Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1 og § 19 A, stk. 1, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 14, stk. 1, er fradrag for tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktien.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 19 A, stk. 1, er fradrag for tab ved afståelse af investeringsbeviser og aktier i investeringsselskaber betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktien. Oplysningerne skal efter de gældende regler indgives inden udløbet af selvangivelsesfristen efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted.

Forslaget indeholder en ændring, som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 14, stk. 2, 1. pkt., gælder det, at ved fradrag for tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er det en betingelse, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktien. Betingelsen anses for opfyldt, såfremt SKAT ved udløbet af indkomståret har modtaget oplysning om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige. Der henvises i bestemmelsen til, at der kan være tale om indberetning i overensstemmelse med skattekontrollovens § 10, stk. 4 og 5, § 10 B eller § 11 H.

Der foretages en ændring i retstilstanden, idet § 10 B, stk. 5 i den gældende skattekontrollov ophæves, i forbindelse med at indberetningspligten for private ophæves på dette område.

I det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov foreslås det således at afskaffe indberetningspligten for handel med obligationer, investeringsbeviser m.v., som ikke foretages af eller gennem professionelle efter den gældende regel i skattekontrollovens § 10 B. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den gældende skattekontrollovs § 10, stk. 4, om indberetning af handler med aktier m.v., hvor indberetningspligten alene er pålagt den, der som led i sin virksomhed formidler handler med aktier m.v.

Derudover er der ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget til skatteindberetningsloven og forslaget til skattekontrolloven på dette område.

Til nr. 3

For personer er fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1.

Personer, som bliver skattepligtige her til landet, har ikke forud for skattepligtens indtræden haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier, som personen har erhvervet før skattepligtens indtræden. Derfor skal vedkommende afgive erklæring efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om deponeringer eller kontoføringer i udlandet senest et år efter skattepligtens indtræden, dog senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder.

Betingelsen for fradrag for tab på aktien anses dermed efter gældende regler for opfyldt efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3, jf. stk. 1, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet.

Som følge af forslag om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B for værdipapirer deponeret eller kontoført i udlandet foreslås det at konsekvensændre aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3.

Ved forslaget om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B skal personer, som bliver skattepligtige til Danmark, ikke længere indsende en erklæring efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om sine aktier. Den skattepligtige skal i stedet afgive oplysninger til SKAT efter skattekontrollovens § 2 vedrørende aktierne efter de almindelige regler. Det er således fortsat en betingelse for fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, at den skattepligtige har indsendt oplysninger om beholdningen af aktier senest inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. Oplysning om aktierne kan afgives i TastSelv på SKATs hjemmeside eller indsendes til SKAT pr. post. Hvis SKAT ikke har modtaget oplysningerne om beholdningen af aktier rettidigt, mister den skattepligtige retten til tabsfradrag på aktien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 14, stk. 4, 1. pkt., er fradrag for tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktien.

Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4, 1. pkt., anses for opfyldt, såfremt SKAT har modtaget oplysninger om ejerskab af aktien efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, hvorefter den skattepligtige i forbindelse med tilflytning skal give oplysning om aktier, der er deponeret eller kontoført i udlandet. Betingelsen kan desuden anses for opfyldt, såfremt SKAT har modtaget oplysninger om besiddelse af aktien ved indberetning fra en depotfører efter skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, der vedrører depoter i Danmark eller skattekontrollovens § 11 B, stk. 7, der vedrører depoter i udlandet.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

For personer er fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted.

For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked, uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen om oplysning efter gældende regler for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af aktien inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked. Betingelsen om oplysning anses bl.a. for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysning om besiddelsen af aktien efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 eller 7.

Som følge af forslag om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B for værdipapirer deponeret eller kontoført i udlandet foreslås det at konsekvensændre aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4.

Ved forslaget om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B skal personer, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, ikke længere indsende en erklæring om aktier, som er deponeret eller kontoført i udlandet. Den skattepligtige skal i stedet afgive oplysninger til SKAT efter skattekontrollovens § 2 vedrørende aktierne efter de almindelige regler. Oplysning om aktierne kan afgives i TastSelv på SKATs hjemmeside eller indsendes til SKAT pr. post. Hvis SKAT ikke har modtaget oplysninger om erhvervelsen rettidigt, mister den skattepligtige retten til at foretage tabsfradrag vedrørende aktien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 19 A, stk. 2, 1. pkt., er fradrag for tab på aktier eller investeringsbeviser i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne inden udløbet af selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Betingelsen anses for opfyldt, såfremt SKAT uanset fristen ved udløbet af indkomståret har modtaget oplysninger fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige. Der henvises i bestemmelsen til, at der kan være tale om indberetning i overensstemmelse med skattekontrollovens § 10, stk. 4 og 5, § 10 B eller § 11 H.

Derudover er der ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget til skatteindberetningsloven og forslaget til skattekontrolloven på dette område.

Til nr. 7

For personer er fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 1

Ved betegnelsen ”aktier og investeringsbeviser m.v.” forstås værdipapirer som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Personer, som bliver skattepligtige her til landet, har ikke forud for skattepligtens indtræden haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier og investeringsbeviser m.v., som personen har erhvervet før skattepligtens indtræden. Derfor skal vedkommende afgive erklæring efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om deponeringer eller kontoføringer i udlandet senest et år efter skattepligtens indtræden, dog senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder.

Betingelsen for fradrag for tab på aktier, investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 anses dermed efter gældende regler for opfyldt efter aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 3, jf. stk. 1, hvis den tabsgivende aktie eller det tabsgivende investeringsbevis m.v. indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet.

Som følge af forslaget om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B for aktier og investeringsbeviser m.v. i udlandet foreslås det at konsekvensændre aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 3.

Ved forslaget om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B skal personer, der bliver skattepligtige til Danmark, og som erhverver aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, som er deponeret eller kontoført i udlandet, ikke længere indsende en årlig erklæring, jf. skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om deres værdipapirer. Personen skal i stedet afgive oplysninger til SKAT efter skattekontrollovens § 2 vedrørende værdipapirerne efter de almindelige regler. Oplysning om værdipapirerne kan afgives via SKATs TastSelv eller indsendes til SKAT pr. post. Hvis SKAT ikke har modtaget oplysninger om beholdningen af aktier, investeringsbeviser m.v. rettidigt, mister personen retten til tabsfradrag på aktien eller investeringsbeviset m.v., jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 A, stk. 3.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 36, stk. 6, kan en skattefri aktieombytning gennemføres uden, at der er opnået tilladelse hertil fra SKAT. Det er en betingelse efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 36, stk. 7, 1. pkt., at det erhvervende selskab senest samtidig med indgivelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, giver SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri aktieombytning uden tilladelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for henstand efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 39 og 39 A, at der indgives selvangivelse til SKAT vedrørende den beregnede skat.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse for henstand efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 39 og 39 A, at der, sammen med selvangivelsen, indgives en beholdningsoversigt over de aktier, der ejes på fraflytningstidspunktet.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39, stk. 2, 3. pkt., bortfalder retten til henstand, hvis selvangivelse og beholdningsoversigt ikke er blevet indgivet rettidigt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39, stk. 4, 1. pkt., kan SKAT se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 5, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39, stk. 5, kan SKAT se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 11, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende aktieavancebeskatningslovs § 39 A, stk. 11, skal der indgives selvangivelse samt oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Dette gælder i fraflytningssituationer, hvor gevinst og tab på aktier i visse situationer anses for realiseret, og der opgøres en beregnet skat, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 5.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 5 D, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 5 D, stk. 1, 1. pkt., er en skattepligtig forpligtet til at afgive oplysninger om, hvorvidt den pågældende skal beskattes efter bestemmelserne om grænsegængere, samtidig med, der indgives selvangivelse for et indkomstår.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 5 D, stk. 2, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 5 D, stk. 2, skal en skattepligtig, der oplyser, at denne skal beskattes efter bestemmelserne om grænsegængere, indsende sin ægtefælles selvangivelse samtidig med tilkendegivelsen heraf.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 26 A, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 26 A, stk. 6, 3. pkt., skal en ægtefælle, der har fået overdraget en virksomhed, en del af en virksomhed, eller en af flere virksomheder fra den anden ægtefælle, senest i forbindelse med den overdragende ægtefælles indgivelse af selvangivelse, give besked, hvis den erhvervende ægtefælle fortsat ønsker at blive beskattet efter virksomhedsordningen.

Efter den gældende kildeskattelovs § 33 C, stk. 7, skal børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, der har fået overdraget en virksomhed, en del af en virksomhed, eller en af flere virksomheder fra overdrageren, senest i forbindelse med den overdragendes indgivelse af selvangivelse give besked, hvis de ønsker at indtræde i overdragerens skattemæssige stilling.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 52, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende kildeskattelovs § 52, stk. 1, nr. 3, skal det i de tilfælde, hvor der skal tages højde for den skattepligtiges forventede indkomst og forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes som følge af bl.a. de oplysninger, der er indberettet efter skattekontrolloven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 5

Efter forslaget til kildeskattelovens § 53 A, stk. 1, 1. pkt., kan SKAT træffe afgørelse om at afskære en skattepligtig fra at anvende SKATs digitale selvbetjeningsløsning TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen, hvis forvaltningen finder, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige vil begå væsentlige fejl ved anvendelsen af TastSelv.

Bestemmelsen er ny, men har baggrund i en administrativt fastsat ordning, som blev etableret i 2010, jf. SKM2010·638·SKAT.

Forslaget går ud på at lovfæste SKATs mulighed for at afskære en skattepligtig fra at anvende TastSelv til ændring af oplysninger i forskudsopgørelsen. Tallene i forskudsopgørelsen kan have betydning for dannelsen af årsopgørelsen, og en tilsvarende bestemmelse foreslås samtidig gennemført i skattekontrolloven, for så vidt angår afskæring af ændring af årsopgørelsen, jf. det samtidig fremsatte forslag til skattekontrollov.

Forslaget vil omfatte såvel skattepligtige, som modtager en årsopgørelse inden oplysningsfristens udløb uden at have givet oplysninger, som skattepligtige, som modtager et oplysningsskema.

Efter forslaget til kildeskattelovens § 53 A vil en afskæring af den skattepligtige fra at anvende TastSelv kunne ske, når SKAT konkret skønner, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige vil begå væsentlige fejl ved anvendelsen af TastSelv.

I forhold til den gældende administrative ordning, som er beskrevet i ovennævnte retningslinjer, skærpes med forslaget kravet til karakteren af mulige fejl, som der er risiko for, at den skattepligtige vil begå. Det sker ved at stille krav om, at der skal være tale om væsentlige fejl. Ved ”væsentlighed” forstås ikkeubetydelige fejl, som på grund af deres antal eller størrelse kan udgøre en risiko for, at et skatteprovenu af en vis størrelse går tabt. Som eksempler herpå kan nævnes:

– En skattepligtig deltager i et skattearrangement, som SKAT ved en afgørelse finder er uden realitet. Den skattepligtige har forskudsansat sig med fiktive renteudgifter vedr. skattearrangementet.

– En skattepligtig har gennem nogle år taget store fradrag, som SKAT mener er uberettigede.

– En skattepligtig har forsøgt at tage store fradrag uden, at der er grundlag herfor, f.eks. en kontanthjælpsmodtager, der tager fradrag for indbetalinger til en privat pensionsordning, kontingent til fagforening, A-kasse og øvrige lønmodtagerudgifter.

– En skattepligtig har forsøgt at tage et stort fradrag for renteudgifter, selv om der ikke er gæld.

– En skattepligtig fratrækker underholdsbidrag til fiktive børn.

Med væsentlige fejl forstås også egentlige misbrug af TastSelv-ordningen.

Med ”nærliggende risiko” forstås, at SKAT på grund af kvaliteten af den skattepligtiges seneste afgivelse af pligtmæssige oplysninger til SKAT har grund til at antage, at kvaliteten af den skattepligtiges oplysninger til forskudsopgørelsen ikke vil blive forbedret.

Hvis oplysningerne fra den skattepligtige til forskudsopgørelsen eksempelvis indeholder væsentlige fejl, og der er nærliggende risiko for, at fejlene vil gå igen i den kommende årsopgørelse og forskudsopgørelse, vil der kunne være grundlag for afskæring af TastSelv.

Forslaget berører ikke den skattepligtiges mulighed for at kunne påklage en forskudsopgørelse efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven.

SKATs afgørelse skal indeholde en begrundelse og en klagevejledning. Kravet om en begrundelse og en klagevejledning følger af reglerne i forvaltningsloven. Det skal således være muligt for den skattepligtige at forstå, hvad der har været årsag til afskæringen, herunder hvori den konkrete risiko for fejl eller misbrug består.

Efter forslaget til kildeskattelovens § 53 A, stk. 1, 2. pkt., kan afskæringen ske med virkning for det aktuelle indkomstår.

Forslaget er nyt, men har sin baggrund i SKATs administrative praksis, jf. SKM2010·638·SKAT.

Det fremgår heraf, at sker der afskæring i selvangivelsesperioden eller i genoptagelsesperioden (det vil sige i den periode, hvori den skattepligtige har adgang til at genoptage sin ansættelse i TastSelv), vil afskæringen have virkning for den resterende del af selvangivelses-/genoptagelsesperioden. Således vil det ikke - efter at afskæringen er effektueret - være muligt for den skattepligtige på noget tidspunkt at gennemføre ændringer for det pågældende indkomstår digitalt. Det følger endvidere af SKM2010·638·SKAT, at det herudover konkret skal vurderes, om afskæringen også skal gælde det kommende indkomstår.

Konstaterer SKAT eksempelvis i februar 2018, at den skattepligtige uberettiget har taget fradrag i forskudsopgørelsen for indkomståret 2018 (dvs. det aktuelle indkomstår), kan SKAT samtidig med, at fradragene tilbageføres i overensstemmelse med de almindelige regler i kildeskatteloven for ændring af forskudsopgørelsen, afskære den skattepligtige fra TastSelv, dvs. herunder at ændre årsopgørelsen eller oplysningsskemaet for resten af indkomståret 2018 eller gennemføre digital genoptagelse i TastSelv vedrørende indkomståret 2018, hvis betingelserne herfor i øvrigt skønnes at være opfyldt.

Den administrative praksis, som er beskrevet ovenfor, videreføres. Dvs. at ordningen har virkning for en tidsbegrænset periode.

Det følger af forslaget til kildeskattelovens § 53 A, stk. 2, at finder SKAT, at der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige også vil begå væsentlige fejl ved anvendelse af TastSelv for det efterfølgende indkomstår, kan SKAT tillige afskære den skattepligtige fra at anvende TastSelv for dette indkomstår.

Forslaget er nyt, men har sin baggrund i SKATs administrative praksis, jf. SKM2010·638·SKAT.

Efter de administrativt fastsatte retningslinjer skal det konkret vurderes, om afskæringen også skal gælde det kommende indkomstår (forskud og årsopgørelse).

Forslaget vil betyde, at SKAT i eksemplet nævnt ovenfor i bemærkningerne til kildeskattelovens § 53 A, stk. 1, 2. pkt., efter omstændighederne også vil have adgang til at afskære den skattepligtige fra at foretage ændringer i TastSelv for det efterfølgende indkomstår (indkomståret 2019), hvis der er nærliggende risiko for, at den skattepligtige også vil begå væsentlige fejl i TastSelv for det efterfølgende indkomstår.

Det må således bero på en ny selvstændig vurdering og afgørelse, om den skattepligtige skal afskæres fra anvendelsen af TastSelv for yderligere ét indkomstår.

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 53 a, stk. 3, 1. pkt., skal en afgørelse efter stk. 1 og 2 angive det eller de indkomstår, afskæringen vedrører.

Forslaget er nyt, men har sin baggrund i SKATs administrative praksis, jf. SKM2010·638·SKAT.

Efter forslaget til kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, 2. pkt., kan afgørelsen påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 3.

Forslaget er nyt, men har sin baggrund i SKATs administrative praksis, jf. SKM2010·638·SKAT.

Det følger heraf, at kontakter en skattepligtig, der er blevet afskåret fra at anvende TastSelv, SKAT, fordi den skattepligtige er utilfreds med SKATs beslutning om at afskære den pågældende fra at anvende TastSelv, må SKAT give den skattepligtige en begrundelse for afskæringen og vejledning om, hvor en indsigelse over beslutningen skal stiles til. Den skattepligtige kan gøre sin indsigelse over en beslutningen om afskæring af TastSelv gældende over for skattedirektøren for det pågældende forretningsområde, som tager stilling til indsigelsen. En klage over dennes afgørelse behandles af SKATs borger- og retssikkerhedschef, jf. SKM2014·571·SKAT.

Med forslaget foreslås der i stedet den skattepligtige klageadgang til Landsskatteretten. Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, afgør Landsskatteretten som udgangspunkt klager over SKATs afgørelser. Det gælder dog ikke, hvis klagen afgøres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Det følger af forslaget til kildeskattelovens § 53 A, stk. 3, 3. pkt., at bestemmelserne i skatteforvaltningsloven også gælder ved påklage af en afgørelse efter stk. 1 og 2.

Forslaget er nyt.

De bestemmelser i skatteforvaltningsloven, som der først og fremmest sigtes til, er de almindelige regler, der gælder om klage på skatteområdet:

Efter skatteforvaltningslovens § 35 a skal klagen indgives til Skatteankestyrelsen. Den skal være skriftlig, begrundet og modtaget af Skatteankestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af SKATs afgørelse. Skatteankestyrelsen kan indhente en udtalelse fra SKAT i anledning af klagen, og SKAT kan eventuelt genoptage og ændre sin afgørelse. Endvidere indeholder § 35 a bestemmelser om Skatteankestyrelsens mulighed for at afvise klagen.

Efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, kan den ledende retsformand i Landsskatteretten efter inddragelse af Skatteankestyrelsen fastsætte regler om, at klager over visse nærmere angivne typer af afgørelser, som Landsskatteretten har kompetence til at behandle, skal afgøres af Skatteankestyrelsen. En klage over afskæring fra anvendelse af TastSelv kunne være en sådan afgørelsestype.

Skatteforvaltningslovens § 35 c angår betaling af gebyr i forbindelse med indgivelse af klagen og de situationer, hvori gebyret tilbagebetales. Skatteforvaltningslovens § 35 d angår udarbejdelsen af en sagsfremstilling og høring af klageren herover, og § 35 e angår klagerens ret til et møde med Skatteankestyrelsen. § 35 f foreskriver, at bl.a. afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og § 35 g indeholder regler om klagemyndighedens mulighed for at genoptage egne afgørelser.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 62 B foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende kildeskattelovs § 62 B, skal der beregnes en rente efter opkrævningsloven i de tilfælde, hvor en skatteansættelse er fastsat skønsmæssigt efter skattekontrolloven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 62 D, stk. 3 og § 88, stk. 2 foreslås det, som følge af vedtagelse af direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til den seneste ændring af direktivet.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 66, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende kildeskattelovs § 66, stk. 2, 1. pkt., skal der gives meddelelse, hvis et selskab enten udbetaler eller godskriver udbytte. Dette er tilfældet uanset, om der er en pligt til at indeholde udbytteskat.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 B, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 B, stk. 2, 1. pkt., kan der meddeles henstand med betaling af skat, hvis den pågældende har indgivet sin selvangivelse rettidigt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 B, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 B, stk. 2, 2. pkt., kan der meddeles henstand med betaling af skat, hvis den pågældende har indgivet sin selvangivelse rettidigt. Det er en yderligere betingelse, at valget af henstand meddeles samtidig med indgivelsen af selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 B, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 B, stk. 2, 3. pkt., kan der meddeles henstand med betaling af skat, hvis den pågældende har indgivet sin selvangivelse rettidigt. I den situation, hvor der gives udsættelse med fristen for indsendelse af selvangivelse, rykkes fristen for at indgive meddelelse om henstand ligeledes.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 B, stk. 3, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 B, stk. 3, kan der ses bort fra en overskridelse af fristen for at indgive selvangivelse og meddelelse om henstand med betaling af skat, selv om en betingelse for meddelelse af henstand som udgangspunkt er betinget af, at selvangivelsen er indgivet rettidigt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 C, stk. 6, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 C, stk. 6, 1. pkt., skal en person, der har fået meddelt henstand med betaling af skat efter kildeskattelovens § 73 B, hvert år indgive selvangivelse, hvor der er en positiv henstandssaldo.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 C, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 C, stk. 6, 2. pkt., skal en person, der har fået meddelt henstand med betaling af skat efter kildeskattelovens § 73 B, give yderligere oplysninger om den pågældendes hjemsted. Derudover skal der gives oplysninger om, hvor det aktiv, der er omfattet af henstanden, befinder sig.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 C, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 C, stk. 6, 3. pkt., beskrives selvangivelsesfristen med en henvisning til skattekontrolloven.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 C, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 C, stk. 6, 4. pkt., bortfalder henstanden med betaling af skat efter kildeskattelovens § 73 B, hvis selvangivelsen ikke indgives rettidigt. Ydermere forfalder beløbet på henstandssaldoen til betaling.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 C, stk. 6, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 C, stk. 6, 5. pkt., kan SKAT se bort fra, at en person har overskredet fristen for at indgive selvangivelse. Efter bestemmelsen medfører det, at henstand med betaling af skatter ikke bortfalder.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 E, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 E, stk. 2, 1. pkt., er henstand efter ligningslovens § 28 betinget af, at der indgives selvangivelse i forbindelse med fraflytning.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 E, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 E, stk. 2, 2. pkt., kan fristen for at indgive selvangivelse i forbindelse med meddelelse om henstand udsættes efter skattekontrollovens bestemmelser.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 E, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 E, stk. 2. 3. pkt., er henstand efter ligningslovens § 28 betinget af, at der i forbindelse med en eventuel senere afståelse af købe- og tegningsretter samt ved afståelse af disse aktiver indgives selvangivelse vedrørende disse forhold.

Forslaget indeholder ændringer som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om konsekvensændringer med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 E, stk. 6, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73 E, stk. 6, 1. pkt., vil henstand givet efter ligningslovens § 28 bortfalde, hvis selvangivelse ikke indgives rettidigt, eller hvis der ikke gives meddelelse om afståelse af købe- og tegningsretter samt om afståelse af aktiver.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 73 E, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 73, E, stk. 7, 2. pkt., kan henstandsbeløbet for købe- og tegningsretter bortfalde, hvis følgende to betingelser er opfyldt. Købe- og tegningsretterne skal være ubenyttede, og dette skal SKAT have besked om senest inden udløbet af selvangivelsesfristen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 99, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 99, stk. 2, 2. pkt., skal ægtefæller i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen oplyse, hvilket fælles indkomstår de fremadrettet ønsker at anvende. Dette skyldes kravet om, at samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår, efter at ægteskabet er indgået.

Til nr. 24

Efter forslaget til ændring af kildeskattelovens § 99, stk. 3, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kildeskattelovs § 99, stk. 3, finder bestemmelsen i § 99, stk. 2, 2. pkt. ikke anvendelse ved omlægning af indkomstår, hvis det indkomstår, som ønskes omlagt, udløber før ægtefællernes selvangivelsesfrist.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 15, stk. 1, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 15, stk. 1, er fradrag for tab efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, på fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 15, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 15, stk. 2, 1. pkt., anses betingelserne i kursgevinstlovens § 15, stk. 1, for opfyldt, hvis SKAT uanset tidsfristen i kursgevinstlovens § 15, stk. 1, 1. pkt., har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens §§ 10 B eller 11 H.

Der foretages en ændring i retstilstanden, idet § 10 B, stk. 5, i den gældende skattekontrollov ophæves, i forbindelse med at indberetningspligten for private ophæves på dette område.

I det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov foreslås det således at afskaffe indberetningspligten for handel med obligationer, investeringsbeviser m.v., som ikke foretages af eller gennem professionelle efter den gældende regel i skattekontrollovens § 10 B. Dette skaber en bedre sammenhæng til reglen i den gældende § 10, stk. 4, i skattekontrolloven om indberetning af handler med aktier m.v., hvor indberetningspligten alene er pålagt den, der som led i sin virksomhed formidler handler med aktier m.v.

Derudover er der ikke tilsigtet nogen materielle ændringer med forslaget til skatteindberetningsloven og forslaget til skattekontrolloven på dette område.

Til nr. 3

Forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 15, stk. 3, 1. pkt., svarer til forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

For personer er fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. kursgevinstlovens § 15, stk. 1.

Personer, som bliver skattepligtige her til landet, har ikke forud for skattepligtens indtræden haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de fordringer, som personen har erhvervet før skattepligtens indtræden. Derfor skal vedkommende afgive erklæring efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om deponeringer eller kontoføringer i udlandet senest et år efter skattepligtens indtræden, dog senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder.

Betingelsen for fradrag for tab på fordringen anses dermed efter gældende regler for opfyldt efter kursgevinstlovens § 15, stk. 3, jf. stk. 1, hvis den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt her til landet.

Som følge af forslag om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B for værdipapirer deponeret eller kontoført i udlandet foreslås det at konsekvensændre kursgevinstlovens § 15, stk. 3.

Ved forslaget om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B skal en person, som bliver skattepligtige til Danmark, ikke længere indsende en erklæring efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om sine fordringer. Personen skal i stedet afgive oplysninger til SKAT efter skattekontrollovens § 2 vedrørende fordringerne efter de almindelige regler. Det er således fortsat en betingelse for fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked, at den skattepligtige har indsendt oplysninger om beholdningen af fordringerne ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne skal være indsendt senest inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. Oplysningerne om fordringerne kan enten afgives i TastSelv på SKATs hjemmeside eller indsendes til SKAT pr. post. Hvis SKAT ikke har modtaget oplysninger om fordringen rettidigt, mister den skattepligtige retten til tabsfradrag på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 15, stk. 1.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 15, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 15, stk. 4, 1. pkt., følger det, at for fordringer, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelserne i kursgevinstlovens § 15, stk. 1, for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 15, stk. 4, 2. pkt., svarer til forslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

For personer er fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. kursgevinstlovens § 15, stk. 1.

For fordringer, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen om oplysning for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af fordringen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Betingelsen om oplysning anses bl.a. for opfyldt, hvis SKAT har modtaget oplysning om besiddelsen af fordringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 eller 7.

Som følge af forslag om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B for værdipapirer deponeret eller kontoført i udlandet foreslås det at konsekvensændre kursgevinstlovens § 15, stk. 4.

Ved forslaget om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B skal en person, som har fordringer optaget til handel på et reguleret marked, ikke længere indsende en erklæring om fordringer, som er deponeret eller kontoført i udlandet. Personen skal i stedet afgive oplysninger til SKAT efter skattekontrollovens § 2 vedrørende fordringerne efter de almindelige regler.

Forslaget vil betyde, at hvis en fordring på erhvervelsestidspunktet ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men efterfølgende optages til handel, skal SKAT have modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen inden oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, jf. § 13, for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på det regulerede marked. Oplysningerne om fordringerne kan afgives i TastSelv på SKATs hjemmeside eller indsendes til SKAT pr. post. Hvis SKAT ikke har modtaget oplysninger om erhvervelsen rettidigt, mister personen retten til tabsfradrag på fordringen, jf. kursgevinstlovens § 15, stk. 1.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 22 A, stk. 3, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 22 A, stk. 3, følger det, at hvis den skattepligtige renteindtægt efter kursgevinstlovens § 22 A, stk. 2, og ikke indberettes efter skattekontrollovens § 8 P for det indkomstår, hvori lånet er stiftet, kan debitor vælge, at beskatningen af gevinsten omfattet af stk. 1 i stedet skal ske efter § 22, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 26 A, stk. 1, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 26, stk. 2, 2. pkt., gælder det, at udarbejder eller har den skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder kursgevinstlovens § 26 A, stk. 2, anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 26 A, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 26, stk. 2, 2. pkt., gælder det, at i tilfælde omfattet af kursgevinstlovens § 26 A, stk. 1, skal det ikke-fradragsberettigede tab efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, og § 14, stk. 2, opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38, stk. 2, 1. pkt., kan personer få henstand med betaling af den beregnede skat efter kursgevinstlovens § 37, stk. 5 og 6, når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden for Danmark efter kursgevinstlovens § 37, stk. 1, 2. pkt. Henstand er betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til SKAT.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38, stk. 2, 2. pkt., skal der indgives en beholdningsoversigt over de fordringer og kontrakter, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet med opgørelse efter realisationsprincippet efter kursgevinstlovens § 38 A, stk. 1, sammen med selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38, stk. 2, 3. pkt., følger det, at hvis der gives udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og beholdningsoversigt efter kursgevinstlovens § 38, stk. 2, 1. pkt., være indgivet inden denne frist.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 38 A, stk. 8, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovens § 38, stk. 4, 1. pkt., følger det, at hvis selvangivelse og beholdningsoversigt ikke indgives rettidigt, så bortfalder retten til henstand, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 8, 5. pkt., følger det ligeledes, at indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling.

Forslaget indeholder ændringer som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om konsekvensændringer med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38, stk. 5, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38, stk. 5, kan SKAT se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt som nævnt i kursgevinstlovens § 38, stk. 2, jf. stk. 4.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 8, 1. pkt., skal der indgives selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med indsendelsen af denne selvangivelse skal der gives oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 8, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 8, 2. pkt., skal der samtidig med indsendelsen af selvangivelse gives oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 8, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 8, 3. pkt., bortfalder henstanden, hvis selvangivelsen ikke indgives rettidigt og det beløb der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 8, 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 8, 4. pkt., følger det, at hvis selvangivelsesfristen udløber en fredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 8, 6. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende kursgevinstlovs § 38 A, stk. 8, 6. pkt., kan SKAT se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 5, stk. 5, 2. og 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 5, stk. 5, 2. pkt., har en skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, mulighed for at fordele sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Det er i så fald en betingelse, at det samme princip følges fremadrettet.

Efter den gældende ligningslovs § 5, stk. 5, 5, pkt., skal en skattepligtig, der driver erhvervsvirksomhed, vælge, om den pågældende vil fordele sin renteindtægter og renteudgifter i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det år, det første gang anvendes.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 5, stk. 6, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 5, stk. 6, kan en skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, i forbindelse med indgivelse af selvangivelse vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 5 A, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 5 A, 2. pkt., kan en skattepligtig nedskrive forfaldne og ikke betalte renteindtægter, hvis rentetilgodehavende ikke er betalt inden udløbet af fristen for selvangivelse, og den manglende betaling er udtryk for misligholdelse fra skyldneres side.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 5 G, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende ligningslovs § 5 G, stk. 1, 2. pkt., kan visse skattepligtige ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber.

Efter den gældende ligningslovs § 5 G, stk. 2, 1. pkt., kan en skattepligtig, der udlejer et afskrivningsberettiget aktiv til en udenlandsk person, ikke fratrække indkomsten, hvis den udenlandske person kan afskrive på det samme aktiv efter udenlandske regler.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 8 A, stk. 1, 3. pkt., § 8 H, stk. 1, 3. pkt. og § 12, stk. 2, 5. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende ligningslovs § 8 A kan en skattepligtig få fradrag for gaver ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler bruges i almenvelgørende øjemed. Fradraget er betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til SKAT efter den gældende ligningslovs § 8 A, stk. 1, 3. pkt.

Efter den gældende ligningslovs § 8 H kan en skattepligtig få fradrag for gaver ydet til almenvelgørende foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning. Det er en betingelse, at foreningen, stiftelserne, institutionerne m.v., har indberettet gaven til SKAT efter den gældende ligningslovs § 8 H, stk. 1, 3. pkt.

Efter den gældende ligningslovs § 12 er udgifter til løbende ydelser, som er ensidigt påtaget over for foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund, fradragsberettigede. Fradraget er betinget af, at foreningen m.v., har indberettet indbetalingen til SKAT efter den gældende ligningslovs § 12, stk. 2, 5. pkt.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om konsekvensændringer, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningerne.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 8 F foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende ligningslovs § 8 F kan en person, der er oplysningspligtig efter skattekontrollovens § 7 L, stk. 1, kun få fradrag for renter, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiveren, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skattekontrolloven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 8 S, stk. 3, nr. 4, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende ligningslovs § 8 S, stk. 3, nr. 4, kan gaver i visse situationer fradrages, hvis 4 betingelser er opfyldt. Disse betingelser oplistes i ligningslovens § 8 S, stk. 3, herunder nr. 4, hvorefter en kulturinstitution indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 8 X, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 8 X, stk. 4, 1. pkt., kan skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter, hvis de anmoder SKAT herom, og hvis anmodningen indgives samtidig med selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 8 X, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 8 X, stk. 4, 2. pkt., kan skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen, få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter, hvis de anmoder SKAT herom senest samtidig med indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Af selvangivelsen skal det fremgår, at årets underskud er nedsat med den del af underskuddet, der anmodes om at få udbetalt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 8 Y, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 8 Y, stk. 3, 2. pkt., kan visse skattepligtige selskaber og fonde indberette oplysninger vedrørende deres fradrag for udgifter for køb af varer og ydelser. Indberetningen skal foretages senest inden udløbet af selvangivelsesfristen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 9 E, stk. 4, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter ligningslovens § 9 E er eksportmedarbejdere, der udfører arbejde i udlandet for en dansk arbejdsgiver, berettigede til et særligt fradrag for merudgifter uden dokumentation for udgifterne, når de er på rejse og ophold i udlandet. Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige inden selvangivelsesfristens udløb indsender en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene efter den gældende ligningslovs § 9 E, stk. 4.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 10, stk. 5, og § 11, stk. 2, 4. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter ligningslovens § 10 kan en ægtefælle, der i anledning af separation eller skilsmisse betaler bidrag til underhold af den anden ægtefælle, foretage fradrag for udgiften til bidraget. Derudover kan en fraskilt/frasepareret ægtefælle, der betaler underholdsbidrag til de børn, der ikke bor hos vedkommende, foretage fradrag for udgiften til bidraget. Fradragene betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter den gældende ligningslovs § 10, stk. 5.

Efter ligningslovens § 11 kan en forælder, der betaler underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab, foretage fradrag for udgiften til bidraget. Fradragsretten er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter den gældende ligningslovs § 11, stk. 2, 4. pkt.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om konsekvensændringer, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningerne.

Til nr. 13

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 12 B, stk. 2, 5. pkt., og stk. 3, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 12 B, stk. 2, 5. pkt., skal to parter, der har indgået aftale om en løbende ydelse, der helt eller delvist udgør et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, senest samtidig med udløbet af selvangivelsesfristen give meddelelse herom til SKAT.

Efter den gældende ligningslovs § 12 B, stk. 3, 5. pkt., skal to parter, der har indgået aftale om en løbende ydelse, der helt eller delvist udgør et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, føre en saldo over den kapitaliserede værdi i aftaleåret. Saldoen skal oplyses til SKAT senest samtidig med udløbet af selvangivelsesfristen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 13, stk. 2, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter ligningslovens § 13 kan en skattepligtig fradrage udgifterne til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører. Det er en betingelse for fradraget, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til SKAT efter den gældende ligningslovs § 13, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 15

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 15 K, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende ligningslovs § 15 K, stk. 4, 2. pkt., kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, fradrage visse udgifter, hvis de er indberettet til SKAT efter reglerne i skattekontrolloven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 16

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende ligningslovs § 15 O, stk. 1, 2. pkt., kan ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten, medmindre indberetningen af lejeindtægterne sker efter skattekontrollovens § 11 G. I så fald er det maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau).

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 17

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 16 B, stk. 3, 2. pkt., skal en aktionær, der har afstået aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab der har udstedt dem, tilkendegive dette over for SKAT inden fristen for indgivelse af selvangivelse udløber.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 16 C, stk. 12, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er defineret i ligningslovens § 16 C, stk. 1, som et institut, der udsteder omsættelige beviser mod deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er kendetegnet ved, at der ikke sker beskatning på institutniveau, men løbende på deltagerniveau. Der skal derfor hvert år foretages en opgørelse af investeringsinstituttets indkomst (minimumsindkomsten), som danner grundlag for beskatningen af deltagerne.

Hvis instituttet beslutter at have skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, skal valget være truffet inden det første indkomstår, som valget gælder for. Et nyoprettet investeringsinstitut skal have truffet valget i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår.

Instituttet skal oplyse SKAT om minimumsindkomstens størrelse, dens sammensætning samt en eventuel difference, hvis det beløb, der rent faktisk henføres til deltagerne, overstiger minimumsindkomsten. Instituttet skal endvidere oplyse SKAT om minimumsindkomsten og eventuelle merbeløbs sammenhæng med instituttets indkomst i det år, som minimumsindkomsten hidrører fra. Oplysninger skal sendes til SKAT senest 2 måneder efter instituttets godkendelse af regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af instituttets indkomstår.

Meddelelse om den skattemæssige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning og oplysninger om minimumsindkomsten skal indsendes rettidigt, da instituttet ellers har skattemæssig status som et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Instituttet har ligeledes skattemæssig status som et investeringsselskab, hvis instituttet ikke giver rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomsten m.v. og sammensætningen af minimumsindkomsten. Hvis deltagerne har valgt at deponere aktier, investeringsbeviser m.v. uden for Danmark, skal oplysningerne efter gældende regler gives til depositar eller kontofører i udlandet efter skattekontrollovens § 11 B, så disse kan indsende rettidig indberetning. Hvis deltagerne ikke har valgt at deponere aktier, investeringsbeviser m.v. i udlandet, skal oplysningerne gives til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. i Danmark.

Ved forslaget om ophævelse af erklæringspligten i skattekontrollovens § 11 B foreslås det, at opfyldelse af oplysningspligten til deltagernes depositarer eller kontofører i udlandet efter ligningslovens§ 16 C, stk. 12, 2. pkt., ikke længere skal være betinget af, at der er sendt en erklæring efter skattekontrollovens § 11 B. Det vil fortsat være en betingelse for, at instituttet ikke har skattemæssig status som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, og at der gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomsten m.v. og minimumsindkomstens sammensætning til depositarer og kontoførere i udlandet, så disse kan indsende rettidig indberetning.

Til nr. 19

Efter forslaget til ændring af ligningsloven af § 16 H, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, som følge af vedtagelse af direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til den seneste ændring af direktivet.

Til nr. 20

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 17 A, stk. 4, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende ligningslovs § 17 A, stk. 4, kan renter, der er betalt som følge af for sen betaling og udlæg for honorar til revisor, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 21

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 27 E, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 27 E, stk. 2, 3. pkt., skal der ved indgivelse af selvangivelse gives oplysninger om den del af vederlaget, der ikke er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når vederlaget vedrører afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde efter ligningslovens § 27 E, stk. 1.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 28, stk. 7, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 28 kan personer, der som vederlag modtager købe- eller tegningsretter til aktier, udskyde beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet. Hvis købe- eller tegningsretterne udnyttes eller afstås efter fraflytningen til udlandet, kan der ske omberegning af fraflytterskatten m.v. baseret på aktiernes markedskurs på udnyttelses-/afståelsestidspunktet efter den gældende ligningslovs § 28, stk. 7. Omberegning er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til SKAT, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til SKAT efter den gældende ligningslovs § 28, stk. 7, 2. pkt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 28, stk. 8. 2, pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 28 kan personer, der som vederlag modtager købe- eller tegningsretter til aktier, udskyde beskatningstidspunktet fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet. Pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter bortfalder, hvis købe- eller tegningsretten udløber uudnyttet efter den gældende ligningslovs § 28, stk. 8. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til SKAT inden selvangivelsesfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til SKAT inden selvangivelsesfristens udløb efter den gældende ligningslovs § 28, stk. 8, 2. pkt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Efter forslaget til ændring af ligningslovens § 32 D, nr. 3, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ligningslovs § 32 D, nr. 3, kan skatteministeren fastsætte regler om selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning mv. af skat i tilfælde, hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene, hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland og vedrørende dødsboer.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at skattekontrolloven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, og som senere ændret ved Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8 og Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-tidende 2016, L 342, side 1.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af skattekontrollovens § 4, foreslås det at forlænge oplysningsfristen ved it-nedbrud.

Efter forslaget kan skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, i særlige tilfælde forlænge selvangivelsesfristen for grupper af skattepligtige.

Forslaget er nyt, men lovfæster administrativ praksis.

Baggrunden for forslaget er, at det ved større driftsforstyrrelser eller systemnedbrud kan være nødvendigt generelt at forlænge fristen for grupper af skattepligtige. SKAT har i sådanne tilfælde i praksis meddelt en kortere fristforlængelse ud fra en force majeure-betragtning. Det findes hensigtsmæssigt at lovfæste en mulighed for generelt at kunne forlænge selvangivelsesfristen i særlige tilfælde for grupper af skattepligtige.

Det foreslås, at denne mulighed for generelt at forlænge selvangivelsesfristen overlades til skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil.

Det forudsættes, at bemyndigelsen udnyttes til at give SKATs direktør en stående bemyndigelse til ved større driftsforstyrrelser eller nedbrud i SKATs systemer, der medfører, at grupper af skattepligtige ikke har mulighed for at overholde den lovpligtige selvangivelsesfrist, at kunne forlænge denne frist, til de systemer, som berører de pågældende skattepligtige, igen er i stand til at modtage oplysninger. SKAT skal på skat.dk eller på anden hensigtsmæssig måde give de skattepligtige meddelelse om den forlængede selvangivelsesfrist.

Udtrykket grupper af skattepligtige skal forstås i modsætning til de skattepligtige, som efter den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 4, på individuel basis kan opnå forlængelse af selvangivelses fristen. Er der eksempelvis tekniske problemer med at indberette til TastSelvErhverv, men ikke til TastSelvBorger, vil en forlængelse af selvangivelsesfristen kun blive givet til erhvervsdrivende omfattet af dette TastSelvErhverv.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af skattekontrollovens § 6 A, stk. 2, indsættes, at forpligtede enheder omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme efter anmodning fra SKAT skal indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.

Bestemmelsen implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 5, nr. 6.

Til nr. 4

Efter forslagets § 5, nr. 3 hvor et nyt 2. pkt. indsættes i skattekontrollovens § 6 A, stk. 2, konsekvensændres § 6 A, stk. 3, så der henvises korrekt.

Til nr. 5

Efter forslaget om ændring af skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, er der blot tale om en præcisering, hvor der ikke er tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af skattekontrollovens § 8 D, kan SKAT anmode om visse oplysninger, som er indberettet og opbevaret efter hvidvaskreglerne. Den foreslåede bestemmelse implementerer dele af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af Rådets direktiv 2011/16 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

Baggrunden for direktivet, hvorefter SKAT skal gives adgang til visse oplysninger indberettet efter hvidvaskreglerne, er at sikre en effektiv overvågning af de finansielle institutters efterlevelse af de due diligence-procedurer, der er fastsat ved direktiv 2014/107 af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16 for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (CRS). I Rådets direktiv 2014/107/EU (DAC2) om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti er det bl.a. fastsat, at hvis kontohaveren er en mellemliggende struktur (dvs. en passiv, ikke finansiel enhed), skal de finansielle institutter undersøge, hvem der kontrollerer denne enhed, og indberette herom. Ved at give SKAT adgang til disse oplysninger er der grundlag for korrekt at kunne identificere og indberette, hvem der er de retmæssige ejere af mellemliggende strukturer og dermed sikre korrekt beskatning.

Når skattemyndighederne har adgang til hvidvaskoplysninger, vil de mere effektivt kunne føre tilsyn med de finansielle institutters overholdelse af disse regler, og ruste skattemyndighederne til bedst muligt at kunne sætte ind over for skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Implementeringen af direktivet sker i to dele, idet SKAT dels skal have adgang til oplysninger om f.eks. kundekendskabsprocedurer og procedurer, dokumenter og mekanismer, som opbevares af virksomheder og juridiske enheder m.v. omfattet af hvidvaskreglerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 D, stk. 3, dels oplysninger, som indberettes og registreres i register over reelle ejere.

Skattekontrollovens § 6 E indeholder allerede en registersamkøringsbestemmelse, som gør det muligt for skattemyndighederne at tilgå andre offentlige myndigheders registre med henblik på registersamkøring. Denne bestemmelse gør det således muligt for SKAT at få adgang til registeret over reelle ejer, jf. lov nr. 262 af 16. marts 2016 (Indførelse af register over reelle ejere).

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 D, stk. 3, kan SKAT anmode forpligtede enheder efter artikel 2 i 4. hvidvaskdirektiv om oplysninger efter direktivets artikel 13, 30, 31 og 40.

Forpligtede enheder efter artikel 2 i 4. hvidvaskdirektiv er bl.a. kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, revisorer, eksterne regnskabskyndige, skatterådgivere, notarer ved visse transaktioner, udbydere af tjenester til truster, ejendomsmæglere, udbydere af spil og andre personer, der handler med varer, hvis transaktionen/transaktionerne er på mindst 10.000 euro.

De oplysninger, som de forpligtede enheder efter anmodning er forpligtet til at give SKAT, er oplysninger omfattet af 4. hvidvaskdirektivs artikel 13, 30, 31 og 40.

Artikel 13 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler kundekendskabsprocedurer, hvor de forpligtede enheder bl.a. skal kunne identificere og kontrollere deres kunders identitet samt identificere reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere disses identitet, således at den forpligtede enhed med sikkerhed ved, hvem de(n) reelle ejer(e) er, samt gennemføre rimelige foranstaltninger for at undersøge kundens ejer- og kontrolstruktur.

Artikel 30 og 31 i 4. hvidvaskdirektiv omhandler oplysninger om reelt ejerskab, hvor selskaber, andre juridiske enheder og forvaltere af viljebestemte truster skal indhente og opbevare passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om deres reelle ejerskab, herunder oplysninger om de(n) reelle ejers rettigheder.

Artikel 40 i 4. hvidvaskdirektiv kræver, at de forpligtede enheder skal opbevare dokumenter og oplysninger til brug for kompetente myndigheders forebyggelse, opdagelse og efterforskning af mulig hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Dette vil omfatte dokumenter og oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurerne i artikel 13 samt dokumentation for og registreringer af transaktioner. Opbevaringsperioden for disse dokumenter og oplysninger er efter 4. hvidvaskdirektiv 5 år.

Til nr. 7

Efter den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 8 D foreslås det at indsætte et nyt stk. 5.

Der er i foråret 2017 indgået en aftale mellem regeringen og alle Folketingets partier om styrkelse af indsatsen mod international skatteunddragelse.

Aftalepartierne er enige om, at for så vidt angår bankoplysninger om unavngivne personer vedrørende transaktioner med visse lande, som ikke automatisk udveksler oplysninger om finansielle konti med de danske skattemyndigheder, samt lande på den fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner, skal SKAT gives lovhjemmel til at indhente oplysninger hos bankerne uden en forudgående tilladelse hos Skatterådet.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i den gældende skattekontrollovs § 8 D, der forpligter finansielle virksomheder til efter SKATs anmodning at give transaktionsoplysninger om konti i jurisdiktioner, der ikke har aftaler om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti. Herved menes, at den pågældende jurisdiktion udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder på grundlag af aftaler eller EU-regler, der gennemfører OECD’s fælles indberetningsstandard (Common Reporting Standard) for udveksling af oplysninger om finansielle konti eller på grundlag af den såkaldte FATCA-aftale mellem Danmark og USA eller eventuelle tilsvarende aftaler om udveksling af oplysninger om finansielle konti, som Danmark måtte indgå i fremtiden.

Det foreslås endvidere, at finansielle virksomheders oplysningspligt omfatter oplysninger om transaktioner med konti i jurisdiktioner, der er på en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner.

EU’s ministerråd (ECOFIN) har således anmodet den såkaldte adfærdskodeksgruppe for erhvervsbeskatning (Code of Conduct (business taxation)) om at udarbejde en sådan fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner inden udgangen af 2017. Ved at henvise til en sådan liste sikres det, at SKAT kan anmode om oplysninger om transaktioner med konti i jurisdiktioner omfattet af en sådan liste, når listen foreligger.

Til nr. 8

Efter forslaget om ændring af skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 A, stk. 2, nr. 4, foreslås det, som følge af vedtagelse af direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til den seneste ændring af direktivet.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af afskrivningslovens § 40, stk. 7, 6. pkt., og § 52, stk. 1, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende afskrivningslovs § 40, stk. 7, kan den skattepligtige efter begæring opnå rentefri henstand fra SKAT med betaling af skatten af fortjenesten, hvis vederlaget er en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Hvis vederlaget kun delvist udgør en løbende ydelse, kan der udelukkende opnås henstand for den del, der udgør en løbende ydelse. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4 for aftaleåret.

Efter den gældende afskrivningslovs § 52, stk. 1, kan den skattepligtige, der har foretaget afskrivninger efter bestemmelserne i afskrivningsloven, ændre den selvangivne afskrivningssats. Det er dog et krav, at meddelelse herom er indgivet til SKAT senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 4.

Forslaget indeholder ændringer som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om konsekvensændringer med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af afskrivningslovens § 52, stk. 1, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende afskrivningslovs § 52, stk. 1, kan den skattepligtige, der har foretaget afskrivninger efter bestemmelserne i afskrivningsloven, ændre den selvangivne afskrivningssats. Det er dog et krav, at meddelelse herom er indgivet til SKAT senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen i skattekontrollovens § 4.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af afskrivningslovens § 52, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende afskrivningslovs § 52, stk. 2, kræver det tilladelse fra SKAT, hvis den selvangivne afskrivningssats ønskes ændret efter udløbet af fristen i § 52, stk. 1. Skatterådet kan efter bestemmelsen fastsætte nærmere regler for SKATs udøvelse af denne kompetence.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 13, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 13, stk. 2, 3. pkt., fremgår det, at kravet om et dødsbos afsluttende skatteansættelse, der skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet, skal ledsages af selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 13, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 13, stk. 3, 2. pkt., gælder det, at hvis SKAT har anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og hvis anmodningen ikke efterkommes inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlænges fristen med 2 måneder regnet fra den dag, hvor SKAT modtager oplysningerne.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 13, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 13, stk. 3, 3. pkt., følger det, at hvis SKAT fremsætter krav om afsluttende ansættelse, skal boet senest 3 måneder herefter indgive selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 13, stk. 7, 1. pkt., og § 85, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 13, stk. 7, 1. pkt., følger det, at når en afsluttende skatteansættelse skal ske efter dødsboskattelovens § 13, stk. 5, skal der selvangives for mellemperioden, senest samtidig med at boopgørelsen indsendes.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 85, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at hvis skifteretten i medfør af dødsboskattelovens § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer, har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, skal der selvangives herom senest samtidig med indsendelse af tillægsopgørelsen.

Forslaget indeholder ændringer som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om konsekvensændringer med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 13, stk. 8, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 13, stk. 8, følger det, at skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter dødsboskattelovens § 13, stk. 2, 3 og 7.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af overskriften før § 57 foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 57, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 57, stk. 2, nr. 4. 2. pkt., følger det, at hvis det kræves, at der laves en afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter dødsboskattelovens § 13, skal der samtidig foretages en selvangivelse for mellemperioden.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 57, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 57, stk. 3, 1. pkt. skal boer, der ifølge boopgørelsen ikke er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, jf. § 54, stk. 4, samtidig med boopgørelsen foretage en selvangivelse efter dødsboskattelovens § 85.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 78, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 78, stk. 1, 2. pkt., finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af overskriften til afsnit VII foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter forslaget til ændring af overskriften til kapitel 16 foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 85, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 85, stk. 1, 1. pkt., følger det, at et bo der er omfattet af dødsboskattelovens § 3, der ikke er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, er selvangivelsespligtigt efter dødsboskattelovens § 1.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 85, stk. 1, 2. og 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 85, stk. 1, 2. pkt., følger det, at hvis boet omfattes af kapitel 15 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten arvingerne, i de i dødsboskattelovens § 72, stk. 3, nævnte tilfælde dog den længstlevende ægtefælle.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 85, stk. 1, 3. pkt., følger det, at hvis boet omfattes af kapitel 16 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten bobestyreren.

Forslaget indeholder ændringer som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om konsekvensændringer med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 85, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 85, stk. 2, 1. pkt., skal selvangivelse foretages senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen efter dødsboskattelovens § 32 og § 68, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 85, stk. 3, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 85, stk. 3, følger det, at skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter dødsboskattelovens § 85, stk. 2.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 2. pkt., og 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 87, stk. 2, 2. pkt., skal opgørelsen eller formueoversigten indsendes inden udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4. For at selvangive for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet først fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at selvangive for indkomståret før dødsåret.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 87, stk. 2, 4. pkt., følger det, at hvis skifteretten træffer afgørelse om at udlevere boet efter § 22 i lov om skifte af dødsboer inden udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4 for at selvangive for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet først fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at selvangive for indkomståret før dødsåret.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 2. og 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter forslaget til ændring af dødsboskattelovens § 87, stk. 3, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende dødsboskattelovs § 87, stk. 3, følger det, at hvis SKAT har anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og efterkommes anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlænges fristen efter dødsboskatteloven § 87, stk. 2, med to måneder regnet fra den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ejendomsavancebeskatningslovs § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., kan en skattepligtig, begære reglen om nedsættelse af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, anvendt, bl.a. ved at indsende selvangivelse rettidigt. Reglen anvendes ved salg af en fast ejendom, hvor der konstateres en fortjeneste efter lovens regler.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ejendomsavancebeskatningslovs § 10, stk. 6, følger det, at lovens § 10, stk. 5, om genopførelse på ejendomme, hvor den skattepligtige har skaderamte bygninger, kan fraviges.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til ændring af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende ejendomsværdiskattelovs § 4, stk. 1, nr. 1-11, oplistes de forskellige typer ejendomme, der skal betales ejendomsværdiskat af. Af lovens § 4, nr. 6, 1. pkt., fremgår det, at ejendomsværdiskatten omfatter lejligheder, som en eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog efter 2. pkt. en betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter vurderingslovens § 33 A af den beboede lejlighed senest ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den pågældende ejer.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto er det en betingelse for at opnå henstand, at SKAT har modtaget selvangivelse i forbindelse med fraflytningen m.v. Reglen gælder i forbindelse med, at en kontohaver har foretaget indskud på etableringskonto, og kontohaverens skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 11, stk. 4, 2. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto er det en betingelse for at opnå henstand, at SKAT har modtaget selvangivelse i forbindelse med fraflytningen m.v. Hvis der er opnået udsættelse med indgivelse af selvangivelse, er det en betingelse for henstand, at selvangivelsen indgives inden denne frist. Reglen gælder i forbindelse med, at en kontohaver har foretaget indskud på etableringskonto, og kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1, ophører.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af § 11, stk. 4, 3. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 11, stk. 4, 3. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto er henstand efter reglerne i § 11 betinget af, at der ved hel eller delvis afståelse eller indfrielse af obligationer indgives selvangivelse om gevinsten eller tabet på disse, jf. § 11, stk. 4, 3. pkt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af § 11, stk. 7, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 11, stk. 7, 1. pkt., i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto bortfalder henstanden efter § 11, stk. 1, hvis selvangivelse ikke indgives rettidigt, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af § 11, stk. 8, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 11, stk. 8, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto kan SKAT se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse i de situationer, hvor der er givet henstand efter reglerne i § 11, stk. 1.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 4, stk. 8, 1. pkt., kan fonde og foreninger, der for et indkomstår har foretaget hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse og inden for lovens rammer, have adgang til at ændre disse hensættelser for helt eller delvis at udligne den skattemæssige virkning af en ændring af den selvangivne eller ansatte indkomst.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8, 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 4, stk. 8, 4. pkt., gælder reglerne i bestemmelsens 1. pkt., ikke hvis ændringen af den selvangivne eller ansatte indkomst medfører bøde efter skattekontrolloven. Dette betyder, at fonde og foreninger, der for et indkomstår har foretaget hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4, efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse og inden for lovens rammer, ikke har adgang til at ændre disse hensættelser for helt eller delvis at udligne den skattemæssige virkning af en ændring af den selvangivne eller ansatte indkomst.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, nr. 1-3 foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 15, stk. 2, 1. pkt., kan, foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., i stedet for at indgive selvangivelse, vælge at indgive en erklæring til SKAT herom. Såfremt foreningen oppebærer erhvervsmæssig indkomst, er foreningen dog forpligtet til at indgive selvangivelse herom. Tilsvarende gælder, hvis foreningen har oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v.

Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 15, stk. 3, gives der også mulighed for, at fonde i visse tilfælde kan vælge, at der i stedet for selvangivelse kan indgives en erklæring. Det gælder, hvis der efter nr. 1 er tale om fonde uden erhvervsmæssig indkomst, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr. Det gælder også visse fonde, der, efter nr. 2, drives offentligt tilgængelige museer. Endelig er der mulighed for at der, efter nr. 3, fås tilladelse fra SKAT til at erstatte selvangivelsen med en erklæring, såfremt fonden anvender overskuddet til formålet, og forholdene i øvrigt taler herfor.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 15, stk. 2, 1. pkt., kan foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., i stedet for at indgive selvangivelse, vælge at indgive en erklæring til SKAT herom. Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 15, stk. 2, 2. pkt., er foreningen, såfremt den oppebærer erhvervsmæssig indkomst, dog forpligtet til at indgive selvangivelse herom.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 15, stk. 2, 1. pkt., kan foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., i stedet for at indgive selvangivelse, vælge at indgive en erklæring til SKAT herom. Efter den gældende fondsbeskatningslovs § 15, stk. 2, 3. pkt., er foreningen, såfremt den har oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v., dog forpligtet til at indgive selvangivelse herom.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 15 b, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 7, stk. 2, 1. pkt., skal der ved fusion ske en opgørelse af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst for perioden fra udløbet af selskabets sidste sædvanlige indkomstår og indtil fusionsdatoen. Ifølge bestemmelsen påhviler det det modtagende selskab at indgive selvangivelse for denne periode.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15, b, stk. 3, 1. pkt., påhviler det ved en spaltning af et selskab, hvor det indskydende selskab ophører, det modtagende selskab at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for perioden fra udløbet af det indskydende selskabs sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 12, stk. 2, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 2, 5. pkt., gælder det, at når et andelsbeskattet selskab fusioneres med et selskabsbeskattet andelsselskab eller en brugsforening, skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i andelsforeningen under andelsbeskatning. Det opgjorte beløb skal angives ved selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 12, stk. 4, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 4, skal en forening ved selvangivelsen give oplysning om den del af det opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 12, stk. 6 og stk. 8, § 15 a, stk. 8, 1. pkt., og § 15 c, stk. 11, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 6, påhviler det en andelsbeskattet forenings bestyrelse at give oplysning om de ændringer, der er sket i regnskabsåret i forbindelse med foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, hvis foreningens omsætning med ikke-medlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning. Disse oplysninger skal indgives samtidig med indgivelsen af selvangivelsen. Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 8, påhviler det bestyrelsen for en forening at oplyse, i hvilket omfang der er foretaget udlodninger, sammen med selvangivelsen.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15 a, stk. 8, 1. pkt., påhviler det det modtagende selskab at give SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT. Dette skal ske senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor den skattefri spaltning uden tilladelse er gennemført.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15 c, stk. 11, 1. pkt., påhviler det det modtagende selskab at give SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT. Dette skal ske senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor den skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse er gennemført.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15 b, stk. 5, 1. pkt., skal selskabsdeltagerne i et indskydende selskab indsende en opgørelse af anskaffelsessummen for aktierne i det eller de modtagende selskaber opgjort efter bestemmelsens stk. 4. Dette skal ske i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor spaltningen finder sted.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 4, stk. 1, og § 8, stk. 12, 2. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om den skattemæssige behandling af husdyr skal det beløb, hvormed en husdyrsbesætning nedskrives, oplyses i regnskabet eller selvangivelsen.

Efter den gældende § 8, stk. 12, 2. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr, skal forskelsbeløb, som endnu ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, for ikke-regnskabsførende skattepligtige oplyses i selvangivelsen. Ved forskelsbeløbet forstås det opgjorte beløb efter husdyrsbesætningslovens § 8, stk. 3.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr, kan en skattepligtig, der har foretaget nedskrivning af husdyrsbesætningsværdien i overensstemmelse med reglerne i lovens § 2, stk. 4, ændre den selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr, skal den skattepligtige indgive meddelelse om ændring af den selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode til SKAT senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om den skattemæssige behandling af husdyr kræver en ændring af den selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode efter udløbet af fristen i stk. 1 tilladelse fra SKAT.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om et indkomstregister foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om et indkomstregister, skal beløb som eksempelvis løn, gratiale og provision, indberettes til indkomstregistret.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om et indkomstregister foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om et indkomstregister, skal beløb som eksempelvis honorar, provision og andet vederlag for personligt arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbene er B-indkomst, indberettes til indkomstregistret.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om et indkomstregister foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om et indkomstregister skal visse fonde og foreninger indberette oplysninger om uddelinger, størrelsen af disse og modtageren til indkomstregistreret.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om et indkomstregister foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om et indkomstregister skal vederlag og udlodninger, der indebærer, at en direktør eller medarbejder med væsentlig indflydelse af egen aflønningsform, får stillet en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, indberettes til indkomstregistret.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om et indkomstregister skal det indberettes til indkomstregistret, hvis en indberetningspligtig får tilbagebetalt bl.a. kontanthjælp eller introduktionsydelse samt øvrige ydelser efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, nr. 6, i lov om et indkomstregister foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 3, stk. 1, nr. 6, i lov om et indkomstregister skal enhver, der som led i sin virksomhed, har ydet vederlag for personligt arbejde indberette oplysninger om ansættelsesperiode, hvilken produktionsenhed den ansatte er tilknyttet og antallet af løntimer, til indkomstregistret.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Efter forslaget til ændring af § 17, i lov om kommunal indkomstskat foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 17, i lov om kommunal indkomstskat er det fastsat, at en række bestemmelser i statsskattelovgivningen skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår den kommunale indkomstskat. Det drejer sig om virkningerne af urigtig selvangivelse, pligten til rettidig indbetaling af kommunal indkomstskat og kirkeskat uanset klage over eller indsigelse imod indkomstansættelsen af skatte- og afgiftsbeløb og ydelse af rentegodtgørelse m.v.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af konkursskattelovens § 3, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende konkursskattelovs § 3, stk. 3, 1. pkt., skal bostyret indgive selvangivelse for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, hvis der er truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af konkursskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende konkursskattelovs § 3, stk. 3, 2. pkt., skal en selvangivelse, der er indgivet som følge af, at konkursindkomsten er skattepligtig, indgives inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens regler.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af konkursskattelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende konkursskattelovs § 5, stk. 1, 2. pkt., skal indkomsten under konkursen selvangives efter de almindelige regler om indgivelse af selvangivelse.

Efter den gældende konkursskattelovs § 13, stk. 1, 2. pkt., skal indkomsten under konkursen selvangives efter de almindelige regler om indgivelse af selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af konkursskattelovens § 10, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende konkursskattelovs § 10, stk. 1, 1. pkt., skal skyldneren i et konkursbo indgive selvangivelse, hvis der er truffet bestemmelse om, at konkursindkomsten er skattepligtig.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af konkursskattelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende konkursskattelovs § 10, stk. 1, 2. pkt., skal en selvangivelse, der er indgivet som følge af, at konkursindkomsten er skattepligtig, indgives inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens regler.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af konkursskattelovens § 10, stk. 1, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende konkursskattelovs § 10, stk. 2, har bostyret pligt til at meddele en skyldner de oplysninger, den pågældende skal bruge i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 1, stk. 2, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 1, stk. 2, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding finder skattelovgivningens almindelige regler om bl.a. selvangivelse tilsvarende anvendelse i forbindelse med kulbrintebeskatningen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af § 1, stk. 4, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 1, stk. 4, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal de kulbrinteskattepligtige indgive selvangivelse senest den 1. maj i året efter indkomståret.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal SKAT give den skattepligtige mulighed for at ytre sig skriftligt eller mundtlig ved forhandling, inden SKAT foretager en ansættelse til et andet beløb end selvangivet, hvis der foreligger behørig selvangivelse i overensstemmelse med reglerne.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal SKAT, hvis de foretager en ansættelse til et andet beløb end selvangivet, oplyse den skattepligtige om ansættelsen, begrundelsen herfor og klageadgangen. Dette gælder også i de situationer, hvor der ikke foreligger behørig selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af § 4, stk. 2, 5. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding svares kulbrinteskat med foreløbige beløb i to rater, som forfalder til betaling den 1. oktober i indkomståret og den 1. juni i året efter indkomståret. SKAT fastsætter den foreløbige kulbrinteskat, der så vidt muligt skal svare til den skat, der pålignes efter indkomstårets udløb.

1. rate fastsættes på grundlag af oplysningerne fra den kulbrinteskattepligtige. 2. rate fastsættes ifølge kulbrinteopkrævningslovens § 4, stk. 2, 5. pkt., på grundlag af selvangivelsen, således at summen af 1. og 2. rate udgør kulbrinteskatten af den selvangivne kulbrinteindkomst.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af § 11, stk. 2, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende § 11, stk. 2, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding kan skatteministeren fastsætte regler om specifikationer i regnskabsmaterialet.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af § 12, stk. 1, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 12, stk. 1, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, udfærdiger SKAT selvangivelsesskemaer, som skal benyttes af den skattepligtige ved selvangivelsen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskatteloven.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 12, stk. 2, 1. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding skal skattepligtige, der beskattes efter denne bestemmelse, ikke indgive selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af momslovens § 46, stk. 11, 5. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende momslovs § 46, stk. 11, 5. pkt., kan SKAT registrere oplysninger om notifikationer afgivet af SKAT i kontrolinformationsregistret (KINFO).

I bestemmelsen henvises der til skattekontrollovens § 6 F vedrørende SKATs mulighed for at oprette et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af momslovens § 78 a foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende momslovs § 78 a skal ejere af virksomheder med personlig hæftelse for virksomhedens forpligtelser give oplysninger om skyldig eller tilgodehavende moms ifølge regnskabet for det regnskabsår, der ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten fra virksomheden til brug for SKATs afgiftskontrol.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende opkrævningslovs § 2, stk. 1, 4. pkt., skal arbejdsgivere ikke indgive angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter opkrævningslovens § 2, stk. 1, 3. pkt., som skal indberettes til indkomstregisteret, og indeholdt udbytteskat, som skal indberettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Efter forslaget til § 5 a, stk. 1, 1. pkt., kan SKAT træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virksomheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, hvis en af betingelserne i nr. 1-2 er opfyldt.

Det følger af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 1. pkt., at har virksomheden ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, eller kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab, kan SKAT indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den skatte- eller afgiftspligtige.

Forslaget er en omskrivning af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås, at SKAT træffer afgørelse om aftalen, forinden den konkrete aftale indgås. Herved har virksomheden mulighed for at påklage selve afgørelsen, jf. forslaget til § 5 g og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Når SKAT kun kan indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor, opnås der sikkerhed for, at responsumudvalget for revisorens brancheorganisation har mulighed for eventuelt at kunne behandle størrelsen af et givent honorar i en sag.

Efter forslaget til § 5 a, stk. 1, nr. 1, kan revisorpålæg anvendes, hvis virksomheden ikke har udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 1. pkt., kan revisorpålæg anvendes, hvis virksomheden ikke har udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov.

Forslaget er en videreførelse af dele af § 5 a, stk. 1, 1. pkt.

De skatte- eller afgiftslove, som bestemmelsen henviser til, fremgår af bilaget til opkrævningsloven. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til SKAT senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B (kildeskatteloven), skal indgives til SKAT senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2.

Det følger af forslaget til § 5 a, stk. 1, nr. 2, at revisorpålæg kan anvendes, hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 1. pkt., kan revisorpålæg anvendes, hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.

Forslaget er en videreførelse af dele af § 5 a, stk. 1. 1. pkt.

Det følger af forslaget til § 5 a, stk. 2, at SKAT ved afgørelse efter stk. 1 skal tage hensyn til virksomhedens forhold, herunder betalingsevne.

Det følger af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 2. pkt., at før SKAT indgår aftale med en revisor, skal forvaltningen skriftligt meddele denne beslutning til den skatte- eller afgiftspligtige.

Forslaget er en omskrivning af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 2. pkt. Således erstattes ”beslutning” af ”afgørelse” og ”skatte- eller afgiftspligtige ” erstattes af ”virksomheden”, uden at der er tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Afgørelsen om revisorpålæg vil være udtryk for en konkret afgørelse, som beror på SKATs vurdering af det hensigtsmæssige i at bringe ordningen i anvendelse. Heri indgår ikke mindst en hensyntagen til den skatte- eller afgiftspligtiges personlige forhold, som ud over den skatte- eller afgiftspligtiges betalingsevne også omfatter hensynet til den skatte- eller afgiftspligtiges livssituation - mere generelt taget i betragtning. Er den skatte- eller afgiftspligtige således f.eks. blevet ramt af en alvorlig sygdom, bør der tages hensyn hertil i forbindelse med overvejelserne om et eventuelt revisorpålæg.

Med betalingsevne forstås den skattepligtiges indkomst efter skat fratrukket accepterede udgifter. Accepterede udgifter og det rådighedsbeløb, der fremkommer efter at de accepterede udgifter er fratrukket, fastsættes med baggrund i de principper, der følger af retsplejelovens § 509 og af kapitel 7 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Efter forslagets § 5 a, stk. 3, kan der ikke udstedes revisorpålæg, hvis virksomheden er taget under rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 11, eller er under konkursbehandling jf. konkurslovens § 17.

Forslaget er nyt, men ifølge forarbejderne til den gældende bestemmelse er det forudsat, at revisorpålægget ikke anvendes ved virksomhedens betalingsstandsning (begæring om rekonstruktionsbehandling) eller konkurs.

Da der ved vurderingen af, om der skal træffes afgørelse om revisorpålæg, bl.a. indgår hensynet til den skatte- eller afgiftspligtiges økonomiske formåen, vil dette hensyn i de nævnte situationer selvsagt være til hinder for, at der træffes afgørelse om revisorpålæg.

Hvis rekonstruktionsbehandlingen eller konkursen først indtræder efter, at SKAT har truffet afgørelse om revisorpålæg, vil der være grundlag for en reduktion af refusionskravet mod den skatte- eller afgiftspligtige, jf. forslaget til § 5 e, stk. 2.

I forslaget henvises der til konkurslovens § 11 og § 17. Det følger af konkurslovens § 11, at en skyldner, der er insolvent, skal tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Det følger af konkurslovens § 17, at er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver.

Det følger af forslaget til § 5 b, stk. 1, at før SKAT træffer afgørelse efter § 5 a, skal SKAT skriftligt underrette virksomheden om den påtænkte afgørelse.

Det følger af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 3. pkt., at før SKAT indgår aftale med en revisor, skal SKAT skriftligt meddele denne beslutning til den skatte- eller afgiftspligtige.

Forslaget er en omskrivning af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 3. pkt. Således erstattes ”beslutning” af ”afgørelse” og ”påtænkte afgørelse”. Herved kan virksomheden få mulighed for at påklage selve afgørelsen, jf. § 5 g og bemærkningerne til denne bestemmelse. Endvidere ændres redaktionelt ”den skatte- eller afgiftspligtige” til ”virksomheden”.

Det følger af forslaget til § 5 b, stk. 2, 1. pkt., at SKAT fastsætter en frist for virksomhedens bemærkninger til den påtænkte afgørelse efter stk. 1.

Forslaget er nyt. Ved forslaget sættes der af hensyn til SKATs behandling af sagen en frist for virksomhedens bemærkninger til den påtænkte afgørelse.

Efter forslaget til § 5 b, stk. 2, 2. pkt., kan fristen ikke være på mindre end 15 dage.

Forslaget er nyt. Med den foreslåede minimumsfrist sikres en rimelig frist for virksomheden til at forholde sig til SKATs påtænkte afgørelse.

Det følger af forslaget til § 5 b, stk. 3, at SKAT efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2, underretter virksomheden om den trufne afgørelse.

Forslaget er nyt. Forslaget hænger sammen med forslaget i § 5 b, stk. 1, om, at SKAT underretter virksomheden om den påtænkte afgørelse, og forslaget til § 5 g, hvorefter virksomheden får mulighed for at påklage selve afgørelsen, jf. § 5 g og bemærkningerne hertil.

Det følger af forslaget til § 5 c, stk. 1, at indgiver virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af den frist, som SKAT har fastsat efter § 5 b, stk. 2, et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, bortfalder SKATs afgørelse efter § 5 a, jf. dog stk. 3.

Det følger af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 4. pkt., at hvis den skatte- eller afgiftspligtige inden 2 måneder fra underretningen indsender et regnskab, der kan danne grundlag for skatte- og afgiftsansættelsen, bortfalder forvaltningens beslutning.

Forslaget er en omskrivning af den gældende skattekontrollovs § 5 a, stk. 1, 4. pkt. Således erstattes redaktionelt ”skatte- eller afgiftspligtige” af ”virksomheden” og ”beslutning” af ”afgørelse”.

Efter forslaget til § 5 c, stk. 2, kan SKAT efter anmodning forlænge fristen for indgivelse af regnskabet, hvis særlige forhold taler herfor.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 5. pkt., kan SKAT efter anmodning give henstand med indsendelse af regnskab, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Forslaget er en omskrivning og videreførelse af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 1, 5. pkt. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer med det ændrede ordvalg. Udtrykket ”henstand” er ændret til ”forlænge” og ”særlige omstændigheder” er ændret til ”særlige forhold”, uden at der er tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring herved.

Med udtrykket ”særlige forhold” i forslaget lægges der vægt på, at de særlige forhold skyldes den skatte- eller afgiftspligtige egne forhold og ikke tredjemands, f.eks. revisors travlhed eller uhensigtsmæssige arbejdstilrettelæggelse. Dog kan f.eks. akut dokumenteret sygdom hos revisor på et tidspunkt, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har været ude at stand til at finde en anden revisor inden udløbet af fristen på de to måneder kunne begrunde, at fristen for indgivelse af regnskabet forlænges.

Som ”særlige forhold” kan efter forslaget være den skatte- eller afgiftspligtiges akutte, dokumenterede sygdom, men det kan normalt ikke være, at nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden. Det skyldes, at det i almindelighed vil kunne tilregnes den skatte- eller afgiftspligtige, at oplysningerne til brug for udarbejdelsen af regnskabet ikke er tilvejebragt til tiden.

Det følger af forslaget til § 5 c, stk. 3, at finder SKAT, at det regnskab, som virksomheden indgiver efter stk. 1, ikke kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov, meddeles dette virksomheden ved en afgørelse.

Forslaget er nyt. Ved forslaget sikres det, at meddelelsen til virksomheden gives i form af en afgørelse, således at virksomheden evt. kan påklages afgørelsen til Landsskatteretten, jf. § 5 g og bemærkningerne hertil.

Efter forslagets § 5 d, stk. 1, 1. pkt., kan virksomheden inden udløbet af fristen i § 5 c, stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 2, 1. pkt., har virksomheden inden udløbet af fristen i stk. 1 mulighed for at stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet.

Forslaget er en videreførelse af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget betyder, at virksomheden inden for fristen på de to måneder fra SKAT underretning om den påtænkte afgørelse om revisorpålæg, kan kontakte SKAT og foreslå, at et bestemt revisorfirma eller en bestemt navngiven revisor udarbejder regnskabet. Der stilles ikke krav om, at virksomhedens henvendelse til SKAT skal ske skriftligt. En telefonisk henvendelse eller en henvendelse ved den skatte- eller afgiftspligtiges personlige fremmøde er tilstrækkelig. Virksomheden skal i den forbindelse give SKAT tilstrækkelige oplysninger til, at SKAT kan identificere det foreslåede revisorfirma eller den foreslåede revisor. Virksomheden bør i den forbindelse kunne oplyse SKAT om revisorens indforståelse med opgaven samt revisorens forventede tidsforbrug til udarbejdelsen af regnskabet.

Efter forslaget til § 5 d, stk. 1, 2. pkt., finder § 5 c, stk. 2, om forlængelse af fristen for indgivelse af regnskabet tilsvarende anvendelse.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 2, 2. pkt., finder stk. 1, 5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en omskrivning og videreførelse af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 2, 2. pkt.

I en situation, hvor virksomheden inden udløbet af fristen på to måneder fra SKATs underretning om den påtænkte afgørelse om revisorpålæg foreslår, at et bestemt revisorfirma eller en navngiven revisor udarbejder regnskabet, er det rimeligt, at SKAT på virksomhedens anmodning kan forlænge fristen for indgivelse af årsregnskabet, hvis særlige forhold taler herfor.

Som ”særlige forhold” kan i den forbindelse være virksomhedens vanskeligheder med at få revisor til at vurdere en eventuel opgavepåtagelse, herunder de tidsmæssige rammer for udarbejdelsen af et brugbart regnskab på grund af revisors sygdom. Det kan også være, at skatte- eller afgiftspligtige er blevet ramt af en sygdom, som har hindret den pågældende i at få tilvejebragt et endeligt tilsagn fra revisoren om opgaven.

Det følger af forslaget til § 5 d, stk. 2, 1. pkt., at kan SKAT ikke godkende virksomhedens forslag efter stk. 1, skal SKAT meddele dette til virksomheden ved en afgørelse.

Det følger af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 2, 3. pkt., at kan SKAT ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes.

Forslaget er en omskrivning af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 2, 3. pkt. Forslaget skal ses i lyset af forslaget til § 5 g, hvorefter den skattepligtige får mulighed for at påklage selve afgørelsen, jf. § 5 g og bemærkningerne hertil.

Skønner SKAT ikke, at den revisor, som virksomheden foreslår får opgaven med at udarbejde regnskabet, vil kunne tilvejebringe et regnskab inden for en rimelig tidshorisont, kan SKAT nægte at godkende virksomhedens forslag. SKAT vil også kunne nægte at godkende virksomhedens forslag, hvis der skønnes at være et misforhold mellem de opgaver, revisoren normalt udfører, og karakteren af den skatte- eller afgiftspligtiges virksomhed. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige med en lille enkeltmandsvirksomhed f.eks. vælger at pege på en revisor, som normalt alene yder bistand til meget store erhvervskunder, vil der bestå et sådant misforhold, at SKAT vil kunne nægte at godkende den skatte- eller afgiftspligtiges ønske om valg af revisor.

Det følger af forslaget til § 5 d, stk. 2, 2. pkt., at SKAT oplyser samtidig virksomheden om, hvilken revisor SKAT vil anmode om at udarbejde et regnskab for virksomheden.

Forslaget er nyt. I afgørelsen identificeres den revisor, som SKAT vil vælge. Valget af revisor sker ud fra en samlet bedømmelse af karakteren og omfanget af det regnskab, som SKAT ønsker, revisoren udarbejder, størrelsen af det forventede honorar til revisor og den skatte- eller afgiftspligtiges personlige forhold, herunder betalingsevne. Hvis den skatte- eller afgiftspligtiges økonomi er udfordret, skal der tages hensyn hertil.

Er den skattepligtige utilfreds med SKATs valg af revisor, kan afgørelsen påklages til Landsskatteretten, jf. § 5 g.

Efter forslaget til § 5 e, stk. 1, 1. pkt., udreder SKAT honoraret til revisor for udarbejdelse af regnskab efter § 5 a.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 3, 1. pkt., betaler SKAT honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab.

Forslaget er en videreførelse af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 3, 1. pkt., med redaktionelle ændringer.

Forslaget betyder, at det er SKAT som på virksomhedens vegne honorerer revisor for det arbejde, som revisor har udført med henblik på at få tilvejebragt et regnskab.

Efter forslaget til § 5 e, stk. 1, 2. pkt., har virksomheden pligt til at refundere SKAT udgifterne til revisorhonoraret, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 3, 2. pkt., har virksomheden pligt til at refundere SKAT revisorhonoraret.

Forslaget er en videreførelse af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 3, 2. pkt., med en redaktionel ændring.

Forslaget betyder, at den skattepligtige har pligt til at refundere SKAT de udgifter, som SKAT har lagt ud for til honorering af revisor for dennes arbejde med at få tilvejebragt et regnskab. SKAT skal i forbindelse med, at betalingskravet bliver fremsendt til virksomheden, fastsætte en rimelig betalingsfrist for virksomheden. Denne frist kan ikke være mindre end 14 dage.

Efter forslaget til § 5 e, stk. 2, kan SKAT træffe afgørelse om, at virksomheden kun skal refundere en del af udgifterne til honoraret efter stk. 1, 2. pkt., hvis særlige forhold taler herfor.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 3, 3. pkt., kan SKAT bestemme, at virksomheden kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Forslaget er en videreførelse af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 3, 2. pkt., med redaktionelle ændringer, herunder henvisningen til § 5 e, stk. 1, 2. pkt. Der er med udtrykket ”særlige forhold” i stedet for ”særlige omstændigheder” ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Med udtrykket ”særlige forhold” forstås forhold, som gør det rimeligt ikke at opretholde refusionskravet mod virksomheden i fuld udstrækning. Det kan f.eks. være, hvis den skatte- eller afgiftspligtiges økonomi efter pålæggets gennemførelse er blevet væsentligt forværret, eller den skatte- eller afgiftspligtige er blevet ramt af sygdom, der gør det vanskeligt for denne at opretholde sin erhvervsmæssige aktivitet.

Afhængig af den skatte- eller afgiftspligtiges situation vil refusionskravet normalt kunne reduceres med op til to tredjedel. Udgør udgifterne til revisor eksempelvis 60.000 kr., vil kravet således normalt højst kunne reduceres med 40.000 kr. Det betyder i eksemplet, at SKAT selv vil afholde de 40.000 kr. til revisorhonoraret, og at SKAT fortsat vil have et refusionskrav mod den skatte- eller afgiftspligtige på 20.000 kr. Refusionskravet vil efter forslaget aldrig kunne reduceres med 100 pct.

Efter forslaget til § 5 e, stk. 3, gælder stk. 1, 2. pkt., ikke, hvis virksomheden får medhold i en klage over en afgørelse, som SKAT har truffet efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller denne paragrafs stk. 2, jf. § 5 g.

Forslaget er nyt.

Forslaget sikrer, at virksomheden ikke får pligt til at refundere SKAT udgifterne til et revisorhonorar, når virksomheden har påklaget SKATs afgørelse om revisorpålæg og har fået medhold i sin klage enten ved den administrative klageinstans eller ved domstolene.

Efter forslaget har virksomheden ikke pligt til at refundere SKAT udgifterne til revisorhonoraret, hvis denne får medhold i en afgørelse om,

– at det ikke har været berettiget at pålægge virksomheden en revisor (§ 5 a, jf. § 5 b),

– at det ikke har været berettiget at afvise det regnskab, som virksomheden indgiver (§ 5 c, stk. 3),

– at det ikke har været berettiget, at virksomhedens forslag til revisor er blevet afvist (§ 5 d, stk. 2, 1. pkt.),

– at SKATs valg af revisor ikke har været berettiget (§ 5 d, stk. 2, 2. pkt.), eller

– at det ikke har været berettiget at afvise en delvis refusion (§ 5 e, stk. 2).

Med udtrykket ”medhold” i § 5 e, stk. 3, forstås, at det er tilstrækkeligt, at virksomheden blot har fået medhold i mindre grad i sin klage. Det kan eksempelvis være, fordi klagemyndigheden finder, at SKAT ikke har været berettiget til fuldstændigt at afvise det regnskab, som virksomheden indgiver, hvis størstedelen af regnskabet kan anvendes som grundlag for ansættelsen, jf. § 5 c, stk. 3. Det kan også være, hvis klagemyndigheden finder, at SKAT ikke har været berettiget til fuldstændigt at afvise en delvis refusion, jf. § 5 e, stk. 2. I disse tilfælde vil SKAT således selv skulle afholde udgifterne til revisorhonorar.

Der kan efter de almindelige regler i kapitel 19 i skatteforvaltningsloven ydes omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand ved en klage over SKATs afgørelse om revisorpålæg. Således ydes efter skatteforvaltningslovens § 55 godtgørelse ved klage, hvor Landsskatteretten træffer afgørelse og ved klage, hvor Skatteankestyrelsen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3. Ligeledes ydes der godtgørelse til sagkyndig bistand, hvis sagen indbringes for domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3.

Det følger af forslaget til § 5 f, at opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter også gælder ved opkrævning af SKATs udlæg til revisor hos virksomheden.

Det følger af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 4, 1. pkt., at opkrævningslovens almindelige regler om opkrævning af skatter og afgifter finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af SKATs udlæg til revisor hos virksomheden.

Forslaget er en videreførelse af den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 4, 1. pkt. med en sproglig ændring af redaktionel karakter.

Forslaget er nødvendigt, da opkrævningen af SKATs udlæg til revisor hos virksomheden ikke er en skat eller afgift, som følger direkte af opkrævningslovens bestemmelser, jf. opkrævningslovens bilag 1.

Der er modregningsadgang for refusionskravet mod virksomheden. Det følger af de almindelige formueretlige regler og § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det betyder, at får den skatte- eller afgiftspligtige f.eks. en overskydende skat, vil der kunne ske modregning heri for refusionskravet.

Det følger af § 5 g, stk. 1, at SKATs afgørelser efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Efter den gældende opkrævningslovs § 5 a, stk. 2, 4. pkt., kan SKATs fravalg af revisor ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Forslaget er nyt. Forslaget sikrer en adgang for virksomheden til at få prøvet SKATs afgørelser efter de nævnte bestemmelser.

Da der er tale om prøvelse af en afgørelse truffet af SKAT, vil de almindelige regler i skatteforvaltningsloven finde anvendelse. Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Efter denne bestemmelse afgør Landsskatteretten klager over SKATs afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Efter forslagets § 5 g, stk. 2, har klage efter stk. 1 ikke opsættende virkning.

Forslaget er nyt.

Forslaget sikrer, at den skattepligtige ikke ved at klage kan trænere arbejdet med at få udarbejdet et regnskab. Forslaget betyder, at afgørelsen heller ikke på et ulovbestemt grundlag, dvs. efter den almindelige forvaltningsret kan tillægges opsættende virkning.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende opkrævningslovs § 11, kan SKAT pålægge en virksomhed at stille sikkerhed i visse tilfælde. Det følger af den gældende opkrævningslovs § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, at en virksomhed kan pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af opkrævningslovens § 12, stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende opkrævningslovs § 12, stk. 4, 3. pkt., kan beløb, som skulle være udbetalt til virksomheden efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, tilbageholdes, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse. Det kan eksempelvis være, hvis en virksomhed ved en fejl har indbetalt for meget i skat.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af opkrævningslovens § 16 C, stk. 5, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende opkrævningslovs § 16 c, stk. 5, 5. pkt., kan virksomheden ikke få udbetalt en kreditsaldo, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede afregningsperioder, eller hvis virksomheden mangler at indsende selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget om ændring af pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, foreslås det, som følge af vedtagelse af direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU, for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, at henvisningen til Rådets direktiv 2011/16/EU affattes således, at der henvises til den seneste ændring af direktivet.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende pensionsbeskatningslovs § 38, stk. 6, er det fastsat, at lovgivningens almindelige regler om straf for urigtig selvangivelse m.v. finder anvendelse på oplysninger, der afgives til brug for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 4, stk. 1, nr. 3, i personskatteloven omfatter det samlede nettobeløb af kapitalindkomsten bl.a. det beregnede kapitalafkast i en selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, når beløbet overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Dertil kommer, at der er fradrag for det kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst for året.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af personskattelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Den gældende personskattelovs § 14, stk. 2, giver mulighed for, at en fraflytter eller tilflytter i stedet for en beregnet helårsindkomst efter bestemmelsens stk. 1, kan beskattes på baggrund af den skattepligtiges faktiske indkomst i indkomståret.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., litra h, 1. pkt., § 2 A, stk. 4, § 2 C, stk. 10, nr. 2 og § 31 B, stk. 1, 6. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., er der en begrænset skattepligt for selskaber og foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, og som oppebærer renter fra kilder i Danmark vedrørende kontrolleret gæld.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 2, stk. 1, litra h, 1. pkt., fastslås det, at den begrænsede skattepligt for selskaber og foreninger mv. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, og som oppebærer kursgevinster fra kilder her i landet på fordringer, der er stiftet på sådanne vilkår, at gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 2 A vil et selskab m.v., som i udlandet behandles som en transparent enhed, hvorved indkomsten medregnes ved opgørelsen af koncernforbundne juridiske personers skattepligtige indkomst i den fremmede stat, blive omkvalificeret, således at selskabet m.v. også efter danske regler bliver anset for at være transparent. Bestemmelserne finder dog kun anvendelse, såfremt de koncernforbundne juridiske personer kontrollerer selskabet m.v. som defineret i skattekontrollovens § 3 B.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 1, stk. 1, nr. 2, vil sammenslutninger, der i Danmark udgør transparente enheder, blive omkvalificeret til selvstændigt skattepligtige selskaber. Omkvalifikationen sker, når de direkte ejere med mere end 50 pct. af kapitalen i den transparente enhed enten er hjemmehørende i en stat, hvor den transparente enhed anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, eller i en stat, med hvem Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst om lempelse af kildeskat på udbytter. Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 C, stk. 10, finder disse regler ikke anvendelse på kollektive investeringsenheder (venturefonde), der alene investerer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med henblik på helt eller delvis at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Dette forudsætter, at fire betingelser er opfyldt, hvoraf det fremgår af § 2 C, stk. 10, nr. 2, at venturefonden udelukkende direkte eller indirekte må investere i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 31 B, stk. 1, 6. pkt., bemyndiges Skatterådet til at fastsætte regler for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 5 gælder det, at når et selskab m.v. opløses, så fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Likvidator eller ledelsen skal inden en måned efter opløsningen, indsende en anmeldelse til SKAT med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Efter den gældende selskabsskattelovs § 5, stk. 3, 2. pkt., fastslås det, at såfremt fristen på en måned udløber inden udløbet af fristen for selvangivelsen for det nærmest forudgående indkomstår, afkortes fristen for selvangivelse for det nærmest forudgående indkomstår til fristen for anmeldelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 3, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 5 B, stk. 3, 5. pkt., skal et selskab eller en forening m.v., der overgår fra andelsbeskatning til almindelig selskabsbeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, selvangive det beløb, der opgøres i forbindelse med overgangen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 5, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 5 B, stk. 5, skal et selskab eller en forening m.v., der overgår fra andelsbeskatning til almindelig selskabsbeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, selvangive den del af det opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 7 og stk. 9, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 5 B, stk. 7, påhviler det en andelsbeskattet forenings bestyrelse at give oplysning om de ændringer, der er sket i regnskabsåret i forbindelse med foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, hvis foreningens omsætning med ikke-medlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning. Disse oplysninger skal indgives samtidig med indgivelsen af selvangivelsen.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 5 B, stk. 9, påhviler det bestyrelsen i en selskabsbeskattede andelsforening at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4 eller 8. Oplysningen skal indgives samtidig med indgivelsen af selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 26, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 26, stk. 2, 1. pkt., er henstand efter stk. 1 betinget af, at selskabet eller foreningen m.v. rettidigt indgiver selvangivelse til SKAT for det indkomstår, hvori overførslen af aktiver og passiver er sket. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. vælger henstand, skal det desuden meddeles sammen med selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 26, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 26, stk. 2, 2. pkt., er henstand efter stk. 1 betinget af, at selskabet eller foreningen m.v. rettidigt indgiver selvangivelse til SKAT for det indkomstår, hvori overførslen af aktiver og passiver er sket. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. vælger henstand, skal det desuden meddeles sammen med selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 26, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 26, stk. 2, 3. pkt., er henstand efter stk. 1, betinget af, at selskabet eller foreningen m.v. rettidigt indgiver selvangivelse til SKAT for det indkomstår, hvori overførslen af aktiver og passiver er sket. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. vælger henstand, skal det desuden meddeles sammen med selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 26, stk. 3, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 26, stk. 3, kan SKAT se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og meddelelse i forbindelse med valg af henstand med betaling af den skat, der beregnes ved overførsel af aktiver og passiver efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7 og 8 og § 8, stk. 4, 3. pkt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 27, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 27, stk. 5, 1. pkt., skal et selskab, der har opnået henstand efter reglerne i selskabsskattelovens § 26, indgive selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 27, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 27, stk. 5, 2. pkt., skal et selskab, der har opnået henstand efter reglerne i selskabsskattelovens § 26, sammen med selvangivelsen give oplysninger om, i hvilket land de aktiver, der er omfattet af henstanden, er placeret i slutningen af indkomståret.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 27, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 27, stk. 5, 3. pkt., er fristen for at indgive selvangivelse vedrørende henstand givet efter selskabsskattelovens§ 26 fastsat i skattekontrollovens § 4, stk. 2.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 27, stk. 5, 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 27, stk. 5, 4. pkt., bortfalder henstand givet efter selskabsskattelovens § 26, hvis selvangivelse ikke indgives rettidigt, og henstandsbeløbet forfalder til betaling.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 27, stk. 5, 5. pkt., og § 29 D, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 27, stk. 5, 5. pkt., kan SKAT se bort fra en overskridelse af fristen for at indgive selvangivelse vedrørende henstandsbeløb efter selskabsskattelovens § 26.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 29 D kan et overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, hvis det kan sandsynliggøres, at det indbetalte beløb med tillæg af udbytteskat og reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6 og 7, vil overstige indkomstårets indkomstskat. Efter den gældende selskabsskattelovs § 29 D, stk. 3, 1. pkt., skal begæring om tilbagebetaling af beløbet være fremsat over for SKAT inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 29 E, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 29 E kan selskaber og foreninger m.v., der opløses, betale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist, som er angivet i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, vedrørende anmeldelse af opløsningen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog indgive anmodning til SKAT om tilbagebetaling, hvis det kan sandsynliggøres, at det indbetalte skattebeløb vil overstige indkomstskatten. Anmodningen skal være fremsat inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 30, stk. 6, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 30, stk. 6, 1. pkt., gælder det, at hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i selskabsskattelovens § 30, stk. 1 eller 2, eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan SKAT bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 31 A, stk. 3, 1. pkt., skal en koncern, der har valgt international sambeskatnings efter stk. 1, oplyse dette til SKAT senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår, hvor international sambeskatning er valgt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskatteloves § 31 A, stk. 3, 2. pkt., har en koncern fravalgt at anvende international sambeskatning efter stk. 1, hvis dette er ikke er angivet, eller hvis selvangivelsen ikke indgives rettidigt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 7. pkt., og § 31 B, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 31 A, stk. 3, 7. pkt., skal en koncern, der ønsker at afbryde den internationale sambeskatning efter stk. 1, meddele dette senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ønskes afbrudt.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 31 B, stk. 2, 1. pkt., skal administrationsselskabet i forbindelse med rettidig selvangivelse fremlægge oplysninger, der muliggør en kontrol af ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens øvrige selskaber.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 31 B, stk. 1, 5. pkt., kan skatterådet fastsætte, hvilke oplysninger selvangivelsen skal indeholde ud over de i selskabsskattelovens § 31 B, stk. 2, nævnte, for skatteansættelsen eller skatteberegningen, og hvilke oplysninger der skal fremlægges på anmodning.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 31 B, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 31 B, stk. 2, 2. pkt., fastsættes det, at i forbindelse med at administrationsselskabet indgiver selvangivelse af sambeskatningsindkomsten, skal selvangivelsen endvidere indeholde en opgørelse af genbeskatningssaldi.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 31 B, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 31 B, stk. 2, 3. pkt., udgør de selvangivne saldi efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter forslaget til ændring af selskabsskattelovens § 35 O, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende selskabsskattelovs § 35 O beskrives en række overgangsbestemmelser vedrørende et elselskabs overgang fra skattefrihed til almindelig selskabsbeskatning. § 35 O, 5. pkt., indeholder særlige overgangsregler for decentrale kraftvarmeanlæg. Disse kan efter bestemmelsen vælge enten at afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægges, eller fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 5, stk. 1, nr. 8, kan skatteankenævnene træffe afgørelse vedrørende ansættelse af anskaffelsessummer m.v. for fysiske personer og dødsboer, når de er opgjort efter skattekontrollovens bestemmelser.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 9, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 5, stk. 1, nr. 9, kan skatteankenævnene træffe afgørelse vedrørende behandling af anmodninger efter skattekontrollovens bestemmelser for fysiske personer og dødsboer.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 2, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 17, stk. 2, kan SKAT offentliggøre en række oplysninger om visse selskaber og fonde trods lovens bestemmelser om tavshedspligt. Dette gælder dog ikke, i det omfang de pågældende selskaber og fonde er fritaget fra at skulle indgive selvangivelse efter skattekontrollovens bestemmelser.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 18 foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 18 kan ægtefæller samt forhenværende ægtefæller få oplysninger vedrørende hinandens selvangivelse i de år, hvor ægteskabet bestod.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 8, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 19, stk. 5, nr. 8, gælder skatteforvaltningslovens regler om sagsfremstilling og høring ikke, når der træffes afgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 20, stk. 1, 1. pkt., har SKAT pligt til at underrette en selvangivelsespligtig samt eventuelle andre parter, hvis SKAT træffer afgørelse om, at ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat ansættes på et andet grundlag end det oplyste.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 20, stk. 1, 2. pkt., har SKAT pligt til, at underrette en selvangivelsespligtig samt eventuelle andre parter, hvis SKAT skønsmæssigt ansætter indkomst- eller ejendomsværdiskatten som følge af, at den selvangivelsespligtige har undladt at selvangive.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 20, stk. 2, skal en selvangivelsespligtig underrettes, hvis SKAT påtænker at træffe afgørelse på et andet grundlag end det, den selvangivelsespligtige har oplyst. Det skal ligeledes oplyses, at hvis den selvangivelsespligtige ikke fremkommer med en udtalelse herimod, vil der blive truffet afgørelse i overensstemmelse med det sendte.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 25, stk. 4, 1. pkt., er det bindende for skattemyndighederne, hvis der træffes en afgørelse efter § 245 i lov om finansiel virksomhed, eller hvis der træffes en afgørelse af en tilsynsmyndighed, der er nævnt i skattekontrollovens § 6 D.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 4, 1. pkt., kan en ordinær ansættelse ikke foretages eller ændres, hvis den skyldes en ændret bedømmelse af et fremførelsesberettiget underskud eller tab, som den selvangivelsespligtige har indgivet oplysninger om udenfor de frister, der gælder for reglerne om ordinær ansættelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, er reglerne vedrørende ordinær ansættelse anderledes, for så vidt angår skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B og tonnageskattelovens § 13. For disse gælder det, at fristen for at foretage eller ændre en ansættelse 6 år efter indkomstårets udløb i stedet for 4 år efter indkomstårets udløb.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 12

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovs § 26, stk. 8, foreslås det, at henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., ændres til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 8, gælder der en genoptagelsesfrist på 6 år for skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., eller fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5. pkt., eller § 15 c, stk. 1, 5. pkt., for så vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Ændringen skyldes, at den udvidede ansættelsesfrist i aktieavancebeskatningslovens § 36, skal ses i sammenhæng med, at det er en betingelse for skattefri aktieombytning, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Denne betingelse står imidlertid ikke i 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, men i 3. pkt.

Til nr. 13

Efter forslaget til ændring af overskriften før skatteforvaltningslovens § 30 foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Overskriften før § 30 er på nuværende tidspunkt ”selvangivelsesomvalg”. Det dækker over den skattepligtiges mulighed for at ændre nogle af de selvangivne oplysninger, som SKAT har foretaget en ansættelse af.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 30, stk. 1, har den skattepligtige mulighed for at ændre nogle af de selvangivne oplysninger, som SKAT har foretaget en ansættelse af, hvis ansættelsen kan have utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 34 b, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 34 b, 1. pkt., kan en tiltalt pålægges at betale unddragne skatter under en straffesag, selvom forældelsesfristen er udløbet, forudsat at beløbet er det, straffesagen har vedrørt.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 16

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 54, stk. 1, nr. 4, kan der ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer, hvis de ikke vedrører dokumentation for kontrollerede transaktioner eller revisorerklæringer efter skattekontrollovens § 3 B.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 17

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 56, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 56, stk. 3, 1. pkt., er det, i sager der afgøres administrativt, den administrative instans, der afgiver en udtalelse om, i hvilket omfang der bør gives omkostningsgodtgørelse i sager, der indeholder dokumentation for kontrollerede transaktioner eller revisorerklæringer efter skattekontrollovens § 3 B.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 18

Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens § 61, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende skatteforvaltningslovs § 61, stk. 3, 2. pkt., gælder reglerne om opkrævning og inddrivelse i skattekontrolloven også for opkrævning og inddrivelse i forbindelse med bøder omfattet af skatteforvaltningslovens bestemmelser.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af tonnageskattelovens § 2, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende tonnageskattelovs § 2, stk. 1, 2. pkt., skal valg vedrørende beskatning efter bestemmelserne i tonnageskatteloven træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af tonnageskattelovens § 13, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende tonnageskattelovs § 13, stk. 2, 2. pkt., skal rederierne, der beskattes efter loven, ligeledes overholde oplysnings- og dokumentationspligterne for kontrollerede transaktioner i skattekontrollovens § 3B.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af tonnageskattelovens § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende tonnageskattelovs § 22, stk. 1, 1. pkt., er tonnagebeskattede rederier forpligtede til i det skattemæssige årsregnskab at vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets revisor om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af tonnageskatteordningen.

Efter den gældende tonnageskattelovs § 22, stk. 4, 1. pkt. er operatørselskaber forpligtede til, i det skattemæssige årsregnskab at vedlægge en skriftlig erklæring fra selskabets revisor om opfyldelse af betingelserne for anvendelse af tonnageskatteordningen.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af tonnageskattelovens § 23, stk. 2, 1. pkt., og 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende tonnageskattelovs § 23, stk. 2, 1. pkt. skal rederier, som ved lovens virkningstidspunkt opfyldte betingelserne for anvendelse af tonnageskatteordningen, senest ved udløbet af rettidig indgivelse af selvangivelse i det andet mulige indkomstår vælge, om ordningen ønskes anvendt.

Efter den gældende tonnageskattelovs § 23, stk. 2, 2. pkt. bliver rederier bundet af en 10-års periode for anvendelse af skattelovgivningens almindelige regler, hvis rederiet ikke inden udløbet af selvangivelsesfristen i det andet år efter lovens virkningstidspunkt vælger tonnageskatteordningen. Hvis ikke tonnageskatteordningen er tilvalgt inden udløbet af selvangivelsesfristen i det andet indkomstår efter lovens virkningstidspunkt, så løber 10-års perioden fra og med det indkomstår, hvori loven fik virkning.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 2, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 2, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., er en skattepligtig forpligtet til at oplyse, i regnskabet eller selvangivelsen det beløb som varelageret nedskrives med efter reglerne i § 1, stk. 4 i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. har en skattepligtig mulighed for at ændre sit selvangivne valg af varelagerets opgørelsesmetode.

Efter den gældende § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. kan en skattepligtig ændre sit selvangivne valg af varelagerets opgørelsesmetode efter udløbet af 3-måneders fristen, som angivet i bestemmelsens stk. 1. En ændring efter denne frist kræver tilladelse fra SKAT.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. skal en skattepligtig give meddelelse om ændring af varelagerets opgørelsesmetode. Meddelelse skal ske senest 3 måneder efter udløbet af den for indkomståret angivne selvangivelsesfrist. Meddelelse skal gives til SKAT.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. pkt., stk. 5, 2. pkt., og § 22 c, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at en selvstændigt erhvervsdrivende skal tilkendegive, om der ønskes beskatning efter reglerne om virksomhedsordningen i det pågældende indkomstår. Tilkendegivelsen skal gives i forbindelse med indgivelse af indkomstårets selvangivelse.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 5, 2. pkt., skal visse overførsler af aktiver og passiver mellem den skattepligtige og virksomheden bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Det gælder, uanset hvornår i indkomståret, at overførslen faktisk er foretaget.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 22 c, stk. 7, 1. pkt., skal en skattepligtig tilkendegive, om der for det pågældende indkomstår ønskes beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit II A om en særlig kapitalafkastberegning for aktier og anparter. Tilkendegivelsen skal gives i forbindelse med indsendelse af indkomstårets selvangivelse.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 6, og § 22 c, stk. 7, 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 2, stk. 6, er der indsat hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af virksomhedsordningen. Efter bestemmelsen kan der fastsættes nærmere regler om regnskabet og om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 22 c, stk. 7, 4. pkt., er der indsat hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter. Efter bestemmelsen kan der fastsættes nærmere regler om regnskabet og om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, litra a, § 10, stk. 1, 2. pkt., og 3. pkt., § 17, stk. 3, § 18, stk. 4, 5. pkt., og § 22 b, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 4, stk. 1, kan den del af indkomstårets kapitalafkast, der kan henføres til finansielle aktiver, ikke opspares i virksomhedsordningen.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 5, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, litra a, reguleres de tre første posteringer i hæverækkefølgen, når der udtages midler fra virksomhedsordningen for et givent indkomstår. Det bestemmes, i hvilken rækkefølge værdier skal anses for overført til den skattepligtige. Først anses kapitalafkast fra det forudgående indkomstår for overført til den skattepligtige efter nr. 1. Dernæst anses resterende overskud fra det forudgående indkomstår for overført til den skattepligtige efter nr. 2. Beløb, der vedrører et forudgående indkomstår, er hævet i det pågældende indkomstår, men posteret for det forudgående indkomstår som værende hensat til senere hævning i selvangivelsen efter nr. 3, litra a. Det er et krav, at beløbene er overført inden udløb af indkomstårets selvangivelsesfrist.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 10, stk. 1, 1. pkt., kan en virksomheds skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter lovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 10, stk. 1, 2. pkt., kan den skattepligtige overføre virksomhedens overskud til privatøkonomien med virkning for indkomståret efter indkomstårets udløb. Det er en betingelse, at beløbet er overført inden udløbet af indkomstårets selvangivelsesfrist.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 17, stk. 3, kan SKAT vælge at se bort fra, hvis den skattepligtige overskrider fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen og meddelelse om henstand med betaling af fraflytterskat af virksomhedens opsparede overskud.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 18, stk. 4, 5. pkt., kan SKAT vælge at se bort fra en eventuel overskridelse af selvangivelsesfristen og meddelelse om henstand ved ophør af skattepligt.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 22 b, stk. 4, 2. pkt., kan henlæggelser på konjunkturudligningskontoen efter virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 1, hæves med virkning for indkomståret, efter indkomstårets udløb. Det er et krav, at henlæggelsen er hævet inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 17, stk. 2, 1. pkt., skal en skattepligtig, som fraflytterbeskattes af virksomhedens opsparede overskud, give meddelelse til SKAT, hvis der ønskes henstand med betaling af fraflytterskat. Det er en betingelse for henstand, at indkomstårets selvangivelse indgives rettidigt.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 17, stk. 2, 2. pkt., skal en skattepligtig, som fraflytterbeskattes af virksomhedens opsparede overskud, give meddelelse herom sammen med selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 17, stk. 2, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 17, stk. 2, 3. pkt., bestemmes det, at den gældende frist for meddelelse om henstand og indgivelse af indkomstårets selvangivelse kan afvige fra bestemmelsens 2. pkt. Dette vil være tilfældet, hvor der er givet udsættelse med selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4. I så fald træder den udsatte frist i stedet for den almindelige selvangivelsesfrist.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 18, stk. 4, 1. pkt., er en person forpligtet til uanset ophør af skattepligt, at indgive selvangivelse i samtlige indkomstår, hvor personen er meddelt henstand med betaling af fraflytterskat, som opgjort efter virksomhedsskattelovens § 15 c. Forpligtelsen til at indgive selvangivelse opretholdes, så længe henstandssaldoen er positiv.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 18, stk. 4, 2. pkt., skal der ved selvangivelsen, som indgives efter bestemmelsens 1. pkt., tillige afgives oplysninger om, i hvilke lande virksomheden drives ved indkomstårets udgang. Der skal endvidere indgives oplysninger om, i hvilket land personen anses for at være skattemæssigt hjemmehørende ved udgangen af indkomståret.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 18, stk. 4, 3. pkt., følger fristen for indgivelse af selvangivelse den almindelige frist, som er fastsat i skattekontrollovens § 4, stk. 1. Fristen gælder for personer, som er forpligtet til at indgive selvangivelse, idet der er meddelt henstand med fraflytterbeskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter forslaget til ændring af virksomhedsskattelovens § 18, stk. 4, 4. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende virksomhedsskattelovs § 18, stk. 4, 4. pkt., fremgår det, at hvis en fraflytterbeskattet person ikke rettidigt indgiver selvangivelse efter virksomhedsskattelovens § 17, har det til følge, at en eventuel henstand bortfalder, og at indestående på henstandssaldoen forfalder til betaling.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget er en konsekvens af de samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov og skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslagene til skattekontrollov og skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af det samtidige fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af det samtidige fremsatte forslag til skatteindberetningslov, hvor det foreslås, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter forslaget til ændring af § 74 j, stk. 4, 5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 74 j, stk. 4, 5. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86, tilsvarende anvendelse på indberetninger efter § 74 j, stk. 4, 1. pkt. Dette gælder bl.a. indberetninger, der er foretaget vedrørende værdien af visse pensionsrettigheder, kort tid før medlemmet når efterlønsalderen.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Efter forslaget til ændring af § 4 a, stk. 2, 5. pkt., i lov om delpension foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 4 a, stk. 2, 5. pkt., i lov om delpension finder reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86, tilsvarende anvendelse på indberetninger efter § 4 a, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder bl.a. indberetninger, der er foretaget vedrørende værdien af visse pensionsrettigheder, kort tid før medlemmet når delpensionsalderen.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Efter forslaget til ændring af § 18, stk. 2, 5. pkt., i lov om fleksydelse foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 18, stk. 4, 5. pkt., i lov om fleksydelse finder reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86, tilsvarende anvendelse på indberetninger efter § 18, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder bl.a. indberetninger, der er foretaget vedrørende værdien af visse pensionsrettigheder kort tid før medlemmet når fleksydelsesalderen.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til§ 32

Efter forslaget til ændring af § 27, stk. 2, 1. pkt. og § 39, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 27, stk. 2, 1. pkt. i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skal førtidspensionistens formue opgøres ved ansøgning om helbredstillæg. Retten til helbredstillæg forudsætter, at pensionisten og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en vis formuegrænse. Formuegrænsen reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Efter den gældende § 39, stk. 1, 1. pkt. i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., træffer Udbetaling Danmark hver 1. januar afgørelse om størrelsen af pensionistens formue til brug for vurderingen af, om pensionisten opfylder de økonomiske betingelser for at være berettiget til helbredstillæg.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til§ 33

Efter forslaget til ændring af § 29 a, stk. 2, 1. pkt., § 39 a, stk. 1, 1. pkt., og § 72 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til skatteindberetningsloven.

Efter den gældende § 29 a, stk. 2, 1. pkt. i lov om social pension skal pensionistens formue opgøres ved ansøgning om helbredstillæg. Retten til helbredstillæg forudsætter, at pensionisten og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke overstiger en vis formuegrænse. Formuegrænsen reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Efter den gældende § 39 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension træffer Udbetaling Danmark hver 1. januar afgørelse om størrelsen af pensionistens formue til brug for vurderingen af, om pensionisten opfylder de økonomiske betingelser for at være berettiget til helbredstillæg.

Efter den gældende § 72 d, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension kan den supplerende pensionsydelse ikke udbetales, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skatteindberetningslov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skatteindberetningslov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, er Finanstilsynets ansatte pålagt en særlig skærpet tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligten kan videregives fortrolige oplysninger til myndigheder, organer m.v. til brug for nærmere angivne formål.

Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 36, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til SKAT i sager omfattet af skattekontrollovens § 6 D, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foreslås det, at paragrafhenvisningen til skattekontrolloven ændres til en henvisning til den nye skattekontrollov.

Efter den gældende § 170, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, er Finanstilsynets ansatte pålagt en særlig skærpet tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 170, stk. 3-6, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligten kan videregives fortrolige oplysninger til myndigheder, organer m.v. til brug for nærmere angivne formål.

Efter den gældende § 170, stk. 7, nr. 17, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til SKAT i sager omfattet af skattekontrollovens § 6 D, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette område med forslaget til skattekontrollov. Der er således tale om en konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i paragrafhenvisningen.

Til nr. 2

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til ændring af konkurslovens § 98, nr. 2, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende konkurslovs § 98 angives, hvilke krav der er efterstillede i konkursordenen, og som i tilfælde af konkurs kun opnår dækning, hvis der er dækning til samtlige foranstillede krav i konkursboet.

Det følger således af konkurslovens § 98, nr. 1, at efter alle andre fordringer betales krav på renter m.v. Herefter betales efter nr. 2 bl.a. krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse. Endelig betales efter nr. 3 krav ifølge gaveløfter.

Forslaget indeholder en ændring, som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget indeholder en ændring, som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt træder i kraft den 1. januar 2019. Hermed bliver ikrafttrædelsestidspunktet det samme som i forslaget til skattekontrollov og skatteindberetningslov. Det betyder bl.a. at reglerne, som ændres i konsekvens af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet, vil have virkning fra indkomståret 2018, jf. dog bemærkningerne til stk. 2 og 3 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, at en række bestemmelser træder i kraft 1. januar 2018. Det er ændringer til skattekontrolloven vedrørende mulighed for at forlænge oplysningsfristen ved it-nedbrud, gennemførelsen af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskreguleringen og SKATs mulighed for at indhente oplysninger om bankers transaktioner med udenlandske konti i skattelylande.

Det foreslås i stk. 3, at for juridiske personer, som skal indgive selvangivelse for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder de bestemmelser, som ændres i konsekvens af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet m.v., ikke anvendelse for indkomståret 2018. For dette indkomstår finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det drejer sig om bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 4, 7, 8-14, § 2, nr. 1-3, 5 og 6, samt 9-23, § 3, nr. 1, 3 og 4, samt nr. 9-18, § 4, nr. 1-4 og 8-11, 13, 17 samt 20-24, § 6, nr. 1-3, § 7, nr. 1, og 3-17, § 8, nr. 1 og 2, § 9, nr. 1, § 10, nr. 1-5, § 11, nr. 1-4, § 12, nr. 1-5, § 13, nr. 1-4, § 15, nr. 1, § 16, nr. 1-6, § 17, nr. 1-8, § 18, nr. 2, § 19, nr. 2, 4 og 5, § 20, nr. 1, § 21, nr. 1 og 2, § 22, nr. 1-23, § 23, nr. 3, 4, 6-8, 10, 11, 13, 14, 16, 17, § 24, nr. 1-4, § 25, nr. 1-3, § 26, nr. 1-10, § 35, nr. 1, og § 36, nr. 1.

Baggrunden for forslaget til stk. 3 er, at visse juridiske personer, som har bagudforskudt indkomstår, vil skulle selvangive allerede i kalenderåret 2018 for indkomståret 2018. Det sker således på et tidspunkt, hvor loven endnu ikke er trådt i kraft.

Efter selskabsskattelovens § 10 opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag af indkomsten i indkomståret, der som hovedregel er kalenderåret. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for.

Det skønnes, at ca. 55.000 selskaber har selvangivelsesfrist for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018. Undtagelsen i stk. 3 til stk. 1 betyder, at for de personer, som for indkomståret 2018 skal selvangive efter de gældende skattekontrollov, vil de foreslåede bestemmelser, som ændres i konsekvens af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet m.v., ikke finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 4, at en række bestemmelser vedrørende skatteindberetningsloven ikke finder anvendelse på indberetninger vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 1, nr. 3, 5 og 7 samt § 3, nr. 3 og 5 har virkning for fradrag for tab, som baseres på oplysninger om aktier og fordringer, som indsendes til told- og skatteforvaltningen den 1. januar 2019 eller senere. Betingelserne for tabsfradrag efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 3 og 4, § 19 A, stk. 3, og kursgevinstlovens § 15, stk. 3 og 4, anses fortsat for opfyldt for skattepligtige, som før den 1. januar 2019 har indsendt erklæringer efter skattekontrollovens § 11 B, i det omfang betingelserne for fradrag i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.