindelig ægtefælle eller kvindelig partner til den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion eller insemineres.

Med § 31 a, stk. 3, foreslås det, at en forælder, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, efter børneloven anses som barnets far eller medmor ud fra sit køn, der er registreret i CPR på fødselstidspunktet.

Endelig foreslås det med § 31 b , at en forælder, der anses for barnets far eller medmor efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Forslaget vil overordnet set betyde, at der ved fastslåelse af moderskab, faderskab og medmoderskab efter kapitel 1-6 i børneloven vil blive taget udgangspunkt i den pågældende forælders registrerede køn i CPR på fødselstidspunktet, hvis forælderen inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte. Ved fastslåelse af forældreskab vil der således for de omhandlede forældre ikke længere blive taget udgangspunkt i det medfødte køn.

Med forslaget vil en kvinde, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, blive anset som barnets far, og ikke som barnets mor. Tilsvarende vil en mand, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, og som har accepteret at skulle være forælder til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, blive anset som barnets medmor, og ikke som barnets far. En kvinde, der før barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som har accepteret at skulle være forælder til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, vil blive anset som barnets far, og ikke som barnets medmor.

Da en mand, der før barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, ikke kan føde et barn, vil det efter forslaget alene være muligt for den pågældende at blive anset som medmor til barnet, som den pågældendes partner føder. Derfor vil det ikke efter forslaget være muligt for en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, at blive anset som barnets mor. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3.

De foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 31 b vil sikre, at parterne i sager om faderskab og medmoderskab, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, og forældre, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, har de rettigheder og pligter i forhold til barnet, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bortset fra forældrebetegnelsen vil forslaget således ikke ændre de omhandlede parters og forældres rettigheder og pligter i forhold til barnet.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, vil betyde, at en part i en sag om faderskab og medmoderskab, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, under behandlingen af sagen har de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bestemmelsen vil eksempelvis betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af § 8, stk. 1, i børneloven om morens pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 b vil betyde, at en forælder, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, og hvis forældreskab til barnet er fastslået efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, i børneloven, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bestemmelsen, der vedrører rettigheder og pligter uden for lovgivningen om faderskab og medmoderskab, vil eksempelvis betyde, at en ugift kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, efter § 7, stk. 4, i forældreansvarsloven som udgangspunkt har eneforældremyndighed over barnet, og at han er omfattet af § 7, stk. 1, i barselsloven om en mors pligt og ret til barsel. Han vil således bevare de rettigheder og pligter, der tilkommer en mor efter bl.a. reglerne om eneforældremyndighed og om en mors pligt og ret til barsel på samme måde, som han ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vil ikke finde anvendelse for forældre, der har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Bestemmelserne vil heller ikke finde anvendelse for personer, der gennemfører juridisk kønsskifte efter barnets fødsel. Det vil betyde, at forældre, der gennemfører fysisk eller juridisk kønsskifte efter barnets fødsel, fortsat vil blive anset som forældre i overensstemmelse med deres medfødte køn. Forslaget vil ikke få betydning for forældre, der inden barnets fødsel har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Disse forældre vil således fortsat blive anset som forældre ud fra deres køn efter kønsskiftet, når dette er gennemført inden barnets fødsel.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 2. pkt., vil have betydning i en situation, hvor et par bestående af to kvinder, hvoraf den ene har gennemført juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, efter § 27 a i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 19 og 20, ønsker at få et barn med en kendt sæddonor. Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 1. pkt., vil betyde, at parret ikke består af to kvinder, men af en kvinde og en mand, hvorfor parret ikke vil være omfattet af § 27 a, der forudsætter, at parret består af to kvinder. Dette vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 2. pkt., modvirke ved at fastslå, at et par, der består af en kvinde og en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil være omfattet af lovens § 27 a. Parrets mulighed for at aftale med en kendt sæddonor, at han eller morens kvindelige ægtefælle m.v. skal være far eller medmor efter lovens § 27 a vil således ikke blive ændret med forslaget i § 31 a, stk. 2, 2. pkt.

Begrundelsen for de foreslåede bestemmelser i kapitel 6 a er, at familiebegrebet i dag dækker over mange forskellige konstellationer af mennesker. For at tilgodese dette bør lovgivningen ikke indeholde begrænsninger i mulighederne for, at man kan indtage den plads i en familie, man ønsker. Der skal således være vide rammer for, hvordan en familie i Danmark kan stiftes. Forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte, bør derfor kunne blive forældre i overensstemmelse med deres kønsidentitet sådan, at de bliver betegnet og registreret som forældre i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte. Herefter vil det juridiske kønsskifte i relation til forældreskabet blive fuldt ud anerkendt i børneloven.

Det bør dog samtidig sikres, at de rettigheder og pligter, som lovgivningen tildeler og pålægger barnets forældre, opretholdes. Den foreslåede ændring af børneloven må således ikke betyde, at et juridisk kønsskifte bliver styrende for de rettigheder og pligter, der følger af et forældreskab. Det vil eksempelvis gælde i forhold til en forælders ret til barsel.

Dermed vil lovforslaget på den ene side betyde en ændring af, hvordan en forælder, der har gennemført juridisk kønsskifte, betegnes efter børneloven, mens den pågældende forælder på den anden side vil bevare de rettigheder og pligter, der knytter sig til forælderens medfødte køn.

Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, 2. pkt., er, at et par, der består af en kvinde og en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, i lighed med andre par, der består af to kvinder, fortsat skal have mulighed for efter § 27 a i børneloven at aftale med en kendt sæddonor, at han eller morens kvindelige ægtefælle m.v. skal være far eller medmor.

Der er ikke behov for, at den foreslåede ordning finder anvendelse for personer, der har gennemført et fysisk kønsskifte efter sundhedsloven m.v., da de personer fuldt ud betragtes som tilhørende det nye køn og derfor også betragtes som forældre i forhold til dette køn.

Den foreslåede ordning vil heller ikke omfatte forældre, der har gennemført fysisk eller juridisk kønsskifte efter et barns fødsel. Baggrunden for denne afgrænsning er hensynet til at sikre stabilitet for barnet. Derfor finder ministeriet, at betegnelsen for barnets forældre ved barnet fødsel, bør bevares, selvom en forælder efter fødslen gennemfører fysisk eller juridisk kønsskifte.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, og i relation til § 27 a i børneloven henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 25

Efter § 32 a, stk. 2, 1, pkt. i børneloven træffes afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, (Familieretshusloven) af Familieretshuset eller familieretten. Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder dette dog ikke registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3 i børneloven.

Det foreslås, at § 32 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Begrundelsen for forslaget er, at registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3 i børneloven foretages af personregisterføreren. Det er derfor ikke nødvendigt i § 32, a, stk. 2, 2. pkt., at fastslå, at bestemmelsens 1. pkt. om fordelingen af sager om faderskab og medmoderskab mellem Familieretshuset og familieretten ikke omfatter registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3 i børneloven.

Til nr. 26

Det følger af § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at en omsorgs- og ansvarserklæring efter lovens § 2, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer og anmodninger efter § 33 a, stk. 1, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises som udgangspunkt. § 33 a i børneloven indeholder i stk. 3 og 4, fravigelser af dette udgangspunkt.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter lovens § 2, stk. 1, som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registreringen af faderskabet foretages af personregisterføreren.

Det foreslås, at der i § 33 a, stk. 1, 1. pkt. , i børneloven efter ”§ 2, stk. 1,” indsættes ”og § 3 b, stk. 1, og anmodning om registrering af faderskab efter § 1 a”. Herved udvides bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte indgivelse af omsorgs- og ansvarserklæring efter lovens § 3 b, stk. 1, samt anmodning om registrering af faderskab efter lovens § 1 a.

Forslaget vil for det første betyde, at omsorgs- og ansvarserklæring om etablering af medmoderskab efter § 3 b, stk. 1, i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 8, ikke længere vil skulle indgives til Familieretshuset, men til personregisterføreren. Erklæringen vil fortsat som udgangspunkt skulle indgives ved anvendelse af digital selvbetjening.

For det andet vil forslaget betyde, at anmodning om registrering af faderskab efter lovens § 1 a, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 3, ikke længere vil skulle indgives til Familieretshuset, men til personregisterføreren. Anmodningen vil fortsat som udgangspunkt skulle indgives ved anvendelse af digital selvbetjening.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændringer af §§ 1 a, 3 a og 3 b i børneloven, hvorefter registrering af faderskab og medmoderskab ikke længere vil skulle foretages af Familieretshuset, men af personregisterføreren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændringer af §§ 1 a, 3 a og 3 b i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 27

Det følger af lovens § 33 a, stk. 2, 1. pkt., at anmodning om registrering af faderskab og medmoderskab efter lovens §§ 1 a, 3 a og 3 b indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer og anmodninger efter § 33 a, stk. 2, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises som udgangspunkt. § 33 a i børneloven indeholder i stk. 3 og 4, fravigelser af dette udgangspunkt.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som udgangspunkt som medmor til barnet. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor efter § 1 a i børneloven som far til barnet, når betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter lovens § 3 b, stk. 1, tilsvarende som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i lovens § 27 og § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Registrering af faderskab og medmoderskab efter §§ 1 a, 3 a og 3 b foretages af Familieretshuset.

Det foreslås, at i § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven udgår ”registrering efter §§ 1 a, 3 a og 3 b, anmodning om”, og at der i bestemmelsen efter ”§ 14” indsættes henvisning til den blanket, der omhandles i de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5. i børneloven. Herved begrænses anvendelsesområdet for bestemmelsen sådan, at den ikke længere vil omfatte anmodning om registrering af faderskab efter lovens § 1 a og af medmoderskab efter lovens §§ 3 a og 3 b, og at anvendelsesområdet for § 33 a, stk. 2, 1. pkt., udvides sådan, at bestemmelsen også vil finde anvendelse for blanketter om faderskab og medmoderskab efter de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven.

Forslaget vil for det første betyde, at anmodning om registrering af faderskab og medmoderskab efter lovens §§ 1 a, 3 a og 3 b ikke længere vil skulle indgives til Familieretshuset, men til personregisterføreren. Dette forslag skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændringer af §§ 1 a, 3 a og 3 b i børneloven, hvorefter registrering af faderskab og medmoderskab ikke længere vil skulle foretages af Familieretshuset, men af personregisterføreren.

For det andet vil forslaget betyde, at blanketter om faderskab og medmoderskab efter de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven vil skulle indgives til Familieretshuset ved anvendelse af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning, dog med de undtagelser, der følger af § 33 a, stk. 3 og 4, i børneloven. Dette forslag skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven, hvorefter en blanket om faderskab og medmoderskab i forbindelse med insemination skal indsendes til Familieretshuset.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 2, 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og foreslåede ændringer af §§ 1 a, 3 a og 3 b i børneloven og bemærkningerne hertil.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i navneloven, at et navn kan tages som efternavn, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsens nr. 6, at et navn kan tages som efternavn, hvis navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 1 om efternavne, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

Efter lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., kan et navn ikke tages i medfør af bestemmelsens stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Social- og ældreministeren kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens 1. pkt.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod at tage navne, der er kønsbestemte. Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt., i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1, kan tage et navn i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven træffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslås, at § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven nyaffattes.

Således følger det af den foreslåede bestemmelse, at bestemmelsens 1. pkt. ikke gælder, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Med forslaget vil bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven om fastsættelse af regler for transpersoners antagelse af et efternavn, der betegner det modsatte køn, blive ophævet.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Det vil således ikke længere være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende.

Forslaget vil også betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven. Endelig vil forslaget betyde, at § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophæves.

Forslaget vil omfatte børn under 18 år. I lighed med navneændringer for børn generelt vil forslaget betyde, at et barn, der er fyldt 12 år, skal samtykke til navneændringen, ligesom et barn under 12 år, under hensyn til dets alder og modenhed, vil skulle høres om dets holdning til den påtænkte navneændring, jf. § 22 i navneloven. Som ved alle navneændringer for børn vil forslaget derudover betyde, at forældremyndighedsindehaveren/-haverne skal samtykke til navneændringen, jf. § 5, stk. 1, i navnebekendtgørelsen.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan få et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.1.1 og 2.4.

Til nr. 2 og 3

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i navneloven, at som efternavn kan man tage en af forældrenes fornavne med tilføjelsen -søn eller -datter eller en af forældrenes fornavn med en anden tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. Efter bestemmelsens stk. 2 må et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Social- og ældreministeren kan dog efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens stk. 2.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod at tage navne, der ikke er kønsbestemte. Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 7, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1, kan tage et navn, der er i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven træffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslås, at der i § 7, stk. 2, i navneloven som 2. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelsens 1. pkt. ikke gælder, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Endvidere foreslås det, at § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven ophæves.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil således ikke længere være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende.

Forslaget vil også betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven vil blive ophævet, hvorfor § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophæves.

Forslaget vil omfatte børn under 18 år. I lighed med navneændringer for børn generelt vil forslaget betyde, at et barn, der er fyldt 12 år, skal samtykke til navneændringen, ligesom et barn under 12 år, under hensyn til dets alder og modenhed, vil skulle høres om dets holdning til den påtænkte navneændring, jf. § 22 i navneloven. Som ved alle navneændringer for børn vil forslaget derudover betyde, at forældremyndighedsindehaveren/-haverne skal samtykke til navneændringen, jf. § 5, stk. 1, i navnebekendtgørelsen.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan få et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.1.1 og 2.4.

Til nr. 4 og 5

Det følger af § 13, stk. 1, i navneloven, stk. 1, at som fornavn kan man tage et navn, der er optaget på den liste, der er udarbejdet af Familieretshuset, eller som er godkendt af personregisterføreren eller Familieretshuset. Efter bestemmelsens stk. 2 må et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, men efter bestemmelsens stk. 3 kan social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i bestemmelsens stk. 2.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 13, stk. 3, i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod at tage navne, der ikke er kønsbestemte. Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 13, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1, kan tage et navn, der er i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven træffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 2, i navneloven som 2. pkt. indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelsens 1. pkt. ikke gælder, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Endvidere foreslås det, at § 13, stk. 3, i navneloven ophæves.

Forslaget vil medføre, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil således ikke længere være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende.

Forslaget vil også betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven vil blive ophævet, og at § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophæves.

Forslaget vil omfatte børn under 18 år. I lighed med navneændringer for børn generelt vil forslaget betyde, at et barn, der er fyldt 12 år, skal samtykke til navneændringen, ligesom et barn under 12 år, under hensyn til dets alder og modenhed, vil skulle høres om dets holdning til den påtænkte navneændring, jf. § 22 i navneloven. Som ved alle navneændringer for børn vil forslaget derudover betyde, at forældremyndighedsindehaveren/-haverne skal samtykke til navneændringen, jf. § 5, stk. 1, i navnebekendtgørelsen.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan få et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.1.1 og 2.4.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 5, stk. 1, i Familieretshusloven, at enkle sager visiteres til behandling efter lovens kapitel 8. Disse sager betegnes i loven som § 5-sager. Efter kapitel 8 (§ 25) er det Familieretshuset, der afslutter § 5-sager ved f.eks. at registrere en aftale. Det er således Familieretshuset, der behandler § 5-sager.

Efter § 5, stk. 2, nr. 4, i Familieretshusloven omfatter § 5-sager bl.a. registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, nr. 4, ophæves.

Forslaget vil betyde, at Familieretshuset ikke længere vil skulle behandle sager om registrering af faderskab og medmoderskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 1, 2. pkt., § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven, hvorefter registrering af faderskab og medmoderskab ikke længere vil skulle foretages af Familieretshuset men af personregisterføreren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 1, 2. pkt., § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven og bemærkningerne hertil.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 4, i adoptionsloven, at når et barn er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021, (serviceloven), og betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, i serviceloven er opfyldt, kan plejeforældrene adoptere barnet, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.

Bestemmelsen i § 9, stk. 4, blev indsat i adoptionsloven ved lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption uden samtykke m.v.), der trådte i kraft den 1. oktober 2015.

På det tidspunkt fremgik det af § 66, stk. 1, i serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, at anbringelsessteder for børn og unge bl.a. kan være 1) plejefamilier, 2) kommunale plejefamilier og 3) netværksplejefamilier.

Ved § 1, nr. 4 og 5, i lov nr. 1530 af 18. december 2018 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) blev bestemmelserne i § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, affattet således: ”1) almene plejefamilier, 2) forstærkede plejefamilier,”, og efter nr. 2 blev der som nr. 3 indsat følgende: ”specialiserede plejefamilier”. Som følge heraf blev nr. 3-7 renummereret til nr. 4-8, hvilket bl.a. betød, at netværksplejefamilier blev flyttet fra nr. 3 til nr. 4. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2019.

Med lovændringen blev der således bl.a. indført tre nye plejefamilietyper: "almene plejefamilier", "forstærkede plejefamilier" og "specialiserede plejefamilier". Formålet hermed var at matche forskellighederne i børnenes behov. Den nye kategorisering af plejefamilier skulle sikre plejefamilietyper i lovgivningen, der matcher bredden i de behov, som børn i plejefamilier har. Netværksplejefamilier som anbringelsessted blev videreført uændret.

Det foreslås, at i § 9, stk. 4, 1. pkt., i adoptionsloven ændres henvisningen til § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven sådan, at der i stedet henvises til § 66, stk. 1, nr. 1-4, i serviceloven.

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, 1. pkt., er en konsekvens af ændringen i 2018 af bestemmelsen i § 66, stk. 1, i serviceloven om de forskellige former for plejefamilier.

Kilde

Efter § 19, stk. 2, i børnebidragsloven kan det pålægges den, der har givet samtykke til, at en kvinde er behandlet med assisteret reproduktion, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, jf. §§ 27 eller 27 a i børneloven. Om §§ 27 og 27 a henvises til punkt 2.1.1.1.

Det foreslås i § 19, stk. 2, i børnebidragsloven at ændre ”behandlet med assisteret reproduktion” til ”er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret” og efter ”behandling” at indsætte ”eller insemination”. Herved udvides anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte mulighed for at pålægge den, der har givet samtykke til, at en kvinde er blevet insemineret, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne insemination.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Kilde

Til nr. 1

§ 448 i retsplejeloven fastsætter den stedlige kompetence (værnetinget) for familieretten.

Familieretshuset indbringer efter § 448 b, stk. 3, i retsplejeloven en sag eller afgørelse efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor barnets mor har hjemting (1. pkt.). Har barnets mor ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i sagen, har hjemting (2. pkt.).

Det foreslås, at i § 448 b, stk. 3, 1. pkt., i retsplejeloven ændres henvisning til barnets mor til en henvisning til den, der har født barnet. Det foreslås samtidig, at i § 448 b, stk. 3, 2. pkt., i retsplejeloven ændres henvisningen til barnets mor til en henvisning til den pågældende.

Det følger af den ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, i børneloven, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven om fastslåelse af moderskab, faderskab og medmoderskab anvendes på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog bl.a. med de ændringer der følger af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, i børneloven. Efter denne bestemmelse har en part i en sag efter børneloven, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslåede ændringer vil gøre det klart, at familierettens stedlige kompetence i sager efter børneloven, hvor den, der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand, fortsat vil bygge på hjemtinget for den person, der fødte barnet, også selvom den pågældende inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

De foreslåede ændringer af § 448 b, stk. 3, i retsplejeloven skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelse i § 31 a i børneloven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2, og den ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelse i § 31 a i børneloven.

Til nr. 2-8

Kapitel 42 a i retsplejeloven indeholder regler om familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab.

En række bestemmelser i kapitel 42 a indeholder henvisning til moren til det barn, som sagen vedrører. Det drejer sig om § 456 b, stk. 1, nr. 1, om international kompetence i Danmark, når moren har bopæl her i landet, § 456 b, stk. 2, om, at international kompetence i visse tilfælde er betinget af, at såvel moren som barnet har bopæl her i landet, § 456 e, stk. 1, nr. 2, om, at moren eller hendes dødsbo er part i sagen, § 456 i, stk. 1, 1. pkt., om morens pligt til at møde i familieretten og afgive forklaring, § 456 i, stk. 2, 1. pkt., om andre parters pligt til at forklare om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til den assisterede reproduktion, § 456 m, stk. 1, 2. pkt., om morens ønske om at møde med en medarbejder fra kommunen og § 456 m, stk. 3, om forbud mod at medtage morens navn ved forkyndelse i Statstidende.

Endelig indeholder § 456 b i retsplejeloven regler om indbringelse af afgørelser i sager om faderskab og medmoderskab for familieretten. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, nr. 3, at en sag om faderskab eller medmoderskab bl.a. kan indbringes for familieretten her i landet, hvis faderskabet eller medmoderskabet er fastslået ved dom.

Det foreslås, at i § 456 b, stk. 1, nr. 1, § 456 b, stk. 2, § 456 e, stk. 1, nr. 2, § 456 i, stk. 1, 1. pkt., § 456 i, stk. 2,

1. pkt., § 456 m, stk. 1, 2. pkt., og § 456 m, stk. 3, i retsplejeloven ændres henvisningerne til moren til henvisninger til den, der har født barnet. Af lovtekniske grunde foreslås denne ændring i relation til § 456 e, stk. 1, nr. 2, gennemført ved at nyaffatte bestemmelsen.

I § 456 i, stk. 2, 1. pkt., og § 456 m, stk. 1, 2. pkt., i retsplejeloven foreslås det endvidere, at henvisningerne til hun og hende ændres til en henvisning til henholdsvis vedkommende og den pågældende.

Samtidig foreslås det, at oplysningspligten efter § 456 i, stk. 2, 1. pkt., i relation til samtykke til den assisterede reproduktion i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b udvides til også at omfatte insemination.

Det følger af den ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, i børneloven, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven om fastslåelse af moderskab, faderskab og medmoderskab anvendes på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog bl.a. med de ændringer der følger af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, i børneloven. Efter denne bestemmelse har en part i en sag efter børneloven, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslåede ændringer vil gøre det klart, at familieretten ved behandlingen af sager efter børneloven, der involverer de bestemmelser i kapitel 42 a i retsplejeloven, der indeholder en henvisning til barnets mor, også vil finde anvendelse, hvor den, der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

Med hensyn til tilføjelsen af insemination til den del af bestemmelsen i § 456 i, stk. 2, 1. pkt., der vedrører en parts pligt til at forklare om, hvorvidt parten i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til den assisterede reproduktion, bemærkes, at de ved lovforslagets § 1, nr. 18, 20 og 21, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, og § 27 b, stk. 2, i børneloven vil betyde, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner, partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelse i § 31 a i børneloven. Den foreslåede tilføjelse af insemination til § 456 i, stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 18, 20 og 21, foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, og § 27 b, stk. 2, i børneloven.

Endelig foreslås det, at i § 456 b, stk. 1, nr. 3, i retsplejeloven ændres ”dom” til ”afgørelse”.

Forslaget vil betyde, at det klart vil fremgå af bestemmelsen, at den også finder anvendelse, når Familieretshuset har truffet afgørelse om faderskab eller medmoderskab.

Begrundelsen for forslaget er, at sager om faderskab og medmoderskab ikke længere kun træffes ved dom, men også ved en administrativ afgørelse. Der henvises til, at børneloven som led i etableringen af det familieretlige system pr. 1. april 2019 blev ændret ved § 6 i lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). I den forbindelse blev der i børneloven som § 32 a, stk. 2, indsat en bestemmelse, hvorefter afgørelser om faderskab og medmoderskab træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i Familieretshusloven af Familieretshuset eller familieretten. Sager om faderskab eller medmoderskab behandles efter § 26 i Familieretshusloven af Familieretshuset, der foretager oplysning af sagen og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering. Finder parterne ikke en løsning på deres uenighed, træffer Familieretshuset afgørelse i sagen. Det følger dog af lovens § 27, stk. 2, nr. 1, at Familieretshuset indbringer en sag om faderskab eller medmoderskab for familieretten til afgørelse, når sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1 og 2.2, og de ved lovforslagets § 1, nr. 18, 20, 21 og 24, foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, § 27 b, stk. 2, og § 31 a i børneloven og bemærkningerne hertil.

Kilde

Til nr. 1

Efter CPR-lovens § 4, stk. 1, registreres enhver med et personnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller efter regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

I bilag 1 til CPR-loven, der fastlægger dataindholdet i CPR, er følgende anført om registrering af slægtsskab i CPR, jf. bilag 1, nr. 7:

”Slægtskabsoplysninger: Oplysning om personnummer på mor, far og børn, angivelse af mor og far i feltet for indehavere af forældremyndigheden over mindreårige og oplysning om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven. ”

Ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.) blev der indført mulighed for at fastslå medmoderskab i stedet for faderskab. Medmoderskab og faderskab har samme retsvirkninger. Der henvises bl.a. til § 3 a, stk. 1, i børneloven, hvoraf det fremgår, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren under visse i loven nærmere angivne omstændigheder som medmor.

Som en følge af indførelsen i 2013 af det juridiske forældrebegreb ”medmor” i børneloven blev CPR-systemet ændret, således at registreringen af slægtsskab i CPR afspejler det juridiske forældrebegreb ”medmor”. CPR-lovens bilag 1, nr. 7, om registrering af slægtsskab blev imidlertid ikke ændret i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at i bilag 1, nr. 7, i CPR-loven indsættes ”eller medmor” to steder efter ”far”.

Begrundelsen for forslaget er, at indførelsen af det juridiske forældrebegreb ”medmor” bør fremgå af CPR-lovens bilag 1, nr. 7, om registrering af slægtsskab på linje med de øvrige forældrebegreber i børneloven, det vil sige mor og far.

Kilde

Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. april 2022, dog med forbehold for den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2, hvorefter social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6, der vedrører børneloven, Familieretshusloven, børnebidragsloven og retsplejeloven.

De foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelser i stk. 1, jf. stk. 2, vil betyde, at de foreslåede ændringer af navneloven, adoptionsloven og CPR-loven, der følger af lovforslagets §§ 2, 4 og 7, vil træde i kraft den 1. april 2022.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af navneloven, jf. lovforslagets § 2, vil ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1 endvidere betyde, at disse ændringer vil finde anvendelse for navnesager, som de pågældende myndigheder har under behandling ved lovens ikrafttræden. Dette vil imidlertid være ubetænkeligt, da de foreslåede ændringer i forhold til verserende navnesager alene vil betyde, at det ikke længere vil være en betingelse for navneændringen, at der indhentes en erklæring fra Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed. Det vil i stedet være tilstrækkeligt, at ansøgeren underskriver en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 1 vil endvidere betyde, at en person, der har fået afslag på navneændring efter de gældende regler, vil kunne søge om navneændring efter de foreslåede nye regler.

Tilsvarende vil det være ubetænkeligt at lade den foreslåede fejlrettelse af adoptionsloven, jf. lovforslagets § 4, finde anvendelse for verserende sager om adoption uden samtykke, og for så vidt angår den foreslåede ændring af CPR-loven, er der alene tale om en manglende lovteknisk konsekvensændring som følge af lov nr. 652 af 12. juni 2013.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil indebære, at social- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de foreslåede ændringer af børneloven, Familieretshusloven, børnebidragsloven og retsplejeloven, jf. lovforslagets §§ 1, 3, 5 og 6. Forslaget er begrundet i, at ikrafttrædelse af disse ændringer forudsætter ændringer af den digitale selvbetjeningsløsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed, og af personregistreringssystemet. Når systemændringerne er gennemført, vil social- og ældreministeren fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2 vil betyde, at de foreslåede ændringer af børneloven, Familieretshusloven, børnebidragsloven og retsplejeloven, jf. lovforslagets §§ 1, 3, 5 og 6, – medmindre andet er bestemt – vil finde anvendelse for sager, som de pågældende myndigheder har under behandling på det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af §§ 1, 3, 5 og 6, samt på moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslået inden dette tidspunkt. Dette vil være ubetænkeligt for så vidt angår den foreslåede ændring af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven, den lovtekniske ophævelse af § 32 a, stk. 1, nr. 1, i børneloven og de foreslåede ændringer af børnebidragsloven og retsplejeloven.

Med hensyn til den ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslåede ændring af § 30 i børneloven bemærkes, at der ikke vil være tale om ændring af bestemmelsens indhold, og der vil derfor ikke være behov for en overgangsbestemmelse. Det vil således fortsat være den kvinde, der føder et barn, der anses for mor til barnet, uanset hvordan barnet er blevet til, også selvom barnet er født inden det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1.

Endelig vil den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2 indebære, at de blanketter, som samtykke og erklæring efter de foreslåede bestemmelser i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, og § 27 c, stk. 2, i børneloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, 20 og 21, skal afgives på, først kan godkendes af Familieretshuset, når social- og ældreministeren har fastsat ikrafttrædelsestidspunktet. Dette vil indebære, at samtykke og erklæring efter de foreslåede bestemmelser først vil kunne afgives, når Familieretshuset efter fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet har godkendt de nye blanketter.

Derimod vil der være behov for overgangsbestemmelser i relation til de øvrige ændringer af børneloven og de foreslåede ændringer af Familieretshusloven, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i stk. 3-5. Indledningsvis bemærkes i forhold til disse tre overgangsbestemmelser, at den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 2 vil betyde, at der ved henvisningen til lovens ikrafttræden i de tre bestemmelser skal forstås det tidspunkt, social- og ældreministeren fastsætter for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6.

Det foreslås med stk. 3, at de ændringer af børneloven, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1-15, 17-23, 26 og 27, og den ændring af Familieretshusloven, der følger af lovforslagets § 3, ikke skal finde anvendelse for børn, som er født før lovens ikrafttræden. Det foreslås videre, at for disse børn skal de hidtil gældende regler finde anvendelse. De omhandlede bestemmelser vedrører smidiggørelse af reglerne om registrering af medmoderskab, herunder indførelse af mulighed for etablering af medmoderskab på grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, med de deraf følgende ændringer af reglerne om registrering af faderskab, om behandling af sager om faderskab og medmoderskab, om anerkendelse af og afgørelse om faderskab og medmoderskab, om sæddonors retsstilling m.v.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 3 vil navnlig indebære, at de ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 4-10, foreslåede ændringer af bestemmelserne om registrering af medmoderskab kun vil finde anvendelse ved registrering af medmoderskab i forbindelse med et barns fødsel, når barnet fødes efter lovens ikrafttræden. Medmoderskab vil herefter ligesom faderskab kunne registreres af personregisterføreren på grundlag af forældrenes ægteskab eller en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis forældrene ikke er gift. Det vil ikke være en betingelse for registreringen, at der fremlægges dokumentation for, at den angivne medmor anses som medmor efter de gældende bestemmelser i §§ 27 og 27 a i børneloven. Medmoderskabet vil således kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved en insemination, der uden deltagelse af en sundhedsperson er foretaget før lovens ikrafttræden.

Det foreslås med stk. 4, at § 20, stk. 6, i børneloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16, ikke finder anvendelse, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen er foretaget før lovens ikrafttræden.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, at når et barn er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, vil der kunne træffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det på anden måde end ved erklæring efter §§ 27 eller 27 a godtgøres, at moren og manden eller kvinden inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen var enige om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a børneloven for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.

Forslaget om, at bestemmelsen kun finder anvendelse, når behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen er foretaget efter lovens ikrafttræden, skyldes hensynet til parternes retssikkerhed. En part, der overvejer at deltage i en behandling med assisteret reproduktion eller en insemination, bør således have mulighed for at kende sin retsstilling inden behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen, herunder mulighederne for at der vil kunne træffes afgørelse om forældreskab på grundlag af aftalen om behandlingen med assisteret reproduktion eller inseminationen.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 4 vil betyde, at der kun vil kunne træffes afgørelse om forældreskab efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller den insemination, ved hvilken barnet er blevet til, er foretaget efter lovens ikrafttræden. I relation til sæddonors faderskab bemærkes, at efter § 20, stk. 1, i børneloven træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far. Denne bestemmelse finder også anvendelse, hvis behandlingen med assisteret reproduktion eller den insemination, ved hvilken barnet er blevet til, er foretaget inden lovens ikrafttræden.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 24, ikke finder anvendelse, når moderskab, faderskab og medmoderskab er fastslået før lovens ikrafttræden.

De ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vedrører forældreskab for transpersoner, der har gennemført juridisk kønsskifte før barnets fødsel.

Lovforslagets § 8, stk. 5, vil betyde, at når forældreskabet er fastslået før lovens ikrafttræden ved registrering, anerkendelse eller afgørelse, vil de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven ikke finde anvendelse, og den fastslåede forældrebetegnelse vil derfor ikke blive ændret ved lovens ikrafttræden. Dette skyldes hensynet til at sikre stabilitet for barnet.

Forslaget vil dog betyde, at de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b vil finde anvendelse, hvis en sag om forældreskabet til et barn, der er født før lovens ikrafttræden, fortsat er under behandling på ikrafttrædelsestidspunktet, således at afgørelsen om forældreskabet først træffes efter ikrafttrædelsen.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil således betyde, at når et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, og som fødes før lovens ikrafttræden, vil en mand, der før barnets fødsel har gennemført et juridisk kønsskifte til kvinde, og som har givet samtykke til den assisterede reproduktion, efter den gældende ordning vil blive anset som far til barnet, hvis forældreskabet fastslås inden ikrafttrædelsestidspunktet. Dette vil ikke blive ændret ved ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3. Hvis forældreskabssagen derimod først afsluttes efter lovens ikrafttræden, vil den juridisk kønsskiftede mand efter foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, blive anset som far til barnet.

Hvis et forældreskab er fastslået inden lovens ikrafttræden, og der efter lovens ikrafttræden træffes ny afgørelse om forældreskabet, vil den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 5 indebære, at de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven finder anvendelse, hvis den nye afgørelse indebærer, at en anden anses som far eller medmor til barnet. Er morens ægtemand oprindeligt blevet anset som far til barnet, der er født inden lovens ikrafttræden, men viser det sig efterfølgende, at han ikke er far til barnet, fordi barnet er blevet til ved en assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, vil de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven finde anvendelse for det nye forældreskab. Var erklæringen om forældreskab afgivet af en mand, der før barnets fødsel havde gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil hun i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 3 a, stk. 1, jf. stk. 3, skulle anses som medmor til barnet.

Endelig bemærkes, at det følger af § 30 i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 23, at moderskab automatisk fastslås ved barnets fødsel. Er barnet født før lovens ikrafttræden, er moderskabet således fastslået inden ikrafttrædelsen, og det følger af den foreslåede overgangsbestemmelse, at dette ikke ændres, selvom faderskab eller medmoderskab til barnet først vil blive fastslået efter lovens ikrafttræden.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at de ændringer af børneloven, navneloven, Familieretshusloven, adoptionsloven, lov om børns forsørgelse og CPR-loven, der følger af lovforslagets §§ 1-5 og 7, ved kongelig anordning helt eller delvist skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår af § 38 i børneloven, § 32 i navneloven, § 48 i Familieretshusloven og § 23 i børnebidragsloven, at lovene ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Ingen af lovene er sat i kraft for Grønland.

Det fremgår af § 41 i adoptionsloven, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Loven er sat i kraft for Grønland, jf. kongelig anordning nr. 410 af 21. april 2010. Efter § 60 i CPR-loven kan loven ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1198 af 29. november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det Centrale Personregister.

De ændringer af de familieretlige love, der følger af lovforslagets §§ 1-5, kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder lovgivningen om adoption, børnebidrag, forældreskab og navne.

De ændringer af retsplejeloven, der følger af lovforslagets § 6, kan hverken sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Færøerne har overtaget folkeregistreringsområdet, og CPR-loven kan således ikke sættes i kraft for Færøerne. Ved lov nr. 1834 af 8. december 2020 om ændring af Det Centrale Personregister (Tildeling af personnummer til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflytning til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.) blev der imidlertid indsat et nyt stk. 2 i § 60 i CPR-loven, hvorved det blev bestemt, at lovens § 3, stk. 2 og 10, § 4, stk. 1, § 26, stk. 4, og § 56 a, der alle vedrører Rigsombudsmanden på Færøernes adgang til tildeling af personnumre til færinger, uanset § 60, stk. 1, i CPR-loven ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Ved anordning nr. 2234 af 29. december 2020 om ikrafttræden for Færøerne af visse bestemmelser i lov om Det Centrale Personregister er de anførte bestemmelser sat i kraft for Færøerne med virkning fra den 1. januar 2021. I § 4, stk. 1, i CPR-loven henvises til CPR-lovens bilag 1 vedrørende dataindholdet i CPR. Bilagets nr. 7 vedrører registrering af slægtsskabsoplysninger i CPR, som foreslås ændret ved lovforslagets § 7. Det er imidlertid vurderet, at det ikke er relevant ved tildeling af administrative personnumre på Færøerne at registrere medmoderskab i CPR, hvorfor det ikke foreslås at tilvejebringe hjemmel til at sætte lovforslagets § 7 i kraft ved kongelig anordning for Færøerne.

Med 2. pkt. foreslås det, at de ændringer, der følger af lovforslagets §§ 1 og 2, kan sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter. Forslaget vil betyde, at det bliver muligt at sætte de enkelte ændringer af børneloven og navneloven i kraft etapevist. Eksempelvis vil den foreslåede ændring af reglerne om registrering m.v. af medmoderskab kunne sættes i kraft ved kongelig anordning på ét tidspunkt, mens de foreslåede bestemmelser om transpersoner, der bliver forældre, vil kunne sættes i kraft ved kongelig anordning på et senere tidspunkt.