Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1555 af 19/12/2017

Skatteministeriet

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) § 28

I lov nr. 652 af 8. juni 2016 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen) foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 12, 2. pkt., ændres »skattekontrollovens § 11 B, stk. 6« til: »skattekontrollovens § 2«, og »skattekontrollovens § 11 B, stk. 7« ændres til: »skattekontrollovens § 2«.

2. I § 17, stk. 12, 2. pkt., ændres »skattekontrollovens § 10 A« til: »skatteindberetningslovens § 19«.

Beskæftigelsesministeriet

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) § 28

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af det samtidige fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af det samtidige fremsatte forslag til skatteindberetningslov, hvor det foreslås, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.