I medfør af § 12, § 16, stk. 10, § 16 h, stk. 2, § 16 k, stk. 1, og § 21, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1133 af 31. oktober 2024, fastsættes:
Bekendtgørelsen omfatter udbud af uddannelser ved samt fastsætter styringsform for følgende institutioner:
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Rytmisk Musikkonservatorium.
Det Jyske Musikkonservatorium.
Syddansk Musikkonservatorium.
Operaakademiet.
Institutionerne har til opgave at udbyde bachelor-, kandidat- og solistuddannelser, der er kunstnerisk baserede og, hvor det er relevant, forskningsbaserede.
Stk. 2. Uddannelserne har til formål indtil det højeste niveau, at kvalificere den studerende til beskæftigelse som komponist, musiker og musikpædagog samt til anden beskæftigelse inden for musik.
Stk. 3. Operaakademiet er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som har til formål at uddanne operasangere indtil det højeste kunstneriske niveau.
Følgende uddannelser er omfattet (på et fastansat antal ECTS-point fra European Credit Transfer System. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier):
En bacheloruddannelse på 3 år, hvor den studerende kvalificerer sig inden for en uddannelsesretning. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point.
En kandidatuddannelse på 2 år, hvor den studerende kvalificerer sig inden for en uddannelsesretning. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point.
En solistuddannelse på 2-4 år, hvor den særligt kvalificerede studerende videreuddanner sig inden for et speciale. Solistuddannelsen er normeret til mellem 120 ECTS-point og 240 ECTS-point.
Stk. 2. Endvidere kan en forskeruddannelse, hvor særligt kvalificerede studerende kan opnå en ph.d.-grad inden for musikpædagogik, musikteori m.v. efter gældende regler herom være omfattet.
Stk. 3. Konservatorierne kan tilbyde studerende som et individuelt valg eller som et alternativ til at gennemføre en uddannelse i Danmark at gennemføre dele af uddannelsen ved en eller flere udenlandske institutioner efter aftale mellem de pågældende institutioner om gensidig udveksling (parallelforløb).
Stk. 4. Kulturministeriet godkender konservatoriets udbud af uddannelser herunder uddannelsesretninger og specialer.
Stk. 5. Kulturministeriet fastsætter antallet af studenterårsværk i finansåret.
Ansøgere, der i forvejen har afsluttet en kandidat- eller solistuddannelse på institutionerne, kan kun optages på en ny kandidat- eller solistuddannelse, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en kandidat- eller solistuddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen.
Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis ansøgeren på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan bestride erhvervsfunktioner på grundlag af den erhvervede kandidat- eller solistuddannelse, samt hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen medmindre,
den studerende er indskrevet på fag- og uddannelseselementer med henblik på merit i anden uddannelse, eller
den studerende er gæstestuderende.
Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Konservatoriet kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.
Konservatoriet kan udbyde efteruddannelse og videreuddannelse inden for konservatoriets fagområder.
Institutionen kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag inden studiestart kan dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af konservatoriet.
Institutionen tilbyder den studerende vejledning om konservatorieuddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet og i forbindelse med indgang til kandidat-, solist- og ph.d.-uddannelsen.
Bedømmelser ved konservatoriet kan efter ansøgning aflægges af privatister, dvs. personer, der ikke de sidste 3 år har været eller er indskrevet som studerende ved en af institutionerne.
Stk. 2. Institutionen kan pålægge privatisten at betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med gennemførelse af bedømmelsen.
Stk. 3. Det er ikke muligt at indstille sig som privatist til Operaakademiets eller konservatoriets offentlige koncert eller lignende, jf. § 18.
Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen danner endvidere grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner.
Stk. 2. Bacheloruddannelsen har til formål at give den studerende grundlæggende færdigheder inden for instrumentale/vokale, skabende, musikpædagogiske, kompositoriske, teoretiske samt andre relevante fagområder.
Stk. 3. Bacheloruddannelsen skal indeholde undervisning i pædagogik svarende til minimum 30 ECTS-point. Dette gælder dog ikke musikproduktion-, tonemester- og music management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser.
Stk. 4. Konservatoriet kan udbyde forskellige uddannelsesretninger på bacheloruddannelsen, jf. dog § 3, stk. 4.
Stk. 5. Kulturministeriet kan godkende andre betegnelser for musikproduktion-, tonemester- og music management uddannelsen samt andre lignende uddannelser.
Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til mindst 10 og højst 20 ECTS-point, jf. § 48, stk. 2, nr. 6.
Bacheloruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen bachelor i musik (BMus) (uddannelsesretning). Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Music (BMus) (uddannelsesretning).
Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående studier inden for den skabende og udøvende musik, inden for musikpædagogik samt andre relevante fagområder.
Stk. 2. Konservatoriet kan udbyde forskellige uddannelsesretninger på kandidatuddannelsen, jf. dog § 3, stk. 4.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et kandidatprojekt svarende til mindst 15 og højst 30 ECTS-point, jf. § 48, stk. 2, nr. 6.
Kandidatuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen cand.musicae (uddannelsesretning) (candidatus/candidata musicae). Den engelsksprogede betegnelse er Master of Music (MMus) (uddannelsesretning).
Solistuddannelsen har til formål at videreuddanne den studerende til at virke på det højeste kunstneriske niveau.
Stk. 2. Konservatoriet kan udbyde forskellige specialer på solistuddannelsen, jf. dog § 3, stk. 4.
Solistuddannelsen afsluttes med en offentlig koncert eller lignende.
Solistuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen solist (speciale). Den engelsksprogede betegnelse er Advanced Postgraduate Diploma in Music (speciale).
Adgangskravet til bacheloruddannelsen er en bestået optagelsesprøve.
Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af konservatoriet på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder. Der skal desuden tages hensyn til musiklivets behov samt til en hensigtsmæssig sammensætning af instrumenter, stemmer og skabende fag.
Stk. 3. Konservatoriet kan stille krav om, at ansøgere til musikproduktion-, tonemester- og music management-uddannelsen samt andre lignende uddannelser har en bestået gymnasial eksamen (stx, hf, eller tilsvarende).
Stk. 4. Konservatorierne fastsætter i fællesskab nærmere regler om optagelsesprocedure.
Stk. 5. Ansøgeren kan i prioriteret rækkefølge søge om optagelse på flere konservatorier samtidig.
Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en bestået bacheloruddannelse.
Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen, hvilke krav til bacheloruddannelsens indhold og niveau den studerende skal have opfyldt for at kunne blive optaget på kandidatuddannelsens forskellige uddannelsesretninger.
Adgangskravet til solistuddannelsen er en kandidatuddannelse fra et konservatorium eller tilsvarende kvalifikationer samt en bestået optagelsesprøve.
Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af institutionen på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder, som foretages af institutionen samt en eller flere eksterne censorer, som er beskikket af Kulturministeriet. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på institutionen i det pågældende undervisningsår.
Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler om optagelsesprocedure i studieordningen, jf. § 48.
Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor-, kandidat- og solistuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 prøveforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav, jf. § 37, stk. 1.
Stk. 2. Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller forperson i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 25, stk. 1.
Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige.
Institutionen fastsætter regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor-, kandidat- og solistuddannelsen, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Reglerne skal være offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Institutionen kan fastsætte tilmeldingskrav opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.
Stk. 3. Den studerende kan frameldes et fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.
Stk. 4. Er en studerende frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 3, vil institutionen kunne beslutte, at faget eller fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester.
Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 24, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller forperson i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.
Stk. 2. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer.
Stk. 3. Institutionen fastsætter interne regler for hvilke studerende, der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 24, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende.
Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige.
Konservatoriet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved konservatoriet, til uddannelseselementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis konservatoriet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre uddannelseselementer på kandidatuddannelsen.
Stk. 2. Konservatoriet fastsætter interne regler om hvorvidt fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, kan indgå i opgørelsen af et eventuelt tilmeldingskrav efter § 24, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på bacheloruddannelsen.
Godkendte uddannelseselementer opnået ved et konservatorium, der udbyder uddannelse i henhold til denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre konservatorier, der udbyder samme uddannelsesretning.
Stk. 2. Konservatorierne udarbejder i fællesskab en meritaftale.
Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Institutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 2. For ansøgere, der optages på en uddannelse sikrer institutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1.
Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at konservatoriet efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 3. Kandidatprojektet, jf. § 15, kan ikke meritoverføres.
Elementer af bachelor- og kandidatuddannelsen kan erstattes med gennemførelse af praktik i Danmark eller i udlandet. Der kan maksimalt erstattes uddannelseselementer svarende til i alt 30 ECTS-point. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet.
Stk. 2. Kulturministeriet kan for særlige uddannelsesretninger godkende en længere praktikperiode.
Stk. 3. Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis
den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed,
den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet,
der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,
erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage,
det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og
beløbet ikke er højere end svarende til 3.375 kr. om måneden (2023-niveau).
Institutionen fastsætter regler om den studerende kan få orlov fra en uddannelse, jf. dog § 32.
Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.
Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første halve studieår, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første halve studieår på solistuddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første halve studieår, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.
Stk. 5. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 11 i lov om forsvarets personel.
Stk. 6. Institutionen kan dispensere fra stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Institutionen fastsætter regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver (1. prøveforsøg) og til omprøver (2. og 3. prøveforsøg), jf. § 37, stk. 1.
Stk. 2. Institutionen fastsætter, om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver, jf. § 24, stk. 1.
Stk. 3. Institutionen fastsætter, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et prøveforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.
Stk. 4. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til prøverne opgjort i ECTS-point. Ud over prøver fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for prøver fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.
Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler i stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller forperson i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) jf. 25, stk. 1 eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Stk. 6. Institutionens fastsatte regler efter stk. 1-3, skal være offentligt tilgængelige.
Konservatoriet kan fastsætte, at den studerende, for at kunne fortsætte bacheloruddannelsen, inden udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen indstilles til 1. års-bedømmelsen og inden udgangen af 4. semester skal bestå 1. års-bedømmelsen.
Stk. 2. Operaakademiet kan efter 1. år på Operaakademiets solistuddannelse gennemføre en bedømmelse af den studerendes kvalifikationer. Bedømmelsen skal bestås inden udgangen af 2. semester.
Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold.
Stk. 2. Institutionen fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen om en prøve tilrettelægges som individuel prøve eller gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som gruppeprøve fastsættes det samtidig i studieordningen, hvor mange studerende, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve og om den studerende i stedet kan vælge at gennemføre prøven som individuel prøve.
Stk. 3. Ved individuelle prøver såvel som ved gruppeprøver skal der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstationer og gives en individuel karakter.
Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Institutionen skal sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses til antallet af studerende, der deltager i prøven.
Stk. 2. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Institutionen fastsætter krav til individualiseringen i studieordningen.
En studerende kan højst 3 gange indstilles til den samme bedømmelse.
Stk. 2. Institutionen kan tillade indstilling en 4. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 3. Institutionen kan fastsætte særlige regler for tilrettelæggelsen af syge- og reeksamination for kandidatprojektet og solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende.
3. og 4. gang, en studerende indstilles til den samme interne bedømmelse, der alene bedømmes af undervisere fra institutionen, kan den studerende forlange, at der medvirker en ekstern censor, som er beskikket af Kulturministeriet.
Institutionen orienterer de studerende om,
generelle eksamensregler,
specielle eksamensregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk eksamenstilmelding,
mulighed for at aflevere individuel opgavebesvarelse, hvis den skal indgå i bedømmelsen,
retningslinjer i forbindelse med sygdom,
følger af ikke at overholde regler om bedømmelse, og
mulighed for at klage over bedømmelse.
Formålet med bedømmelsen er, at vurdere om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for den enkelte uddannelse.
Stk. 2. De kvalifikationer, der er erhvervet på institutionen, dokumenteres på følgende måde:
En bedømmelse af den studerendes kvalifikationer efter bacheloruddannelsens 1. år såfremt den studerende er indstillet til en 1.års bedømmelse, jf. § 24, stk. 1.
En bedømmelse af bacheloruddannelsens bachelorprojekt.
En bedømmelse af kandidatuddannelsens kandidatprojekt.
En bedømmelse af solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende.
En bedømmelse af øvrige fag i henhold til studieordningen.
Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Stk. 2. Bachelorprojekt, kandidatprojekt og eventuelle diplom- og masterprojekter bedømmes med karakter, evt. suppleret med en skriftlig udtalelse om den studerendes faglige niveau. Solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende bedømmes godkendt/ikke godkendt, evt. suppleret med en skriftlig udtalelse om den studerendes faglige niveau.
Stk. 3. For undervisningsdeltagelse m.v. gives bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt. I studieordningen fastsættes regler om, i hvilket omfang den studerende skal have deltaget i undervisningen m.v.
Stk. 4. Bedømmelsen bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes for 2/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke ved meritoverførte prøver, jf. § 45.
Prøverne er enten interne eller eksterne.
Stk. 2. Ved interne prøver forstås,
prøver, som alene bedømmes af undervisere ved institutionen (eksaminatorer), eller
prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, som er udpeget af institutionen blandt dets undervisere eller undervisere på samme eller beslægtede uddannelser.
Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som foruden eksaminator bedømmes af en censor, der er beskikket af Kulturministeriet.
Stk. 4. Mindst 1/3 af bachelor- og kandidatuddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojektet, kandidatprojektet og solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende. Det gælder dog ikke ved meritoverførte prøver, jf. § 45.
Censorer og eksaminatorer skal under voteringen gøre notat om præstationen og karakterfastsættelsen til personlig brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.
Institutionen kan i forbindelse med bedømmelser tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når konservatoriet vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet.
Institutionen udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og solistuddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.
Stk. 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om den færdiguddannedes navn og CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive,
uddannelsens normering angivet i ECTS-point,
hvilken bacheloruddannelse eller anden uddannelse der danner grundlag for kandidatuddannelsen,
de uddannelseselementer, der er givet bedømmelse i, eller på anden måde er dokumenteret, med angivelse af omfanget i ECTS-point,
de opnåede bedømmelser,
meritoverførte bedømmelser med angivelse af omfanget i ECTS-point,
bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og
den betegnelse, uddannelsen giver ret til på dansk og engelsk.
Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.
Stk. 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.
Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår for studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet.
Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.
Stk. 8. For studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesinitiativer for særligt talentfulde studerende, gælder tillige de regler, som er fastsat om eksamensbeviser i bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet.
Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået. Hvis det pågældende uddannelseselement bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer.
Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter bedømmelsens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.
Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen og solistuddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. Studieordningerne skal indeholde regler om følgende:
Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk.
Normering angivet i ECTS-point.
Adgangskrav og optagelsesprocedure til bachelor-, kandidat- og solistuddannelsen, herunder konservatoriernes fælles regler om optagelsesprocedure på bacheloruddannelsen, jf. § 20.
En beskrivelse bachelor-, kandidat- og solistuddannelsens formål.
En beskrivelse af de enkelte fag, projekter og andre uddannelseselementer med angivelse af mål, indhold og omfang angivet i ECTS-point, undervisnings- og arbejdsformer, tidsmæssig placering og forudsætninger for deltagelse.
Udarbejdelse af bachelorprojekt og kandidatprojekt samt regler om gennemførelse af solistuddannelsens offentlige koncert eller lignende.
Bedømmelse.
Praktik.
Merit.
Overgangsordning.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse.
Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige.
Institutionen ledes af en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling, jf. dog § 51.
Bestyrelsen består af fire eksterne og tre interne medlemmer, heraf en studerende, en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen. De fire eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges i deres personlige egenskab og må ikke være indskrevet eller ansat ved institutionen.
Stk. 2. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år med mulighed for forlængelse i yderligere én periode. Udtræder et eksternt medlem af bestyrelsen før udløbet af en bestyrelsesperiode, udpeges et nyt medlem for resten af den indeværende periode.
Stk. 3. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4. Valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter skal ske ved afstemning.
Stk. 5. Valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter skal afholdes i perioden mellem den 1. september og 1. december. Kulturministeriet orienteres snarest muligt om de valgte repræsentanter.
Bestyrelsen udarbejder nærmere regler for afholdelse af valg af studenter- og medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne på de enkelte institutioner.
Stk. 2. Reglerne for afholdelse af valg skal blandt andet fastlægge følgende
tidspunkt for valgets afholdelse,
annoncering af valget på institutionen,
medarbejdernes og de studerendes valgret, herunder eventuel aldersgrænse,
medarbejdernes og de studerendes valgbarhed, herunder eventuel aldersgrænse,
opstilling af kandidater,
frist for opstilling af kandidater,
underretning om kandidater til bestyrelsen,
afvikling af valg,
afstemningsregler,
optælling af stemmer,
kontrol af valgets resultat,
underretning af medarbejdere, studerende og rektor samt Kulturministeriet om valgets resultat,
bortfald af et bestyrelsesmedlems mandat i valgperioden,
erstatning af bestyrelsesmedlemmer i en valgperiode, og
klager over valget.
Stk. 3. På geografisk opdelte uddannelsesinstitutioner kan bestyrelsen fastsætte særlige regler, som sikrer et repræsentativt valg på tværs af uddannelsesinstitutionen.
Institutionernes regler for afholdelse af valg af interne medlemmer til bestyrelsen skal, når de er godkendt gøres tilgængelige for institutionens medarbejdere og studerende.
Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, som godkendes af Kulturministeriet, jf. § 16 b, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Rektor forelægger institutionens budget til bestyrelsens godkendelse, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes anvendelse. Rektor skal følge den til enhver tid gældende budgetvejledning fra Finansministeriet.
Stk. 2. Rektor forelægger sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, økonomi, regnskab, struktur og organisering og regler for valg til kollegiale organer for bestyrelsen, der træffer beslutning efter indstilling fra rektor.
Stk. 3. Hvor beslutning tilkommer bestyrelsen, kan rektor dog træffe beslutning, når det skønnes, at sagen ikke tåler udsættelse. Meddelelse om den trufne beslutning gives snarest muligt til bestyrelsen.
Stk. 4. Rektor kan pålægge de kollegiale organer og institutionens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen.
Stk. 5. Rektor påser, at de kollegiale organers indstillinger er lovlige.
Rektor kan fastsætte regler om mødepligt, bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger.
Rektor deltager som udgangspunkt i bestyrelsesmøder uden stemmeret.
På Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium ansætter rektor en vicerektor for en tidsbegrænset periode. Vicerektors ansættelse kan forlænges.
Stk. 2. På Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium udpeger rektor en prorektor blandt institutionens faste undervisere eller ansætter en prorektor for en tidsbegrænset periode. Udpegningen eller ansættelsen af prorektor kan forlænges.
Stk. 3. Vicerektor eller prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder.
Stk. 4. Vicerektor, prorektor og administrationschef kan, hvis bestyrelsen bestemmer det, deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Bestyrelsen nedsætter et eller flere studienævn som afgiver indstilling til bestyrelsen eller efter dennes delegation til rektor, jf. §16 h i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Stk. 2. Et studienævn består af et lige stort antal undervisere og studerende, dog mindst 1 og højst 6 repræsentanter fra hver, heraf mindst 1 fastansat underviser. Repræsentanterne for underviserne vælges for 2 år. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem vælges en suppleant.
Stk. 3. Rektor, vicerektor og prorektor kan ikke være medlemmer af et studienævn.
Stk. 4. Studienævnet vælger en forperson blandt repræsentanterne for underviserne og en næstforperson blandt repræsentanterne for de studerende.
Stk. 5. Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af nævnets medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er forpersonens stemme afgørende.
Stk. 6. Studienævnsforpersonen indkalder til og leder studienævnsmøderne. Der skal indkaldes til møde, når forpersonen eller mindst 2 af medlemmerne anmoder herom.
Stk. 7. Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden, inden for de retningslinjer, der er givet af bestyrelsen.
Studienævn er over for rektor ansvarlig for undervisningens faglige niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse efter de gældende bestemmelser.
Stk. 2. Studienævnet afgiver indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens delegation til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger.
Stk. 3. Studienævnet afgiver indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens delegation til rektor om studieordninger inden for de retningslinjer, der er givet af bestyrelsen.
Stk. 4. Studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer.
Operaakademiet ledes af Operaakademirådet, som består af chefen for Det Kongelige Teater og rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Ledelsesansvaret kan delegeres.
Stk. 2. Beslutninger i rådet forudsætter enighed, dog kan et medlem træffe afgørelser i sager når medlemmet skønner, at sagen ikke tåler opsættelse. En sådan beslutning skal snarest muligt forelægges det andet medlem og kan omgøres, hvis enighed ikke opnås mellem medlemmerne.
Stk. 3. Rådet kan fastsætte regler for Operaakademiets virksomhed, herunder bestemmelser om Operaakademiets undervisning, eksaminer og optagelsesprøver.
Stk. 4. Operaakademirådet træffer beslutning om optagelse og relegering af studerende efter udtalelse fra lederen.
Stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af undervisningspersonale inden for de sceniske og dramatiske discipliner foretages af chefen for Det Kongelige Teater eller en af teaterchefen udpeget, jf. stk. 1.
Stk. 6. Ansættelse og afskedigelse af undervisningspersonale inden for de musikalske discipliner foretages af rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium eller en af rektor udpeget, jf. stk. 1.
Under Det Kongelige Teater oprettes en stilling som leder for Operaakademiet.
Stk. 2. Operaakademirådet ansætter og afskediger lederen.
Stk. 3. Lederen ansættes efter opslag.
Stk. 4. Lederen varetager den daglige ledelse af Operaakademiet. Lederen deltager i Operaakademirådets møder uden stemmeret.
Stk. 5. Lederen varetager med ansvar over for Operaakademirådet tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen efter de gældende bestemmelser. Lederen skal i dette arbejde inddrage lærere og studerende.
Stk. 6. Lederen afgiver indstilling til Operaakademirådet i følgende sager:
Udfyldende bestemmelser til studie- og eksamensordning inden for de regler, som er fastsat af Operaakademirådet, jf. § 51, stk. 3.
Dispensation fra den studieordning, som er fastsat af Operaakademirådet.
Beskikkelse af censorer.
Stk. 7. Lederen afgiver udtalelse til Operaakademirådet om optagelse og relegering af studerende.
Stk. 8. Lederen afgiver indstilling til Operaakademirådet om ansættelse af ikke-faste lærere, jf. § 60, stk. 5 og stk. 6.
Operaakademirådet fastsætter Operaakademiets budget efter indstilling fra lederen. Lederen har ansvaret for, at det godkendte budget overholdes. Lederen udarbejder årligt et regnskab og en beretning for Operaakademiets virksomhed.
Stk. 2. Udgifterne ved driften af Operaakademiet fordeles således mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium:
Lønudgiften til den daglige ledelse, jf. § 61, deles ligeligt mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Lønudgifter til administrativt personale og kontorholdsudgifter deles ligeligt mellem Det Kongelige Teater og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Udgifter inklusiv lønninger ved Operaakademiets drift, der vedrører uddannelsen i de sceniske og dramatiske discipliner afholdes af Det Kongelige Teater.
Udgifter inklusiv lønninger ved Operaakademiets drift, der vedrører uddannelsen i de musikalske discipliner afholdes af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Institutionen kan ansøge Kulturministeriet om dispensation fra bekendtgørelsens bestemmelser som led i forsøg. Samtidig med meddelelse af dispensation fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsformen.
Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
Klage over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen.
Stk. 2. Institutionens afgørelser i henholdt til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til Kulturministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
Stk. 3. Fristen for indgivelse af klage i henhold til stk. 1 og stk. 2 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 4. Der gælder særlige regler for klage over bedømmelser, jf. bilag 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. februar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1324 af 23. november 2023 om musikkonservatorierne og Operaakademiet ophæves.
/ Kasper Gori Verdoner
Bilag 1
Ved musikkonservatorierne og Operaakademiet behandles klager over optagelsesprøver, eksaminer og prøver efter følgende regler:
1. Klagen kan vedrøre,
a) prøve- eller eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende) og dets forhold til eksamenskravene,
b) prøve- eller eksamensforløbet, og
c) bedømmelsen.
2. En klage indgives af den studerende til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.
3. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for den eller de oprindelige bedømmere, som kan,
a) tilbyde omprøve/reeksamination,
b) afvise klagen, eller
c) ved skriftlige prøver tilbyde, at der foretages en ny bedømmelse.
I tilfælde af uenighed blandt bedømmerne træffes afgørelse efter stemmeflertal. Ved stemmelighed tilbydes den studerende reeksamination eller ny bedømmelse. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet.
Foretages der en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1, skal der gennemføres en ny bedømmelse for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel.
Der skal gives tilbud om omprøve/reeksamination, hvis bedømmeren eller en af bedømmerne mener, at der er en væsentlig mangel i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1 a eller b. Tilbuddet gives til alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Omprøven/Reeksamination skal finde sted snarest muligt.
4. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt til institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.
Foretages omprøve/reeksamination bortfalder resultatet af den første eksamination.
Foretages en ny bedømmelse kan denne resultere i en stadfæstelse såvel som en forhøjelse eller en nedsættelse af den oprindeligt givne karakter.
Stk. 9. Konservatorierne fastsætter i fællesskab nærmere retningslinjer for udstedelse af bacheloruddannelsesbevis til tidligere studerende ved konservatoriet, som har gennemført mindst 3 års studier.
Anke
5. Bedømmernes afgørelse, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Klager vedrørende retlige spørgsmål kan ikke indbringes for et ankenævn, da disse behandles efter § 64, stk. 2. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.
6. Der nedsættes et midlertidigt ankenævn hurtigst muligt efter indgivelsen af anke. Nævnet består af 3 ministerielt beskikkede censorer, og sammensætningen kan variere efter faglige behov. Kulturministeriet udpeger den ene censor som forperson for nævnet. Forpersonen udpeger de to øvrige censorer samt suppleanter for disse. Kulturministeriet udpeger endvidere en sekretær for nævnet.
7. Ankenævnet kan,
a) ved skriftlige prøver beslutte, at der foretages en ny bedømmelse ved nye bedømmere,
b) give tilbud om omprøve/reeksamination ved nye bedømmere, eller
c) afvise anken.
Nævnet udpeger nye bedømmere.
Vedtager nævnet at der skal foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel. Tilsvarende gælder, hvor nævnet tilbyder omprøve/reeksamination på grund af væsentlige mangler i et eller flere af de forhold, der er nævnt i pkt. 1.
8. Ankenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 64, stk. 2.
9. Ankenævnet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse og reeksamination skal finde sted snarest muligt.
10. Foretages en ny bedømmelse i henhold til pkt. 7 a, kan denne resultere i en stadfæstelse såvel som en forhøjelse eller en nedsættelse af den oprindeligt givne karakter.
Foretages omprøve/reeksamination i henhold til pkt. 7 b, bortfalder resultatet af den første eksamination.
11. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klage- eller ankesagens behandling. En klage eller en anke har ikke opsættende virkning for udstedelse af eksamensbevis.
