Search for a command to run...
Den foreslåede bestemmelse er ny. I henhold til den foreslåede bemyndigelse kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner. Af disse regler vil det fremgå, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Det vil endvidere fremgå, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet. Rektor for den relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger herefter sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet. Aftagerpanelet skal bestå af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder – hvis det er muligt – det internationale arbejdsmarked.
LBK nr 1133 af 31/10/2024
Kulturministeriet
Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.
Stk. 2. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen består af 4 eksterne medlemmer og 3 interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have
viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvikling,
indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til, og bred viden om kulturlivet i Danmark og internationalt,
viden om og erfaring inden for udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner og
viden og erfaring inden for økonomi, jura, personaleadministration og lign.
Stk. 5. Kulturministeren udpeger de 4 eksterne bestyrelsesmedlemmer. Kulturministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter offentlig annoncering. Kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, jf. stk. 3, vælges af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen.
Stk. 7. Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, jf. stk. 3, vælges af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen.
Stk. 8. Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-administrativ medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.
Stk. 9. De 4 eksterne medlemmer udpeges for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode. Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, jf. stk. 3, vælges for 2 år med mulighed for ét genvalg. De bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk. 3, vælges for 4 år med mulighed for ét genvalg. Studenter- og medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.
Stk. 10. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medarbejdere, og om annoncering, udpegning og honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.
Lovgivning (4)
| Bekendtgørelse om Den Danske FilmskoleBEK nr 120 af 24/01/2025 |
| Bekendtgørelse om Den Danske ScenekunstskoleBEK nr 121 af 24/01/2025 |
| Bekendtgørelse om musikkonservatorierne og OperaakademietBEK nr 122 af 24/01/2025 |