Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1555 af 19/12/2017

Skatteministeriet

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) § 12

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. august 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1557 af 13. december 2016 og § 4 i lov nr. 1375 af 4. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 15 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »indgive selvangivelse« til: »afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.

2. I § 12, stk. 2, 5. pkt., ændres »ved selvangivelsen« til: »i forbindelse med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«.

3. I § 12, stk. 4, ændres »selvangivelsen« til: »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.

4. I § 12, stk. 6 og 8, § 15 a, stk. 8, 1. pkt., og § 15 c, stk. 11, 1. pkt., ændres »indgivelsen af selvangivelsen« til: »afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.

5. I § 15 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »indgivelse af selvangivelse« til: »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) § 12

Til nr. 1

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., og § 15 b, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 7, stk. 2, 1. pkt., skal der ved fusion ske en opgørelse af det indskydende selskabs skattepligtige indkomst for perioden fra udløbet af selskabets sidste sædvanlige indkomstår og indtil fusionsdatoen. Ifølge bestemmelsen påhviler det det modtagende selskab at indgive selvangivelse for denne periode.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15, b, stk. 3, 1. pkt., påhviler det ved en spaltning af et selskab, hvor det indskydende selskab ophører, det modtagende selskab at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for perioden fra udløbet af det indskydende selskabs sidste sædvanlige indkomstår og indtil spaltningsdatoen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 12, stk. 2, 5. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 2, 5. pkt., gælder det, at når et andelsbeskattet selskab fusioneres med et selskabsbeskattet andelsselskab eller en brugsforening, skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i andelsforeningen under andelsbeskatning. Det opgjorte beløb skal angives ved selvangivelsen.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 12, stk. 4, foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 4, skal en forening ved selvangivelsen give oplysning om den del af det opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 12, stk. 6 og stk. 8, § 15 a, stk. 8, 1. pkt., og § 15 c, stk. 11, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 6, påhviler det en andelsbeskattet forenings bestyrelse at give oplysning om de ændringer, der er sket i regnskabsåret i forbindelse med foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, hvis foreningens omsætning med ikke-medlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning. Disse oplysninger skal indgives samtidig med indgivelsen af selvangivelsen. Efter den gældende fusionsskattelovs § 12, stk. 8, påhviler det bestyrelsen for en forening at oplyse, i hvilket omfang der er foretaget udlodninger, sammen med selvangivelsen.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15 a, stk. 8, 1. pkt., påhviler det det modtagende selskab at give SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT. Dette skal ske senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor den skattefri spaltning uden tilladelse er gennemført.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15 c, stk. 11, 1. pkt., påhviler det det modtagende selskab at give SKAT oplysning om, at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT. Dette skal ske senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor den skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse er gennemført.

Forslaget indeholder en ændring som følge af afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet. Der er således tale om en konsekvensændring med henblik på at indføre skattekontrollovens oplysningsbegreb. Der henvises til omtalen under afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter forslaget til ændring af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at selvangivelsesbegrebet erstattes af et oplysningsbegreb.

Efter den gældende fusionsskattelovs § 15 b, stk. 5, 1. pkt., skal selskabsdeltagerne i et indskydende selskab indsende en opgørelse af anskaffelsessummen for aktierne i det eller de modtagende selskaber opgjort efter bestemmelsens stk. 4. Dette skal ske i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor spaltningen finder sted.