Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 57

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 30, stk. 1, at medlemsstaterne fastsætter sanktioner i tilfælde af overtrædelser af reglerne om tilgængelighed, og i øvrigt træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne gennemføres.

Det fremgår endvidere af artikel 30, stk. 2, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Kommissionen skal underrettes om de vedtagne sanktioner og alle senere ændringer, jf. artikel 30, stk. 3.

På den bagrund foreslås det i § 57, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der overtræder bestemmelsens nr. 1-7.

Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i udgangspunktet bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der overtræder §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2 og 3, § 11, § 12, stk. 1, §§ 38-40 eller §§ 43 og 44, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1 vil medføre, at det gøres strafbart, at bringe produkter i omsætning eller levere tjenester, der ikke opfylder de relevante tilgængelighedskrav, som følger af forslagets bilag 1, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, og § 6, stk. 1 og 2. Det gøres også strafbart, hvis den erhvervsdrivende, der har påberåbt sig fritagelsesmuligheden i forslagets § 8, stk. 1, ikke har oplyst kontrolmyndigheden herom eller ikke kan dokumentere at have foretaget en vurdering af, om overholdelse af tilgængelighedskravene indebærer en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, jf. henholdsvis lovforslagets § 12, stk. 1, og § 9, stk. 2. Desuden gøres det strafbart, hvis den erhvervsdrivende ikke har opbevaret denne dokumentation i den fastsatte periode på 5 år efter den seneste tilgængeliggørelse af produktet eller seneste levering af tjenesten, jf. lovforslagets § 9, stk. 3.

Bestemmelsen medfører også, at det gøres strafbart for tjenesteyderen, der har påberåbt sig fritagelse fra tilgængelighedskravene med henvisning til, at kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for vedkommende, hvis den pågældende ikke fornyer sin vurdering af, om byrden ved opfyldelse af kravene er uforholdsmæssig stor, når tjenesten ændres, kontrolmyndigheden anmoder om det eller mindst hvert 5. år, jf. lovforslagets § 11.

Det gøres derudover strafbart, hvis EU-overensstemmelseserklæringen ikke følger den model, der er fastsat i lovens bilag 6, eller i øvrigt ikke indeholder de nødvendige oplysninger, jf. lovforslaget §§ 38-40. Endelig gøres det strafbart, hvis CE-mærkningen ikke er anbragt på produktet, inden de bringes i omsætning, eller hvis mærkningen ikke er anbragt korrekt, jf. lovforslagets §§ 43 og 44.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 9, stk. 4, § 10, stk. 2, § 33, stk. 1, eller § 46, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det gøres strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden den dokumentation, der skal foreligge, når en erhvervsdrivende foretager en vurdering af, at vedkommendes produkt eller tjeneste kan fritages fra at opfylde gældende tilgængelighedskrav, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Ligeledes gøres det strafbart, hvis en mikrovirksomhed, der handler med produkter, undlader at give kontrolmyndigheden de oplysninger, som er relevante for virksomhedens vurdering om undtagelse fra tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets 10, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at det gøres strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden de oplysninger, som kontrolmyndigheden har skønnet nødvendige for at vurdere og kontrollere et produkts eller en tjenestes overensstemmelse med tilgængelighedskravene eller vurderingen af fritagelsesmuligheden i forslagets § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 46. Endelig gøres det strafbart, hvis den erhvervsdrivende, bortset fra tjenesteyderen, undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger om de erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret produkter til eller modtaget produkter fra, jf. lovforslagets § 33, stk. 1.

Når kontrolmyndighederne anmoder om oplysninger i henhold til de anførte bestemmelser i lovforslaget, er oplysningerne af betydning for, at myndighederne kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for kontrolmyndighedernes mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et produkt eller tjeneste f.eks. er overensstemmende med reglerne eller kan undtages fra bestemte krav, at de ønskede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsinkelse.

Modtager kontrolmyndighederne ikke de krævede oplysninger, kan det hindre myndighederne i at udøve en effektiv kontrol. Det er derfor nødvendigt, at tilsidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den præventive effekt.

Den foreslåede stk. 1, nr. 2, skal anvendes under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Der henvises særligt til bemærkningerne til lovforslagets § 46.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter §§ 16-21, §§ 24-31 eller §§ 34-37, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil medføre, at det gøres strafbart for den erhvervsdrivende, når den pågældende ikke overholder sine forpligtelser efter loven. Det betyder bl.a. at det er strafbart for fabrikanten og importøren, hvis de bringer produkter i omsætning, der ikke opfylder kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder krav til mærkning, overensstemmelsesvurdering, EU-overensstemmelseserklæring, brugsanvisning m.v., jf. henholdsvis §§ 16 og 24. Det samme gælder for distributøren, hvis den pågældende gør produkter tilgængelige, som er i strid med kravene, f.eks. kravet om brugsanvisning på dansk eller kravet om CE-mærkning m.v., eller for tjenesteyderen, hvis den pågældende leverer en tjeneste, der ikke er i overensstemmelse med kravene, f.eks. krav om offentliggørelse af oplysninger, der forklarer tjenestens opfyldelse af tilgængelighedskravene, jf. henholdsvis lovforslagets §§ 29 og 34.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at overholde sine forpligtelser i henhold til en fuldmagt efter § 23, stk. 1, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil medføre, at det gøres strafbart for den bemyndigede repræsentant, hvis denne ikke overholder de forpligtelser, som er fastsat i fuldmagten, den pågældende har modtaget fra fabrikanten ved udpegelsen.

Med fuldmagten forpligtes den bemyndigede repræsentant til at udføre de opgaver for fabrikanten, som følger af fuldmagten. Hvis den bemyndigede repræsentant ikke overholder disse forpligtelser er det nærliggende, at vedkommende ligesom de øvrige erhvervsdrivende, jf. den foreslåede nr. 3, kan ifalde straf af bøde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den, der hindrer kontrolmyndigheden i at få adgang efter § 47, stk. 1, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 5 vil medføre, at det gøres strafbart at hindre kontrolmyndigheden adgang til erhvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er omfattet af den foreslåede lovs anvendelsesområde.

Bestemmelsen kan ikke bringes i anvendelse i de situationer, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 10.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 47, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at den, der undlader at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i øvrigt omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger dette, straffes med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, gøres det altså strafbart ikke at efterkomme kontrolmyndighedernes afgørelser. Det vil typisk være tale om afgørelser om at bringe uoverensstemmende forhold i orden, påbud om at stoppe salg af et produkt eller en tjeneste, eller påbud om at trække et uoverensstemmende produkt tilbage fra markedet.

Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser skal være med til at sikre en høj regelefterlevelse blandt de erhvervsdrivende. På den måde skal straffen også være med til at sikre effektiviteten i kontrollen med produkter og tjenester efter dette lovforslag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 49.

Det gøres samtidig stafbart, hvis man omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedernes kontrol eller forsøger på dette.

Det er en underliggende præmis for at bringe produkter i omsætning eller levere tjenester på det europæiske og dermed også det danske marked, at den erhvervsdrivende er villig til at samarbejde med kontrolmyndighederne og underlægge produktet eller tjenesten den fornødne kontrol. Det gælder for såvel den erhvervsdrivendes egen kontrol som myndighedernes kontrol. Det er således prisen for, at der ikke er krav om, at produktet eller tjenesten skal godkendes af en tredjepart inden det bringes i omsætningen eller leveres.

Lovgivningen bygger således på et princip om frihed under ansvar, hvor det alene er de erhvervsdrivende, som har ansvaret for at bringe produkter i omsætning eller levere en tjeneste, som lever op til kravene i lovgivning. Det er derfor helt essentielt, at erhvervsdrivende handler ansvarligt og lever op til denne forpligtelse. Det følger således også af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt., at fabrikanten efter anmodning fra myndigheden skal samarbejde med myndigheden om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe manglende opfyldelse af kravene. Lignende bestemmelser findes for importøren i artikel 9, stk. 9, 2. pkt., for distributøren i artikel 10, stk. 6, 2. pkt., og for tjenesteyderen i artikel 13, stk. 5.

Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samarbejde, er det nødvendigt, at der er en konsekvens forbundet med at modarbejde kontrollen. At gøre unddragelse af kontrollen strafbart skal være med til at dæmme op for, at enkelte erhvervsdrivende forsøger at undgå kontrol ved eksempelvis at blokere kontrolmyndighedens IP-adresse eller lave løsninger, der kan omgå et påbud om salgsstop.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at den, der uretmæssigt anvender CE- mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering, straffes med bøde.

Det følger af artikel 30, stk. 2, i forordning nr. 765/2008, at CE-mærkningen som gengivet i forordningens bilag II kun må anbringes på produkter, for hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmoniseringslovgivning, og må ikke anbringes på noget andet produkt.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 7, foreslås anvendt, hvor en erhvervsdrivende har CE-mærket sine produkter, selvom de ikke opfylder lovens tilgængelighedskrav.

Den foreslåede bestemmelse finder tillige anvendelse i de situationer, hvor hensigten med CE-mærkningen har været f.eks. økonomisk vinding, men hvor den, der har påsat mærket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne situationer vil mærkningen kunne straffes, uanset påbuddet er efterkommet.

Det foreslås i stk. 2, at for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde.

Lovforslaget indeholder visse bemyndigelsesbestemmelser, herunder § 15, stk. 2, og § 33, stk. 2 og 3. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal sikre, at der om nødvendigt kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Det forventes bl.a., at lovforslagets § 33, stk. 2, vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse, hvori der fastsættes en regel om i hvor lang en periode, den erhvervsdrivende skal kunne identificere andre erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret produkter til eller modtaget produkter fra. Det er nødvendigt, at der i en sådan bekendtgørelse også kan fastsættes straf af bøde, så overtrædelse behandles på lige fod med overtrædelse af lovens bestemmelser.

Det foreslås i stk. 3, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslaget harmoniserer tilgængelighedskravene for produkter og tjenester, som et stort antal forskellige virksomheder står for at producere, importere, distribuere og levere. Det er derfor afgørende for tilgængelighedsreglernes virkning, at juridiske personer kan ifalde strafansvar ved overtrædelse af reglerne.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at juridiske personer i lighed med fysiske personer kan straffes med bøde for overtrædelser begået med simpelt uagtsomhed.

Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse på udbudsprocedurer, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, eller bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015.

Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 30, stk. 5. Bestemmelsen vedrører direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU, som i Danmark er implementeret i henholdsvis udbudsloven og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.

Udbudsreglernes håndhævelsessystem er særskilt reguleret gennem kontroldirektiverne direktiv nr. 89/665/EØF af 21. december 1989 og direktiv nr. 92/13/EØF af 25. februar 1992, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændringer af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF og ved 2014-koncessionsdirektivet.

Kontroldirektiverne fastsætter en række minimumskrav til medlemsstaternes klagesystemer. I Danmark er kontroldirektiverne implementeret ved lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.

Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sanktionsmuligheder er fastsat i kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.

I betragtning af den eksisterende retlige ramme for retsmidler på de områder, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, fastsættes det med det foreslåede stk. 4, at stk. 1-3, som vedrører sanktioner, ikke finder anvendelse på udbudsprocedurerne.