Lov om trossamfund uden for folkekirken § 15

I medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 17, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan kirkeministeren tildele præster i de ved kongelig resolution anerkendte trossamfund og de ved ministeriel beslutning godkendte trossamfund bemyndigelse til at foretage kirkelige vielser. I funktionen som vielsesforretter udøver den pågældende embedsindehaver offentlig myndighed.

Når et trossamfund søger om en vielsesbemyndigelse, stiller Kirkeministeriet en række krav til forkynderen, herunder tilstrækkelig beherskelse af det danske sprog, og at den pågældende har udvist en adfærd og til stadighed udviser en adfærd, som gør vedkommende egnet til at varetage hvervet som vielsesforretter, samt at den pågældende har lovligt ophold her i landet. Dekorumkravet fremgår af ægteskabslovens § 16, stk. 3, mens de øvrige krav beror på fortolkning af forarbejderne til ægteskabsloven.

Efter gældende praksis skal trossamfund første gang de ansøger om vielsesbemyndigelse vedlægge et vielsesritual. Ritualet skal være i overensstemmelse med ægteskabslovens § 20, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, som fastsætter kravene til et vielsesritual, herunder betingelsen om at begge parter skal være til stede og på spørgsmål fra vielsesforretteren erklære at ville ægte hinanden, og derpå af vielsesforretteren forkyndes at være ægtefolk.

Forslaget til stk. 1 indebærer, at kirkeministeren efter ansøgning fra et anerkendt trossamfund kan bemyndige en myndig person i trossamfundet til at forrette vielser, jf. § 17, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Med bestemmelsen fastslås det først og fremmest, at det er kirkeministeren, der udsteder vielsesbemyndigelse, og at en vielsesbemyndigelse kun kan gives efter konkret ansøgning herom til kirkeministeren. Det er således trossamfundet, der ønsker vielsesbemyndigelsen, som må tage initiativ til at søge om vielsesbemyndigelse.

Det er en forudsætning for, at ministeren kan imødekomme en ansøgning om vielsesbemyndigelse, at der er tale om et anerkendt trossamfund, jf. lovforslagets § 7.

I de tilfælde hvor trossamfundet endnu ikke er anerkendt, enten fordi trossamfundet ikke har ansøgt herom, eller fordi ansøgningen stadig er under behandling i Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, kan kirkeministeren ikke meddele en person i trossamfundet vielsesbemyndigelse. Ansøgningen vil da blive opfattet som en ansøgning om anerkendelse som trossamfund uden for folkekirken. Trossamfundet vil blive orienteret herom.

Det er en forudsætning, at vielseskompetencen skal udøves af en person med et forkynderembede i trossamfundet, jf. § 17, stk. 2, i ægteskabsloven. Kun i trossamfund uden et fast forkynderembede kan vielseskompetencen (for enkeltstående vielser) gives til en lægperson. Med betegnelsen ’lægperson’ forstås en person, der ikke er viet eller på anden måde udpeget til et kirkeligt embede eller er medlem af en religiøs orden.

Med forslaget til stk. 1 sker der således en lempelse i forhold til de nugældende bestemmelser i ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 17, stk. 2. Lempelsen er begrundet i, at en række trossamfund ikke er organiseret med traditionelle forkynderembeder.

Et eksempel fra praksis er godkendelse af Det danske Baha’i-samfund, hvor Kirkeministeriet efter nogen korrespondance og efter anbefaling fra ministeriets daværende – rådgiver Københavns biskop – meddelte en ad hoc vielsesbemyndigelse. Baha’i-religionen med ca. 6 mio. tilhængere verden over har intet præsteskab (men en valgt organisation), idet de religiøse handlinger ledes af medlemmerne på skift.

I forhold til den nugældende ægteskabslovgivning er det kun borgerlige vielser, der kan forrettes af lægpersoner, jf. ægteskabslovens § 18, stk. 1, hvoraf det fremgår, at adgangen til at blive borgerlig viet står åben for alle, og at vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i ægteskabslovens § 13, stk. 1. Borgerlige vielser foretages således af borgmesteren og af de personer i kommunens administration og i kommunalbestyrelsen, som borgmesteren giver vielsesbemyndigelse. Kirkelige vielser foretages af ’præster’, jf. ægteskabslovens § 17.

Med forslaget til stk. 2 lovfæstes den nugældende praksis om, at vielsesbemyndigelsen enten kan gives til at foretage en enkelt vielse (ad hoc) eller som en stående bemyndigelse til at foretage vielser.

En enkeltstående vielsesbemyndigelse gives af kirkeministeren og gælder kun for en enkelt konkret vielse. I ansøgningen om vielsesbemyndigelse skal trossamfundet eller den person, der ønsker vielsesbemyndigelse, derfor angive, hvem der skal vies, tidspunktet for vielsen, og hvor denne finder sted.

En stående vielsesbemyndigelse til præster og andre forkyndere i anerkendte trossamfund gives af kirkeministeren og betyder, at vedkommende kan foretage vielser inden for trossamfundet.

Det er en forudsætning for vielse i anerkendte trossamfund, at mindst en af parterne tilhører trossamfundet, jf. ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3.

Mindre trossamfund og menigheder med få medlemmer vil typisk søge om en enkeltstående (ad hoc) vielsesbemyndigelse. Større trossamfund, der har mange medlemmer, og som foretager mange vielser, kan med fordel søge om stående vielsesbemyndigelser.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til de hidtidige gældende regler og praksis.

Før ægteskabsloven af 1969 fulgte det af en førkonstitutionel retssædvane, at trossamfund kunne anerkendes ved kongelig resolution, jf. herved også § 29 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning. Der er i dag 11 anerkendte trossamfund, som er anerkendt efter denne praksis. Muligheden for at anerkende trossamfund ved kongelig resolution ophørte med ægteskabsloven af 1969. Efter ægteskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1970 kan andre trossamfund end folkekirken godkendes af den ressortansvarlige minister.

Præster og tilsvarende forkyndere i anerkendte trossamfund er også i perioden efter 1. januar 1970 blevet anerkendt ved kgl. resolution og har samtidig fået bemyndigelse til at foretage kirkelige vielser med borgerlig gyldighed samt evt. bemyndigelse til at føre ministerialbøger. Fremover vil alle vielsesbemyndigelser blive udstedt af kirkeministeren. Det betyder, at den hidtidige praksis med anerkendelse af præster i anerkendte trossamfund ved kgl. resolution afskaffes.

Forslaget til stk. 3 lovfæster trossamfundets forpligtelse til at meddele de relevante oplysninger om den person, der ønskes bemyndiget.

De oplysninger, som trossamfundet forpligtes til at meddele angår de krav, som Kirkeministeriet i overensstemmelse med hidtil gældende praksis stiller til den person der ønskes bemyndiget. Dele af kravene fremgår af forslaget til § 16.

Når et trossamfund søger om en vielsesbemyndigelse, stilles der visse krav til den person, der ønskes tildelt vielsesbemyndigelse. Grunden hertil er, at vedkommende udøver offentlig myndighed. Det vil for eksempel hos politiet blive undersøgt, om der er oplysninger, der gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed. Det bliver også undersøgt, om vedkommende har lovligt ophold og ret til at arbejde i Danmark. Desuden skal forkynderen beherske tilstrækkeligt dansk for at kunne varetage de funktioner, der er forbundet med at foretage vielser, herunder afgive indberetning til myndighederne om vielser.

Hvis en forkynder misbruger sin vielsesbemyndigelse, kan kirkeministeren tilbagekalde vielsesbemyndigelsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 19.

Første gang der efter trossamfundets godkendelse søges om vielsesbemyndigelse til en forkynder i trossamfundet, skal ansøgningen være vedlagt en beskrivelse af trossamfundets vielsesritual, jf. forslaget til stk. 4, 1. pkt. Det gælder, uanset om der søges om enkeltstående eller stående vielsesbemyndigelse.

I forslaget til stk. 4, 2. pkt., fastslås de formelle krav til vielsesritualets udformning. Ritualet skal således være i overensstemmelse med ægteskabslovens § 20, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, som fastsætter kravene til et vielsesritual, herunder betingelsen om, at begge parter skal være til stede og på spørgsmål fra vielsesforretteren erklære at ville ægte hinanden, og derpå af vielsesforretteren forkyndes at være ægtefolk. Formuleringen svarer i det hele til ægteskabslovens nugældende formulering. Det er en forudsætning for vielsens gyldighed, at bestemmelsen i ægteskabslovens § 20, stk. 2, iagttages og dermed, at vielsesritualet indeholder de nævnte elementer, jf. ægteskabslovens § 21, stk. 1.

I bestemmelsens stk. 5 fastslås kravet om, at vielsesritualet ikke må indeholde særlige betingelser for ægteskabet, som strider mod dansk rets regler om myndige personers selvbestemmelsesret, eller som indeholder retlig forskelsbehandling på grund af køn.

Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor der f.eks. foretages vielse af mindreårige, hvor der er tale om tvangsægteskaber, eller hvor der i forbindelse med ægteskabsindgåelsen fastsættes betingelser for den ene part, som strider mod dansk rets regler om myndige personers selvbestemmelsesret, herunder f.eks. at den kvindelige part skal have samtykke fra mandlige vidner.

Med forslagets stk. 6 bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vielse i de anerkendte trossamfund.

Hidtil har kirkeministeren med henvisning til bestemmelserne i den gældende ægteskabslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, og § 20, stk. 3, fastsat generelle regler om vielse i trossamfund uden for folkekirken i bekendtgørelse nr. 548 af 16. december 1969 om kirkelig vielse uden for folkekirken samt i cirkulære nr. 260 af 16. december 1969 om kirkelig vielse uden for folkekirken. Der er tale om regler om lysning, grundlag for vielsen (prøvelsesattest m.v.), fremgangsmåde ved vielsen svarende til kravene i ægteskabslovens § 20, stk.1 og 2, samt bestemmelser om, hvilke præster i trossamfundet der kan få vielsesbemyndigelse.

Med lovforslaget tydeliggøres bemyndigelsen til kirkeministeren således, at det fremgår, at ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vielse i de anerkendte trossamfund, samtidig med at bemyndigelsesbestemmelsen flyttes til den nye trossamfundslov. Det er hensigten at anvende bestemmelsen på samme vis som hidtil, således at der fastsættes nærmere regler om lysning, grundlag for vielsen (prøvelsesattest m.v.), fremgangsmåde ved vielsen svarende til kravene i ægteskabslovens § 20, stk.1 og 2, samt bestemmelser om, hvilke præster i trossamfundet der kan få vielsesbemyndigelse.

Den nugældende bekendtgørelse og cirkulæret forbliver i øvrigt i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af trossamfundsloven, jf. lovforslagets § 24, stk. 7.