Lov om videnskabelig uredelighed m.v. § 5

Efter gældende ret består UVVU af tre udvalg, der tilsammen dækker de videnskabelige forskningsområder. Udvalgene har hver især seks faglige medlemmer, som skal være anerkendte forskere, og en fælles formand, der er landsdommer. Hvert af de faglige medlemmer har en suppleant. Formand og medlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren efter henholdsvis indstilling fra domstolene og høring af Det Frie Forskningsråd.

Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Med stk. 1 foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed består af en formand og 8-10 faglige medlemmer. Antallet af faglige medlemmer foreslås fastsat som et spænd fra otte til ti medlemmer for herved at sikre en vis fleksibilitet ved udpegningen, hvor der også kan tages hensyn til den dynamiske udvikling på forskningsområderne. Det bemærkes, at praksis i UVVU, hvorefter udvalgssammensætningen offentliggøres på udvalgenes hjemmeside, forventes videreført i regi af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Der sikres således fortsat gennemsigtighed om nævnets konkrete sammensætning. I forhold til gældende ret foreslås de nuværende tre udvalg i UVVU erstattet af ét samlet nævn. Begrundelsen herfor er et ønske om at ensarte behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed på tværs af forskningsområder og strømline sagsbehandlingen ved, at der kun er ét samlet nævn, der skal sekretariatsbetjenes.

Det foreslås, at der som i dag skal være suppleanter for de faglige medlemmer i form af en suppleant for hvert fagligt medlem. Suppleanterne er ikke personlige, jf. nærmere stk. 4. En suppleant kan benyttes, hvis et fagligt medlem får forfald i en konkret sag, f.eks. hvis medlemmet må udtræde af sagen pga. inhabilitet. Tilsvarende kan en suppleant indtræde i en konkret sag, hvis det vurderes relevant, f.eks. i særligt omfangsrige og komplicerede sager, hvor der kan være behov for øget faglig bredde. Hvis et fagligt medlem permanent udtræder af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, må der udpeges et nyt egentligt medlem. Som i dag vil der efter forslaget ikke være mulighed for at udpege en suppleant for formanden. Hvis formanden i en konkret sag f.eks. måtte være inhabil, må der således efter proceduren i stk. 2 udpeges en sætteformand for denne sag.

Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds faglige medlemmer og disses suppleanter vil efter forslaget skulle repræsentere forskellige videnskabelige forskningsområder. Den foreslåede bestemmelse er sprogligt modificeret i forhold til gældende ret, så der nu lægges op til, at medlemmerne har erfaring med forskellige forskningsområder, fremfor at stille krav om, at medlemmerne skal dække samtlige forskningsområder. Det anses i praksis næppe muligt at opfylde et sådant krav, bl.a. fordi antallet af forskningsområder og kombinationer heraf er stadigt stigende. Det er således heller ikke med den nuværende organisering af UVVU muligt at få specifik repræsentation fra samtlige videnskabelige discipliner i de tre udvalg. Derimod er udvalgene sammensat, så de samlet besidder bred erfaring med forskellige forskningsområder inden for de faglige felter, som det enkelte udvalg dækker.

Med stk. 2 foreslås det som hidtil, at formanden skal være landsdommer og udpeges af uddannelses- og forskningsministeren efter indstilling fra domstolene. Herved sikres, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har den fornødne juridiske faglighed og ballast til at behandle sager om videnskabelig uredelighed.

Tilsvarende foreslås det med stk. 3, at de faglige medlemmer og suppleanter skal være anerkendte forskere, der som hidtil udpeges i deres personlige egenskab af uddannelses- og forskningsministeren. Begrebet anerkendte forskere skal forstås i overensstemmelse med definitionen i lov om forskningsrådgivning m.v., hvor begrebet defineres som personer, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau. Denne definition forventes videreført i det samtidig fremsatte lovforslag om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Som noget nyt foreslås det, at de faglige medlemmer og suppleanter udpeges efter åbent opslag og høring af Danmarks Frie Forskningsfond (i dag Det Frie Forskningsråd). Herved gives der bred mulighed for at foreslå medlemmer til nævnet, og Danmarks Frie Forskningsfond foretager som hidtil en vurdering af de foreslåede medlemmers faglige kompetencer forud for ministerens udpegning. De foreslåede bestemmelser om udpegning efter indstilling fra domstolene og efter åbent opslag og høring af Danmarks Frie Forskningsfond forventes at bidrage til, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed sammensættes med de juridiske og faglige kompetencer, der er nødvendige for at varetage opgaven med at behandle sager om videnskabelig uredelighed.

Med stk. 4 foreslås det nærmere reguleret, hvordan suppleantsystemet fungerer. Det er tanken med bestemmelsen, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed selv vurderer, om der skal indkaldes en suppleant, hvis et fagligt medlem får forfald i en konkret sag, eller det i øvrigt vurderes relevant at indkalde en suppleant i sagen. Tilsvarende beslutter nævnet selv, hvem fra suppleantgruppen der skal indkaldes. Med bestemmelsen skabes den fornødne fleksibilitet for tilrettelæggelsen af nævnets arbejde, herunder fleksibilitet for nævnet til at indkalde den suppleant, der skønnes at have de bedste faglige forudsætninger for at kunne indtræde i sagen. En indkaldt suppleant vil i den konkrete sag have tilsvarende rettigheder og pligter som det medlem, som vedkommende erstatter. Suppleanten indgår således f.eks. i quorum og har stemmeret, jf. lovforslagets § 8. En indkaldt suppleant fungerer som i dag for resten af sagens behandling. Det er forventningen, at nævnet i sin forretningsorden vil fastsætte nærmere regler om suppleantsystemet.

For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene 3.5.2.3 og 3.5.3.2 i de almindelige bemærkninger.