Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer.
Betalingsterminaler.
Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de tjenester, der er omfattet af denne lov:
a) Pengeautomater.
b) Billetautomater.
c) Selvbetjeningsautomater til checkin.
d) Interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.
Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester.
Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester.
E-læsere.
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på følgende tjenester, der leveres til forbrugere:
Elektroniske kommunikationstjenester bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner.
Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.
Følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse:
a) Websteder.
b) Tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer.
c) Elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.
d) Levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid. Dette begrænses, for så vidt angår informationsskærme, til interaktive skærme på Den Europæiske Unions område.
e) Interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæiske Unions område, undtagen dem, som er installeret som integrerede dele af køretøjer, luftfartøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til levering af enhver del af denne personbefordring.
Loven finder ikke anvendelse på følgende indhold af websteder og mobilapplikationer:
Forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025.
Dokumentformater, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025.
Onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde, for så vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug.
Tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende.
Indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.
Personer med handicap: Personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Produkt: Et stof, et præparat eller en vare, der produceres ved en fremstillingsproces, bortset fra fødevarer, foder, levende planter og dyr, produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem.
Tjeneste: Enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling.
Tjenesteyder: En fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske Union.
Audiovisuelle medietjenester: Tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU.
Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester: Tjenester, der sendes via elektroniske kommunikationsnet, og som anvendes til at identificere, vælge, modtage oplysninger om og konsultere audiovisuelle medietjenester og alle funktionaliteter, der stilles til rådighed, såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning, og som er en følge af gennemførelsen af foranstaltninger for at gøre tjenester tilgængelige som omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU og omfatter elektroniske programguider (EPG’er).
Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester: Udstyr, hvis hovedformål er at give adgang til audiovisuelle medietjenester.
Elektronisk kommunikationstjeneste: Elektronisk kommunikationstjeneste og nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som defineret i § 2, nr. 9 og 20, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Total konversationstjeneste: Multimediekonversationstjeneste i realtid, som leverer symmetrisk tovejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid og tale mellem brugere på to eller flere steder.
Tekst i realtid: En slags tekstkonversation i punkt til punkt-situationer eller i multipunktkonference, hvor den tekst, der indtastes, sendes på en sådan måde, at brugeren opfatter kommunikationen som værende kontinuerlig på et tegn for tegn-grundlag.
Tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester skal alene opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 4 i bilag 1.
Stk. 3. Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1 og enhver forpligtelse forbundet hermed.
Tjenester, der opfylder kravene om levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 samt de relevante retsakter, der er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797/EU, anses for at opfylde de tilsvarende krav i denne lov. I det omfang denne lov indeholder yderligere krav end dem, der følger af de nævnte retsakter, gælder kravene i fuldt omfang.
§§ 4 og 5 og § 6, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, i det omfang at overholdelse af tilgængelighedskravene
kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab, eller
medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende.
Stk. 2. En erhvervsdrivende, der ikke udelukkende anvender egne midler til at forbedre tilgængeligheden ved et produkt eller en tjeneste, kan ikke påberåbe sig stk. 1, nr. 2.
Det påhviler den erhvervsdrivende at foretage vurderingen af, om overholdelsen af tilgængelighedskravene i §§ 4 og 5 og § 6, stk. 1 og 2, vil indebære en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde ud fra kriterierne i bilag 5.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal dokumentere sin vurdering efter stk. 1, jf. dog § 10.
Stk. 3. Den erhvervsdrivende skal opbevare dokumentationen i en periode på mindst 5 år efter den seneste tilgængeliggørelse af et produkt på markedet eller den seneste levering af en tjeneste.
Stk. 4. Den erhvervsdrivende skal efter anmodning fra kontrolmyndigheden forelægge en kopi af dokumentationen til kontrolmyndigheden.
Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er undtaget fra kravet om at dokumentere vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav efter § 9, stk. 2.
Stk. 2. En mikrovirksomhed, der handler med produkter og påberåber sig § 8, skal efter anmodning fra kontrolmyndigheden give de oplysninger til kontrolmyndigheden, der er relevante for vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav i § 9, stk. 1.
En tjenesteyder, der påberåber sig § 8, stk. 1, nr. 2, skal for den enkelte kategori eller type af tjeneste forny sin vurdering af, om byrden ved at opfylde tilgængelighedskravene er uforholdsmæssig stor, jf. § 9, stk. 1, i følgende tilfælde:
Tjenesten ændres.
Kontrolmyndigheden anmoder om en ny vurdering.
Stk. 2. Uanset kravene til fornyet vurdering i stk. 1 skal der foretages en ny vurdering mindst hvert femte år.
En erhvervsdrivende, der bringer et produkt i omsætning eller leverer en tjeneste og påberåber sig § 8 for produktet eller tjenesten, skal sende oplysningerne herom til den relevante kontrolmyndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Mikrovirksomheder er undtaget fra kravet i stk. 1.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.
Kapitel 3
Harmoniserede standarder og tekniske specifikationer for produkter og tjenester
Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren udarbejder retningslinjer og redskaber til mikrovirksomheder til brug for virksomhedernes opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis standarderne eller de anvendte dele heraf omfatter de pågældende krav.
Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med hele eller dele af tekniske specifikationer, der er vedtaget af Kommissionen i gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis de tekniske specifikationer eller dele deraf omfatter de pågældende krav.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af gennemførelsesretsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.
Kapitel 4
Erhvervsdrivendes forpligtelser ved handel med produkter
Fabrikanten skal sikre, at produkter er designet og fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når produkterne bringes i omsætning.
Fabrikanten skal foretage sig følgende, når et produkt bringes i omsætning:
Udarbejde den tekniske dokumentation i overensstemmelse med bilag 3.
Få gennemført overensstemmelsesvurderingsproceduren som nævnt i bilag 3, jf. dog § 8.
Udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-mærkningen på produktet, når den tekniske dokumentation er udarbejdet og overensstemmelsesvurderingsproceduren er gennemført.
Stk. 2. Fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen, i 5 år efter at det pågældende produkt er bragt i omsætning.
Fabrikanten skal have procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer i produktets design eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.
Fabrikanten skal sikre, at et produkt, som den pågældende bringer i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, som produktet kan identificeres ved, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 3. Adressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne letforståeligt sprog.
Stk. 3. Er opfyldelse af stk. 1 eller 2 ikke mulig på grund af produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.
Fabrikanten skal sikre, at et produkt ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk. Brugsanvisning, sikkerhedsinformation og eventuel mærkning skal være klar og forståelig.
Ved eller burde fabrikanten vide, at et produkt, den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Stk. 2. Fabrikanten skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om, hvori den manglende overensstemmelse består, og om de trufne foranstaltninger.
Stk. 3. Fabrikanten skal føre et register over de produkter, som den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 1, og over de relaterede klager.
Stk. 4. Fabrikanten skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.
Stk. 2. Forpligtelserne i henhold til § 16 og udarbejdelse af teknisk dokumentation, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, kan ikke være omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.
Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om minimumskrav til beredskabstjenesternes behandling af alarmeringer fra alarmcentralerne, herunder en pligt til
at understøtte specifikke alarmeringer og alarmkommunikationer ved alarmcentralernes viderestilling af alarmkommunikationer og
at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infrastruktur.«
En bemyndiget repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, den pågældende har modtaget fra fabrikanten.
Stk. 2. Fuldmagten skal som minimum omfatte følgende opgaver:
Opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den, i 5 år efter at et produkt er bragt i omsætning, står til rådighed for den relevante kontrolmyndighed.
Give al information og dokumentation, der er nødvendig for at vurdere et produkts overensstemmelse med lovgivningen, på grundlag af en begrundet anmodning fra kontrolmyndigheden eller en anden kompetent national myndighed.
Samarbejde med den relevante kontrolmyndighed eller en anden kompetent national myndighed, når disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe manglende overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav for de produkter, der er omfattet af fuldmagten.
Før importøren bringer et produkt i omsætning, skal den pågældende sikre sig følgende:
Fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, jf. § 17, stk. 1, nr. 1.
Fabrikanten har opfyldt mærkningskravene, jf. § 19.
Produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk.
Stk. 2. Bortset fra produkter, der er fritaget for at overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1, skal importøren i øvrigt sikre sig følgende:
Fabrikanten har udarbejdet overensstemmelsesvurderingsproceduren, jf. § 17, stk. 1, nr. 2.
Produktet er forsynet med CE-mærkning og ledsaget af EU-overensstemmelseserklæringen.
Stk. 3. Importøren skal opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, i 5 år efter at det pågældende produkt er bragt i omsætning, og sikre, at denne og den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for kontrolmyndighederne, når de anmoder herom.
Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor den pågældende kan kontaktes, skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 2. Kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne letforståeligt sprog.
Stk. 2. Er opfyldelse af stk. 1 ikke mulig på grund af produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.
Importøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf i fare.
Ved eller burde importøren vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, må det ikke bringes i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med kravene. Opfylder produktet ikke kravene, skal importøren underrette fabrikanten og den relevante kontrolmyndighed herom.
Stk. 2. Ved eller burde importøren vide, at et produkt, importøren har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Stk. 3. Importøren skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om, hvori den manglende overensstemmelse består, og om de trufne foranstaltninger.
Stk. 4. Importøren skal føre et register over de produkter, den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 2, og over de relaterede klager.
Stk. 5. Importøren skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
Distributøren skal handle med fornøden omhu og kontrollere følgende, inden et produkt gøres tilgængeligt på markedet:
Produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformationer på dansk.
Fabrikanten har opfyldt mærkningskravene i § 19.
Importøren har opfyldt mærkningskravene i § 26.
Stk. 2. Bortset fra produkter, der helt er fritaget fra at overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1, skal distributøren i øvrigt kontrollere, at produktet er forsynet med CE-mærkning.
Distributøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf i fare.
Ved eller burde distributøren vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, må det ikke gøres tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med kravene. Opfylder produktet ikke kravene, skal distributøren underrette fabrikanten eller importøren og den relevante kontrolmyndighed herom.
Stk. 2. Ved eller burde distributøren vide, at et produkt, distributøren har gjort tilgængeligt, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal distributøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Stk. 3. Distributøren skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om, hvori den manglende overensstemmelse består, og om de trufne foranstaltninger.
Stk. 4. Distributøren skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
Importørens og distributørens overtagelse af fabrikantens forpligtelser
Bringer importøren eller distributøren et produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke, anses denne for at være en fabrikant og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. §§ 16-21.
Stk. 2. Ændrer importøren eller distributøren et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan berøre overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, finder stk. 1 tillige anvendelse.
Erhvervsdrivendes identifikation af øvrige erhvervsdrivende
Den erhvervsdrivende bortset fra tjenesteyderen skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed identificere følgende:
Enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret et produkt til den pågældende.
Enhver anden erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret et produkt til.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om længden af den periode, hvor en erhvervsdrivende skal kunne fremlægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.
Tjenesteyderen skal sikre, at de tjenester, den pågældende designer og leverer, er i overensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Tjenesteyderen skal, inden den pågældende leverer en tjeneste, udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4 og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2. Tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne i stk. 1 skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for personer med handicap.
Stk. 3. Tjenesteyderen skal opbevare oplysningerne, så længe den pågældende tjeneste udbydes.
Tjenesteyderen skal have procedurer til sikring af, at levering af tjenester fortsat er i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende tilgængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.
Er en tjeneste ikke i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal tjenesteyderen træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstemmelse med kravene.
Stk. 2. Tjenesteyderen skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed i enhver medlemsstat, hvor tjenesten leveres, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om, hvori den manglende overensstemmelse består, og om de trufne foranstaltninger.
Stk. 3. Tjenesteyderen skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at bringe tjenesten i overensstemmelse med disse krav.
Det skal fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, at det er dokumenteret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt.
Stk. 2. Er et produkt delvis fritaget fra at overholde tilgængelighedskrav, jf. § 8, stk. 1, skal det fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, hvilke tilgængelighedskrav produktet er fritaget fra at overholde.
EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en angivelse af hver enkelt EU-retsakt inklusive offentliggørelseshenvisninger, hvis et produkt er omfattet af mere end én retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring.
Fabrikanten indestår for, at produktet opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når fabrikanten har udarbejdet EU-overensstemmelseserklæringen.
Ved CE-mærkning af produkter skal de generelle principper i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juni 2008 om akkreditering følges.
CE-mærkningen skal anbringes på produktet eller mærkepladen, så den er synlig og let læselig og ikke kan slettes. Er produktet af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, skal mærkningen anbringes på emballagen og i følgedokumenterne.
Den relevante kontrolmyndighed, jf. stk. 2-5, fører kontrol med, at tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter omfattet af § 1, stk. 1, og tjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 4-6.
Stk. 3. Energistyrelsen fører kontrol med elektroniske kommunikationstjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Trafikstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, og med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra e.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.
Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdrivende kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at konstatere produkters eller tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdrivende, der påberåber sig § 8, stk. 1, kræve alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den erhvervsdrivende har foretaget den nødvendige vurdering, og at vurderingen opfylder kriterierne til en sådan vurdering.
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget foretage tekniske undersøgelser af et produkt eller en tjeneste på stedet.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøget fotografere, optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen med overholdelse af tilgængelighedskravene udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde. Udtagelsen kan foretages af kontrolmyndigheden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling.
Stk. 2. Kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter stk. 1 kan ske under skjult identitet.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produkter eller tjenester udtaget i medfør af stk. 1. Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 49, stk. 2, træffes afgørelser over for i forbindelse med undersøgelsen.
Er et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden inden for en nærmere angivet frist.
Stk. 2. Bringes de uoverensstemmende forhold ikke i orden inden for fristen, jf. stk. 1, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage fra markedet inden for en nærmere angivet frist.
Kontrolmyndigheden kan kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning.
Stk. 2. Er et produkt uretmæssigt påført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende, der udbyder produktet, at standse salg eller udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagetrække produktet fra markedet.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant eller importør at fjerne CE-mærkningen inden for en nærmere angivet frist. Salg af produktet kan genoptages, når CE-mærkningen er fjernet.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Kapitel 8
Tilgængelighedskrav, som følger af andre EU-retsakter
Kontrolmyndigheden skal efter anmodning udlevere myndighedens egne oplysninger om erhvervsdrivendes overholdelse af tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og vurderinger om undtagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et tilgængeligt format, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden skal ikke udlevere oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne er omfattet af fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 eller undtagelserne for aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
Tilgængelighedskravene for produkter og tjenester i bilag 1 udgør obligatoriske tilgængelighedskrav som omhandlet i § 40, stk. 3, i udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Stk. 2. Produkter og tjenester, hvis funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1 og er i overensstemmelse med bilagets afdeling 6, anses for at opfylde relevante forpligtelser i dansk lovgivning, som følger af andre EU-retsakter end tilgængelighedsdirektivet, for så vidt angår tilgængelighed for disse funktionaliteter, elementer eller funktioner, medmindre andet er fastsat i disse andre retsakter.
Overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, som er fastsat i medfør af § 15, stk. 2, formodes at være i overensstemmelse med § 52, stk. 2, i det omfang standarder og specifikationer eller dele heraf opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighederne om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den relevante kontrolmyndighed kan undtage en borger eller virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan inden for deres respektive ressortområder fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater.
En forbruger kan indbringe en sag for den relevante kontrolmyndighed med henblik på at sikre, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes.
Stk. 2. Offentlige organer, private foreninger eller organisationer eller andre juridiske enheder, som har en legitim interesse i at sikre, at bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes, kan deltage i enhver retslig eller administrativ procedure ved domstolene eller den relevante kontrolmyndighed. Den pågældende kan deltage på vegne af eller til støtte for klageren.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på udbudsprocedurer, der er omfattet af udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren fastsætte regler om etablering af et klagenævn til behandling af forbrugerklager efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder fastsætte nærmere regler om de opgaver, som klagenævnet skal varetage.
Kontrolmyndighedernes afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2 og 3, § 11, § 12, stk. 1, §§ 38-40 eller §§ 43 og 44,
undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 9, stk. 4, § 10, stk. 2, § 33, stk. 1, eller § 46,
undlader at opfylde sine forpligtelser efter §§ 16-21, §§ 24-31 eller §§ 34-37,
undlader at overholde sine forpligtelser i henhold til en fuldmagt efter § 23, stk. 1,
hindrer kontrolmyndigheden i at få adgang efter § 47, stk. 1,
undlader at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i øvrigt omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger dette eller
uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering.
Stk. 2. For overtrædelse af regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på udbudsprocedurer, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og III, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Loven finder anvendelse på produkter og tjenester, som bringes i omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Tjenesteydere, der leverer tjenester ved hjælp af produkter, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, kan fortsat levere tilsvarende tjenester ved hjælp af de pågældende produkter indtil den 28. juni 2030.
Stk. 3. Aftaler om levering af tjenester, som er indgået før den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber, eller senest indtil den 28. juni 2030.
Stk. 4. Selvbetjeningsterminaler, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, kan fortsat anvendes til levering af lignende tjenester indtil slutningen af terminalernes økonomiske levetid og senest 20 år efter ibrugtagning.
I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Generelle tilgængelighedskrav vedrørende alle produkter, der er omfattet af denne lovs § 1, stk. 1
Produkter skal designes og produceres på en sådan måde, at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, og skal være ledsaget om muligt i eller på produkterne af tilgængelige oplysninger om deres funktion og deres tilgængelighedsfunktionaliteter.
1. Krav vedrørende levering af oplysninger
E-handelstjenester.
Gøre tilgængelig på markedet: Levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.
Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet.
Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt designet eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke.
Bemyndiget repræsentant: Enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver.
Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet.
Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør et produkt tilgængeligt på markedet.
Erhvervsdrivende: Fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren eller tjenesteyderen.
Forbruger: Enhver fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjeneste, når dette ikke sker som led i vedkommendes erhverv.
Mikrovirksomhed: En virksomhed, som beskæftiger under ti personer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. euro, eller en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro.
Små og mellemstore virksomheder: Kategorien af virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. euro eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. euro, bortset fra mikrovirksomheder.
Harmoniseret standard: En europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU-harmoniseringslovgivning.
Teknisk specifikation: En teknisk specifikation som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012, der giver mulighed for at opfylde de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på et produkt eller en tjeneste.
Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet.
Forbrugerorienterede banktjenester: Levering af banktjenester og finansielle tjenester til forbrugere, der omfatter
a) kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU,
b) tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU,
c) betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU,
d) tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU, og
e) elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF.
Betalingsterminal: Et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for at foretage betalinger ved at anvende betalingsinstrumenter som defineret i artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU på et fysisk salgssted, men ikke i et virtuelt miljø.
E-handelstjenester: Tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale.
Personbefordring med fly: Kommerciel passagerflyvning som defineret i artikel 2, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 ved afrejse fra, transit gennem eller ankomst til en lufthavn, når lufthavnen er beliggende på en medlemsstats område, herunder flyvninger fra en lufthavn beliggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende på en medlemsstats område, når disse flyvninger opereres af EU-luftfartsselskaber.
Personbefordring med bus: Tjenester, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011.
Personbefordring med tog: Alle jernbanetjenester som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 bortset fra tjenester omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2.
Personbefordring med skib: Passagerbefordring, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010, med undtagelse af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning.
Transporttjenester i byer og forstæder: Transporttjenester i byer og forstæder som defineret i artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU, dog således at de i denne lov kun omfatter tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.
Regionale transporttjenester: Regionale transporttjenester som defineret i artikel 3, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU, dog således at de i denne lov kun omfatter tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.
Kompenserende teknologi: Alle genstande, udstyrsdele, tjenester eller produktsystemer, herunder software, der bruges til at øge, bevare, erstatte eller forbedre funktionsmulighederne for personer med handicap eller til lindring af og kompensation for funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger eller deltagelsesbegrænsninger.
Operativsystem: Software, der bl.a. håndterer grænsefladen til periferiudstyr, planlægger opgaver, tildeler lagerplads og viser brugeren en standardgrænseflade, når alle programmer er lukket, herunder en grafisk brugergrænseflade, uanset om denne software er en integreret del af en forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål eller udgør fritstående software, der skal køre på forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål. Det omfatter ikke et operativsystems indlæsningsenhed, basic input-output-system eller anden firmware, der er nødvendig ved boottid eller ved installation af operativsystemet.
Forbrugerorienteret computerhardwaresystem til generelle formål: Kombination af hardware, der udgør en hel computer, der er kendetegnet ved sin multifunktionelle karakter og sin evne til med den rette software at udføre de mest almindelige computeropgaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbrugerne, herunder pc’er, navnlig stationære computere, bærbare computere, smartphones og tablets.
Interaktiv databehandlingskapacitet: En funktionalitet, der understøtter samspillet mellem bruger og enhed, og som muliggør behandling og transmission af data, tale eller video eller en kombination heraf.
E-bog og dedikeret software: En tjeneste, der består af levering af digitale filer, der indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software, herunder tjenester til mobile enheder, f.eks. mobilapplikationer, der anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer, men ikke software, der er omfattet af definitionen i nr. 38.
E-læser: Dedikeret udstyr, herunder både hardware og software, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler.
Elektroniske billetter: Et system, hvor rejsehjemmel i form af en eller flere billetter, abonnementer eller kredit lagres elektronisk på et fysisk transportkort eller en anden anordning i stedet for at blive udskrevet på en papirbillet.
Elektroniske billettjenester: Et system, hvor billetter til personbefordring købes, herunder online ved hjælp af en anordning med interaktiv databehandlingskapacitet, og leveres til køberen i elektronisk form, således at de kan udskrives på papir eller fremvises under rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehandlingskapacitet.
Kapitel 2
Tilgængelighedskrav
a)
Oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet (mærkning, brugsanvisning og advarsler) skal
i)
ii)
iii)
iv)
b)
Produktets brugsanvisning, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed gennem brugen af produktet eller med andre midler såsom et websted, herunder oplysninger om produktets tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres, og deres interoperabilitet med kompenserende løsninger, skal være offentligt tilgængelig, når produktet bringes i omsætning, og skal
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
vii)
viii)
ix)
2. Brugergrænseflade og funktionsdesign
Produktet, herunder dets brugergrænseflade, skal indeholde funktionaliteter, elementer og funktioner, der gør det muligt for personer med handicap at få adgang til, opfatte, betjene, forstå og styre produktet, idet det sikres, at
a)
produktet, når det formidler kommunikation, herunder interpersonel kommunikation, betjening, information, styring og orientering, gør dette via mere end én sensorisk kanal, bl.a. gennem alternativer til syn, hørelse, tale og taktile elementer
b)
produktet, når det anvender tale, tilbyder alternativer til tale og stemmeinput til kommunikation, betjening, styring og orientering
c)
produktet, når det anvender visuelle elementer, giver mulighed for justerbar forstørrelse, lysstyrke og kontrast med henblik på kommunikation, information og betjening og sikrer interoperabilitet med programmer og kompenserende redskaber til navigering i grænsefladen
d)
produktet, når det anvender farver til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til farver
e)
produktet, når det anvender lydsignaler til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til lydsignaler
f)
produktet, når det anvender visuelle elementer, giver mulighed for justerbare måder, hvorpå billedkvaliteten kan forbedres
g)
produktet, når det anvender lyd, giver mulighed for brugerstyring af lydstyrken og hastigheden og forbedrede lydfunktioner, herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter i nærheden og bedre lydkvalitet
h)
produktet, når det kræver manuel betjening og styring, giver mulighed for sekventiel styring og alternativer til finmotorisk styring for dermed at undgå behovet for samtidige handlinger for at betjene produktet og anvender taktile skelnelige dele
i)
produktet undgår betjeningsmåder, der kræver stor rækkevidde og styrke
j)
produktet undgår at fremkalde fotosensitive anfald
k)
produktet beskytter brugerens privatliv, når denne anvender tilgængelighedsfunktionaliteterne
l)
produktet tilbyder alternativer til biometrisk identifikation og styring
m)
produktet sikrer den konsekvente funktionalitet og giver en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til interaktion
n)
produktet tilbyder software og hardware med grænseflade til kompenserende teknologier
o)
produktet opfylder følgende sektorspecifikke krav:
i)
–
–
–
–
–
–
–
ii)
iii)
–
–
–
–
iv)
3. Støttetjenester
Eventuelle støttetjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysninger om produktets tilgængelighed og dets kompatibilitet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.
Afdeling 2
Tilgængelighedskrav vedrørende produkter i § 1, stk. 1, med undtagelse af de selvbetjeningsterminaler, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3
Foruden kravene i afdeling 1 skal emballagen og brugsanvisningen til produkter, der er omhandlet i nærværende afdeling, gøres tilgængelig, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap. Dette betyder, at
a)
produktets emballage, herunder oplysningerne på den (f.eks. om åbning, lukning, anvendelse og bortskaffelse) og eventuelle oplysninger om produktets tilgængelighedskendetegn, skal gøres tilgængelig, og oplysningerne angives på emballagen, hvis det er muligt
b)
brugsanvisningen med oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et websted, skal være offentligt tilgængelig, når produktet bringes i omsætning, og opfylde følgende krav:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
Afdeling 3
Generelle tilgængelighedskrav vedrørende alle tjenester, der er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2
Levering af tjenester, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, skal opnås ved at
a)
sikre tilgængeligheden af de anvendte produkter i forbindelse med leveringen af tjenesten i overensstemmelse med afdeling 1 og, hvis det er relevant, afdeling 2 i dette bilag
b)
give oplysninger om tjenestens funktion, og hvis der anvendes produkter i forbindelse med levering af tjenesten, om forbindelsen til disse produkter samt oplysninger om deres tilgængelighedskendetegn og interoperabilitet med kompenserende redskaber og faciliteter
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
vii)
c)
gøre websteder, herunder de relaterede onlineapplikationer, og tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, tilgængelige på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste
d)
i det omfang de er tilgængelige, støtte tjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) ved at give oplysninger om tjenestens tilgængelighed og dens kompatibilitet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.
Levering af tjenester, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, skal opnås ved at medtage funktioner, praksis, politikker og procedurer og ændringer i brugen af den tjeneste, der skal imødekomme behovene hos personer med handicap, og ved at sikre interoperabilitet med kompenserende teknologier:
a)
for elektronisk kommunikation, herunder de alarmkommunikationer, der er nævnt i artikel 109, stk. 2, i direktiv 2018/1972/EU, ved at
i)
ii)
iii)
b)
for tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, ved at
i)
ii)
c)
for personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, ved at
i)
ii)
d)
for transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester ved at sikre tilgængeligheden af de selvbetjeningsterminaler, der anvendes i forbindelse med leveringen af tjenesten i overensstemmelse med afdeling 1 i dette bilag
e)
for forbrugerorienterede banktjenester ved at
i)
ii)
f)
for e-bøger ved at
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
g)
for e-handelstjenester ved at
i)
ii)
iii)
Afdeling 5
Specifikke tilgængelighedskrav vedrørende den mest passende alarmcentrals besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer »112«
Den mest passende alarmcentrals besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« skal, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, opnås ved brug af funktioner, praksis, politikker og procedurer og ændringer, der skal imødekomme behovene hos personer med handicap.
Alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« skal besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i forhold til den måde, som de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på, ved den mest passende alarmcentral ved brug af de samme kommunikationsmidler som modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommunikation.
Afdeling 6
Tilgængelighedskrav for produkters og tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner i overensstemmelse med § 52, stk. 2
Formodningen om at opfylde de relevante forpligtelser fastsat i andre EU-retsakter vedrørende produkters og tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner kræver følgende:
1. Produkter
a)
Tilgængeligheden af oplysninger vedrørende funktion og tilgængelighedsfunktionaliteter for produkter er i overensstemmelse med de tilsvarende elementer i dette bilags afdeling 1, nr. 1, dvs. oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet og produktets brugsanvisning, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed gennem brugen af produktet eller med andre midler såsom et websted.
b)
Tilgængeligheden af produkters brugergrænseflades og funktionsdesigns funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav for brugergrænseflade eller funktionsdesign fastsat i dette bilags afdeling 1, nr. 2.
c)
Tilgængeligheden af produkters emballage, herunder oplysningerne heri, og brugsanvisning med oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et websted, bortset fra selvbetjeningsterminaler, opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav fastsat i dette bilags afdeling 2.
2. Tjenesteydelser
Tilgængeligheden af tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav for de funktionaliteter, elementer og funktioner, der er fastsat i de afdelinger i dette bilag, der vedrører tjenester.
Afdeling 7
Funktionelle resultatkriterier
Når de tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette bilags afdeling 1-6, ikke vedrører en eller flere funktioner af designet og produktionen af produkter eller leveringen af tjenester, skal disse funktioner eller midler være tilgængelige, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, ved at opfylde de tilknyttede funktionelle resultatkriterier.
Disse funktionelle resultatkriterier må kun anvendes som et alternativ til et eller flere specifikke tekniske krav, når disse er omhandlet i tilgængelighedskravene, hvis, og kun hvis, anvendelsen af de relevante funktionelle resultatkriterier opfylder tilgængelighedskravene og den fastslår, at designet og produktionen af produkter og leveringen af tjenester medfører tilsvarende eller større tilgængelighed, for så vidt angår den forventede anvendelse blandt personer med handicap.
a)
Brug uden syn
Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter syn.
b)
Brug med nedsat syn
Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, der gør det muligt for brugere med nedsat syn at betjene produktet.
c)
Brug uden farveopfattelse
Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter, at brugeren kan opfatte farver.
d)
Brug uden hørelse
Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter hørelse.
e)
Brug med nedsat hørelse
Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde med forbedrede lydfunktioner, der gør det muligt for brugere med nedsat hørelse at betjene produktet.
f)
Brug uden taleevne
Hvis produktet eller tjenesten kræver stemmeinput fra brugeren, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som ikke forudsætter stemmeinput. Stemmeinput omfatter mundtlige lydelementer såsom tale, fløjten eller klik.
g)
Brug med begrænsede håndbevægelser eller styrke
Hvis produktet eller tjenesten kræver manuel betjening, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, som gør det muligt for brugerne at anvende produktet ved hjælp af alternative betjeningsformer, der ikke kræver finmotorisk styring og håndtering, håndstyrke eller betjening af mere end én betjeningsanordning på samme tid.
h)
Brug med begrænset rækkevidde
Produktets betjeningsanordninger skal være inden for alle brugeres rækkevidde. Hvis produktet eller tjenesten indbefatter en manuel betjeningsmåde, skal det også indbefatte mindst én betjeningsmåde, der er anvendelig med begrænset rækkevidde og styrke.
i)
Minimering af risikoen for at fremkalde fotosensitive anfald
Hvis produktet indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det undgå betjeningsmåder, der fremkalder fotosensitive anfald.
j)
Brug med begrænset kognitionsevne
Produktet eller tjenesten skal indbefatte mindst én betjeningsmåde med funktionaliteter, som gør det enklere og lettere at bruge.
k)
Privatlivets fred
Hvis produktet eller tjenesten indbefatter funktionaliteter med henblik på tilgængelighed, skal det indbefatte mindst én betjeningsmåde, der sikrer privatlivets fred, når disse funktionaliteter benyttes.
Bilag 2
VEJLEDENDE IKKEBINDENDE EKSEMPLER PÅ MULIGE LØSNINGER, DER BIDRAGER TIL AT OPFYLDE TILGÆNGELIGHEDSKRAVENE I BILAG 1
AFDELING 1: Eksempler vedrørende generelle tilgængelighedskrav for alle produkter, der er omfattet af denne lovs § 1, stk. 1.
levere visuelle og taktile oplysninger eller visuelle og auditive oplysninger, der angiver, hvor kortet skal indsættes i en selvbetjeningsterminal, så blinde personer og døve personer kan anvende terminalen
ii)
anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne
iii)
supplere en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format eller med lyd, så blinde personer kan opfatte den
iv)
muliggøre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer
b)
i)
levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne
ii)
anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå dem
iii)
levere undertekster, når der gives videoanvisninger
iv)
muliggøre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer
v)
trykke i punktskrift, så en blind person kan bruge oplysningerne
vi)
supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger
vii)
intet eksempel
viii)
intet eksempel
ix)
indbygge stik og software i en pengeautomat for at give mulighed for at tilslutte hovedtelefoner, som modtager teksten på skærmen i form af lyd
2. Brugergrænseflade og funktionsdesign
a)
give anvisninger i form af tale og tekst eller ved at forsyne et tastatur med taktile tegn, så blinde eller hørehæmmede personer kan interagere med produktet
b)
i en selvbetjeningsterminal ud over stemmeanvisninger f.eks. give anvisninger i form af tekst eller billeder, så døve personer også kan udføre den nødvendige handling
c)
give brugeren mulighed for at forstørre tekst, zoome ind på et bestemt piktogram eller øge kontrasten, så synshæmmede personer kan opfatte oplysningerne
d)
ud over at give mulighed for at vælge mellem at trykke på den grønne eller den røde knap have mulighederne skrevet på knapperne for at give en farveblind person mulighed for at træffe valget
e)
når en computer giver et fejlsignal, vise en tekst eller et billede, der angiver fejlen, så døve personer kan opfatte, at der er opstået en fejl
f)
give mulighed for ekstra kontrast i forgrundsbilleder, så svagtseende personer kan se dem
g)
give brugeren af en telefon mulighed for at vælge lydstyrke og mindske interferens med høreapparater, så hørehæmmede personer kan anvende telefonen
h)
forstørre knapper på berøringsfølsomme skærme og holde en passende afstand mellem dem, så personer med tremor kan trykke på dem
i)
sikre, at det ikke kræver for mange kræfter at trykke på knapperne, så personer med motoriske handicap kan anvende dem
j)
undgå flimrende billeder, så personer, der kan blive ramt af anfald, ikke er udsat for risiko
k)
give mulighed for brug af hovedtelefoner, når en pengeautomat giver stemmeoplysninger
l)
som alternativ til fingeraftryksgenkendelse give brugere, der ikke kan bruge deres hænder, mulighed for at vælge en adgangskode til at låse og oplåse en telefon med
m)
sikre, at softwaren reagerer på en forudsigelig måde, når der udføres en bestemt handling, og give nok tid til at angive en adgangskode, så den er let at anvende for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser
n)
tilbyde en forbindelse med et punktskriftdisplay, der kan opdateres, så blinde personer kan bruge computeren
o)
eksempler på sektorspecifikke krav
i)
intet eksempel
ii)
intet eksempel
iii) første led
sørge for, at en mobiltelefon kan håndtere tekstkonversation i realtid, så hørehæmmede personer kan udveksle oplysninger på en interaktiv måde
iii) fjerde led
give mulighed for samtidig brug af video til at vise tegnsprog og tekst for at skrive en meddelelse, så to døve personer kan kommunikere med hinanden eller med en hørende person
iv)
sikre, at der sendes undertekster via settop-boksen, så de kan anvendes af døve personer
3. Støttetjenester: intet eksempel
AFDELING 2: Eksempler vedrørende tilgængelighedskrav for produkter i § 1, stk. 1, med undtagelse af selvbetjeningsterminaler, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3.
KRAV I BILAG 1, AFDELING 2
EKSEMPLER
Emballage og brugsanvisning til produkter
a)
angive på emballagen, at telefonen indeholder tilgængelighedsfunktionaliteter for personer med handicap
b)
i)
levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne
ii)
anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne
iii)
supplere en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format eller med lyd, så blinde personer kan modtage advarslen
iv)
sikre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer
v)
trykke i punktskrift, så en blind person kan læse den
vi)
supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger
AFDELING 3: Eksempler vedrørende generelle tilgængelighedskrav for alle tjenester, der er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2.
KRAV I BILAG 1, AFDELING 3
EKSEMPLER
Levering af tjenester
a)
intet eksempel
b)
i)
levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne
ii)
anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne
iii)
have undertekster, hvis der er en instruktionsvideo
iv)
sikre, at en blind person kan anvende en fil ved at udskrive den i punktskrift
v)
sikre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer
vi)
supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger
vii)
når en tjenesteyder tilbyder en usb-nøgle, der indeholder oplysninger om tjenesten, sikre, at disse oplysninger er tilgængelige
c)
give en tekstbeskrivelse af billeder, gøre alle funktionaliteter tilgængelige fra et tastatur, give brugerne nok tid til at læse, formidle og styre indhold på en forudsigelig måde og sikre kompatibilitet med kompenserende teknologier, så personer med forskellige handicap kan læse og interagere med et websted
sikre, at en hørehæmmet person kan skrive og modtage tekst på en interaktiv måde og i realtid
ii)
sikre, at døve personer kan anvende tegnsprog til at kommunikere indbyrdes
iii)
sikre, at en tale- og hørehæmmet person, der vælger at anvende en kombination af tekst, tale og video, er bekendt med, at kommunikationen sendes via nettet til en beredskabstjeneste
b)
i)
sikre, at en blind person kan vælge programmer på tv
ii)
støtte muligheden for at vælge, personalisere og vise »adgangstjenester« såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning ved at give mulighed for effektiv trådløs kobling til høreteknologier eller ved at tilvejebringe brugerkontroller, der med samme lethed som på de primære mediekontroller gør det muligt for brugeren at aktivere »adgangstjenesterne« til audiovisuelle medietjenester
c)
i)
intet eksempel
ii)
intet eksempel
d)
intet eksempel
e)
i)
gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem
ii)
intet eksempel
f)
i)
sikre, at en ordblind person kan læse og høre teksten samtidig
ii)
give mulighed for synkroniseret tekst og lyd eller for punktskriftsudskrift, der kan opdateres
iii)
sikre, at en blind person har adgang til stikordsregisteret eller kan skifte kapitel
iv)
intet eksempel
v)
sikre, at oplysninger om deres tilgængelighedsfunktionaliteter er tilgængelige i den elektroniske fil, så personer med handicap kan orienteres herom
vi)
sikre, at der ikke er blokeringer, f.eks. at tekniske beskyttelsesforanstaltninger, oplysninger om rettighedsforvaltning eller interoperabilitetsproblemer ikke forhindrer, at teksten kan læses højt af kompenserende redskaber, så blinde brugere kan læse bogen
g)
i)
sikre, at de oplysninger, der er til rådighed om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter, ikke slettes
ii)
gøre brugergrænsefladen i forbindelse med betalingstjenester tilgængelig ved brug af tale, så blinde personer kan foretage onlinekøb på egen hånd
iii)
gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem
Bilag 3
PROCEDURE FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING — PRODUKTER
Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder de i dette bilags punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på sit eget ansvar sikrer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de relevante krav i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
2. Teknisk dokumentation
Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produktet er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav, der er omhandlet i lovens § 5, og i tilfælde, hvor fabrikanten påberåbte sig § 8, stk. 1, at påvise, at relevante tilgængelighedskrav ville indebære en grundlæggende ændring eller pålægge en uforholdsmæssig stor byrde. Den tekniske dokumentation skal kun indeholde en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af produktets design, fremstilling og brug.
Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:
a)
b)
3. Fremstillingsvirksomhed
Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så det ved fremstillingsprocessen og overvågningen af den sikres, at produkterne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i dette bilags punkt 2, og med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring
4.1.
4.2.
Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.
5. Bemyndigede repræsentant
Bilag 4
OPLYSNINGER OM TJENESTER, DER OPFYLDER TILGÆNGELIGHEDSKRAVENE
1. Tjenesteyderen skal i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument afgive oplysninger om vurderingen af, hvordan tjenesten opfylder de tilgængelighedskrav, der er omhandlet i § 6. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af tjenestens udformning og brug. Forbrugeroplysningskravene i direktiv 2011/83/EU skal opfyldes, og oplysningerne skal, hvor det er relevant, indeholde følgende elementer:
2. For at efterleve dette bilags punkt 1 kan tjenesteyderen helt eller delvis anvende de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Tjenesteyderen skal forelægge oplysninger, som godtgør, at det ved processen for levering af tjenesten og overvågningen heraf sikres, at tjenesten er i overensstemmelse med dette bilags punkt 1 og med de relevante krav i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Bilag 5
KRITERIER FOR VURDERING AF UFORHOLDSMÆSSIG STOR BYRDE
Kriterier for gennemførelse og dokumentation af vurderingen:
1. Forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskravene og de samlede omkostninger (drifts- og kapitaludgifter) ved at fremstille, distribuere eller importere produktet eller tilbyde tjenesten for de erhvervsdrivende.
Elementer, der skal anvendes til at vurdere nettoomkostningerne ved opfyldelse af tilgængelighedskravene:
a)
kriterier vedrørende organisatoriske engangsomkostninger, der skal tages hensyn til i forbindelse med vurderingen:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
b)
kriterier vedrørende løbende produktions- og udviklingsomkostninger, der skal tages hensyn til i vurderingen:
i)
ii)
iii)
iv)
2. De anslåede omkostninger og fordele for den erhvervsdrivende, herunder i forbindelse med fremstillingsprocessen og investeringer, i forhold til den anslåede fordel for personer med handicap under hensyn til omfanget og hyppigheden af brugen af et specifikt produkt eller en specifik tjeneste.
3. Forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskrav og den erhvervsdrivendes nettoomsætning.
Elementer, der skal anvendes til at vurdere nettoomkostningerne ved opfyldelse af tilgængelighedskrav:
a)
kriterier vedrørende organisatoriske engangsomkostninger, der skal tages hensyn til i forbindelse med vurderingen:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
b)
kriterier vedrørende løbende produktions- og udviklingsomkostninger, der skal tages hensyn til i vurderingen:
i)
ii)
iii)
iv)
Bilag 6
EU-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
1. Nr. xxxxxx (entydig identifikation af produktet):
2. Navn og adresse på fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant:
3. Denne overensstemmelseserklæring udstedes på fabrikantens (eller montørens) ansvar:
4. Erklæringens genstand (identifikation af produktet, så det kan spores. Foto kan eventuelt vedlægges):
5. Genstanden for erklæringen som beskrevet ovenfor er i overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning: . . . . . . . .
6. Referencer til de relevante anvendte harmoniserede standarder eller referencer til de specifikationer, som der erklæres overensstemmelse med:
7. Hvor det er relevant, det bemyndigede organ . . . (navn, nummer) . . ., der har foretaget . . . (beskrivelse af aktiviteten) . . . og udstedt attesten: ………
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, EU-Tidende 2019, nr. L 151, side 70.
Det foreslås i § 1, hvilke produkter og tjenester, som lovforslaget finder anvendelse på. Anvendelsesområdet er enslydende med tilgængelighedsdirektivets anvendelsesområde i artikel 2, stk. 1 og 2, hvorfor det alene er direktivets artikel 2, stk. 3, om besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer 112, fra direktivets anvendelsesområde, som ikke implementeres ved dette lovforslag.
Tilgængelighedsdirektivet er et nyere EU-direktiv, der endnu ikke er implementeret i dansk ret. De tilgængelighedskrav, der gælder for direktivets anvendelsesområde, er derfor for hovedparten endnu ikke reguleret i dansk ret. Dog indeholder gældende EU-ret på personbefordringsområdet allerede en række tilsvarende krav til levering af oplysninger i tilgængeligt format og om tilgængeligheden af befordringstjenesterne. Hvor tjenesteydelser efterlever kravene i passagerrettighedsforordningerne, anses de derfor også for at opfylde de tilsvarende krav i tilgængelighedsdirektivet. De yderligere krav i tilgængelighedsdirektivet vil dog fortsat gælde i fuldt omfang.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på de produkter, som er oplistet i nr. 1-6.
I alle tilfælde er der tale om forbrugerprodukter, der kan være relevante at anvende for personer med handicap for at kunne deltage på lige fod med andre i samfundet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendelse på forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og –operativsystemer til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, og vil medføre, at computere og operativsystemer omfattes af loven.
Computerhardwaresystemer til generelle formål skal forstås som den kombination af hardware, der udgør en hel computer, og som er beregnet til at skulle betjenes af forbrugere. Eksempler på sådanne computere er PC’er, både stationære og bærbare, smartphones og tablets. Se også bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 35.
Operativsystemer til generelle formål er software, der viser brugerne en standardgrænseflade, når alle programmer på computeren er lukket ned, og de kan både være en integreret del af computerhardwaresystemerne eller være fritstående software. Eksempler på operativsystemer er Windows fra Microsoft og MacOS fra Apple.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at loven finder anvendelse på betalingsterminaler.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i, og vil medføre, at betalingsterminaler omfattes af loven.
Betalingsterminaler er et apparat på et fysisk salgssted, der kan anvendes til at gennemføre betaling ved at anvende et betalingsinstrument, f.eks. betalingskort eller mobilapplikationer. Betalingsterminaler er eksempelvis terminaler til anvendelse af betalingskort eller terminaler til anvendelse af MobilePay eller lignende applikationer m.v.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at loven finder anvendelse på de selvbetjeningsautomater, som er beregnet til levering af de tjenester, der er omfattet af loven, og som er oplistet i litra a-d.
I stk. 1, nr. 3, litra a, foreslås det, at loven finder anvendelse på pengeautomater.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a, har til formål at implementere første del af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, og vil medføre, at pengeautomater omfattes af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester, der også er omfattet af loven. De tjenester, der typisk vil blive leveret via en pengeautomat og som er omfattet af loven, er forbrugerorienterede banktjenester. Forbrugerorienterede banktjenester er beskrevet i bemærkningerne til § 1, stk. 2, nr. 3, nedenfor i dette afsnit, og i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 24.
Pengeautomater kan f.eks. anvendes til hævning af kontanter eller indsættelse af kontanter på en konto, hvorved de leverer forbrugerorienterede banktjenester, der er omfattet af loven.
I stk. 1, nr. 3, litra b, foreslås det, at loven finder anvendelse på billetautomater.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra b, har til formål at implementere anden del af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, og vil medføre, at billetautomater omfattes af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester, der også er omfattet af loven.
Billetautomater er interaktive selvbetjeningsterminaler, der udsteder fysiske billetter, som giver adgang til tjenester. Eksempler på billetautomater, der er leverer tjenester omfattet af loven, er automater til køb af rejsehjemmel eller nummerautomater i banker eller lignende.
I stk. 1, nr. 3, litra c, foreslås det, at loven finder anvendelse på selvbetjeningsautomater til check-in.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra c, har til formål at implementerer tredje del af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, og vil medføre, at selvbetjeningsautomater til check-in omfattes af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester, der også er omfattet af loven.
Eksempler på selvbetjeningsautomater til check-in, der leverer tjenester omfattet af loven, er check-in automater i lufthavne, hvor forbrugeren tjekker sig selv og sin baggage ind inden flyafgang, og terminaler til check-in med f.eks. rejsekort på tog- og busstationer og i busser m.v.
I stk. 1, nr. 3, litra d, foreslås det, at loven finder anvendelse på interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra d, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b, nr. ii, og vil medføre, at interaktive selvbetjeningsterminaler omfattes af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester, der også er omfattet af loven.
De interaktive selvbetjeningsterminaler er terminaler, der leverer en eller anden form for information om en tjeneste, når de anvendes. Det omfatter eksempelvis interaktive informationsskærme, der leverer oplysninger om rejsetider, aflyste- eller forsinkede afgange m.v. Det kan også være skærme, der leverer oplysninger om priser og tilbud på en tjeneste eller terminaler, der leverer oplysninger om forbrugerorienterede banktjenester.
Undtaget fra bestemmelsen er selvbetjeningsterminaler, som er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel. Det følger således af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragtning nr. 27, at disse selvbetjeningsterminaler ikke bør være omfattet af direktivet, idet de pågældende køretøjer, luftfartøjer og skibe eller det rullende materiel heller ikke er omfattet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at loven finder anvendelse på forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c, og vil medføre, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, omfattes af loven.
Eksempler på det omfattede forbrugerterminaludstyr er udstyr, der anvendes som led i konfigurationen for at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. en router eller et modem, der giver internetadgang. Et andet eksempel er smartphones, der giver adgang til elektroniske kommunikationstjenester som f.eks. internetadgang.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at loven finder anvendelse på forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, og vil medføre, at det pågældende forbrugerterminaludstyr omfattes af loven.
De produkter, som med bestemmelsen omfattes af loven, er bl.a. digital-tv (smart-tv) og dekodere (tv-bokse).
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at loven finder anvendelse på e-læsere.
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra e, og vil medføre, at e-læsere omfattes af loven.
En e-læser er dedikeret udstyr, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler. Udstyret omfatter både dedikerede e-boglæsere og softwarebaserede e-bogslæsere. Dedikerede e-bogslæsere er eksempelvis Amazon Kindle eller Pocketbook, mens softwarebaserede e-bogslæsere typisk er tablets, smartphones, PC’er og lignende, hvor der er indbygget software dedikeret til at læse e-bogsfiler.
Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere finder anvendelse på de tjenester, der leveres til forbrugere, og som er oplistet i nr. 1-5.
Ligesom det er tilfældet med de produkter, der omfattes af tilgængelighedsdirektivet, er der for så vidt angår de omfattede tjenester tale om tjenester, der er rettet mod forbrugere og som alle kan være relevante at anvende for personer med handicap for at kunne deltage på lige fod med andre i samfundet.
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) indeholder bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om tilgængelighedskrav og kompenserende tjenester for personer med handicap og oplysningskrav i forbindelse med disse tjenester samt om tilgængelighedskrav i forbindelse med alarmkommunikation for personer med handicap. Det fremgår af telelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7.
Endvidere indeholder telelovens § 14, stk. 2, nr. 3, en pligt til at sikre særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at loven finder anvendelse på elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner.
Det foreslåede stk. 2, nr. 1, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra a, og vil medføre, at elektroniske kommunikationstjenester omfattes af loven. Elektroniske kommunikationstjenester defineres i overensstemmelse med teledirektivet, der er gennemført ved lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.
Transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner, er ikke omfattet af loven. Ved machine to machine-kommunikation (M2M-kommunikation) forstås en fuldt ud eller overvejende automatisk initieret kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet mellem to eller flere forudbestemte anordninger. Ved M2M-kommunikation forstås endvidere kommunikation via et mobilt bredbåndsnet.
De omfattede tjenester vil skulle overholde krav fastsat i lovens bilag 1. Dette indebærer, at elektroniske kommunikationstjenester vil skulle opfylde de generelle og supplerende tilgængelighedskrav, der er redegjort for under bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1.
Det bemærkes, at de gældende bemyndigelser i telelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7, opretholdes uændret, da de anvendes til implementering af øvrige tilgængelighedskrav i teledirektivet. For så vidt angår tilgængelighedskrav efter tilgængelighedsdirektivet, anvendes alene lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at loven finder anvendelse på tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, og vil medføre, at de pågældende tjenester omfattes af loven.
Der er tale om tjenester, der giver adgang til fjernsynsudsendelser, on-demand tjenester og audiovisuel kommerciel kommunikation. Tjenesterne omfatter bl.a. websteder, onlineapplikationer, set-top-boks-baserede applikationer, applikationer, som kan downloades, tjenester til mobileenheder og forbundne TV-tjenester.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at loven finder anvendelse på de elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, som er oplistet i litra a-e, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse.
Lovens anvendelsesområde for personbefordring med fly, bus, tog og skib er baseret på den nugældende sektorspecifikke lovgivning vedrørende passagerrettigheder. For en nærmere beskrivelse af personbefordring med fly, bus, tog og skib henvises der til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, og vil medføre, at elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, som er oplistet i bestemmelsens litra a-e, omfattes af loven.
Bestemmelsen omfatter elementer, der udvikles eller stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden for lovens anvendelsesområde eller på deres vegne. Der er bl.a. tale om levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, via websteder, tjenester til mobile enheder, interaktive informationsskærme og interaktive selvbetjeningsterminaler, som er påkrævet, for at passagerer med handicap kan rejse. Dette kan omfatte tjenesteyderens personbefordringsprodukter og -tjenester, information før og under rejsen og information, når en tjeneste er aflyst, eller dens afgang er forsinket. Andre informationer kan også være oplysninger om priser og tilbud.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, litra a, at loven finder anvendelse på websteder, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra a, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, pkt. i, og vil medføre, at websteder, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven. Dette gælder websteder, der udvikles eller stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden for direktivets anvendelsesområde eller på virksomhedernes vegne.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, litra b, at loven finder anvendelse på tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra b, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, pkt. ii, og vil medføre, at mobilapplikationer, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven. Dette gælder tjenester, der udvikles eller stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden for direktivets anvendelsesområde eller på virksomhedernes vegne.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, litra c, at loven finder anvendelse på elektroniske billetter og elektroniske billettjenester, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra c, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, pkt. iii, og vil medføre, at elektroniske billetter og elektroniske billettjenester, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven.
Ved elektroniske billetter forstås en rejsehjemmel eller et rejsebevis i form af f.eks. en eller flere billetter eller kredit, der lagres elektronisk på et fysisk medie. Ved elektroniske billettjenester forstås en tjeneste, hvor billetter til personbefordring købes, herunder online ved hjælp af interaktiv databehandling, og som leveres til køberen i elektronisk form, således at de kan udskrives på papir eller fremvises under rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehandlingskapacitet, jf. definitionerne i lovforslagets § 3, nr. 39 og 40.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, litra d, at loven finder anvendelse på levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib; dette begrænses for så vidt angår informationsskærme til interaktive skærme på Den Europæiske Unions område.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra d, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, pkt. iv, og vil medføre, at levering af information om transporttjenester, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, litra e, at loven finder anvendelse på interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæiske Unions område, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, undtagen interaktive selvbetjeningsterminaler, som er installeret som integrerede dele af køretøjer, luftfartøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til levering af enhver del af denne personbefordring.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra e, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, pkt. v, og vil medføre, at interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæiske Unions område, når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven. Dette dog med undtagelse af interaktive selvbetjeningsterminaler, der er installeret som integrerede dele af køretøjer, luftfartøjer, skibe og rullende materiel, og som anvendes til levering af enhver del af denne personbefordring.
Personbefordringsvirksomheder er således i forhold til litra d og e kun forpligtet til at sikre, at kravene er opfyldt for så vidt angår den del af tjenester, der udbydes inden for den Europæiske Unions område.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at loven finder anvendelse på forbrugerorienterede banktjenester.
Det foreslåede stk. 2, nr. 4, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra d, og vil medføre, at forbrugerorienterede banktjenester er omfattet af loven.
Forbrugerorienterede banktjenester omfatter kreditaftaler, visse investeringsservices og accessoriske tjenesteydelser, betalingstjenester, tjenester tilknyttet betalingskontoen og elektroniske penge.
Definitionen af forbrugerorienterede banktjenester følger af lovforslagets § 3, nr. 24. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at loven finder anvendelse på e-bøger og dedikeret software.
Det foreslåede stk. 2, nr. 5, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra e, og vil medføre, at e-bøger og dedikeret software omfattes af loven.
E-bøger og dedikeret software er tjenester, der leverer digitale filer, som indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer.
Der kan både være tale om en tjeneste, der giver adgang til en enkelt e-bogsfil eller tjenester, hvor der gives adgang til flere e-bogsfiler, f.eks. Mofibo eller eReolen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at loven finder anvendelse på e-handelstjenester.
Det foreslåede stk. 2, nr. 6, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra f, og vil medføre, at e-handelstjenester omfattes af loven.
E-handelstjenester er tjenester, der teleformidles, dvs. leveres uden parternes samtidige tilstedeværelse, via websteder og tjenester til mobile enheder ad elektronisk vej efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Det dækker f.eks. over forbrugerens køb via internettet på websteder eller mobilapplikationer.
Det foreslås i § 2, at loven ikke finder anvendelse på indhold af websteder og mobilapplikationer, der følger af nr. 1-5.
Den foreslåede § 2, har til formål at sikre overensstemmelse med tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 4, og opregner det indhold, som loven ikke finder anvendelse på. Bestemmelsen udelukker dermed visse typer af indhold på websteder og mobilapplikationer fra lovens anvendelsesområde.
Tilgængelighedsdirektivets artikel 2, nr. 4, indeholder undtagelserne fra tilgængelighedsdirektivets anvendelsesområde. Her fremgår det, at direktivet ikke finder anvendelse på indhold af websteder og mobilapplikationer vedrørende a) forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025, b) dokumentformater, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025, c) onlinekort og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug, d) tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende, e) indhold på websteder og applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.
Tilgængelighedsdirektivet indeholder ikke definitioner eller betragtninger specifikt omhandlende det førnævnte indhold af websteder og mobilapplikationer, der undtages fra direktivets anvendelsesområde.
Det følger dog af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragtning nr. 46, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 fastsætter tilgængelighedskrav til offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Det fremgår af samme betragtning, at direktiv 2016/2102 i den forbindelse indeholder en særlig liste over undtagelser, og at lignende undtagelser er relevante for tilgængelighedsdirektivet.
Det indhold, som er undtaget fra tilgængelighedsdirektivet i henhold til artikel 2, stk. 4, skal derfor læses i overensstemmelse med direktiv 2016/2102, herunder direktivets definitionsbestemmelser og præambelbetragtninger.
Det fremgår af artikel 3, nr. 6, i direktiv 2016/2102, at der ved tidsafhængige medier forstås medier af følgende typer: kun audio, kun video, audio og video samt audio og/eller video kombineret med interaktion.
Det foreslås i nr. 1, at loven ikke finder anvendelse på forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025.
Ved forhåndsindspillede forstås dermed, at der er tale om information, som ikke er live, dvs. sendes direkte. Ved tidsafhængige medier forstås medier, hvor der alene er tale om audio, hvor der alene er tale om video, eller hvor audio og video kombineres, hvor audio eller video kombineres med interaktion, og hvor audio og video kombineres med interaktion. Det er eksempelvis en video med lyd, som kan startes, stoppes og pauses.
Det kan være omfattende for den enkelte erhvervsdrivende, hvis alle historiske forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort før lovens ikrafttrædelse, skal gøres tilgængelige. Derfor undtages forhåndsindspillede tidsafhængige medier fra lovens anvendelsesområde.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 26 i direktiv 2016/2102, at der ved dokumentformater bør forstås dokumenter, som ikke primært er beregnet til webbrug, og som findes på websider, såsom Adobe Portable Document Format (PDF), Microsoft Office-dokumenter eller tilsvarende (open source-) formater.
Det foreslås i nr. 2, at loven ikke finder anvendelse på dokumentformater, der er offentliggjort inden 28. juni 2025.
Ved dokumentformater forstås dokumenter, som ikke primært er beregnet til webbrug, og som findes på websider, eksempelvis Microsoft Office-dokumenter, Adobe Portable Document Format (PDF) eller tilsvarende formater.
Det kan være omfattende for den enkelte erhvervsdrivende, at alle historiske dokumenter fra før lovens ikrafttrædelse, skal gøres tilgængelige. Derfor undtages dokumentformater fra lovens anvendelsesområde.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 29 i direktiv 2016/2102, at når kort er bestemt til navigationsbrug, til forskel fra geografisk beskrivelse, kan tilgængelige oplysninger være nødvendige for at hjælpe personer, som ikke kan benytte visuelle oplysninger eller komplekse navigationsfunktioner efter hensigten, til eksempelvis at finde steder eller områder, hvor der udbydes tjenesteydelser. Der bør derfor tilbydes et tilgængeligt alternativ såsom postadresser og nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne på steder eller regioner, som det offentlige organ ofte allerede har adgang til, i et format, der er enkelt og læsbart for de fleste brugere.
Det foreslås i nr. 3, at loven ikke finder anvendelse på onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug.
Til forskel fra kort med geografisk beskrivelse, så kan det ved kort, der er bestemt til navigationsbrug, være nødvendigt med tilgængelige oplysninger for at hjælpe personer, som ikke kan benytte visuelle oplysninger eller komplekse navigationsfunktioner efter hensigten, til eksempelvis at finde steder eller områder, hvor der udbydes tjenesteydelser. Kortene bør derfor tilbyde et tilgængeligt alternativ, f.eks. postadresser, nærliggende stoppesteder for offentlig transport og andre transporttjenester eller navne på steder eller regioner, i et format, der er enkelt og læsbart for de fleste brugere. Onlinekort og kortlægningstjenester foreslås undtaget fra loven, da nuværende teknologi og kompenserende udstyr ikke giver mulighed for at gøre dem tilgængelige på websteder og i mobilapplikationer.
Det fremgår bl.a. af præambelbetragtning nr. 30 i direktiv 2016/2102, at indlejret indhold såsom indlejrede billeder eller videoer bør være omfattet af direktivet, men at der undertiden oprettes websteder og mobilapplikationer, hvor yderligere indhold senere kan tilføjes. Det fremgår videre af samme betragtning, at sådant tredjepartsindhold ikke bør være omfattet af direktivets anvendelsesområde, forudsat at det hverken finansieres eller udvikles af det pågældende offentlige organ eller er under dets kontrol.
Det foreslås i nr. 4, at loven ikke finder anvendelse på tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende.
Eksempler på tredjepartsindhold, der er omfattet af bestemmelsen, er websteder og mobilapplikationer, hvor yderligere indhold kan tilføjes senere end ved oprettelsen, f.eks. tilføjelsen af et e-mailprogram, en blog, en artikel, som giver brugere mulighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, der understøtter indhold, som brugere bidrager med. Det kan også være en webside som eksempelvis en portal eller et nyhedswebsted, der består af indhold, der er samlet fra adskillige bidragydere, eller websteder, der løbende automatisk indsætter indhold fra andre kilder, f.eks. når reklamer indsættes dynamisk.
Denne form for tredjepartsindhold forslås undtaget fra dette lovforslags anvendelsesområde i § 1, forudsat at det hverken finansieres eller udvikles af den pågældende erhvervsdrivende eller er under den erhvervsdrivendes kontrol. Undtagelsen er begrundet i det forhold, at den erhvervsdrivende ikke kan være ansvarlig for tilgængeligheden af indhold, denne ikke kontrollerer.
Hvis formålet med den erhvervsdrivendes websteder eller mobilapplikationer eller sektioner af disse er at tilrettelægge forumdrøftelser, kan denne funktionalitet ikke betragtes som tredjepartsindhold og bør derfor være tilgængelig, mens indholdet, som brugere bidrager med, der ikke er under den pågældende erhvervsdrivendes kontrol, ikke er omfattet.
Det fremgår af præambelbetragtning nr. 32 i direktiv 2016/2102, at direktivet ikke bør pålægge medlemsstaterne at gøre indholdet af arkiverede websteder eller mobilapplikationer tilgængelige, hvis det ikke længere opdateres eller redigeres, og hvis det ikke er nødvendigt for at udføre administrative processer. Det følger endvidere af samme betragtning, at med henblik på direktiv 2016/2102 bør rent teknisk vedligeholdelse ikke anses for at udgøre opdatering eller redigering af et websted eller en mobilapplikation.
Det foreslås i nr. 5, at loven ikke finder anvendelse på indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.
Den foreslåede nr. 5 vil medføre, at arkivindhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025, er undtaget fra loven.
En rent teknisk vedligeholdelse, f.eks. skift af domæne eller forbedring af modstandsdygtighed over for hackerangreb, anses ikke for at udgøre en opdatering eller en redigering af et websted eller en mobilapplikation. Rent teknisk vedligehold fører dermed ikke til, at arkiver bliver omfattet af loven.
Det foreslås, at der i § 3 indsættes definitioner på en række af de centrale begreber, der anvendes i loven.
De fleste af de foreslåede definitioner er enslydende med eller har samme betydning som definitionerne fra tilgængelighedsdirektivets artikel 3.
Det foreslås i nr. 1, at personer med handicap defineres som personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Det foreslåede § 3, nr. 1, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af personer med handicap i artikel 3, nr. 1, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er endvidere i overensstemmelse med handicapkonventionen, hvor præcis samme ordlyd anvendes til at definere personer med handicap i konventionens artikel 1.
Det foreslås i nr. 2, at et produkt defineres som et stof, præparat eller en vare, der produceres ved en fremstillingsproces, bortset fra fødevarer, foder, levende planter og dyr, produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem.
Det foreslåede § 3, nr. 2, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af et produkt i artikel 3, nr. 2, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det foreslås i nr. 3, at en tjeneste defineres som enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling.
Det foreslåede § 3, nr. 3, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 3, hvoraf det fremgår, at en tjeneste skal forstås som en tjenesteydelse som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF.
For at styrke hensynet til forståelsen og læsevenligheden af lovforslaget er direktivets ordlyd ikke anvendt i den foreslåede bestemmelse. I stedet er selve definitionen af tjenesteydelser fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) og lov om tjenesteydelser i det indre marked anvendt til at definere tjenester, da samme forståelse er tiltænkt efter tilgængelighedsdirektivet. Definitionen er således enslydende med § 2, nr. 1, i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked, hvor en tjenesteydelse defineres som enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, som normalt udføres mod betaling. Definitionen har oprindelse i artikel 4, nr. 1, i servicedirektivet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en erhvervsaktivitet skal være selvstændig erhvervsaktivitet for at være en tjenesteydelse. Det betyder, at tjenesten skal leveres af en selvstændig tjenesteyder, som ikke er bundet af en ansættelseskontrakt. Tjenesteydelser omfatter derfor især virksomhed af industriel karakter, virksomhed af handelsmæssig karakter, og de liberale erhvervs virksomhed.
Af bestemmelsen følger også et betalingskriterie, dvs. at en tjeneste normalt udføres med en økonomisk modydelse. Betalingen udgør altså det økonomiske modstykke til den pågældende tjeneste. Det er irrelevant, om det er modtageren af tjenesten eller en tredjepart, der foretager betalingen. Det afgørende er, at der normalt betales for tjenesten.
Det foreslås i nr. 4, at en tjenesteyder defineres som en fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske Union.
Det foreslåede § 3, nr. 4, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af en tjenesteyder i artikel 3, nr. 4, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra, hvordan en tjenesteyder defineres i lov om tjenesteydelser i det indre marked og servicedirektivet. Her fremgår det af § 2, nr. 2, at en tjenesteyder er defineret som a) enhver fysisk person, der er statsborger i et EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse, b) enhver juridisk person, der er etableret i et EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse. Definitionen har oprindelse i servicedirektivets artikel 4, nr. 2.
Det er i den foreslåede bestemmelse således ikke afgørende, at henholdsvis den fysiske og juridiske tjenesteyder er statsborger eller etableret i et EU/EØS-land. Det afgørende er i stedet, at vedkommende rent faktisk leverer en tjeneste på EU-markedet, eller tilbyder at levere en tjeneste til forbrugere i Unionen.
Det betyder, at fysiske og juridiske personer, der alene er etableret uden for EU, også omfattes af de foreslåede regler, hvis de leverer eller tilbyder at levere tjenester til forbrugere i Unionen. Det er altså selve leveringen eller tilbuddet om levering af tjenesten, der bliver afgørende.
Det foreslås i nr. 5, at audiovisuelle medietjenester defineres som tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU.
Det foreslåede § 3, nr. 5, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af audiovisuelle medietjenester i artikel 3, nr. 5, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU inddeler audiovisuelle medietjenester i to dele: de medietjenester, der enten er fjernsynsudsendelser eller on-demand audiovisuelle medietjenester, og de medietjenester, der er audiovisuel kommerciel kommunikation. Audiovisuelle medietjenester kan dermed dække over både flow-tv, streamingtjenester, tv-reklamer eller produktplacering m.v.
Det foreslås i nr. 6, at tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester defineres som tjenester, der sendes via elektroniske kommunikationsnet, og som anvendes til at identificere, vælge, modtage oplysninger om og konsultere audiovisuelle medietjenester og alle funktionaliteter, der stilles til rådighed, såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning, og som er en følge af gennemførelsen af foranstaltninger for at gøre tjenester tilgængelige som omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU, og omfatter elektroniske programguider (EPG’er).
Det foreslåede § 3, nr. 6, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, i artikel 3, nr. 6, og har til formål af implementere direktivets bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en række forskellige tjenester er omfattet af lovforslaget. Det gælder f.eks. websteder, onlineapplikationer, set-top-boks-baserede applikationer, applikationer, som kan downloades, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer og tilhørende medieafspillere, samt forbundne TV-tjenester.
Det foreslås i nr. 7, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester, defineres som udstyr, hvis hovedformål er at give adgang til audiovisuelle medietjenester.
Det foreslåede § 3, nr. 7, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af samme i artikel 3, nr. 7, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 4. maj 2021 med senere ændringer, indeholder bl.a. bemyndigelse til Energistyrelsen til at fastsætte regler om krav til radio- og tv-udstyr og bestemmelser om tilsyn med overholdelse af reglerne. Ifølge lovens § 1, nr. 3, kan Energistyrelsen fastsætte regler om krav til fabrikanter og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller tv-apparater og digitale dekodere til rådighed, om den tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere.
Nærmere regler om teknisk indretning af forbrugerudstyr til modtagelse af digitale tv-signaler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1864 af 8. december 2020 om digitale radio- og tv-tjenester. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at digitale dekodere dels skal kunne dekryptere tv-signaler og dels skal være indrettet, så ukrypterede tv-signaler kan passere uhindret gennem dekoderen. Endvidere skal digitale tv-apparater over en vis størrelse have mulighed for at tilslutte periferiudstyr, f.eks. udstyr til adgangsstyring, efter anerkendt europæisk standard.
Hverken lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. eller bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester indeholder bestemmelser om tilgængelighed.
Det foreslås i nr. 8, at elektronisk kommunikationstjeneste defineres som elektronisk kommunikationstjeneste og nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som defineret i § 2, nr. 9 og 20, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Det foreslåede § 3, nr. 8, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 8, hvoraf det fremgår, at elektronisk kommunikationstjeneste skal forstås som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (teledirektivet). Teledirektivet er implementeret i dansk ret ved lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven).
Ifølge telelovens § 2, nr. 9, forstås ved elektronisk kommunikationstjeneste en tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter, herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation. Begrebet omfatter endvidere nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste, der i telelovens § 2, nr. 20, er defineret som en tjeneste, som normalt ydes mod betaling, og som muliggør direkte interpersonel og interaktiv informationsudveksling via elektroniske kommunikationsnet mellem et afgrænset antal personer, hvor de personer, der indleder eller deltager i kommunikationen, bestemmer, hvem modtageren eller modtagerne skal være. Tjenesten omfatter ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til en anden tjeneste. Tjenesten etablerer ikke forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner, og muliggør ikke kommunikation med et eller flere numre i nationale eller internationale nummerplaner.
Det foreslås i nr. 9, at total konversationstjeneste defineres som multimediekonversationstjeneste i realtid, som leverer symmetrisk tovejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid og tale mellem brugere på to eller flere steder.
Det foreslåede § 3, nr. 9, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 9, hvoraf det fremgår, at total konversationstjeneste skal forstås som total konversationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 35, i teledirektivet.
Efter teledirektivets artikel 2, nr. 35, er totalkonversationstjeneste defineret som multimediekonversationstjeneste i realtid, som leverer symmetrisk tovejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid og tale mellem brugere på to eller flere steder.
En total konversationstjeneste er en kompenserende tjeneste for personer med handicap.
Det foreslås i nr. 10, at tekst i realtid defineres som en slags tekstkonversation i punkt-til-punkt-situationer eller i multipunktkonference, hvor den tekst, der indtastes, sendes på en sådan måde, at brugeren opfatter kommunikationen som værende kontinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag.
Det foreslåede § 3, nr. 10, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af tekst i realtid, jf. artikel 3, nr. 14, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det foreslås i nr. 11, at gøre tilgængelig på markedet defineres som levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.
Det foreslåede § 3, nr. 11, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på samme i artikel 3, nr. 15, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produkter, og samme definition følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 1.
Levering af et produkt omfatter ethvert tilbud vedrørende distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet, der kan resultere i faktisk levering af et produkt omfattet af lovforslaget, f.eks. et købstilbud eller reklamekampagner. Leveringen betragtes dog kun som tilgængeliggørelse på EU-markedet, når produktet er bestemt til endelig brug på dette marked. Skal produktet derimod videredistribueres, indarbejdes i en færdigvare eller forarbejdes yderligere med henblik på udførsel af færdigvaren til et tredjeland, betragtes leveringen ikke som tilgængeliggørelse.
Formuleringen ”som led i erhvervsvirksomhed” skal forstås som levering af produkter i en erhvervsmæssig sammenhæng. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om erhvervsvirksomhed. Ved vurderingen tages hensyn til leveringens regelmæssighed, produktets karakteristika, leverandørens hensigter osv. Lejlighedsvise leveringer fra velgørende organisationer eller i forbindelse med hobbyer bør ikke betragtes som levering af produkter i en erhvervsmæssig sammenhæng.
Begrebet tilgængeliggørelse henviser til hvert enkelt produkt og ikke blot til en produkttype, eller om det bliver fremstillet for sig selv eller som led i en serie. Desuden forudsætter tilgængeliggørelsen af et produkt et tilbud eller en aftale mellem to eller flere juridiske eller fysiske personer om overførsel af ejerskab, besiddelse eller anden rettighed vedrørende produktet, når produktionsfasen er afsluttet. Overførslen kan ske mod betaling eller uden beregning, men kræver ikke nødvendigvis en fysisk overdragelse af produktet. Et produkt vi være at betragte som overført, f.eks. i forbindelse med salg, udlån, leje, leasing eller gave. Overførsel af ejerskab indebærer, at produktet er bestemt til at blive stillet til rådighed for en anden juridisk eller fysisk person.
Det foreslås i nr. 12, at bringe i omsætning defineres som første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet.
Det foreslåede § 3, nr. 12, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på samme i artikel 3, nr. 16, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produkter, og samme definition følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et produkt bringes i omsætning på EU-markedet, når det første gang bliver gjort tilgængeligt. Det er alene fabrikanter og importører, der kan bringe produkter i omsætning, da deres første levering af et produkt til en distributør eller en slutbruger betegnes som at bringe produktet i omsætning. Enhver efterfølgende aktivitet er omfattet af definitionen på at gøre tilgængelig på markedet i dette lovforslags § 3, nr. 11.
Begrebet bringe i omsætning henviser til hvert enkelt produkt og ikke blot til en produkttype, eller om det bliver fremstillet for sig selv eller som led i en serie. Desuden forudsætter det et tilbud eller en aftale mellem to eller flere juridiske eller fysiske personer om overførslen af ejerskab, besiddelse eller anden ejendomsret, før et produkt kan anses for at være bragt i omsætning. Overførslen kan ske mod betaling eller uden beregning og kræver ikke nødvendigvis en fysisk overdragelse af produktet.
Et produkt er dog ikke bragt i omsætning, når det f.eks. er fremstillet til eget brug, er overført med henblik på prøvning eller validering af halvfabrikata, der stadig er i produktionsfasen, eller er på lager hos fabrikanten eller importøren og endnu ikke er gjort tilgængeligt.
Det foreslås i nr. 13, at en fabrikant defineres som enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt designet eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke.
Det foreslåede § 3, nr. 13, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på en fabrikant i artikel 3, nr. 17, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produkter, og en lignende definition følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der enten fremstiller et produkt eller får et produkt fremstillet og samtidig markedsfører det under eget navn, er at betragte som fabrikant. Markedsføres produktet i stedet under en andens navn eller varemærke, vil denne person anses for at være fabrikant. Det betyder samtidig, at fabrikantens ansvar også pålægges den fysiske eller juridiske person, der samler, pakker, forarbejder eller mærker præfabrikerede produkter og bringer dem i omsætning under sit navn eller varemærke.
Herudover pålægges fabrikantens ansvar også den, der ændrer den tilsigtede brug af et produkt på en sådan måde, at nye væsentlige eller andre retlige krav skal opfyldes, eller den som væsentlig ændrer eller ombygger et produkt for derefter at bringe det i omsætning. Se mere herom i bemærkningerne til lovforslaget § 32.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at fabrikanten enten selv kan konstruere og fremstille produktet, eller den pågældende kan få det konstrueret, fremstillet, samlet, pakket, forarbejdet eller mærket med henblik på at bringe det i omsætning under eget navn og dermed fremstå som fabrikant. Uanset om fabrikanten vælger selv at fremstille eller få fremstillet, så påhviler ansvaret for et produkts overensstemmelse fabrikanten.
Det foreslås i nr. 14, at en bemyndiget repræsentant defineres som enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver.
Det foreslåede § 3, nr. 14, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på en bemyndiget repræsentant i artikel 3, nr. 18, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produkter, og en lignende definition følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 12.
En bemyndiget repræsentant er en fysisk eller juridisk person, som er udpeget af fabrikanten, til at handle på dennes vegne. Det er afgørende, at den bemyndigede repræsentant er etableret i EU, mens fabrikanten kan være etableret såvel i som uden for EU, når vedkommende udpeger en bemyndiget repræsentant.
Den bemyndigede repræsentant handler på vegne af fabrikanten ud fra den fuldmagt, som den pågældende har modtaget fra fabrikanten.
Handelsrepræsentanter for fabrikanten, f.eks. autoriserede distributører eller agenter, anses ikke for at være bemyndigede repræsentanter.
Det foreslås i nr. 15, at en importør defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet.
Det foreslåede § 3, nr. 15, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på en importør i artikel 3, nr. 19, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produkter, og en lignende definition følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 9.
For at kunne anses som importør er det først og fremmest afgørende, at den pågældende bringer et produkt i omsætning på EU-markedet, der har oprindelse i et tredjeland. Det betyder, at produktet skal være fremstillet i et land uden for EU, hvorefter importøren henter det til EU og bringer det på EU-markedet.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende er etableret i EU. Fysiske og juridiske personer, der alene er etableret uden for EU, kan derfor ikke anses for at være importør.
Det foreslås i nr. 16, at en distributør defineres som enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabrikanten eller importøren, der gør et produkt tilgængeligt på markedet.
Det foreslåede § 3, nr. 16, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på en distributør i artikel 3, nr. 20, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produkter, og samme definition følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 10.
En distributør er først og fremmest den fysiske eller juridiske person, der gør et produkt tilgængeligt på markedet, dvs. sælger eller tilbyder et produkt til salg. Det betyder, at distributøren erhverver sig produktet til videredistribution fra en fabrikant, importør eller en anden distributør.
Det er derudover afgørende, at vedkommende er en person i forsyningskæden. Der vil typisk være tale om detailhandlere, grossister eller lignende, men i princippet vil alle, der handler som led i erhvervsvirksomhed, kunne anses for at være distributører, hvis de gør produkter tilgængelige på markedet.
Det foreslås i nr. 17, at en erhvervsdrivende defineres som fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren eller tjenesteyderen.
Det foreslåede § 3, nr. 17, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på en erhvervsdrivende i artikel 3, nr. 21, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvor lovforslaget henviser til erhvervsdrivende, omfatter dette både fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren og tjenesteyderen. Se nærmere om definitionen af disse i bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 4 og 13-16.
Det foreslås i nr. 18, at en forbruger defineres som enhver fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjeneste, når dette ikke sker som led i sit erhverv.
Det foreslåede § 3, nr. 18, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 22.
Begrebet forbruger forudsætter først og fremmest, at der er tale om en fysisk person. Juridiske personer vil således aldrig kunne betegnes som en forbruger.
Den anden forudsætning for begrebet er, at produktet eller tjenesten ikke købes eller modtages som led i den pågældendes erhverv. Det betyder, at hvis en person f.eks. modtager eller køber et produkt eller en tjeneste som led i sit ansættelsesforhold, så vil personen ikke være at betragte som forbruger. Modtager eller køber personen derimod produktet eller tjenesten i privat regi f.eks. modtager et produkt som en gave, så er personen at betragte som forbruger.
Det foreslås i nr. 19, at en mikrovirksomhed defineres som en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og med en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. EUR eller med en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. EUR.
Det foreslåede § 3, nr. 19, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på en mikrovirksomhed i artikel 3, nr. 23, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse definerer, hvornår en virksomhed kan karakteriseres som en mikrovirksomhed, og hvornår en virksomhed i givet fald er underlagt de mere lempelige krav for mikrovirksomheder, som følger af lovforslaget. Det gælder f.eks. mikrovirksomheder, der leverer tjenester, som helt fritages fra tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, og for mikrovirksomheder, der handler med produkter, som fritages fra dokumentationskrav, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.
Det foreslås i nr. 20, at små og mellemstore virksomheder defineres som kategorien af virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR, bortset fra mikrovirksomheder.
Det foreslåede § 3, nr. 20, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af små og mellemstore virksomheder i artikel 3, nr. 24, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 2, 3. pkt., at virksomheder, der omfattes af definitionen af små og mellemstore virksomheder, ikke må pålægges en urimelig byrde, når der skal udarbejdes teknisk dokumentation i forbindelse med EU-overensstemmelseserklæringen af produkter.
Det foreslås i nr. 21, at en harmoniseret standard defineres som en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennemførelse af EU-harmoniseringslovgivning.
Det foreslåede § 3, nr. 21, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af en harmoniseret standard i artikel 3, nr. 25, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Harmoniserede standarder er en særlig kategori af europæiske standarder, som er udviklet af en europæisk standardiseringsorganisation efter anmodning fra Kommissionen. Omkring en femtedel af alle europæiske standarder udarbejdes efter en sådan standardiseringsanmodning fra Kommissionen.
Det foreslås i nr. 22, at en teknisk specifikation defineres som en teknisk specifikation, som defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012, der giver mulighed for at opfylde de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på et produkt eller en tjeneste.
Det foreslåede § 3, nr. 22, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af en teknisk specifikation i artikel 3, nr. 26, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det følger af definitionen på en teknisk specifikation i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, at en teknisk specifikation er et dokument, som foreskriver tekniske krav, der skal opfyldes af et produkt, en proces, en tjenesteydelse eller et system, og som fastlægger et eller flere af forholdene i litra a-d. Det betyder, at dokumentet skal indeholde enten a) de karakteristika, der kræves af et produkt, b) fremstillingsmetoder og processer vedrørende landsbrugsvarer, produkter beregnet til konsum og dyrefoder og lægemidler, samt fremstillingsmetoder of processer vedrørende andre produkter, når de har indvirkning på produkternes karakteristika, c) de karakteristika, der kræves af en tjeneydelse, eller d) metoderne og kriterierne til vurdering af byggevarers ydeevne.
En teknisk specifikation i relation til dette lovforslag, vil derfor være et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt eller en tjeneste, som er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, og som giver mulighed for at opfylde de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på produktet eller tjenesten.
Det foreslås i nr. 23, at tilbagetrækning defineres som enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet.
Det foreslåede § 3, nr. 23, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af tilbagetrækning i artikel 3, nr. 27, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der omhandler produkter, og samme definition følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 23.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbagetrækning er foranstaltninger med henblik på at forhindre, at et produkt distribueres, udstilles eller tilbydes til en bruger. Tilbagetrækning kan kun finde anvendelse fra forsyningskæden, dvs. der er tale om foranstaltninger, der sikrer, at et produkt trækkes tilbage fra eventuelle senere led i afsætningen af produktet. Tilbagetrækning strækker sig dermed ikke helt ud til forbrugerledet, og der er derfor ikke tale om tilbagetrækning fra forbrugeren.
Det foreslås i nr. 24, at forbrugerorienterede banktjenester defineres som levering af banktjenester og finansielle tjenester til forbrugere, der omfatter a) kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU, b) tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU, c) betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366, d) tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU, og e) elektroniske penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF.
Det foreslåede § 3, nr. 24, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af forbrugerorienterede banktjenester i artikel 3, nr. 28, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet), forstås kreditaftaler, der både kan karakteriseres som forbrugslån og kreditaftaler med pant i fast ejendom, og som udbydes til forbrugere.
I Danmark er forbrugerkreditdirektivet og boligkreditdirektivet implementeret i kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. august 2019, og bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit. Kreditaftaleloven regulerer alle kreditaftaler, herunder kreditaftaler med pant i fast ejendom. Reglerne i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit omfatter bl.a. krav til rådgivning og vejledning, kreditværdighedsvurdering, informationspligter, oplysning om kreditaftalens indhold m.v.
Ved tjenester, som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (MiFID-direktivet), forstås tjenester på investeringsområdet. Tjenesterne vedrører såvel modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter, udførelse af ordrer for kunders regning, porteføljepleje og investeringsrådgivning.
I Danmark er reglerne fra de nævnte dele af MiFID-direktivet implementeret i hhv. lov nr. 1155 af 8. juni 2011 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og bekendtgørelse nr. 920 af 26. juni 2017 om hvilke instrumenter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, som pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre aktiviteter med.
Ved betalingstjenester, som defineret i artikel 4, nr. 3, og bilag 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (PSD2-direktivet), forstås tjenester omfattet af § 7, nr. 1, og bilag 1 i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger (lov om betalinger). Det fremgår af bilag 1 i lov om betalinger, at en betalingstjeneste eksempelvis er en tjeneste, der gør det muligt at indsætte kontantbeløb på en betalingskonto, hæve kontanter fra en betalingskonto eller overføre midler fra en betalingskonto m.v.
Ved tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU (betalingskonto-direktivet), forstås alle tjenesteydelser, der er knyttet til åbningen, driften og lukningen af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og betalingstransaktioner inden for anvendelsesområdet for artikel 3, litra g, i direktiv 2007/64/EF og kassekreditter og overtræk.
I Danmark er betalingskonto-direktivet implementeret ved lov om betalingskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 1805 af 12. december 2018. Lovens § 2, nr. 6, gengiver definitionen fra betalingskonto-direktivets artikel 2, nr. 6.
Loven indeholder regler om, at en forbruger skal have en gebyroversigt ved indgåelse af en aftale om en betalingskonto, at en forbruger har krav på at få en basal betalingskonto og regler om flytning af betalingskonto. Loven regulerer desuden, at den basale betalingskonto skal omfatte en række nærmere definerede tjenesteydelser, hvilket fremgår af § 9, stk. 1, i lov om betalingskonti. Det vedrører bl.a. muligheden for at indsætte midler, hæve kontanter, foretage betalingstransaktioner m.v., medmindre pengeinstituttet ikke tilbyder tjenesteydelserne i forvejen til forbrugere, som har andre betalingskonti end en basal betalingskonto, jf. § 9, stk. 2, i lov om betalingskonti.
Ved elektroniske penge, som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (populært betegnet e-pengedirektivet), forstås en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge.
I Danmark er e-pengedirektivet implementeret i lov om betalinger. Loven indeholder regler om udstedelse og indløsning af elektroniske penge og § 7, nr. 6, gennemfører artikel 2, nr. 2, i e-pengedirektivet.
Elektroniske penge kan både være lagret fysisk på et betalingskort eller elektronisk på en server. Der er f.eks. tale om elektroniske penge, når indehaveren er i besiddelse af et fysisk kort, som kan aflæses magnetisk eller elektronisk, og hvorpå den elektroniske pengeværdi er lageret. Dette kan være et gavekort, som er udstedt af et administrationsselskab, som ejes af et butikscenter, hvor gavekortet kan anvendes til køb af varer i de enkelte butikker i butikscenteret.
Det foreslås i nr. 25, at en betalingsterminal defineres som et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for at foretage betalinger ved at anvende betalingsinstrumenter, som defineret i artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366, på et fysisk salgssted, men ikke i et virtuelt miljø.
Det foreslåede § 3, nr. 25, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 29, hvoraf fremgår en definition på betalingsautomat.
Det forudsættes med lovforslaget, at den korrekte danske oversættelse af definitionen i artikel 3, nr. 29, er betalingsterminal og ikke betalingsautomat. Dette vil være i overensstemmelse med den engelske version af direktivet, som anvender ”payment terminal”, den tyske version af direktivet, som anvender ”Zahlungsterminal” og den franske version af direktivet, som anvender ”terminal de paiement”.
Betalingsterminaler er et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for at foretage betaling. Det betyder, at der ikke er noget til hinder for, at apparatet også har andre formål, når blot hovedformålet er betaling.
For at apparatet er en betalingsterminal, er det endvidere et krav, at betalingen kan foretages ved anvendelse af betalingsinstrumenter som defineret i artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 om betalingstjenester i det indre marked. Det betyder, at der skal kunne anvendes en personaliseret anordning eller personaliserede anordninger og/eller sæt af procedurer, der er aftalt mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudbyderen, og som bruges for at initiere en betalingsordre. Dette er f.eks. betalingskort eller mobilapplikationer.
Endelig er det et krav, at apparatet skal være placeret på et fysisk salgssted, hvorved betalinger i et virtuelt miljø, f.eks. betalinger ved e-handel, ikke kan omfattes af begrebet.
Det foreslås i nr. 26, at e-handelstjenester defineres som tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbrugeraftale.
Det foreslåede § 3, nr. 26, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af e-handelstjenester i artikel 3, nr. 30, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Teleformidling betyder, at tjenesten leveres, uden at parterne er til stede samtidig.
Ad elektronisk vej betyder, at tjenesten sendes fra afsendelsesstedet og modtages på bestemmelsesstedet ved hjælp af elektronisk udstyr til behandling, herunder digital komprimering, og lagring af data og sendes, formidles og modtages i sin helhed via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler.
Efter individuel anmodning fra en forbruger betyder, at tjenesten leveres efter individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Den individuelle anmodning er udtryk for tjenestemodtagerens ønske om at modtage eller have adgang til en tjeneste. Der er således tale om en individuel anmodning, når f.eks. tjenestemodtageren går ind på en internetside og klikker på et ikon.
Der findes i gældende dansk ret ikke en direkte definition af e-handelstjenester, men derimod en definition af informationssamfundstjenester, der også kan være en e-handelstjeneste.
Definition af tjenester i informationssamfundet (informationssamfundstjenester) findes i § 2, nr. 1, i lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel. Informationssamfundstjenester er efter denne lov enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online, ad elektronisk vej over en vis distance på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.
Definitionen af informationssamfundstjenester er som nævnt bredere end definitionen af e-handelstjenester i tilgængelighedsdirektivet.
Det foreslås i nr. 27, at personbefordring med fly defineres som kommerciel passagerflyvning som defineret i artikel 2, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 ved afrejse fra, transit gennem eller ankomst til en lufthavn, når lufthavnen er beliggende på en medlemsstats område, herunder flyvninger fra en lufthavn beliggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende på en medlemsstats område, når disse flyvninger opereres af EU-luftfartsselskaber.
Det foreslåede § 3, nr. 27, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af personbefordring med fly i artikel 3, nr. 31, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006, artikel 2, litra l, at erhvervsmæssig passagerflyvning omfatter passagerbefordring med fly, der udføres af et luftfartsselskab i form af ruteflyvning eller ikke-ruteflyvning, og som udbydes til offentligheden mod vederlag, enten selvstændigt eller som led i en pakkerejse. Dermed er forordningens definition af erhvervsmæssig flyvning tilsvarende tilgængelighedsdirektivets definition af kommerciel flyvning, hvilket implementeres i nærværende lov.
Det foreslås i nr. 28, at personbefordring med bus defineres som tjenester, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011.
Det foreslåede § 3, nr. 28, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af personbefordring med bus i artikel 3, nr. 32, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Ved personbefordring med bus forstås efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011, artikel 2, stk. 1, rutekørsel for uspecificerede passagerkategorier, når passagerernes påstignings- eller udstigningssted er beliggende på en medlemsstats område, og når den planlagte rejseafstand er 250 km eller mere. Ved personbefordring med bus forstås efter forordningens artikel 2, stk. 2, rutekørsel som i stk. 1, men hvor den planlagte rejseafstand er mindre end 250 km.
Forordningens definition af personbefordring med bus er dermed den samme i tilgængelighedsdirektivet, hvilket implementeres i nærværende lov.
Det foreslås i nr. 29, at personbefordring med tog defineres som alle jernbanetjenester som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 bortset fra tjenester omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2.
Det foreslåede § 3, nr. 29, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af personbefordring med tog i artikel 3, nr. 33, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007, artikel 2, stk. 1, at forordningen finder anvendelse på alle jernbanerejser og -tjenester i hele Unionen udført af en eller flere jernbanevirksomheder med licens i henhold til Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder. Det fremgår af artikel 2, stk. 2, at forordningen ikke finder anvendelse på jernbanevirksomheder og transporttjenester, der ikke har licens i henhold til direktiv 95/18/EF. Jernbanetjenester, som er omfattet af forordningens definitionen, vil således også være omfattet af tilgængelighedsdirektivet og dermed også nærværende lov.
Det foreslås i nr. 30, at personbefordring med skib defineres som passagerbefordring, der er omfattet af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010, med undtagelse af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning.
Det foreslåede § 3, nr. 30, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af personbefordring med skib i artikel 3, nr. 34, og har til formål at implementere direktivet på dette punkt.
Det følger af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010, at forordningen omfatter passagersejlads, hvor indskibningshavnen ligger på en EU-medlemsstats område, passagersejlads, der udbydes af EU-transportører fra en havn i et tredjeland til en havn på en medlemsstats område og i forbindelse med et krydstogt, hvor indskibningshavnen ligger på en EU-medlemsstats område.
Efter forordningens artikel 2, stk. 2, finder den ikke anvendelse på passagersejlads med skibe, der har et certifikat til at befordre op til 12 passagerer, eller skibe, hvis besætning med ansvar for skibets drift udgøres af højst tre personer, eller hvor afstanden af den samlede passagersejlads i den ene retning er under 500 meter. Derudover finder forordningen ikke anvendelse for passagerbefordring i forbindelse med udflugter og sightseeing, bortset fra krydstogter. Endelig finder forordningen ikke anvendelse for passagerbefordring med skibe, der ikke drives ved mekanisk kraft, samt originale og individuelle kopier af historiske passagerskibe fra før 1965, der hovedsagelig er bygget med originale materialer, og som har certifikat til at befordre op til 36 passagerer.
Forordningens anvendelsesområde udgør dermed definitionen på personbefordring med skib i tilgængelighedsdirektivet, hvilket implementeres med nærværende lovforslag.
Det foreslås i nr. 31, at transporttjenester i byer og forstæder defineres som transporttjenester i byer og forstæder, som defineret i artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU, men med henblik på denne lov omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.
Det foreslåede § 3, nr. 31, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af transporttjenester i byer og forstæder i artikel 3, nr. 35, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Ved transporttjenester i byer og forstæder forstås transportydelser, hvis hovedformål er opfyldelse af behovene i et bycentrum eller byområde, herunder et grænseoverskridende byområde, samt transportbehovene mellem et sådant bycentrum eller byområde og de omkringliggende områder.
Det foreslås i nr. 32, at regionale transporttjenester defineres som regionale transporttjenester, som defineret i artikel 3, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU, men med henblik på denne lov omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.
Det foreslåede § 3, nr. 32, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af regionale transporttjenester i artikel 3, nr. 36, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Ved regionale transporttjenester forstås transportydelser, hvis hovedformål er opfyldelse af transportbehovene i en region, herunder en grænseoverskridende region.
Det foreslås i nr. 33, at kompenserende teknologi defineres som alle genstande, udstyrsdele, tjenester eller produktsystemer, herunder software, der bruges til at øge, bevare, erstatte eller forbedre funktionsmulighederne for personer med handicap eller til lindring af og kompensation for funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger eller deltagelsesbegrænsninger.
Det foreslåede § 3, nr. 33, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af kompenserende teknologi i artikel 3, nr. 37, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Kompenserende teknologier er støttefunktioner til personer med handicap, der både kan være i form af et produkt eller en tjeneste. Afgørende er, at den kompenserende teknologi enten øger, bevarer, erstatter eller forbedrer funktionsmulighederne for personer med handicap eller lindrer og kompenserer for personens funktionsnedsættelse, aktivitetsbegrænsning eller deltagerbegrænsning.
En kompenserende teknologi er eksempelvis et braille-display tastatur, der ved kobling til en computer, smartphone eller tablet kan overføre skærmens bogstaver til punkter på tastaturet. På den måde kan en blind person læse teksten via braille-display tastaturet.
Det foreslås i nr. 34, at et operativsystem defineres som software, der bl.a. håndterer grænsefladen til periferiudstyr, planlægger opgaver, tildeler lagerplads og viser brugeren en standardgrænseflade, når alle programmer er lukket, herunder en grafisk brugergrænseflade, uanset om denne software er en integreret del af en forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål eller udgør fritstående software, der skal køre på forbrugerorienteret computerhardware til generelle formål. Det omfatter ikke et operativsystems indlæsningsenhed, basic input-output system eller anden firmware, der er nødvendig ved boottid eller ved installation af operativsystemet.
Det foreslåede § 3, nr. 34, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af operativsystem i artikel 3, nr. 38, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Et operativsystem er således kendetegnet ved at være den software, der viser brugerne en standardgrænseflade, når alle programmer på en computer er lukket ned. Eksempler på operativsystemer er Windows fra Microsoft og MacOS fra Apple.
Det foreslås i nr. 35, at forbrugerorienteret computerhardwaresystem til generelle formål defineres som den kombination af hardware, der udgør en hel computer, der er kendetegnet ved sin multifunktionelle karakter og sin evne til med den rette software at udføre de mest almindelige computeropgaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til at skulle betjenes af forbrugerne, herunder PC’er, navnlig stationære computere, bærbare computere, smartphones og tablets.
Det foreslåede § 3, nr. 35, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition på samme i artikel 3, nr. 39, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, er eksempler på produkter, der er omfattet af definitionen, PC’er, smartphones og tablets. Det er afgørende, at de pågældende produkter er beregnet til at skulle betjenes af forbrugere, og at de kan anvendes til generelle formål, dvs. de mest almindelige computeropgaver, som flertallet af forbrugere efterspørger, f.eks. tekst- og billedbehandling og browsing på internettet m.v. Det betyder, at computere, der alene er udviklet og beregnet til at skulle anvendes til mere specifikke formål, ikke vil være omfattet af definitionen.
Det foreslås i nr. 36, at interaktiv databehandlingskapacitet defineres som en funktionalitet, der understøtter samspillet mellem bruger og enhed, og som muliggør behandling og transmission af data, tale eller video eller en kombination heraf.
Det foreslåede § 3, nr. 36, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af interaktiv databehandlingskapacitet i artikel 3, nr. 40, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal være et interaktivt element mellem bruger og enhed, dvs. hvor en bruger aktivt anvender en funktion for at få en enhed til at reagere på en bestemt måde. Definitionen i bestemmelsen er meget bred i den forstand, at utallige funktioner kan rummes af ordlyden. Definitionen er således ikke en udtømmende oplistning af funktionaliteter, der kan støtte samspillet mellem brugere og enheder. Definitionen er dermed teknologineutral og fremtidssikret til at kunne rumme fremtidige funktionaliteter.
Det foreslås i nr. 37, at e-bog og dedikeret software defineres som en tjeneste, der består af levering af digitale filer, der indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software, herunder tjenester til mobile enheder, f.eks. mobilapplikationer, der anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer, men ikke software, der er omfattet af definitionen i nr. 38.
Det foreslåede § 3, nr. 37, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af e-bog og dedikeret software i artikel 3, nr. 41, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at e-bogsfiler er digitale filer, der er baseret på elektronisk computerkodning. Kodningen muliggør udbredelse og konsultation af et overvejende tekstligt eller grafisk intellektuelt værk.
Bestemmelsen medtager også den dedikerede software, der typisk består af tjenester til mobileenheder f.eks. applikationer til en smartphone eller tablet, der giver adgang til at læse en e-bogsfil.
E-bøger og dedikeret software kan både være en enkelt e-bogsfil eller en, hvor der gives adgang til flere e-bogsfiler, f.eks. Mofibo eller eReolen.
Det foreslås i nr. 38, at e-læser defineres som dedikeret udstyr, herunder både hardware og software, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler.
Det foreslåede § 3, nr. 38, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af e-læser i artikel 3, nr. 42, og har til formål at implementere direktivet bestemmelse.
E-læsere omfatter både dedikerede e-boglæsere og softwarebaserede e-bogslæsere. Ved dedikerede e-bogslæsere forstås et produkt, hvor hovedformålet er anvendelsen af e-bogsfiler, f.eks. Amazon Kindle eller Pocketbook. Softwarebaserede e-bogslæsere er derimod produkter, hvor hovedformålet ikke nødvendigvis er anvendelsen af e-bogsfiler, men hvor der er indbygget software dedikeret til at læse e-bogsfiler, f.eks. tablets, smartphones, PC’er og lignende, Ved softwarebaserede e-læsere er det afgørende, at der er tale om indbygget software. Mobilapplikationer og lignende er ikke omfattet, men er i stedet omfattet af definition af e-bog og dedikeret software ovenfor i nr. 37.
Det foreslås i nr. 39, at elektroniske billetter defineres som et system, hvor rejsehjemmel i form af en eller flere billetter, abonnementer eller kredit lagres elektronisk på et fysisk transportkort eller anden anordning i stedet for at blive udskrevet på en papirbillet.
Det foreslåede § 3, nr. 39, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af elektroniske billetter i artikel 3, nr. 43, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Det foreslås i nr. 40, at elektroniske billettjenester defineres som et system, hvor billetter til personbefordring købes, herunder online ved hjælp af en anordning med interaktiv databehandlingskapacitet og leveres til køberen i elektronisk form, således at de kan udskrives på papir eller fremvises under rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehandlingskapacitet.
Det foreslåede § 3, nr. 40, er enslydende med tilgængelighedsdirektivets definition af elektroniske billettjenester i artikel 3, nr. 44, og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 4, at produkter og tjenester kun må bringes i omsætning eller leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1, jf. §§ 5 og 6.
Den foreslåede § 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at de erhvervsdrivende kun bringer produkter i omsætning og kun yder tjenester, som opfylder tilgængelighedskravene.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes således en grundlæggende hovedregel om, at produkter og tjenester kun må bringes i omsætning eller leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængelighedskrav. Bestemmelsen vil dermed være den overordnede forpligtelse for erhvervsdrivende, der bringer produkter i omsætning eller leverer tjenester.
For så vidt angår definitionen af at bringe et produkt i omsætning henvises til definitionen i lovforslagets § 3, nr. 12, og de specielle bemærkninger hertil.
Som det også fremgår af den foreslåede bestemmelse fastsættes de nærmere tilgængelighedskrav i bilag 1, der optrykkes til loven. Hvilke tilgængelighedskrav, der er relevante, afhænger af, om der er tale om et produkt, jf. lovforslagets § 5, eller en tjeneste, jf. lovforslagets § 6.
Der henvises til lovforslagets §§ 5 og 6 og de specielle bemærkninger hertil, hvor også kravene i lovens bilag 1 præsenteres.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at produkter skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 og 2 i bilag 1, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede § 5, stk. 1, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som produkter, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter hvilke konkrete tilgængelighedskrav, som ethvert produkt skal være i overensstemmelse med, når det bringes i omsætning, jf. lovforslagets § 4.
Tilgængelighedskravene for produkter, der fremgår af direktivets bilag I, afdeling I og II, er inkorporeret i lovforslagets bilag 1. Tilgængelighedskravene i lovforslaget er dermed identiske med tilgængelighedskravene, der følger af tilgængelighedsdirektivet.
Nedenfor gennemgås de tilgængelighedskrav, der gælder for de produkter, som er omfattet af lovforslaget. Tilgængelighedskravene fremgår af afdeling 1 og 2 i bilag 1, som optrykt til loven.
Som anført i pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger tillader tilgængelighedskravene en vis fleksibilitet i forbindelse med overholdelsen af kravene. På den baggrund er der i tilgængelighedsdirektivets bilag II anført en række vejledende og ikkebindende eksempler på mulige løsninger, der bidrager til at opfylde tilgængelighedskravene i bilag I. Direktivets bilag II er inkorporeret i lovforslagets bilag 2. I det følgende henvises derfor til eksemplerne på mulige løsninger fra bilag 2, som optrykt til loven, for at lette forståelsen af de konkrete krav.
Generelle tilgængelighedskrav
Bilag 1, afdeling 1, oplister de generelle tilgængelighedskrav, som alle produkterne skal overholde. Afdeling 1 er delt op i 3 numre. I nr. 1 stilles krav vedrørende levering af oplysninger, i nr. 2 stilles krav til brugergrænseflade og funktionsdesign og i nr. 3. stilles krav til støttetjenester.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, at produkter skal designes og produceres på en sådan måde, at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, og skal være ledsaget om muligt i eller på produktet af tilgængelige oplysninger om deres funktion og deres tilgængelighedsfunktionaliteter.
Krav vedrørende levering af oplysninger
Oplysningerne om brugen af produktet skal så vidt muligt gives i eller på selve produktet i form af mærkning, brugsanvisning og advarsler. Ifølge bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, skal oplysningerne stilles til rådighed på nærmere bestemte måder angivet i litra a, nr. i-iv.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. i, at oplysningerne skal stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal. Som eksempler fra bilag 2, der kan bidrage til at opfylde kravet, kan der gives både visuelle og taktile oplysninger eller både visuelle og auditive oplysninger i forbindelse med anvendelsen af et produkt. Dette kan f.eks. være hvor et kort skal indsættes i en selvbetjeningsterminal, så hhv. blinde personer og døve personer kan anvende terminalen.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. ii, at oplysningerne skal præsenteres på en forståelig måde. Som eksempler fra bilag 2 anføres, at de samme ord anvendes konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. iii, at oplysningerne skal præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte. Eksempler fra bilag 2 angiver, at oplysningerne kan suppleres med en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format, eller med lyd, så det er muligt for blinde personer at opfatte den.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. iv, at oplysningerne skal præsenteres med passende skriftstørrelse, skrifttype, tilstrækkelig kontrast og indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit. Bilag 2 indeholder ikke eksempler herpå, men kravene skal muliggøre, at synshæmmede personer kan læse oplysningerne.
Herefter følger en række krav af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, om produkters brugsanvisning. Det følger af litra b, at et produkts brugsanvisning, som ikke er anført på selve produktet, men som er stillet til rådighed gennem brugen af produktet eller med andre midler som f.eks. et websted, skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning. Oplysningerne omfatter oplysninger om produktets tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres interoperabilitet med kompenserende løsninger.
Kravene i bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. i-iv, svarer indholdsmæssigt til kravene i litra a, nr. i-iv, om oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet, som der henvises til ovenfor. For så vidt angår litra b, nr. i, vedrørende kravet om at stille oplysningerne om produktets brugsanvisning til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal angiver bilag 2 et nyt eksempel, hvor der således kan leveres elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne. Tilsvarende for litra b, nr. iii, om præsentation af oplysninger på en måde, som brugerne kan opfatte, hvor bilag 2 som et nyt eksempel angiver, at der kan leveres undertekster, når der gives videoanvisninger.
Derudover følger det af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. v, at brugsanvisningens indhold skal stilles til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative kompenserende formater, som kan præsenteres på forskellige måder og via mere end én sensorisk kanal. I eksemplet fra bilag 2 angives, at oplysningerne kan trykkes i punktskrift, for at en blind person kan bruge oplysningerne.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. vi, at brugsanvisningen skal ledsages af en alternativ præsentation af ikketekstbaseret indhold. Bilag 2 angiver et løsningsbidrag som et supplerende diagram med tekstbeskrivelse, der indeholder de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. vii, at brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produktets brugergrænseflade (håndtering, styring og feedback, input og output), som tilvejebringes i overensstemmelse med nr. 2, om brugergrænseflade og funktionsdesign, som der redegøres for nedenfor. Beskrivelsen skal for hvert punkt i nr. 2 angive, om produktet har de nævnte funktionaliteter.
Af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. viii, følger et tilsvarende krav om en punkt for punkt beskrivelse, idet brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produktets brugsegenskaber, der er tilvejebragt ved hjælp af funktioner, som har til formål at opfylde de behov, som personer med handicap har, ligeledes i overensstemmelse med nr. 2.
Endelig følger det af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. ix, at brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produktets software- og hardwaregrænseflade til kompenserende redskaber. Beskrivelsen skal dermed omfatte en liste over de kompenserende redskaber, der er blevet afprøvet med produktet. I eksemplet fra bilag 2 angives, at grænsefladerne kan være indbyggede stik og software i en pengeautomat, der giver mulighed for at tilslutte høretelefoner, som modtager teksten på skærmen i form af lyd.
Krav vedrørende produkters brugergrænseflade og funktionsdesign
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, at produktet og dermed også dets brugergrænseflade skal indeholde funktionaliteter, elementer og funktioner, der gør det muligt for personer med handicap at få adgang til, opfatte, betjene, forstå og styre produktet. Herefter følger en række tilgængelighedskrav i nr. 2, litra a-o, hvor litra o indeholder yderligere sektorspecifikke krav for udvalgte produkter.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra a, at et produkt, der formidler kommunikation, herunder interpersonel kommunikation, betjening, information, styring og orientering, skal gøre dette via mere end én sensorisk kanal, bl.a. gennem alternativer til syn, hørelse, tale og taktile elementer. I bilag 2 angives som eksempel, at dette kan gives ved anvisninger i form af tale og tekst eller ved at forsyne et tastatur med taktile tegn, så blinde eller hørehæmmede kan interagere med produktet.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra b, at et produkt, der anvender tale, skal tilbyde alternativer til tale og stemmeinput til kommunikation, betjening, styring og orientering. I bilag 2 angives som eksempel en selvbetjeningsterminal, der ud over stemmeanvisninger f.eks. giver anvisninger i form af tekst eller billeder, så døve personer kan udføre den nødvendige handling.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra c, at et produkt, der anvender visuelle elementer, skal give mulighed for justerbar forstørrelse, lysstyrke og kontrast med henblik på kommunikation, information og betjening og sikre interoperabilitet med programmer og kompenserende redskaber til navigering i grænsefladen. I bilag 2 angives som eksempel at give brugeren mulighed for at forstørre tekst, zoome ind på et bestemt piktogram eller øge kontrasten, så synshæmmede personer kan opfatte oplysningerne.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra d, at et produkt, der anvender farver til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til farver. I bilag 2 angives som eksempel, at ud over at give mulighed for at vælge mellem at trykke på en grøn eller rød knap, kan mulighederne skrives på knapperne for at give en farveblind person mulighed for at træffe valget.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra e, at et produkt, der anvender lydsignaler til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, skal tilbyde et alternativ til lydsignaler. I bilag 2 angives som eksempel, at når en computer giver et fejlsignal, kan der vises en tekst eller et billede, der angiver fejlen, så døve personer kan opfatte, at der er opstået en fejl.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra f, at et produkt, der anvender visuelle elementer, skal give mulighed for justerbare måder, hvorpå billedkvaliteten kan forbedres. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for ekstra kontrast i forgrundsbilleder, så svagtseende personer kan se dem.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra g, at et produkt, der anvender lyd, skal give mulighed for brugerstyring af lydstyrken og hastigheden og forbedrede lydfunktioner, herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter i nærheden og bedre lydkvalitet. I bilag 2 angives som eksempel, at brugeren af en telefon gives mulighed for at vælge lydstyrke og mindske interferens med høreapparater, så hørehæmmede personer kan anvende telefonen.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra h, at et produkt, når det kræver manuel betjening og styring, skal give mulighed for sekventiel styring og alternativer til finmotorisk styring for dermed at undgå behovet for samtidige handlinger for at betjene produktet og anvender taktile skelnelige dele. I bilag 2 angives som eksempel, at knapper på berøringsfølsomme skærme kan forstørres, og at der holdes en passende afstand mellem knapperne, så personer med tremor kan trykke på dem.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra i, at et produkt skal undgå betjeningsmåder, der kræver stor rækkevidde og styrke. I bilag 2 angives som eksempel, at det sikres, at det ikke kræver for mange kræfter at trykke på en knap, så personer med motoriske handicap kan anvende knapperne til betjening.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra j, at et produkt skal undgå at fremkalde fotosensitive anfald. I bilag 2 angives som eksempel, at undgå flimrende billeder, så personer, der kan blive ramt af anfald, ikke er udsat for risiko.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra k, at et produkt skal beskytter brugerens privatliv, når denne anvender tilgængelighedsfunktionaliteterne. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for brug af hovedtelefoner, når en pengeautomat giver stemmeoplysninger.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra l, at et produkt skal tilbyde alternativer til biometrisk identifikation og styring. I bilag 2 angives som eksempel, at brugere har mulighed for at vælge en adgangskode som et alternativ til fingeraftryksgenkendelse, når en telefon låses og oplåses.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra m, at et produkt skal sikre den konsekvente funktionalitet og give en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til interaktion. I bilag 2 angives som eksempel en sikring af, at softwaren reagerer på en forudsigelig måde, når der udføres en bestemt handling, og at der er nok tid til at angive en adgangskode, så den er let at anvende for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser.
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra n, at et produkt skal tilbyde software og hardware med grænseflade til kompenserende teknologier. I bilag 2 angives som eksempel et tilbud om en forbindelse med et punktskriftdisplay, der kan opdateres, så blinde personer kan bruge computeren.
Krav vedrørende specifikke produkter
En række sektorspecifikke krav følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o. Der redegøres for kravene i de følgende afsnit.
Selvbetjeningsterminaler
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. i, at selvbetjeningsterminaler skal opfylde en række krav. Selvbetjeningsterminaler
– skal have tekst-til-tale-teknologi,
– skal give mulighed for at benytte personlige hovedtelefoner,
– skal varsle brugeren gennem mere end én sensorisk kanal, hvis der kræves reaktion inden for et bestemt tidsrum,
– skal give mulighed for at forlænge det tidsrum, der er til rådighed,
– skal have en passende kontrast og taster og kontakter, der kan lokaliseres ved berøring, såfremt taster og kontakter er tilgængelige,
– må ikke være indrettet således, at en tilgængelighedsfunktion skal aktiveres, for at en bruger, der har brug for funktionen, skal tænde for den, og
– skal, når terminalen anvender lyd eller akustiske signaler, være kompatibel med kompenserende redskaber og teknologier, der er til rådighed på EU-plan, herunder høreteknologier såsom høreapparater, teleslynger, cochlearimplantater og kompenserende høretekniske redskaber.
E-læsere
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. ii, at e-læsere skal have tekst-til-tale-teknologi.
Udstyr, der bruges til at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. iii, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til levering af elektroniske kommunikationstjenester, skal opfylde fire krav.
For det første skal produkterne give mulighed for håndtering af tekst i realtid og understøtte hi-fi-lyd, når de har tekstkapacitet foruden talekapacitet. I bilag 2 angives som eksempel at sørge for, at en mobiltelefon kan håndtere tekstkonversation i realtid, så hørehæmmede personer kan udveksle oplysninger på en interaktiv måde.
Derudover skal produkterne sikre effektiv trådløs kobling til høreteknologier og, når de ud over eller i kombination med tekst og tale har videokapacitet, give mulighed for håndtering af totalkonversation, herunder synkroniseret tale, tekst i realtid og video med en billedopløsning, der gør det muligt at kommunikere på tegnsprog.
Endelig skal produkterne undgå interferens med kompenserende redskaber. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for samtidig brug af video til at vise tegnsprog og tekst for at skrive en meddelelse, så to døve personer kan kommunikere med hinanden eller med en hørende person.
TV-udstyr, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. iv, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester, skal gøre de tilgængelighedskomponenter, som leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester, tilgængelige for personer med handicap, med henblik på brugeradgang, udvælgelse, styring, personalisering og overførsel til kompenserende redskaber. I bilag 2 angives som eksempel en sikring af, at der sendes undertekster via set-top-boksen, så de kan anvendes af døve personer.
Krav vedrørende støttetjenester
Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 3, at eventuelle støttetjenester til et produkt (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysninger om produktets tilgængelighed og dets kompatibilitet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler. Direktivet fastsætter ikke nogle nærmere kriterier herfor.
Supplerende tilgængelighedskrav
Afdeling 2 i bilag 1 vedrører tilgængelighedskrav til emballagen og brugsanvisningen til alle omfattede produkter, bortset fra selvbetjeningsterminaler, jf. direktivets artikel 2, stk. 1, litra b. Kravene i afdeling 2 supplerer således kravene i afdeling 1.
Det følger af bilag 1, afdeling 2, litra a, at produkters emballage, herunder oplysninger på emballagen om f.eks. åbning, lukning, anvendelse og bortskaffelse og eventuelle oplysninger om produktets tilgængelighedskendetegn, skal gøres tilgængelige og angives på emballagen, hvis det er muligt. I bilag 2 angives som eksempel en angivelse på emballagen til en telefon, hvoraf det fremgår, at telefonen indeholder tilgængelighedsfunktionaliteter for personer med handicap.
Bilag 1, afdeling 2, litra b, vedrører produkters brugsanvisning med oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et websted. Bilag 1, afdeling 2, litra b, adskiller sig derved fra oplysningskrav til brugsanvisninger i afdeling 1, nr. 1, litra b, idet kravene heri vedrører produkters tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres interoperabilitet med kompenserende løsninger m.v.
Det følger af bilag 1, afdeling 2, litra b, at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning. Kravene i litra b, nr. i-vi, svarer indholdsmæssigt fuldt ud til kravene i afdeling 1, nr. 1, litra, b, nr. 1-vi. Der henvises derfor til underpunkterne ovenfor ligeledes i lovforslagets § 5 om krav vedrørende levering af oplysninger.
Det foreslås i stk. 2, at selvbetjeningsterminaler alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 i bilag 1.
Det foreslåede § 5, stk. 2, har til hensigt at implementere den anden del af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som produkter, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.
Den foreslåede bestemmelse undtager selvbetjeningsterminaler fra udgangspunktet i stk. 1, hvorved selvbetjeningsterminaler alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 i bilag 1.
Selvbetjeningsterminaler er i henhold til definitionerne i lovforslaget betalingsterminaler og visse andre typer af selvbetjeningsterminaler, der er beregnet til levering af tjenester, der ligeledes er omfattet af lovforslaget, f.eks. elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.
Dermed adskiller alle selvbetjeningsterminalerne sig fra de øvrige produkter omfattet af lovforslaget, idet selvbetjeningsterminalerne som udgangspunkt indkøbes af andre end slutbrugeren selv. På den baggrund finder tilgængelighedskravene i afdeling 2 i bilag 1, ikke anvendelse for selvbetjeningsterminaler, da de som ovenfor nævnt vedrører produkters emballage og produkters brugsanvisning for så vidt angår oplysninger om installation og vedligeholdelse m.v.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester, der omfattes af lovforslaget, i et vist omfang reguleret i dansk ret som følge af passagerrettighedsforordningerne, der gælder for visse tjenester på området for personbefordring. De øvrige tjeneste er ikke reguleret for så vidt angår tilgængelighed. Der henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede § 6, stk. 1, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav som tjenester, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter hvilke konkrete tilgængelighedskrav, som enhver tjeneste skal være i overensstemmelse med, når den leveres, jf. lovforslagets § 4.
Tilgængelighedskravene for tjenester, der fremgår af tilgængelighedsdirektivets bilag I, afdeling III og IV, er inkorporeret i lovforslagets bilag 1. Tilgængelighedskravene i lovforslaget er dermed identiske med tilgængelighedskravene, der følger af tilgængelighedsdirektivet.
Nedenfor gennemgås de tilgængelighedskrav, der gælder for tjenester, som er omfattet af lovforslaget. Tilgængelighedskravene fremgår af afdeling 3 og 4 i bilag 1, som optrykt til loven.
Som anført i pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger tillader tilgængelighedskravene en vis fleksibilitet i forbindelse med overholdelsen af kravene. På den baggrund er der i tilgængelighedsdirektivets bilag II anført en række vejledende og ikkebindende eksempler på mulige løsninger, der bidrager til at opfylde tilgængelighedskravene i bilag I. Direktivets bilag II er inkorporeret i lovforslagets bilag 2. I det følgende henvises derfor til eksemplerne på mulige løsninger fra bilag 2, som optrykt til loven, for at lette forståelsen af de konkrete krav.
Generelle tilgængelighedskrav
Bilag 1, afdeling 3, omhandler de generelle tilgængelighedskrav for alle tjenester. Afdeling 3 er opdelt i litra a-d, hvori der henholdsvis stilles krav til de produkter, der anvendes til levering af tjenester, krav vedrørende oplysninger om tjenesters funktion m.v., krav vedrørende websteder og tjenester til mobile enheder m.v. og krav til støttetjenester til specifikke tjenester.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra a, at produkter, der anvendes i forbindelse med levering af den pågældende tjeneste, skal opfylde tilgængelighedskravene på lige fod med omfattede produkter, dvs. kravene i bilag 1, afdeling 1 og 2, medmindre der er tale om selvbetjeningsterminaler, der alene skal opfylde kravene i afdeling 1.
Det følger desuden af bilag 1, afdeling 3, litra b, at der ved leveringen af tjenesten skal gives oplysninger om tjenestens funktion og oplysning om det eller de produkter, der eventuelt anvendes i forbindelse med leveringen. Heri ligger også, at der skal gives oplysninger om tilgængelighedskendetegn og interoperabilitet med kompenserende redskaber og faciliteter, dvs. de hjælpemidler, som personer med handicap kan tage i brug for at forstå og benytte sig af produktet og dermed få leveret tjenesten.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. i, at oplysningerne skal stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal. I bilag 2 angives som eksempel levering af elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. ii, at oplysningerne skal præsenteres på en forståelig måde. I bilag 2 angives som eksempel anvendelsen af de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. iii, at oplysningerne skal præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte. I bilag 2 angives som eksempel undertekster, hvis der er en instruktionsvideo.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. iv, at oplysningerne skal stilles til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative kompenserende formater, der af brugeren kan præsenteres på forskellige måder og via mere end én sensorisk kanal. I bilag 2 angives som eksempel muligheden for at udskrive en fil i punktskrift, så en blind person kan anvende den.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. v, at oplysningerne skal præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelsesforhold, med tilstrækkelig kontrast og med indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit. I bilag 2 angives som eksempel en sikring af, at teksten kan læses af synshæmmede personer.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. vi, at ikketekstbaseret indhold skal suppleres med en alternativ præsentation. I bilag 2 angives som eksempel, at diagrammer suppleres med tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. vii, at elektroniske oplysninger, der er nødvendige for levering af tjenesten, skal leveres på ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. I bilag 2 angives som eksempel, at når en tjenesteyder tilbyder en USB-nøgle, der indeholder oplysninger om tjenesten, så skal de pågældende oplysninger være tilgængelige.
Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra c, at websteder, herunder onlineapplikationer, og tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, skal være tilgængelige på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. I bilag 2 angives følgende eksempler: Give en tekstbeskrivelse af billeder, gøre alle funktionaliteter tilgængelige fra et tastatur, give brugerne nok tid til at læse, formidle og styre indhold på en forudsigelig måde og sikre kompatibilitet med kompenserende teknologier, så personer med forskellige handicap kan læse og interagere med et websted.
Det følger endelig af bilag 1, afdeling 3, litra d, at eventuelle støttetjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysninger om tjenestens tilgængelighed og dens kompatibilitet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.
Særlige supplerende tilgængelighedskrav
Supplerende tilgængelighedskrav vedrørende specifikke tjenester følger af lovens bilag 1, afdeling 4. De særlige supplerende tilgængelighedskrav vil således gælde som supplement til de generelle tilgængelighedskrav, der følger af lovens bilag 1, afdeling 3, som er beskrevet umiddelbart ovenfor.
De særlige supplerende tilgængelighedskrav fastsættes med udgangspunkt i de enkelte tjenester med afsæt i at maksimere brugen af de pågældende tjenester for personer med handicap.
Elektronisk kommunikation
Efter bilag 1, afdeling 4, litra a, skal elektroniske kommunikationstjenester, herunder de alarmkommunikationer, der er nævnt i artikel 109, stk. 2, i teledirektivet, opfylde tre supplerende tilgængelighedskrav i litra a, nr. i-iii.
Teledirektivets artikel 109, stk. 2, omfatter udbydere af offentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, hvor disse tjenester giver slutbrugere mulighed for at foretage opkald til et nummer i en national eller international nummerplan. Ifølge teledirektivet er det således kun udbyderne af almindelig taletelefoni, der skal give adgang til 112-opkald. Nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i telelovens § 2, nr. 20, er således ikke omfattet af tilgængelighedsdirektivets krav til alarmkommunikationer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8, for nærmere beskrivelse af definitionen i telelovens § 2, nr. 20.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra a, nr. i, at tjenesten skal levere tekst i realtid foruden talekommunikation. I bilag 2 angives som eksempel, at det sikres, at en hørehæmmet person har mulighed for at skrive og modtage tekst på en interaktiv måde og i realtid.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra a, nr. ii, at tjenesten skal levere totalkommunikation, hvis der leveres video foruden talekommunikation. I bilag 2 angives som eksempel, at døve personer har mulighed for at anvende tegnsprog til at kommunikere indbyrdes.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra a, nr. iii, at alarmkommunikation, hvis der anvendes tale og tekst (herunder tekst i realtid), skal synkroniseres, og hvis der leveres video, skal det synkroniseres som totalkommunikation og sendes af udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester til den mest passende alarmcentral. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at en tale- og hørehæmmet person, der vælger at anvende en kombination af tekst, tale og video, er bekendt med, at kommunikationen sendes via nettet til en beredskabstjeneste.
Tjeneste, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester
Efter bilag 1, afdeling 4, litra b, skal tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, opfylde to supplerende tilgængelighedskrav i litra b, nr. i og ii.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra b, nr. i, at tjenesten skal levere elektroniske programguider (EPG'er), som er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste og giver oplysninger om muligheden for tilgængelighed. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at en blind person kan vælge programmer på tv.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra b, nr. ii, at tjenesten skal sikre, at audiovisuelle medietjenesters tilgængelighedskomponenter (adgangstjenester), såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning, overføres fuldt ud i en kvalitet, der er tilstrækkelig til at sikre en nøjagtig lyd- og videosynkroniseret visning, og samtidig give brugeren mulighed for at styre visningen og anvendelsen heraf. I bilag 2 angives som eksempel at støtte muligheden for at vælge, personalisere og vise »adgangstjenester« såsom undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og tegnsprogstolkning ved at give mulighed for effektiv trådløs kobling til høreteknologier eller ved at tilvejebringe brugerkontroller, der med samme lethed som på de primære mediekontroller gør det muligt for brugeren at aktivere »adgangstjenesterne« til audiovisuelle medietjenester.
Personbefordring
Personbefordring er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, hvor der skelnes mellem personbefordring med fly, bus, tog og skib, med undtagelse af transporttjenester i byer og forstæder og regional transporttjenester.
Ved personbefordring med fly, bus, tog og skib skal der sikres tilgængelighed ved bl.a. levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, via websteder, tjenester til mobile enheder, interaktive informationsskærme og interaktive selvbetjeningsterminaler, som er påkrævet, for at passagerer med handicap kan rejse. Dette kan bl.a. omfatte tjenesteyderens tjenester, information før og under rejsen og information, når en tjeneste er aflyst, eller dens afgang er forsinket. Andre informationer kunne også være oplysninger om priser og tilbud.
Ligeledes omfatter det tilgængelighed af websteder, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, der udvikles eller stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden for tilgængelighedsdirektivets anvendelsesområde eller på deres vegne, elektroniske billettjenester, elektroniske billetter og interaktive selvbetjeningsterminaler.
Personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester
De særlige supplerende tilgængelighedskrav for personbefordring med fly, bus, tog og skib fremgår af bilag 1, afdeling 4, litra c.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra c, nr. i, at ved personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, skal tjenesteyder i forbindelse med levering af tjenesten sikre, at der leveres oplysninger om tilgængeligheden af køretøjer, omkringliggende infrastruktur og det byggede miljø, og om der ydes hjælp til personer med handicap. Bilag 2 indeholder ikke eksempler herpå.
Derudover følger det af bilag 1, afdeling 4, litra c, nr. ii, at tjenesteydere skal sikre levering af oplysninger om intelligente billetsystemer (elektronisk reservation, billetkøb og -reservationer osv.), passagerinformation i realtid (køreplaner, information om trafikforstyrrelser, tilslutningsforbindelser og vidererejse med andre transportmidler osv.) og yderligere serviceoplysninger (f.eks. bemanding på stationer, elevatorer, som er ude af drift, eller tjenester, som midlertidigt ikke er til rådighed). Bilag 2 indeholder ikke eksempler herpå.
De supplerende tilgængelighedskrav for personbefordring med fly, bus, tog og skib, omfatter ikke transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester.
Transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra d, at for transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, skal der sikres tilgængelighed af de selvbetjeningsterminaler, der anvendes i forbindelse med leveringen af tjenesten. Bilag 2 indeholder ikke eksempler herpå.
Forbrugerorienterede banktjenester
Efter bilag 1, afdeling 4, litra e, skal forbrugerorienterede banktjenester opfylde to supplerende tilgængelighedskrav i litra e, nr. i og ii.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra e, nr. i, at banktjenester skal sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer, sikkerhed og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. I bilag 2 angives som eksempel at gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra e, nr. ii, at banktjenester skal sikre, at oplysningerne er forståelige uden at overskride et kompleksitetsniveau, som overstiger niveau B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog.
E-bøger
Efter bilag 1, afdeling 4, litra f, skal e-bøger opfylde seks supplerende tilgængelighedskrav i litra f, nr. i-vi.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. i, at en e-bog, når den ud over tekst indeholder lyd, desuden skal levere synkroniseret tekst og lyd. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at en ordblind person kan læse og høre teksten samtidig.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. ii, at digitale e-bogsfiler ikke må forhindre kompenserende teknologi i at fungere korrekt. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for synkroniseret tekst og lyd eller for punktskriftsudskrift, der kan opdateres.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. iii, at e-bøger skal sikre adgang til indhold, navigation i filers indhold og layout, herunder dynamisk layout, levering af struktur, fleksibilitet og valgmuligheder i præsentationen af indholdet. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at en blind person har adgang til stikordsregisteret eller kan skifte kapitel.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. iv, at e-bøger skal muliggøre alternative gengivelser af indhold og interoperabilitet med en bred vifte af kompenserende teknologier på en sådan måde, at det er opfatteligt, forståeligt, anvendeligt og robust.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. v, at e-bøger skal være søgbare ved via metadata at give oplysninger om e-bøgers tilgængelighedsfunktionaliteter. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at oplysninger om deres tilgængelighedsfunktionaliteter er tilgængelige i den elektroniske fil, så personer med handicap kan orienteres herom.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. vi, at foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af digitale rettigheder ikke må forhindre tilgængelighedsfunktionaliteter. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at der ikke er blokeringer, f.eks., at tekniske beskyttelsesforanstaltninger, oplysninger om rettighedsforvaltning eller interoperabilitetsproblemer ikke forhindrer, at teksten kan læses højt af kompenserende redskaber, så blinde brugere kan læse bogen.
E-handelstjenester
Efter bilag 1, afdeling 4, litra f, skal e-handelstjenester opfylde tre supplerende tilgængelighedskrav i litra g, nr. i-iii.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. i, at e-handelstjenester skal levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, der sælges, når disse oplysninger leveres af den ansvarlige erhvervsdrivende. I bilag 2 angives som eksempel at sikre, at de oplysninger, der er til rådighed om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter, ikke slettes.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. ii, at e-handelstjenester skal sikre tilgængeligheden af funktionaliteten til identifikation, sikkerhed og betaling, når den leveres som en del af tjenesten i stedet for produktet, ved at gøre den opfattelig, anvendelig, forståelig og robust. I bilag 2 angives som eksempel at gøre brugergrænsefladen i forbindelse med betalingstjenester tilgængelig ved brug af tale, så blinde personer kan foretage onlinekøb på egen hånd.
Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. ii, at e-handelstjenester skal sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige, anvendelige, forståelige og robust. I bilag 2 angives som eksempel at gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem.
Det foreslås i stk. 2, at transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 4 i bilag 1.
Det foreslåede § 6, stk. 2, har til hensigt at implementere den anden del af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som tjenester, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.
Den foreslåede bestemmelse undtager transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester fra udgangspunktet i det foreslåede stk. 1, hvorved de pågældende transporttjenester alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 4 i bilag 1.
Undtagelsen skyldes, at webtilgængelighedsdirektivet, som er implementeret i dansk ret ved lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, allerede forpligter offentlige organer, der leverer transporttjenester, herunder transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, til at gøre deres websteder tilgængelige.
Der henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, at mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1 og enhver forpligtelse forbundet hermed.
Det foreslåede § 6, stk. 3, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tjenesteydende mikrovirksomheder ikke er forpligtede til at opfylde tilgængelighedskravene i henhold til stk. 1. De omfattede erhvervsdrivende er dermed fritaget for enhver forpligtelse, der vedrører opfyldelsen af de pågældende tilgængelighedskrav.
Der henvises til definitionen af mikrovirksomheder i lovforslagets § 3, nr. 19, og de specielle bemærkninger hertil.
En mikrovirksomhed, der både handler med produkter og leverer tjenester, vil kun være fritaget fra opfyldelsen af tilgængelighedskrav i det omfang, at kravene vedrører tjenester.
I tilgængelighedsdirektivets artikel 5 fremgår det, at tjenesteydelser, der opfylder kravene om levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 samt de relevante retsakter vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF, anses for at opfylde de tilsvarende krav i tilgængelighedsdirektivet. I det omfang direktivet indeholder yderligere krav i forhold til dem, der er fastsat i disse forordninger og retsakter, gælder de yderligere krav i fuldt omfang.
Tilgængelighedsdirektivet supplerer således eksisterende krav om tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede i de oplistede EU-retsakter.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet er i mellemtiden blevet ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (interoperabilitetsdirektivet).
Det foreslås i § 7, at tjenester, der opfylder kravene om levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 samt de relevante retsakter, der er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, anses for at opfylde de tilsvarende krav i denne lov. I det omfang denne lov indeholder yderligere krav end dem, der følger af de nævnte retsakter, gælder kravene i fuldt omfang.
Det følger af forslaget, at henvisningen til EU-retsakterne opdateres med henvisning til også det nye direktiv. Nogle af de retsakter, der er vedtaget efter direktiv 2008/57/EF, er fortsat gældende, selvom direktivet er ophævet. Idet tilgængelighedsdirektivets artikel 5 henviser til vedtagne retsakter, og ikke direktiv 2008/57/EF i sig selv, er det relevant at bevare henvisningen til retsakter vedtaget efter det ophævede direktiv. Da det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden kan vedtages retsakter efter det nye interoperabilitetsdirektiv, direktiv (EU) 2016/797, som kan fastsætte krav til produkter og tjenesteydelsers tilgængelighed, vurderes det hensigtsmæssigt at inkludere en henvisning til retsakter vedtaget efter det nye interoperabilitetsdirektiv.
Der henvises til lovforslagets pkt. 3.1.1., hvor der redegøres for de EU-retsakter om passagerrettigheder, der er gældende for personbefordring med fly, bus, tog og skib.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse i det omfang, at kriterierne i nr. 1 eller 2 er opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse i det omfang, at overholdelse af tilgængelighedskravene kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab.
Det foreslås herudover i stk. 1, nr. 2, at §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse i det omfang, at overholdelse af tilgængelighedskravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende.
De foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 1.
Med de foreslåede bestemmelser fastsættes to undtagelser til den grundlæggende hovedregel i lovforslagets § 4 om, at produkter og tjenester skal leve op til relevante tilgængelighedskrav før de henholdsvis bringes i omstætning eller leveres, jf. lovforslagets § 5 og § 6, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vedrører de tilfælde, hvor opfyldelsen af tilgængelighedskrav kræver en så væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, at produktets eller tjenestens grundegenskab ændres.
Er der f.eks. tale om et smartwatch, vil der være visse fysiske begrænsninger for overholdelsen af krav til produktets brugergrænseflade og funktionsdesign. Det vil f.eks. ikke være muligt at have et tastatur, der forsynes med taktile tegn, uden at dette vil kræve en væsentlig ændring af produktets grundegenskab. Dette skyldes, at det vil være en forudsætning for brugen af et smartwatch, at det kan bæres om en persons håndled.
Er der f.eks. tale om en e-bog, som er en billedbog rettet mod børn, vil tjenestens grundegenskab ændres, hvis der stilles krav om, at bogen skal indeholde forklarende tekst til billederne i e-bogen. I så fald vil der ikke længere være tale om en billedbog. Den foreslåede bestemmelse sætter dermed en grænse for, hvor langt den erhvervsdrivende skal gå for at give oplysninger om det enkelte produkt eller den enkelte tjeneste igennem alternative sensoriske kanaler.
Det vil således afhænge af en konkret vurdering, om overholdelsen af tilgængelighedskravene vil medføre, at produktets eller tjenestens grundegenskab ændres, og om det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste på den baggrund ikke skal leve op til tilgængelighedskravene.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vedrører de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende vil blive pålagt en uforholdsmæssig styr byrde i forbindelse med den erhvervsdrivendes opfyldelse af relevante tilgængelighedskrav for et specifikt produkt eller en specifik tjeneste.
Begge de foreslåede bestemmelser skal læses i lyset af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragtning nr. 21, hvoraf det følger, at tilgængelighedskrav bør indføres på den mindst byrdefulde måde for de erhvervsdrivende og medlemsstaterne og præambelbetragtning nr. 64, hvoraf det kan udledes, at tilgængelighedskravene skal være proportionelle.
I relation til den foreslåede stk. 1, nr. 2, følger det derudover af direktivets præambelbetragtning nr. 66, at den erhvervsdrivende bør gøre en tjeneste eller et produkt så tilgængelig som muligt. Tilgængelighedskrav, som den erhvervsdrivende ikke mener vil være en uforholdsmæssig stor byrde, bør derfor gælde fuldt ud.
Virkningen af den samlede foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan være, at tilgængelighedskravene ikke finder anvendelse, og på den baggrund kan en erhvervsdrivende påberåbe sig hel eller delvis fritagelse fra overholdelse af kravene. I så fald skal den erhvervsdrivende foretage en vurdering i henhold til lovforslagets § 9.
Der henvises til lovforslagets § 9 og de specielle bemærkninger hertil.
Det foreslås i stk. 2, at en erhvervsdrivende, der ikke udelukkende anvender egne midler til at forbedre tilgængeligheden ved et produkt eller en tjeneste, ikke kan påberåbe sig stk. 1, nr. 2.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 6.
Erhvervsdrivende, der modtager finansiering fra andre offentlige eller private kilder end egne midler til at forbedre tilgængeligheden ved et produkt eller en tjeneste, kan i henhold til stk. 2 ikke påberåbe sig, at overholdelse af tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, jf. stk. 1, nr. 2.
De erhvervsdrivende omfattet af stk. 2 vil dog kunne påberåbe sig undtagelsen i § 8, stk. 1, nr. 1, i det omfang efterlevelse af tilgængelighedskravene vil medføre en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 finder anvendelse uanset, om der er tale om fuld eller delvis finansiering fra andre offentlige eller private kilder. Det betyder også, at selv en mindre finansiering fra andre offentlige eller private kilder end den erhvervsdrivende selv vil føre til, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at det påhviler den erhvervsdrivende at foretage vurderingen af, om overholdelsen af tilgængelighedskravene i §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, vil indebære en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde ud fra kriterierne i bilag 5.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vedrører den erhvervsdrivende, der har påberåbt sig en undtagelse fra overholdelse af tilgængelighedskrav for et produkt eller en tjeneste i henhold til lovforslagets § 8, jf. §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2. Den erhvervsdrivende skal i så fald foretage vurderingen af, om de relevante tilgængelighedskrav vil medføre en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten, eller om tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende.
Produkter og tjenester kan ikke undtages for overholdelse af relevante tilgængelighedskrav, hvis den erhvervsdrivende eller andre, der handler på vegne af den erhvervsdrivende, ikke foretager den nævnte vurdering. Bestemmelsen forpligter således den erhvervsdrivende til at forholde sig til tilgængelighedskravene og foretage en vurdering af, om overholdelse vil medføre en grundlæggende ændring eller uforholdsmæssig stor byrde, hvis den erhvervsdrivende ønsker at undtage et produkt eller en tjeneste for overholdelse af tilgængelighedskravene.
For så vidt angår den uforholdsmæssige store byrde skal kriterierne i lovens bilag 5, der svarer til tilgængelighedsdirektivets bilag VI, anvendes. Der er i bilag 5, som optrykt til loven, fastsat tre kriterier for den erhvervsdrivendes gennemførelse og vurdering af uforholdsmæssig stor byrde.
Der skal først og fremmest vurderes på nettoomkostningerne ved opfyldelse af tilgængelighedskravene, dvs. forholdet mellem den erhvervsdrivendes nettoomkostningerne ved opfyldelse af kravene og de samlede omkostninger ved at fremstille, distribuere og importere produktet eller tilbyde tjenesten, jf. nr. 1 i bilag 5. I denne vurdering skal der tages hensyn til de organisatoriske engangsomkostninger, f.eks. omkostninger til at hyre nye medarbejdere med ekspertise inden for tilgængelighed, omkostninger til kompetenceudvikling eller udvikling af nye processer og engangsomkostninger til forståelse af lovgivning om tilgængelighed m.v. Der skal i vurderingen også tages hensyn til løbende produktions- og udviklingsomkostninger, f.eks. omkostninger ved design af produktet eller tjenestens tilgængelighedsfunktionaliteter, omkostninger, der opstår under fremstillingsprocessen og omkostninger ved testning og udarbejdelse af dokumentation.
Dernæst skal der vurderes på de anslåede omkostninger og fordele for den erhvervsdrivende, jf. nr. 2 i bilag 5. Det er f.eks. omkostninger og fordele i forbindelse med fremstillingsprocessen og investeringer over for de anslåede fordele for personer med handicap, herunder også hensyn til omfanget af hyppigheden af brugen af et specifikt produkt eller en specifik tjeneste.
Endelig skal der vurderes på forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskrav og den erhvervsdrivendes nettoomkostninger, jf. nr. 3 i bilag 1. I denne vurdering skal der tages hensyn til organisatoriske engangsomkostninger og løbende produktions- og udviklingsomkostninger ud fra de samme kriterier som i bilagets nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, at den erhvervsdrivende skal dokumentere sin vurdering efter stk. 1, jf. dog § 10.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at enhver erhvervsdrivende, der har foretaget en vurdering efter stk. 1, forpligtes til at dokumentere vurderingen. Undtaget herfra er dog mikrovirksomheder, der handler med produkter, jf. lovforslagets § 10.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 10.
Det foreslås i stk. 3, at den erhvervsdrivende skal opbevare dokumentationen i en periode på mindst 5 år efter den seneste tilgængeliggørelse af et produkt på markedet eller den seneste levering af en tjeneste.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere af tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 2. pkt., og fastsætter et opbevaringskrav på 5 år for den dokumenterede vurdering.
Et produkt eller en tjeneste vil typisk blive gjort tilgængelig i en årrække efter, at produktet er bragt i omsætning eller tjenesten er leveret. Det er derfor vigtigt, at den erhvervsdrivende, der har vurderet sit produkt eller sin tjeneste fritaget fra tilgængelighedskravene, opbevarer dokumentationen for denne vurdering i en vis periode efter den seneste tilgængeliggørelse eller levering.
Det er i tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 2. pkt., fastsat, at perioden, hvori den erhvervsdrivende skal opbevare den pågældende dokumentation, er 5 år fra den seneste tilgængeliggørelse af et produkt eller seneste levering af en tjeneste. Det foreslås, at samme periode fastsættes i denne lov.
Det foreslås i stk. 4, at den erhvervsdrivende efter anmodning fra kontrolmyndigheden skal forelægge en kopi af dokumentationen til kontrolmyndigheden.
Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 3. pkt., og forpligter den erhvervsdrivende til at videregive oplysninger om vurderingen til den relevante kontrolmyndighed, hvis kontrolmyndigheden har anmodet herom.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at mikrovirksomheder, der handler med produkter, er undtaget fra kravet om at dokumentere vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav efter § 9, stk. 2.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 4, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse er en fravigelse af dokumentationskravet i lovforslagets § 9, stk. 2, hvorefter erhvervsdrivende skal dokumentere enhver vurdering af, om tilgængelighedskravene vil indebære en grundlæggende ændring af et produkt eller en tjeneste eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende.
En mikrovirksomhed vil på baggrund af bestemmelsen kunne blive undtaget fra overholdelse af relevante tilgængelighedskrav uden at vurderingen efter lovforslagets § 9, stk. 1, er dokumenteret. Fravigelsen vedrører alene dokumentationskravet, hvorfor vurderingen skal foretages.
Det foreslås i stk. 2, at en mikrovirksomhed, der handler med produkter og påberåber sig § 8, efter anmodning fra myndigheden skal give de oplysninger, der er relevante for vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav i § 9, stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 4, 2. pkt.
Mikrovirksomheder, der handler med produkter, undtages i henhold til stk. 1 fra dokumentationskravet i lovforslagets § 9, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil samme virksomheder imidlertid være forpligtede til at give myndigheden alle oplysninger, der ligger til grund for vurderingen af, om overholdelse af tilgængelighedskravene vil indebære en grundlæggende ændring af et produkt eller en tjeneste eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre en mindre administrativ byrde for de mikrovirksomheder, der handler med produkter, sammenlignet med øvrige virksomheder. Samtidig sikres det, at den relevante kontrolmyndighed kan få de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen på området.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at en tjenesteyder, der påberåber sig § 8, stk. 1, nr. 2, for den enkelte kategori eller type af tjeneste skal forny sin vurdering af, om byrden ved at opfylde tilgængelighedskravene er uforholdsmæssig stor, jf. § 9, stk. 1, i de i nr. 1 eller 2 nævnte tilfælde.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vedrører de tilfælde, hvor en tjenesteyder har vurderet, at denne vil blive pålagt en uforholdsmæssig styr byrde i forbindelse med opfyldelsen af relevante tilgængelighedskrav for en tjeneste. Tjenesteyderen skal herefter på bestemte tidspunkter forny sin vurdering, så længe tjenesten leveres, i overensstemmelse med stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at tjenesteyderen skal forny sin vurdering, når tjenesten ændres.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at tjenesteyderen skal forny sin vurdering, når kontrolmyndigheden anmoder om en ny vurdering.
Det foreslås i stk. 2, at uanset kravene til fornyet vurdering i stk. 1, skal der foretages en ny vurdering mindst hvert 5. år.
De foreslåede bestemmelser har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 5, litra a-c.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 1 og 2, vil medføre, at tjenesteyderen altid skal forny sin vurdering af en tjeneste efter § 9, stk. 1, hvis der sker en ændring af den pågældende tjeneste, eller hvis kontrolmyndigheden anmoder om en ny vurdering.
Det forudsættes med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, at kontrolmyndigheden kan anmode tjenesteyderen om at foretage en ny vurdering i behørigt begrundede tilfælde. Dette gælder f.eks. hvor vurderingen ikke er i overensstemmelse med kriterierne for vurderingen, der følger af lovens bilag 5, eller hvor kontrolmyndigheden har mistanke om, at der er afgivet urigtige oplysninger.
Uanset om tjenesteyderen har ændret tjenesten eller er anmodet af en kontrolmyndighed om at forny vurderingen efter lovforslagets § 9, stk. 1, vil der som følge af det foreslåede stk. 2 altid skulle foretages en ny vurdering 5 år efter den seneste vurdering er foretaget.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vil dermed sikre, at vurderingen er opdateret mindst hvert 5 år, således at vurderingen tager højde for den løbende udvikling på tilgængelighedsområdet, herunder om den teknologiske udvikling har medført en mulighed for at forbedre tilgængeligheden på en måde, som ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for tjenesteudbyderen.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at en erhvervsdrivende, der bringer et produkt i omsætning eller leverer en tjeneste og påberåber sig § 8 for produktet eller tjenesten, skal sende oplysningerne herom til den relevante kontrolmyndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 8, 1. afsnit.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle erhvervsdrivende, der påberåber sig undtagelse fra overholdelsen af tilgængelighedskrav i henhold til lovforslagets § 8, og som efterfølgende har bragt et produkt i omsætning eller leveret en tjeneste, er forpligtede til at oplyse den relevante kontrolmyndighed herom.
Bestemmelsen i stk. 1 vil sikre, at de relevante kontrolmyndigheder løbende underrettes om produkter og tjenester, der bringes i omsætning og leveres på den danske marked, uden at de lever op til tilgængelighedskravene.
Det foreslås i stk. 2, at mikrovirksomheder er undtaget fra kravet i stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 8, 2. afsnit.
En mikrovirksomhed, der har påberåbt sig undtagelse fra overholdelse af tilgængelighedskrav i henhold til lovforslagets § 8, er således ikke forpligtet til at sende oplysninger til den relevante kontrolmyndighed om, at et produkt eller en tjeneste er bragt i omsætning eller leveret, uden at det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 13, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 14, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.
Den foreslåede bestemmelse i § 13 vedrører tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 7, hvorefter Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der supplerer direktivets bilag IV og de kriterier, som skal anvendes til vurderingen af, om opfyldelse af tilgængelighedskrav vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde for de erhvervsdrivende.
Det foreslås med bestemmelsen i § 13, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan fastsætte de nødvendige regler administrativt. Da det følger af direktivets artikel 14, stk. 7, at der alene vil kunne være tale om en præcisering af de relevante kriterier i direktivets bilag IV, vurderes det at være hensigtsmæssigt med en bemyndigelsesbestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter en forhandling mellem erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren. Dette skyldes, at Kommissionens delegerede retsakter omhandler kriterier i bilag 5, som vedrører både produkter og tjenester, hvor de pågældende ministre alle har ressortansvar.
Det forslås i § 14, at produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis standarderne eller de anvendte dele heraf omfatter de pågældende krav.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 15, stk. 1, hvoraf det fremgår, at produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i dette direktiv, såfremt disse standarder eller dele deraf dækker de pågældende krav.
Den foreslåede bestemmelse er en formodningsregel. Det betyder i praksis, at når en erhvervsdrivende har fremstillet sit produkt eller designet sin tjeneste i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, der er anført i EU-tidende som gældende for tilgængelighedskrav i henhold til det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste, så er produktet eller tjenesten ”compliant”, dvs. i overensstemmelse med reglerne for tilgængelighed i dette lovforslag.
I tilgængelighedsdirektivets artikel 15, stk. 3, fremgår det, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger tekniske specifikationer, der opfylder tilgængelighedskravene i dette direktiv, hvis betingelserne i litra a og b er opfyldt.
Det fremgår herefter af litra a, at det er en betingelse, at der ikke er offentliggjort referencer til harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering.
Det fremgår af litra b, at det også er en betingelse, at enten i) Kommissionen har anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en harmoniseret standard, og standardiseringsproceduren er blevet forsinket unødig, eller anmodningen er ikke blevet accepteret af nogen europæisk standardiseringsorganisation, eller ii) Kommissionen kan påvise, at en teknisk specifikation overholder kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, bortset fra kravet om, at de tekniske specifikationer bør være udviklet af en nonprofitorganisation.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med hele eller dele af tekniske specifikationer, der er vedtaget af Kommissionen i gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis de tekniske specifikationer eller dele deraf dækker de pågældende krav.
Det foreslåede § 15, stk. 1, er i lighed med dette lovforslags § 14 en formodningsregel. Bestemmelsen indebærer derfor, at når en erhvervsdrivende har fremstillet sit produkt eller designet sin tjeneste i overensstemmelse med tekniske specifikationer eller dele deraf, der er vedtaget af Kommissionen i en relevant gennemførelsesretsakt, så er produktet eller tjenesten ”compliant”, dvs. i overensstemmelse med reglerne for tilgængelighed i dette lovforslag
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af gennemførelsesretsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse af gennemførelsesretsakter, som Kommissionen måtte vedtage i henhold til artikel 15, stk. 3, i tilgængelighedsdirektivet.
Den administrative fastsættelse af regler forudsætter en forhandling mellem erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren.
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de erhvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren. Fabrikantens forpligtelser følger af direktivets artikel 7.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 16, at fabrikanten skal sikre, at produkter er designet og fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når produkterne bringes i omsætning.
Den foreslåede § 16 fastlægger, at fabrikanten kun må bringe produkter i omsætning, der er designet og fremstillet i overensstemmelse med lovens krav til tilgængelighed. Bestemmelsen har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 1.
Fabrikanten er den erhvervsdrivende, der enten selv fremstiller eller får et produkt fremstillet for at sælge det under eget navn eller varemærke. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 13, vedrørende definitionen af en fabrikant.
Fabrikanten er derfor det første led i forsyningskæden af et produkt, og den nærmeste til at påvirke produktets egenskaber og design. Som fremstiller af produktet er fabrikanten derfor også den nærmeste til at sikre, at et produkt er i overensstemmelse med kravene om tilgængelighed efter denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten først og fremmest skal sikre sig, at et produkt opfylder tilgængelighedskravene, der følger af lovforslagets kapitel 2, inden den pågældende bringer produktet i omsætning. Bestemmelsens fokus er derfor på selve produktets konstruktion, og at denne opfylder de konstruktionskrav og lignende, der følger af loven og regler fastsat i medfør af loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovslagets §§ 4 og 5 for så vidt angår selve tilgængelighedskravene.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
I § 17, stk. 1, foreslås hvilke konkrete tiltag, som fabrikanten skal foretage, når et produkt bringes i omsætning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at fabrikanten skal udarbejde den tekniske dokumentation i overensstemmelse med bilag 3.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, har til hensigt at implementere den første del af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten skal udarbejde den tekniske dokumentation for et produkt, inden produktet bringes i omsætning. Da fabrikanten er den, der fremstiller eller får produktet fremstillet, er fabrikanten også nærmest til at udarbejde den bagvedliggende dokumentation for produktet.
Minimumskravene for den tekniske dokumentation fremgår af lovens bilag 3. Bilag 3 implementerer tilgængelighedsdirektivets bilag IV.
Det fremgår af bilag 3 til loven, at den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produktet er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav. Der fremgår endvidere, at i tilfælde, hvor fabrikanten påberåber sig undtagelsen i lovforslagets § 8, skal den tekniske dokumentation påvise, at de relevante tilgængelighedskrav ville indebære en grundlæggende ændring eller medføre en uforholdsmæssig stor byrde.
Den tekniske dokumentation skal kun indeholde en beskrivelse af de relevante krav, og en beskrivelse af produktets design, fremstilling og brug i det omfang, det er relevant. Det betyder også, at den tekniske dokumentation mindst bør indeholde en generel beskrivelse af produktet og en oversigt over de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, som er blevet anvendt helt eller delvist, og en beskrivelse af de løsninger, der er anvendt, hvis ikke harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer er anvendt. Ved delvis anvendelse af harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer skal det angives i den tekniske dokumentation, hvilke dele der er anvendt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at fabrikanten skal få gennemført overensstemmelsesvurderingsproceduren som nævnt i bilag 3, jf. dog § 8.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, har til hensigt at implementere den første del af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten skal gennemføre eller få gennemført den overensstemmelsesvurderingsprocedure, som fremgår af bilag 3. Da fabrikanten er den, der fremstiller eller får produktet fremstillet, er fabrikanten også nærmest til at udarbejde den pågældende procedure.
Det er i bilag 3 til loven fastsat, at overensstemmelsesvurderingsproceduren består af en intern produktionskontrol, hvor fabrikanten opfylder bilagets punkt 2, 3 og 4, dvs. krav om teknisk dokumentation, fremstillingsvirksomhed, CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring.
Krav til den tekniske dokumentation er beskrevet ovenfor til den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, mens krav til CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring er beskrevet nedenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 3.
For at opfylde bilag 3’s krav til fremstillingsvirksomhed, skal fabrikanten sørge for, at fremstillingsprocessen og overvågningen af denne sikrer, at produkterne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som fabrikanten har udarbejdet, og lovens tilgængelighedskrav.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at fabrikanten skal udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-mærkningen på produktet, når den tekniske dokumentation er udarbejdet, og overensstemmelsesvurderingsproceduren er gennemført.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, har til hensigt at implementere den sidste del af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten efter opfyldelsen af stk. 1, nr. 1 og 2, skal udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-mærket på produktet. Den foreslåede bestemmelse er det sidste tiltag fabrikanten skal foretage sig, inden vedkommende bringer et produkt i omsætning.
Det betyder konkret, at fabrikanten skal anbringe CE-mærkning på hvert enkelt produkt, der opfylder de relevante tilgængelighedskrav i loven. Herudover skal fabrikanten udarbejde en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for hver produktmodel, hvor det fremgår, hvilket produkt erklæringen vedrører.
CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring er nærmere beskrevet i henholdsvis bemærkningerne til dette lovforslags §§ 42 og 39.
Det foreslås i stk. 2, at fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år efter, at det pågældende produkt er bragt i omsætning.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 3.
Et produkt vil typisk blive gjort tilgængeligt i en årrække efter, at det er bragt i omsætning, dvs. efter at det første gang blev gjort tilgængeligt på markedet. Det er derfor vigtigt, at fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i en vis periode efter, at produktet er bragt i omsætning, da det er disse dokumenter, der dokumenterer produktets overensstemmelse med lovens tilgængelighedskrav.
Det er i tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 3, fastsat, at perioden, hvori fabrikanten skal opbevare den pågældende dokumentation, er 5 år fra det tidspunkt, hvor produktet bringes i omsætning. Det foreslås, at samme periode fastsættes i denne lov.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 18, 1. pkt., at fabrikanten skal have procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Det foreslåede § 18, 1. pkt., har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivet artikel 7, stk. 4.
Det er almindeligt, at produkter fremstilles i produktionsserier, dvs. det samme produkt produceres igen og igen ud fra samme ”opskrift”, og det samlede antal produkter kaldes herefter en produktionsserie. Produkterne i en produktionsserie forventes derfor at være ens i design og kendetegn m.v. Det er også almindeligt, at den samme produkttype produceres i flere produktserier, f.eks. når første produktserie er udsolgt, så produceres en ny serie.
Samtidig kan der ske løbende ændringer i regler, krav, harmoniserede standarder m.v., der kan påvirke et produkts overensstemmelse med tilgængelighedskravene, særligt når produktet masseproduceres i produktionsserier, da produktionen typisk vil stå på over et stykke tid. Det er derfor ikke længere sikkert, at den oprindelig ”opskrift” for produktet sikrer produktets overensstemmelse med lovens tilgængelighedskrav. For at imødekomme en sådan problemstilling, er det relevant for fabrikanten at have procedurer, der sikrer produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med loven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten skal indføre sådanne procedurer. Det afgørende for de procedurer, der skal indføres, er, at de sikrer produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med loven.
Det foreslås i § 18, 2. pkt., at der i fornødent omfang skal tages hensyn til ændringer i produktets design eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.
Det betyder, at de procedurer, som fabrikanten skal have efter 1. pkt., i fornødent omfang skal tage hensyn til, hvis der foretages ændringer i produktets design eller kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.
De typer af foranstaltninger, som fabrikantens procedurer skal foranledige, afhænger af arten af ændringer i produktets design, de harmoniserede standarder eller de tekniske specifikationer, særligt om ændringerne med hensyn til omfanget af de retlig krav, og om ændringerne i det hele taget vedrører det pågældende produkt. Der kan eksempelvis ske ændringer i en harmoniseret standard, der ikke nødvendigvis påvirker det pågældende produkts overensstemmelse. Fabrikanten skal her være opmærksom på, at der er sket en ændring af standarden, hvilket f.eks. kan betyde at en EU-overensstemmelseserklæring skal opdateres med korrekt henvisning til standarden, men det behøver ikke føre til ændringer af produktet i sig selv.
Andre gange kan ændringer betyde, at det er nødvendigt at ændre et produkts konstruktion, hvilket også kan medføre ændringer i den tekniske dokumentation, EU-overensstemmelseserklæring osv.
Der stilles i øvrigt ikke formkrav til de pågældende procedurer.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 19, stk. 1, at fabrikanten skal sikre, at et produkt, som den pågældende bringer i omsætning, er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, som produktet kan identificeres ved, jf. dog stk. 3.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er muligt at identificere produkter også efter, at de er bragt i omsætning. Identifikation af produkter er særlig vigtig i de tilfælde, hvor der konstateres uoverensstemmelse med tilgængelighedskravene. Når produktet er forsynet med type-, parti- eller serienummer eller en anden form for identifikationsangivelse, er det væsentligt lettere at finde frem til de produkter, der er uoverensstemmende – både for fabrikanten, de efterfølgende led i forsynings- og afsætningskæden og forbrugeren. På den måde kan fabrikanten, i tilfælde af uoverensstemmelse, også sikre sig, at det kun er de uoverensstemmende produkter, denne fjerner fra markedet, mens de overensstemmende produkter fortsat tilgængeliggøres.
Den valgte identifikationsangivelse skal være anbragt på selve produktet, da det giver den største mulighed for senere identifikation af produktet. Som udgangspunkt er det derfor ikke tilstrækkeligt, at identifikationsangivelsen påføres produktets emballage. Dette er af hensyn til, at produktet også skal kunne identificeres efter ibrugtagning, hvor emballagen typisk smides ud. Der findes dog undtagelser, som beskrives nærmere i forslag til stk. 3 nedenfor.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 3.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er muligt for enhver at identificere fabrikanten af et produkt og den adresse, hvor den pågældende fabrikant kan kontaktes. Oplysningerne skal som udgangspunkt fremgå af selve produktet, med undtagelse af de tilfælde, der er omfattet af stk. 3 nedenfor. Dette skal ske for at sikre, at fabrikanten også kan identificeres efter produktets ibrugtagning, hvor emballagen evt. er bortskaffet.
Det er afgørende, at fabrikanten af et produkt kan identificeres og kontaktes, hvis f.eks. en forbruger oplever fejl på fabrikantens produkt og derfor ønsker at gøre fabrikanten opmærksom på fejlen, eller kontrolmyndigheden foretager markedsovervågning af det pågældende produkt, og derfor har behov for oplysninger fra fabrikanten.
Det er fabrikantens ansvar, at produktet forsynes med den pågældende mærkning.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at adressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes.
Det er ikke ualmindeligt, at en fabrikant er lokaliseret på flere adresser, særligt hvis fabrikanten leverer produkter til flere forskellige lande.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil sikre, at kun én kontaktadresse fremgår af produktet. Fabrikanten må i den forbindelse selv tage stilling til, hvilken af vedkommendes adresser, som denne ønsker at angive som kontaktadresse.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne letforståeligt sprog.
Det er vigtigt, at det er muligt for såvel slutbrugere og kontrolmyndigheder, at kunne finde frem til fabrikanten, og dennes kontraktadresse, af et produkt. Derfor skal oplysningerne fremgå på et for disse letforståeligt sprog.
Letforståeligt sprog omfatter i relation til denne bestemmelse dansk, engelsk, tysk, og de skandinaviske sprog eller en kombination af de skandinaviske sprog.
Det foreslås i stk. 3, at er opfyldelse af stk. 1 eller 2 ikke mulig på grund af produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.
Det foreslåede stk. 3 er en undtagelse til udgangspunktet om, at oplysningerne i stk. 1 og 2, skal fremgå af selve produktet. Bestemmelsen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anbringe oplysningerne på selve produktet.
Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor produktet ikke er stort nok til, at oplysningerne kan anbringes på selve produktet, eller i tilfælde hvor produktets materiale gør det umuligt at anbringe oplysningerne på det.
Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der afgør, hvorvidt oplysningerne kan undtages fra at skulle påføres selve produktet. Det er som udgangspunktet fabrikanten selv, der skal foretage denne vurdering.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 20, 1. pkt., at fabrikanten skal sikre, at et produkt ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 7, hvor det fremgår, at oplysningerne skal være på et for forbrugerne og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat.
Brugsanvisning og sikkerhedsinformationer skal omfatte alle nødvendige oplysninger til sikker anvendelse af produktet, så brugeren kan samle, montere, betjene, opbevare, vedligeholde og bortskaffe produktet forsvarligt. Anvisninger til samling og montering bør omfatte lagerdele og krav til særlige færdigheder eller værktøjer. Betjeningsvejledninger bør omfatte oplysninger om anvendelsesbegrænsninger, vedligeholdelse og renholdelse eller reparation.
Det er fabrikantens ansvar at afgøre, hvilke oplysninger der bør medtages i brugsanvisninger og sikkerhedsinformationer for et bestemt produkt. Det er vigtigt, at fabrikanten overvejer forhold, der ligger ud over det, som fabrikanten selv betragter som tilsigtet brug af et produkt, dvs. at fabrikanten bør sætte sig i produktets gennemsnitlige brugeres sted og forestille sig, hvordan vedkommende med rimelighed kan forventes at anvende produktet. F.eks. kan en e-læser være bestemt til ikke at skulle anvendes i direkte sollys, men det må kunne forventes, at e-læseren også anvendes i direkte sollys. Disse forhold skal medtages ved udarbejdelsen af brugsanvisning og sikkerhedsinformation, så der tages højde herfor.
Det foreslåede § 20, 1. pkt., fastlægger endvidere, at brugsanvisning og sikkerhedsinformation skal være på dansk.
Det er vigtigt, at den gennemsnitlige bruger af produkterne har let adgang til at forstå brugsanvisningen og sikkerhedsinformationerne til et produkt. Når oplysningerne foreligger på dansk, sikres det, at flest mulige personer i Danmark har mulighed for at anvende produkterne.
Det foreslås i 2. pkt., at brugsanvisning, sikkerhedsinformation og eventuel mærkning skal være klar og forståelig.
Det er vigtigt for brugerne af et produkt, at de informationer, der er nødvendige for sikker brug af produktet, er forståelige for brugeren. Derfor skal fabrikanten sikre sig, at oplysningerne er klare og forståelige for brugeren ud fra en gennemsnitsbetragtning.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 21, stk. 1, at hvis fabrikanten ved eller burde vide, at et produkt, den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten af egen drift skal rette op på de uoverensstemmelser, det pågældendes produkt evt. har i forhold til tilgængelighedskravene efter dette lovforslag, hvis fabrikanten opdager eller burde opdage uoverensstemmelserne. Bestemmelsen vedrører alene de produkter, som fabrikanten allerede har bragt i omsætning.
Det er op til fabrikanten selv at vurdere, hvilke foranstaltninger der er nødvendige at foretage for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene. Det afgørende er dog, at fabrikanten træffer foranstaltningerne straks. Hvis det ikke er muligt at træffe foranstaltninger, der sikrer et produkts overensstemmelse med kravene, må fabrikanten nødvendigvis trække produktet tilbage fra markedet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 23, vedrørende definitionen af tilbagetrækning.
Ordlyden af bestemmelsen vil medføre, at en fabrikant ikke kan holde sig bevist uvidende om et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder således også anvendelse, når fabrikanten burde vide, at produktet ikke opfylder kravene. Det er en konkret vurdering, hvornår en fabrikant burde vide, at vedkommende produkt ikke opfylder kravene i loven. Et eksempel kan være, hvis fabrikanten ikke har udarbejdet den tekniske dokumentation, som vedkommende er forpligtet til, og derfor burde vide, at produktet dermed ikke opfylder kravene. Det kan også være, hvor fabrikanten modtager en henvendelsen fra en erhvervsdrivende om, at et produkt ikke lever op til tilgængelighedskravene, men fabrikanten vælger ikke at læse henvendelsen og holder sig dermed bevidst uvidende om, hvilke krav produktet ikke opfylder.
Det foreslås i stk. 2, at fabrikanten straks skal orientere den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil gøre sig gældende i de tilfælde, hvor fabrikanten har konstateret, at et produkt, som den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder tilgængelighedskravene, og derefter har foretaget korrigerende foranstaltninger som følge af forpligtelsen i det forslåede stk. 1 ovenfor.
Da produkterne i disse tilfælde allerede har været bragt på markedet, er det relevant, at kontrolmyndigheden orienteres om den manglende overensstemmelse ved produktet, og hvilke foranstaltninger den erhvervsdrivende har truffet for at sikre produktets overensstemmelse. Dette er særligt relevant, da kontrolmyndigheden kan blive kontaktet af brugere af de allerede solgte produkter, fordi produktet ikke er overensstemmende. Kontrolmyndigheden er i disse tilfælde klar over, hvorfor produktet er uoverensstemmende og kan guide brugeren til at tage kontakt til fabrikanten for at få bragt produktet i overensstemmelse. Samme hensyn ligger bag, at fabrikanten skal orientere de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet tilgængeligt.
Det foreslås i stk. 3, at fabrikanten skal føre et register over de produkter, som den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 1, og over de relaterede klager.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, sidste pkt.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes ikke nogen formkrav til registeret. Det påhviler således den erhvervsdrivende at foretage en registrering af oplysninger, der gør det muligt for fabrikanten at identificere uoverensstemmende, markedsførte produkter og klager i relation hertil.
Det foreslås i stk. 4, at fabrikanten efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. Som det følger af direktivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt., vil dette navnlig ske ved at produktet bringes i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de erhvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren. Den bemyndigede repræsentants forpligtelser følger af direktivets artikel 8.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at fabrikanten ved skriftlig fuldmagt kan udpege en bemyndiget repræsentant.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten kan udpege en bemyndiget repræsentant til at varetage specifikke opgaver på vegne af fabrikanten. Udpegelsen skal ske ved en skriftlig fuldmagt, der udtrykkeligt beskriver indholdet af den bemyndigede repræsentants opgaver, herunder begrænsningerne i opgavevaretagelsen.
Uanset om fabrikanten er etableret i EU eller ej, kan vedkommende udpege en bemyndiget repræsentant. Den bemyndigede repræsentant skal dog være etableret i EU, for at denne kan handle på fabrikantens vegne.
Fabrikanten har ikke pligt til at lade sig repræsentere ved en bemyndiget repræsentant, heller ikke selvom fabrikanten er etableret uden for EU. Det vil dog oftest være fabrikanter, etableret uden for EU, der bemyndiger en repræsentant, da repræsentanten dermed typisk varetager korrespondancen med de europæiske markedsovervågningsmyndigheder.
Det foreslås i stk. 2, at forpligtelserne i henhold til § 16 og udarbejdelse af teknisk dokumentation, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, ikke kan være omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de opgaver, som fabrikanten kan uddelegere til den bemyndigede repræsentant, alene er af administrativ karakter.
Forpligtelserne til at sikre, at produkter er fremstillet i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, og udformningen af den tekniske dokumentation, er forpligtelser, som kun fabrikanten kan have. Dette skyldes, at der er tale om forpligtelser, der er så tæt forbundet med fremstillingen af produkterne, herunder vurderingen af produkternes egenskaber m.v., som fabrikanten er nærmest til at varetage. Forpligtelserne kan derfor ikke være omfattet af den bemyndigede repræsentants opgavevaretagelse på vegne af fabrikanten. Det betyder også, at den bemyndigede repræsentant ikke på eget initiativ må ændre et produkt for at bringe det i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Den bemyndigede repræsentants fuldmagt kan, bortset fra ovenstående, omfatte de øvrige af fabrikantens forpligtelser efter dette lovforslag, f.eks. opbevaring af den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring, jf. § 17, stk. 2, orientering af relevante myndigheder, jf. § 21, stk. 2, og føring af register, jf. § 21, stk. 3. Det er op til fabrikanten og den bemyndigede repræsentant at aftale indholdet af fuldmagten.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 23, stk. 1, at en bemyndiget repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, den pågældende har modtaget fra fabrikanten.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 2, 1. pkt.
Den fuldmagt, som en bemyndiget repræsentant aftaler med og modtager fra en fabrikant, er den pågældende forpligtet til at følge. Den bemyndigede repræsentant skal derfor varetage de opgaver, som er omfattet af fuldmagten. Det betyder, at hvis f.eks. kontrolmyndigheden henvender sig til en bemyndiget repræsentant med ønske om udlevering af dokumenter for et produkt, som repræsentanten opbevarer som følge af fuldmagten med fabrikanten af produktet, da er repræsentanten forpligtet til at udlevere dokumenterne til myndigheden.
Opfylder den bemyndigede repræsentant ikke sine forpligtelser i henhold til fuldmagten, kan vedkommende ifalde strafansvar. Der henvises til bemærkningerne til § 57.
Det foreslås i stk. 2, at fuldmagten som minimum skal omfatte de opgaver, som følger af nr. 1-3.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge det minimum af opgaver, som en bemyndiget repræsentant skal varetage, hvis en fabrikant vælger at udpege en bemyndiget repræsentant. Ud over opgaverne, der fremgår nedenfor af de foreslåede nr. 1-3, kan fabrikanten og den bemyndigede repræsentant selv aftale indholdet af fuldmagten, herunder hvilke opgaver den bemyndigede repræsentant i øvrigt skal varetage på fabrikantens vegne, dog med undtagelse af begrænsningerne i lovforslagets § 22, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at fuldmagten skal omfatte opgaven med at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den i 5 år efter, at et produkt er bragt i omsætning, står til rådighed for den relevante kontrolmyndighed.
EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation er de mest essentielle dokumenter til vurderingen af et produkts overensstemmelse med kravene i loven, da de er genstand for fabrikantens erklæring for overensstemmelse. Det er derfor særligt vigtigt, at disse dokumenter er tilgængelige for kontrolmyndigheden, hvis der anmodes herom. Hvis en fabrikant udpeger en bemyndiget repræsentant til at handle på sine vegne, skal bemyndigelsen derfor indeholde forpligtelsen til at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i den samme periode, som gælder for fabrikanten efter lovforslagets § 17, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at fuldmagten skal omfatte opgaven med at give al information og dokumentation, der er nødvendig for at vurdere et produkts overensstemmelse med lovgivningen, på grundlag af en begrundet anmodning fra kontrolmyndigheden eller en anden kompetent national myndighed.
Det er ikke altid, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation er tilstrækkelig til at konstatere overensstemmelse med kravene efter loven. Eksempelvis skal produktet være ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk, jf. lovforslagets § 20. Særligt brugsanvisningen kan indeholde oplysninger, der er afgørende for at vurdere, hvorvidt et produkt opfylder tilgængelighedskravene efter loven.
Under samme hensyn som nævnt til det foreslåede nr. 1 ovenfor, er det derfor vigtigt, at fuldmagten til den bemyndigede repræsentant også indeholder forpligtelsen til at give al dokumentation, der er nødvendig for at konstatere et produkts overensstemmelse med kravene efter loven, når der anmodes herom.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at fuldmagten skal omfatte opgaven med at samarbejde med den relevante kontrolmyndighed eller en anden kompetent myndighed, når disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe manglende overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav for de produkter, der er omfattet af fuldmagten.
Det foreslåede stk. 2, nr. 3, svarer indholdsmæssigt til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21, stk. 4, for så vidt angår fabrikantens ansvar, idet fabrikanten herefter forpligtes til at samarbejde med enhver relevant kontrolmyndighed om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil en tilsvarende pligt gælde for den bemyndigede repræsentant, der således indtræder i fabrikantens pligt til at samarbejde med relevante kontrolmyndigheder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 4.
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de erhvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren. Importørens forpligtelser følger af direktivets artikel 9.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 24, at importøren kun må bringe produkter i omsætning, der opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at importøren alene må bringe produkter i omsætning, der opfylder kravene, der er fastlagt i loven. Bestemmelsen har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 1.
Importøren er den, der bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-markedet, dvs. at importøren kommer ind i billedet, når fabrikanten af et produkt, der bringes i omsætning på EU-markedet, er etableret uden for EU.
Importøren bliver derfor det først led i forsyningskæden, som er etableret i EU. Som første led i EU, er importøren den nærmeste inden for EU, til at sikre sig, at et produkt opfylder kravene om tilgængelighed efter denne lov, særligt da importøren bliver den, der bringer produktet i omsætning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren først og fremmest skal sikre sig, at produktet opfylder tilgængelighedskravene, der følger af dette lovforslags kapitel 2, inden den pågældende bringer produktet i omsætning. De mere konkrete krav, som importøren skal sikre sig er opfyldt, inden produktet bringes på markedet, følger af lovforslagets §§ 25-27. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 25, stk. 1, hvad importøren konkret skal sikre sig inden den pågældende bringer et produkt i omsætning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at importøren skal sikre sig, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, jf. § 17, stk. 1, nr. 1.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren skal sikre sig hos fabrikanten, at denne har udarbejdet den nødvendige tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation er fabrikantens dokumentation for, at produktet er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 1.
Forpligtelsen medfører ikke i sig selv, at importøren skal være i besiddelse af den tekniske dokumentation. Importøren kan også sikre sig, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation på andre måder, f.eks. kan importøren have gennemlæst den tekniske dokumentation hos fabrikanten inden køb af produktet. Det vil dog ikke være tilstrækkeligt, at importøren alene har en tilkendegivelse fra fabrikanten på, at dokumentationen er udarbejdet. Importøren skal selv have konstateret, at dokumentationen er udarbejdet. Besiddelse af den tekniske dokumentation vil dog være den nemmeste måde, hvorpå importøren kan bevise, at vedkommende har sikret sig, at fabrikanten har udarbejdet den pågældende dokumentation. Desuden er importøren også forpligtet til at sikre sig, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for kontrolmyndigheden. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at importøren skal sikre sig, at fabrikanten har opfyldt mærkningskravene, jf. § 19.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren, inden denne bringer et produkt på markedet, er forpligtet til at sikre sig, at fabrikanten har forsynet produktet, emballagen eller et ledsagende dokument med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for identitetsangivelse, sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt kontaktadresse.
Forpligtelsen medfører som udgangspunkt ikke, at importøren skal vurdere, hvorvidt den pågældende mærkning er korrekt placeret, dvs. vurderingen af, om mærkningen burde være påført produktet frem for emballagen eller et ledsagende dokument. Importøren skal altså som udgangspunkt blot sikre sig, at mærkningen er til stede.
Da importøren imidlertid også har en forpligtelse til at lave en lignende vurdering, jf. lovforslagets § 26, må det dog lægges til grund, at hvis importøren selv vurderer, at dennes mærkning kan påføres produktet, så vil importørens forpligtelse også være at sikre sig, at fabrikantens mærkning efter lovforslagets § 19 er påført selve produktet. Den samme betragtning gør sig gældende for så vidt angår, at mærkningen skal angives på et letforståeligt sprog.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at importøren skal sikre sig, at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 5.
Det er afgørende, at brugerne ved at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen får de nødvendige oplysninger til sikker og korrekt anvendelse af produktet. For at sikre, at flest mulige personer i Danmark har mulighed for at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen og dermed forstå, hvordan produktet skal anvendes, skal oplysningerne være på dansk.
Importørens forpligtelse ligger først og fremmest i at sikre, at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation, og at disse oplysninger er på dansk. Det er som udgangspunkt ikke et krav, at oplysningerne fremgår af selve produktet, men blot at oplysninger ledsager produktet. Oplysningerne kan f.eks. fremgå af embellagen eller et dokument, der ledsager produktet.
Det foreslås i stk. 2, hvad importøren i øvrigt skal sikre sig vedrørende produkter, bortset fra produkter, der er fritaget for at overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.
For de produkter, der ikke er fuldstændigt undtaget fra lovens tilgængelighedskrav, er der yderligere krav om, at der er gennemført en overensstemmelsesvurderingsprocedure og udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring for produktet, og at produktet er forsynet med CE-mærke. Det gælder således også for de produkter, der kun delvist er undtaget fra kravene. Det foreslås derfor, at importøren, der bringer sådanne produkter på markedet, skal sikre sig yderligere.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at importøren skal sikre sig, at fabrikanten har gennemført overensstemmelsesvurderingsproceduren, jf. § 17, stk. 1, nr. 2.
Det foreslåede stk. 2, nr. 1, er tæt forbundet med den foreslåede bestemmelse ovenfor i stk. 1, nr. 1, hvor importøren skal sikre sig, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation. Udarbejdelsen af den tekniske dokumentation er bl.a. et led i overensstemmelsesvurderingsproceduren. Proceduren skal sikre, at produktet overholder de gældende tilgængelighedskrav.
Det er de samme hensyn, der skal tages i betragtning ved importørens forpligtelse i begge de foreslåede bestemmelser. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at importøren skal sikre sig, at produktet er forsynet med CE-mærkning og ledsaget af EU-overensstemmelseserklæringen.
Den foreslåede stk. 2, nr. 2, vil først og fremmest medføre, at importøren har pligt til at undersøge om produktet er forsynet med CE-mærkning. Er produktet ikke forsynet med den krævede CE-mærkning, må importøren ikke bringe produktet i omsætning.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere forpligte importøren til at sikre, at produktet er ledsaget af EU-overensstemmelseserklæringen, som er det dokument, hvor fabrikanten har underskrevet og erklæret, at produktet er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Det betyder konkret, at importøren skal være i besiddelse af den pågældende erklæring, inden vedkommende bringer produktet i omsætning.
Det foreslås i stk. 3, at importøren skal opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år, efter at det pågældende produkt er bragt i omsætning, og sikre, at denne og den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for kontrolmyndighederne, når de anmoder herom.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivet artikel 9, stk. 7.
Et produkt vil typisk blive gjort tilgængeligt i en årrække efter, at det er bragt i omsætning, dvs. efter at det første gang blev gjort tilgængeligt på markedet. Det er derfor vigtigt, at den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen kan stilles til rådighed i en vis periode efter, at produktet er bragt i omsætning, da det er disse dokumenter, der dokumenterer produktets overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.
Som det følger af det foreslåede stk. 2, nr. 2, ovenfor, så skal importøren være i besiddelse af EU-overensstemmelseserklæringen for de produkter, som den pågældende bringer i omsætning. Da importøren er første led i forsyningskæden, som er etableret i EU, og dermed den, der har bragt et produkt i omsætning på EU-markedet, bør importøren have samme forpligtelse som fabrikanten til at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år fra det tidspunkt, hvor produktet bringes i omsætning.
Omvendt er det ikke et krav, at importøren skal være i besiddelse af den tekniske dokumentation. Hvor EU-overensstemmelseserklæringen er den såkaldte foranliggende dokumentation for overensstemmelse, dvs. den erklæring, der giver de senere led i forsyningskæden mulighed for at konstatere, at produktet er overensstemmende, så er den tekniske dokumentation den bagvedliggende dokumentation for, at et produkt opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Den tekniske dokumentation skal ikke følge produktet, men den er fabrikantens endelige dokumentation for et produkts overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.
Selvom importøren ikke er forpligtet til at være i besiddelse af den tekniske dokumentation, foreslås det alligevel, at importøren skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for kontrolmyndigheden, når denne anmoder herom. Dette skyldes, at importøren som nævnt er første led i forsyningskæden, som er etableret i EU.
Det betyder konkret, at importøren skal lave de nødvendig tiltag for, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed, uanset om importøren er i besiddelse af dokumentationen eller ej. Importøren kan selvfølgelig opfylde forpligtelsen ved selv at være i besiddelse af den tekniske dokumentation, og herefter stille den til rådighed for kontrolmyndigheden, når denne anmoder om det. Importøren kan dog også opfylde forpligtelsen på andre måder, f.eks. ved at have en underskrevet aftale med fabrikanten om, at denne er forpligtet til at fremlægge den tekniske dokumentation efter anmodning fra kontrolmyndigheden.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 26, stk. 1, 1. pkt., at importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse, hvor den pågældende kan kontaktes, skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivet artikel 9, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er muligt for enhver at identificere importøren af et produkt og den adresse, hvor den pågældende importør kan kontaktes. Oplysningerne skal som udgangspunkt fremgå af selve produktet, med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet af stk. 2 nedenfor. Dette er for at sikre, at importøren også kan identificeres efter produktets ibrugtagning, hvor emballagen evt. er bortskaffet.
I det tilfælde, hvor en importør er en del af forsyningskæden for et produkt, er der tale om, at produktet har oprindelse i et tredjeland uden for EU, dvs. at fabrikanten også har hjemsted uden for EU. Det er derfor afgørende i disse tilfælde, at også importøren af et produkt kan identificeres og kontaktes, hvis f.eks. en forbruger oplever fejl på produktet og derfor ønsker at gøre opmærksom på fejlen, eller kontrolmyndigheden foretager markedsovervågning af det pågældende produkt, og derfor har behov for oplysninger fra importøren. Det skal være muligt for forbrugeren og kontrolmyndigheden at identificere og kontakte den, der har bragt produktet i omsætning på EU-markedet.
Det er importørens ansvar, at produktet forsynes med den pågældende mærkning.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kontaktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne letforståeligt sprog.
Det er vigtigt, at det er muligt for såvel slutbrugere og kontrolmyndighederne, at kunne finde frem til importøren, og dennes kontraktadresse, af et produkt. Derfor skal oplysningerne fremgå på et for disse letforståeligt sprog.
Letforståeligt sprog omfatter i relation til denne bestemmelse dansk, engelsk, tysk, og de skandinaviske sprog eller en kombination af de skandinaviske sprog.
Det foreslås i stk. 2, at hvis opfyldelse af stk. 1 ikke er mulig på grund af produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et dokument, der ledsager produktet.
Det foreslåede stk. 2 er en undtagelse til udgangspunktet om, at oplysningerne i stk. 1, skal fremgå af selve produktet. Bestemmelsen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anbringe oplysningerne på selve produktet.
Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor produktet ikke er stort nok til, at oplysningerne kan anbringes på selve produktet, eller i tilfælde hvor produktets materiale gør det umuligt at anbringe oplysningerne på det.
Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der afgør, hvorvidt oplysningerne kan undtages fra at skulle påføres selve produktet. Det er som udgangspunktet importøren selv, der skal foretage denne vurdering.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 27, at importøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf i fare.
Den foreslåede § 27 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 6.
Betingelserne for transport og oplagring, dvs. distributionsbetingelserne, kan have betydning for den fortsatte overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Et produkt kan f.eks. blive beskadiget ved forkert transport eller opbevaring, hvilket kan betyde, at produktet ikke længere er i overensstemmelse med kravene. Den, der er ansvarlig for distributionsbetingelserne, skal derfor sikre sig, at produktets overensstemmelse beskyttes ved transport og oplagring.
Formålet med at pålægge importøren denne forpligtelser er at sikre, at produktet opfylder de væsentlige tilgængelighedskrav på det tidspunkt, hvor produktet bringes i omsætning på EU-markedet.
Det er op til importøren selv at vurdere, hvilke tiltag der skal foretages for at sikre, at produkterne transporteres og oplagres på en måde, der sikrer produktets fortsatte overensstemmelse.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 28, stk. 1, 1. pkt., at hvis importøren ved eller burde vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, må det ikke bringes i omsætning, før det er blevet bragt i overensstemmelse med kravene.
Det foreslåede stk. 1, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 3.
Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt. forpligtes importøren til at reagere i de tilfælde, hvor denne ved eller bør vide, at et produkt på en hvilken som helst måde ikke er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Som det er tilfældet med bestemmelsen i lovforslagets § 21, stk. 1, medfører ordlyden af bestemmelsen, at en importør ikke kan holde sig bevidst uvidende om et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder således også anvendelse, når importøren bør vide, at produktet ikke opfylder kravene.
Om en importør har viden eller burde viden om et produkts manglende overensstemmelse vil afhænge af en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Medfører vurderingen, at der er tale om viden eller burde viden, kan produktet først lovligt bringes i omsætning, når det er blevet bragt i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Den foreslåede bestemmelse fastsættes med henblik på at undgå, at uoverensstemmende varer bringes i omsætning. Denne forpligtelse gælder tilsvarende for importører af en lang række af produkter, som er omfattet af anden harmoniserende EU-regulering. Det er således et af de reguleringsmæssige tiltag i den nye metode, at importøren pålægges en pligt til ikke at bringe produkter i omsætning, hvis importøren ved eller bør vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, før uoverensstemmelsen er bragt i orden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger om den nye metode.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at opfylder produktet ikke kravene, skal importøren underrette fabrikanten og den relevante kontrolmyndighed herom.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt. vil medføre en underretningspligt for importøren i forlængelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., forpligtes importøren til at underrette et produkts fabrikant og den relevante kontrolmyndighed om, at produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav.
Underretningspligten skal ses i lyset af, at fabrikanten vil være nærmest til at korrigere manglende overensstemmelse. Det gælder f.eks. hvis produktets brugergrænseflade eller design skal ændres, eller hvis den tekniske dokumentation for produktet er utilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt, at fabrikanten får oplysning om et produkt manglende overensstemmelse i de tilfælde, hvor en importør har konstateret den manglende overensstemmelse før fabrikanten.
Ligeledes betyder underretningspligten, at kontrolmyndigheden på baggrund af importørens oplysninger får mulighed for at foretage en evaluering af det pågældende produkt og de gældende tilgængelighedskrav. Denne evaluering kan således medføre, at den erhvervsdrivende pålægges at træffe alle fornødne korrigerende foranstaltninger for at produktet i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 49.
Det foreslås i stk. 2, at hvis importøren ved eller burde vide, at et produkt, den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren af egen drift skal rette op på de uoverensstemmelser, som et produkt, denne har bragt i omsætning, eventuelt har, i forhold til tilgængelighedskravene efter dette lovforslag, hvis importøren opdager eller burde opdage uoverensstemmelserne. Bestemmelsen vedrører alene de produkter, som importøren allerede har bragt i omsætning.
Bestemmelsen i stk. 2 har samme omfang og indeholder de samme hensyn, som fabrikantens forpligtelse i lovforslagets § 21, stk. 1. Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at importøren straks skal orientere den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 har samme omfang og indeholder de samme hensyn, som fabrikantens forpligtelse i lovforslagets § 21, stk. 2. Der henvises derfor til bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 2.
Det foreslås i stk. 4, at importøren skal føre et register over de produkter, den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 2, og over de relaterede klager.
Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 3. pkt.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes ikke nogen formkrav til registeret. Det påhviler således den erhvervsdrivende at foretage en registrering af oplysninger, der gør det muligt for importøren at identificere uoverensstemmende, markedsførte produkter og klager i relation hertil.
Det foreslås i stk. 5, at importøren efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
Det foreslåede stk. 5 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forpligtelser for de erhvervsdrivende, der handler med produkter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren. Distributørens forpligtelser følger af direktivets artikel 10.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 29, stk. 1, at distributøren skal handle med fornøden omhu og kontrollere, at bestemmelsens nr. 1-3 er opfyldt, inden et produkt gøres tilgængeligt på markedet.
Det foreslåede stk. 1 fastlægger den kontrol af et produkt, som en distributør skal foretage sig inden den pågældende gør et produkt tilgængeligt på markedet. Bestemmelsen har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 1 og 2.
Den kontrol, som distributøren skal foretage af et produkt, som den pågældende gør tilgængelig på markedet, er i udgangspunktet en objektiv konstaterbar kontrol. Det betyder, at distributøren ikke behøver at have kendskab til eller har ansvaret for den bagvedliggende dokumentation for produktet, men derimod har ansvaret for at kontrollere produktet for en række objektivt konstaterbare oplysninger. Ansvaret for overensstemmelsesvurderingen, udarbejdelse og ajourføring af EU-overensstemmelseserklæring og den tekniske dokumentation påhviler derfor stadig fabrikanten og/eller importøren, hvis der er tale om produkter for tredjelande.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at distributøren skal kontrollere, at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformationer på dansk.
Det er afgørende, at brugerne ved at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen får de nødvendige oplysninger til sikker og korrekt anvendelse af produktet. For at sikre, at flest mulige personer i Danmark har mulighed for at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen og dermed forstå, hvordan produktet skal anvendes, skal oplysningerne være på dansk.
Distributørens forpligtelse ligger i først og fremmest at sikre, at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation, og at disse oplysninger er på dansk. Det er som udgangspunkt ikke et krav, at oplysningerne fremgår af selve produktet, men blot at oplysninger ledsager produkter, f.eks. kan oplysningerne fremgå af emballagen eller et dokument, der ledsager produktet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at distributøren skal kontrollere, at fabrikanten har opfyldt mærkningskravene i § 19.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil medføre, at distributøren, inden denne gør et produkt tilgængeligt på markedet, er forpligtet til at sikre sig, at fabrikanten har forsynet produktet, emballagen eller et ledsagende dokument med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for identitetsangivelse, sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt kontaktadresse.
Forpligtelsen medfører som udgangspunkt ikke, at distributøren skal vurdere, hvorvidt den pågældende mærkning er korrekt placeret, dvs. vurderingen af, om mærkningen burde være påført produktet frem for emballagen eller et ledsagende dokument. Distributøren skal altså som udgangspunkt blot sikre sig, at mærkningen er til stede.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at distributøren skal kontrollere, at importøren har opfyldt mærkningskravene i § 26.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil medføre, at distributøren, inden denne gør et produkt med oprindelse i et tredjeland tilgængeligt på markedet, er forpligtet til at sikre, at importøren har forsynet produktet, emballagen eller et ledsagende dokument med sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse.
Som det også er tilfældet i det forslåede stk. 1, nr. 2, oven for, medfører forpligtelsen som udgangspunkt ikke, at distributøren skal vurdere, hvorvidt den pågældende mærkning er korrekt placeret, dvs. vurderingen af, om mærkningen burde være påført produktet frem for emballagen eller et ledsagende dokument. Distributøren skal altså som udgangspunkt blot sikre sig, at mærkningen er til stede.
Det foreslås i stk. 2, at bortset fra produkter, der helt er fritaget fra at overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1, skal distributøren i øvrigt kontrollere, at produktet er forsynet med CE-mærkning.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at distributøren har pligt til at undersøge om produktet er forsynet med CE-mærkning. Er produktet ikke forsynet med den krævede CE-mærkning, må distributøren ikke gøre produktet tilgængeligt på markedet.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der er tale om et produkt, der fuldt ud er fritaget fra at overholde tilgængelighedskravene. Det skyldes, at produktet ikke må CE-mærkes. Er produktet kun delvist fritaget fra at overholde nogle af tilgængelighedskravene, skal distributøren kontrollere disse produkter i henhold til bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 30, at distributøren skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for de produkter, som den pågældende har ansvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf i fare.
Den foreslåede § 30 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 4.
Betingelserne for transport og oplagring, dvs. distributionsbetingelserne, kan have betydning for den fortsatte overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Et produkt kan f.eks. blive beskadiget ved forkert transport eller opbevaring, hvilket kan betyde, at produktet ikke længere er i overensstemmelse med kravene. Den, der er ansvarlig for distributionsbetingelserne, skal derfor sikre sig, at produktets overensstemmelse beskyttes ved transport og oplagring.
Formålet med at pålægge distributøren denne forpligtelser er at sikre, at produktet også opfylder de væsentlige tilgængelighedskrav på det tidspunkt, hvor distributøren gør produktet tilgængeligt på markedet.
Det er op til distributøren selv at vurdere, hvilke tiltag der skal foretages for at sikre, at produkterne transporteres og oplagres på en måde, der sikrer produktets fortsatte overensstemmelse.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 31, stk. 1, 1. pkt., at ved eller burde distributøren vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, må det ikke gøres tilgængeligt på markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med kravene.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.
Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., forpligtes distributøren til at reagere i de tilfælde, hvor denne ved eller bør vide, at et produkt på en hvilken som helst måde ikke er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Som det er tilfældet med bestemmelserne i lovforslagets § 21, stk. 1, og § 28, stk. 1, medfører ordlyden af bestemmelsen, at en distributøren ikke kan holde sig bevist uvidende om et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder således også anvendelse, når distributøren bør vide, at produktet ikke opfylder kravene.
Om en distributør har viden eller burde have viden om et produkts manglende overensstemmelse vil afhænge af en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Medfører vurderingen, at der er tale om viden eller burde viden, kan produktet først lovligt gøres tilgængeligt, når det er blevet bragt i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Bestemmelsen i det forslåede stk. 1, 1 pkt., fastsættes med henblik på at undgå, at uoverensstemmende varer gøres tilgængelige. Denne forpligtelse gælder tilsvarende for distributører af en lang række af produkter, som er omfattet af anden harmoniserende EU-regulering. Det er således et af de reguleringsmæssige tiltag i den nye metode, at distributøren pålægges en pligt til ikke at gøre produkter tilgængelige, hvis distributøren ved eller bør vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, før uoverensstemmelsen er bragt i orden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger om den nye metode.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at opfylder produktet ikke kravene, skal distributøren underrette fabrikanten eller importøren og den relevante kontrolmyndighed herom.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt. vil medføre en underretningspligt for distributøren i forlængelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, 2. pkt., forpligtes distributøren til at underrette et produkts fabrikant eller importør og den relevante kontrolmyndighed om, at produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav.
Underretningspligten skal ses i lyset af, at fabrikanten eller importøren vil være nærmest til at korrigere manglende overensstemmelse eller foranstalte dette. Det gælder f.eks. hvis produktets brugergrænseflade eller design skal ændres, eller hvis den tekniske dokumentation for produktet er utilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt, at fabrikanten eller importøren får oplysning om et produkts manglende overensstemmelse i de tilfælde, hvor en distributør har konstateret den manglende overensstemmelse før fabrikanten eller importøren.
Ligeledes betyder underretningspligten, at den relevante kontrolmyndigheden på baggrund af distributørens oplysninger får mulighed for at foretage en evaluering af det pågældende produkt og de gældende tilgængelighedskrav. Denne evaluering kan således medføre, at den erhvervsdrivende pålægges at træffe alle fornødne korrigerende foranstaltninger for at produktet i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 49.
Det foreslås i stk. 2, at ved eller burde distributøren vide, at et produkt, den pågældende har gjort tilgængelig, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 5, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributøren af egen drift skal rette op på eller sikre, at der bliver rettet op på, de uoverensstemmelser, som et produkt, denne har gjort tilgængelig, eventuelt har, i forhold til tilgængelighedskravene efter dette lovforslag, hvis distributøren opdager eller burde opdage uoverensstemmelserne. Bestemmelsen vedrører alene de produkter, som distributøren har gjort tilgængelige.
Det er op til distributøren selv at vurdere, hvilke foranstaltninger der er nødvendige at foretage for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene. Det afgørende er dog, at distributøren træffer foranstaltningerne straks. Distributøren skal, ved vurderingen af hvilke foranstaltninger der er nødvendige at foretage, være særligt opmærksom på, om distributøren selv kan foretage korrigerende foranstaltninger eller om det er nødvendigt, at disse foranstaltninger skal foretages af fabrikanten eller importøren. Hvis f.eks. en distributør bliver vidende om, at et produkt ikke er ledsaget af en brugsanvisning eller sikkerhedsoplysninger på dansk, så må distributøren ikke selv udforme en sådan. Distributøren er i stedet nødt til at henvende sig til fabrikanten eller importøren for at anskaffe sig oplysningerne for derefter at sikre sig, at produkterne bliver ledsaget af oplysningerne. Distributørens foranstaltninger bliver dermed at få fat i oplysningerne og herefter sikre sig, at de ledsager produktet.
Hvis det ikke er muligt at træffe foranstaltninger, der sikrer et produkts overensstemmelse med kravene, må fabrikanten nødvendigvis trække produktet tilbage fra markedet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 23, vedrørende definitionen af tilbagetrækning.
Ordlyden af bestemmelsen medfører, at en distributør ikke kan holde sig bevist uvidende om et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder således også anvendelse, når distributøren burde vide, at produktet ikke opfylder kravene. Det er en konkret vurdering, hvornår en distributør burde vide, at et produkt ikke opfylder kravene i loven. Et eksempel på et tilfælde, hvor en distributør burde vide, at et produkt ikke opfylder kravene er i det tilfælde, hvor en distributør modtager en henvendelse fra en erhvervsdrivende om, at et produkt ikke lever op til tilgængelighedskravene, men distributøren vælger ikke at læse henvendelsen og holder sig dermed bevidst uvidende om, hvilke krav produktet ikke opfylder.
Det foreslås i stk. 3, at distributøren straks skal orientere den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 5, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil gøre sig gældende i de tilfælde, hvor distributøren har konstateret, at et produkt, som den pågældende har gjort tilgængeligt, ikke opfylder tilgængelighedskravene, og derefter har foretaget eller fået foretaget korrigerende foranstaltninger som følge af forpligtelsen i det forslåede stk. 2 ovenfor, herunder også ved eventuel tilbagetrækning af produktet.
Da produkterne i disse tilfælde allerede er gjort tilgængelige, er det relevant, at kontrolmyndigheden orienteres om den manglende overensstemmelse ved produktet, og hvilke foranstaltninger distributøren har truffet for at sikre produktets overensstemmelse, alternativt at produktet er trukket tilbage fra markedet. Dette er særligt relevant, da kontrolmyndigheden kan blive kontaktet af brugere af de allerede solgte produkter, fordi produktet ikke er overensstemmende. Kontrolmyndigheden er i disse tilfælde klar over, hvorfor produktet er uoverensstemmende og kan guide brugeren til at tage kontakt til distributøren for at få bragt produktet i overensstemmelse, alternativt oplyse om, at produktet er trukket tilbage fra markedet. Samme hensyn ligger bag, at distributøren skal orientere de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet tilgængeligt.
Det foreslås i stk. 4, at distributøren efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.
Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributøren er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 32, stk. 1, at bringer importøren eller distributøren et produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke, anses denne for at være en fabrikant og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. §§ 16-21.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 11. Det er en bestemmelse, der er almindeligt anvendt i EU's harmoniseringslovgivning for produkter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en erhvervsdrivende vælger at bringe et produkt i omsætning under eget navn eller varemærke, anses denne automatisk for at være fabrikant. Den erhvervsdrivende er derfor også underlagt fabrikantens forpligtelser efter dette lovforslags §§ 16-21. Det betyder, at den erhvervsdrivende bærer hele ansvaret for overensstemmelsesvurderingen af produktet, selvom vurderingen i realiteten er foretaget af en anden. Herudover skal den erhvervsdrivende være i besiddelse af al dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at produktet opfylder de gældende krav, men dokumentationen behøver ikke være i den erhvervsdrivendes navn. Eksempelvis vil den tekniske dokumentation typisk være udfyldt af den oprindelige fabrikant af produktet. Den erhvervsdrivende, der falder under denne bestemmelse har ikke ændret på selve produktet, men blot påført eget navn eller varemærke, hvorfor den tekniske dokumentation fra den oprindelige fabrikant er dækkende.
Selvom der ikke sker en egentligt ændring af produktet, når en erhvervsdrivende bringer en andens produkt i omsætning under sit eget navn eller varemærke, er det alligevel relevant, at pålægge den erhvervsdrivende en fabrikants forpligtelser. Først og fremmest fordi produktets navn eller varemærke indikerer, at den erhvervsdrivende selv har fremstillet eller fået fremstillet produktet. Den erhvervsdrivende er altså interesseret i, at forbrugeren eller slutbrugeren skal have en forventning om, at det er den pågældende erhvervsdrivendes produkt. Derfor vil det også være nærliggende, at forbrugeren eller slutbrugeren henvender sig til den erhvervsdrivende, hvis navn eller varemærke fremgår af produktet, i tilfælde af fejl eller lignende. Når en erhvervsdrivende på den måde ønsker at fremstå som fabrikant, er det også nærliggende, at pålægge vedkommende en fabrikants forpligtelser. Dernæst kan det også være en uforholdsmæssig stor byrde, hvis den oprindelige fabrikant af produktet, fortsat skal opretholde fabrikantforpligtelser efter, at en anden erhvervsdrivende bringer produktet i omsætning under et anden navn eller varemærke end oprindeligt. Den oprindelige fabrikant er således ikke nødvendigvis bekendt med pakningen af produktet, da emballagen forventes ændret med nyt navn eller varemærke. Det betyder også, at der kan ske en ændring i f.eks. brugsanvisningen eller sikkerhedsoplysningerne, hvor en eventuelt oversættelse kan finde sted, uden den oprindelige fabrikant er bekendt hermed eller har godkendt dette. Det er derfor i stedet den erhvervsdrivende, der påfører sig eget navn eller varemærke, der skal overtage fabrikantens forpligtelser.
Det foreslås i stk. 2, at ændrer importøren eller distributøren et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan berøre overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, finder stk. 1 tillige anvendelse.
Som det også er tilfældet med stk. 1 er bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 almindeligt anvendt i EU’s harmoniseringslovgivning for produkter.
Det forslåede stk. 2 vil medføre, at når en importør eller distributør foretager en ændring af et produkt efter, at dette produkt er bragt i omsætning, så er den pågældende at betragte som fabrikant af produktet. Det betyder, at den pågældende skal overholde fabrikantens forpligtelser i henhold til dette lovforslags §§ 16-21.
Det er ikke alle importørens eller distributørens ændringer af et produkt, der medfører en overtagelse af fabrikantens forpligtelser. Det er en forudsætning, at ændringen af produktet berører overholdelse af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, dvs. at ændringen medfører, at produktets overholdelse af tilgængelighedskravene påvirkes. Små ændringer af et produkt f.eks. en ændring i mærkning, der ikke har betydning for produktets tilgængelighed, medfører altså ikke, at importøren eller distributøren påtager sig et fabrikantansvar. Omvendt vil ændringer i produktets konstruktion, funktion og design forventeligt have en stor betydning for produktets overholdelse af tilgængelighedskravene, hvorved den erhvervsdrivende, der foretager ændringen, vil overtage fabrikantansvaret for så vidt angår det ændrede produkt.
Fabrikanten skal under udviklingen af et produkt, der er omfattet af dette lovforslags anvendelsesområde, sikre sig, at produktet på tidspunktet, hvor det bringes i omsætning, overholder lovens gældende tilgængelighedskrav. Fabrikanten udarbejder derfor den krævede dokumentation ud fra de egenskaber, som produktet har på dette tidspunkt. Når en anden erhvervsdrivende efterfølgende ændrer produktet på en måde, der påvirker produktets overholdelse af tilgængelighedskravene, er produktet ikke længere det samme, som det fabrikanten har udarbejdet sin dokumentation m.v. efter. Det virker derfor urimeligt at pålægge fabrikanten ansvaret for produktets nye egenskaber, når fabrikanten ikke har haft en indvirkning på det og formentlig heller ikke kendskab til ændringen. Samtidig er det nødvendigt, at der fortsat er en erhvervsdrivende, der er ansvarlig for produktets opfyldelse af kravene og har ansvaret for at opfylde fabrikantens forpligtelser efter dette lovforslag. Den nærmeste til at påtage sig dette ansvar er den erhvervsdrivende, der har foretaget ændringen af produktet, da den pågældende må forudsættes at være nærmest til at kunne beskrive produktets ændrede egenskaber, herunder overholdelsen af tilgængelighedskravene.
Hvor det efter det foreslåede stk. 1 er muligt for den erhvervsdrivende, der omfattes af bestemmelsen, at anvende den oprindelige fabrikants dokumentation, er dette ikke tilfældet efter det foreslåede stk. 2. Da den erhvervsdrivende foretager en ændring af produktet, der har betydning for produktets overensstemmelse med kravene, kan den hidtidige dokumentation ikke længere anses for retvisende. Den erhvervsdrivende vil derfor skulle udarbejde ny dokumentation m.v. i overensstemmelse med fabrikantens forpligtelser efter dette lovforslag.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 33, stk. 1, at den erhvervsdrivende, bortset fra tjenesteyderen, efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed skal identificere erhvervsdrivende omfattet af nr. 1 og 2.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 12, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal være med til at sikre, at det er muligt for såvel de erhvervsdrivende som kontrolmyndighederne at spore produkter, der ikke lever op til de gældende tilgængelighedskrav, i distributionskæde og samtidig identificere de erhvervsdrivende roller og ansvar gennem hele kæde.
For kontrolmyndighederne er sporbarheden af et produkt vigtig, fordi det gør det muligt at udføre en effektiv håndhævelse gennem markedsovervågning og afhjælpende foranstaltninger f.eks. tilbagetrækning. For fabrikanten er sporbarheden af et produkt vigtig, fordi den er med til at sikre effektiv kontrol med produktionsprocessen og af henholdsvis leverandører og distributionskæden, inden produkterne bringes i omsætning, og efter de er blevet bragt i omsætning. Hvis et produkt ikke opfylder kravene, kan en fabrikant begrænse indvirkningen af en tilbagetrækning, hvis den pågældendes sporbarhedssystem er tilstrækkeligt detaljeret.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den erhvervsdrivende skal identificere enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret et produkt til den pågældende.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den erhvervsdrivende skal identificere enhver anden erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret et produkt til.
Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter alle erhvervsdrivende, som er et led i distributionskæden af et produkt. Det er op til den erhvervsdrivende selv, hvordan denne ønsker at identificere de erhvervsdrivende, som har leveret et produkt til den pågældende eller som den pågældende har modtaget et produkt fra. Det kan f.eks. ske ved fremvisning af fakturaer eller ved at føre en liste og produktleveringer og leverandører. Det afgørende er, at identifikation er mulig.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor en erhvervsdrivende skal kunne fremlægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 12, stk. 2, at den erhvervsdrivende skal kunne forelægge oplysningerne i stk. 1 i en periode på 5 år, efter at produktet er blevet leveret til dem, og i en periode på 5 år, efter at de har leveret produktet.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vil derfor blive anvendt til i en bekendtgørelse at fastsætte, at længden af den periode, hvor en erhvervsdrivende skal fremlægge de i det foreslåede stk. 1 nævnte oplysninger, er 5 år. Fastsættelse af den 5-årige periode vil ske efter forhandling mellem erhvervsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren, da disse ministre er de ressortansvarlige for de produkter, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde i det forslåede § 1, stk. 1.
Den 5-årige periode, som ellers følger direkte af tilgængelighedsdirektivet, fastsættes på bekendtgørelsesniveau af hensyn til den undtagelse som følger af direktivet artikel 12, stk. 3. Heraf fremgår det, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter for at ændre den periode, der er omhandlet samme artikels stk. 2, for specifikke produkter. Den ændrede periode skal være længere end 5 år og stå i forhold til det pågældende produkts økonomiske brugstid.
Det betyder, at Kommissionen kan beslutte, at den 5-årige periode skal være længere for specifikke produkter. Danmark vil være forpligtet til at følge en sådan ændring, og det er derfor nødvendigt, at reglerne kan ændres relativt hurtigt. Dette sikres ved, at perioden, hvor en erhvervsdrivende skal fremlægge de i det foreslåede stk. 1 nævnte oplysninger, er fastsat i en bekendtgørelse og ikke i selve loven.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.
Det foreslåede stk. 3 er en følge af, at Kommissionen har mulighed for at forlænge den periode, hvori en erhvervsdrivende skal opbevare de oplysninger, som følger af det foreslåede stk. 1, for specifikke produkter. Hvis Kommissionen beslutter at forlænge denne periode, så sker det ved en delegerende retsakt. Danmark vil være forpligtet til at følge en sådan retsakt, og det er derfor nødvendigt, at der relativt hurtigt kan fastsættes regler, som er nødvendige for anvendelsen af den pågældende retsakt.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2 vil derfor blive anvendt til at fastsætte de nødvendige regler administrativt. Det betyder også, at bestemmelsen kun er aktuel, hvis Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til tilgængelighedsdirektivet artikel 12, stk. 3. Fastsættelse af reglerne vil ske efter forhandling mellem erhvervsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren, da disse ministre er de ressortansvarlige for de produkter, der er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde i det forslåede § 1, stk. 1.
I lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer er der fastsat forpligtelser for offentlige organer for så vidt angår tilgængeligheden af organernes websteder og mobilapplikationer. Dvs. at der i dag er fastsat forpligtelser for den offentlige tjenesteyder for så vidt angår dennes websteder og mobilapplikationer.
Det følger således af § 3, stk. 1, i lov om webtilgængelighed, at offentlige organer skal sikre, at deres websteder og mobilapplikationer er mere tilgængelige, ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste ved at opfylde standarder eller tekniske specifikationer.
Der er ikke i dansk ret fastsat forpligtelser for andre tjenesteydere end offentlige organer.
Tilgængelighedsdirektivets artikel 13 indeholder imidlertid forpligtelser for tjenesteydere.
Det foreslås i § 34, at tjenesteyderen skal sikre, at de tjenester, den pågældende designer og leverer, er i overensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede § 34 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivet artikel 13, stk. 1.
Tjenesteyderen er den fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske Union. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 4, vedrørende definitionen af en tjenesteyder.
Da tjenesteyderen er den, som leverer eller tilbyder at levere en tjeneste, er tjenesteyderen også den nærmeste til at påvirke tjenestens design og hvordan tjenesten leveres til forbrugeren. Som leverandør af en tjeneste skal tjenesteyderen derfor sikre, at tjenesten leveres i overensstemmelse med kravene om tilgængelighed efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tjenesteyderen først og fremmest skal sikre sig, at den pågældendes tjeneste opfylder tilgængelighedskravene, der følger af dette lovforslags kapitel 2, når denne leverer eller tilbyder at levere en tjeneste. Bestemmelsens fokus er derfor på selve tjenestens design og leveringsmetode, og at tjenesten opfylder de krav, der følger af loven og regler fastsat i medfør af loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovslagets §§ 4 og 6, for så vidt angår selve tilgængelighedskravene.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 35, stk. 1, at tjenesteyderen, inden den pågældende leverer en tjeneste, skal udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4, og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at tjenesteyderen skal udarbejde en række oplysninger vedrørende tjenesten, inden tjenesten leveres. Minimumskravene for disse oplysninger fremgår af bilag 4. Bilag 4 implementerer tilgængelighedsdirektivets bilag V.
Det fremgår af bilag 4 til loven, at tjenesteyderen skal give oplysninger om vurderingen af, hvordan tjenesten opfylder de tilgængelighedskrav, der følger af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af de relevante krav og en beskrivelse af tjenestens udformning og brug, i det omfang det er relevant for vurderingen. Det betyder, at oplysningerne, hvor det er relevant, skal indeholde en generel beskrivelse af tjenestens tilgængelige formater, de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten skal bruges, og en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1. De pågældende oplysninger skal fremgå af enten de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument. Det fremgår endvidere af bilaget, at forbrugeroplysningskravene i direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder skal opfyldes.
For at efterleve oplysningskravene kan tjenesteyderen helt eller delvist anvende de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det fremgår af bilagets pkt. 2. Det fremgår herudover af bilagets pkt. 3, at tjenesteyderen skal forelægge oplysninger, som godtgør, at det ved processen for levering af tjenesten og overvågningen heraf sikres, at tjenesten er i overensstemmelse med oplysningskravene og med lovens relevante tilgængelighedskrav.
Det foreslås i stk. 2, at tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne i stk. 1 skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for personer med handicap.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 2. pkt.
Det er vigtigt, at de oplysninger, som tjenesteyderen skal afgive efter det foreslåede stk. 1, er tilgængelige for brugere af tjenesten eller den, der eventuelt ønsker at gøre brug af tjenesten. Det skyldes, at der er tale om oplysninger, som først og fremmest gør det muligt for den eventuelle bruger at vurdere, om den pågældende har mulighed for at anvende tjenesten, da oplysningerne skal angive, hvilke tilgængelighedskrav tjenesten opfylder og hvordan. På den måde kan personer inden brug af tjenesten vurdere, om tjenesten er relevant for den pågældende. Dernæst er der også tale om oplysninger, der beskriver, hvordan tjenesten rent faktisk anvendes, dvs. en form for brugsanvisning. Det er derfor afgørende, at oplysningerne er offentliggjort.
Det er samtidig vigtigt, at det pågældende er offentliggjort såvel skriftligt som mundtligt, da oplysninger skal være tilgængelige for personer med handicap. Såvel den skriftlige som den mundtlige offentliggørelse skal derfor være med til at sikre, at oplysningerne er tilgængelig for alle, uanset hvilket handicap en person måtte have. Mundtlig offentliggørelse kan f.eks. være i form af en lydfil eller en video, hvor de relevante oplysninger fremlægges mundtligt, og på en måde, hvor det alene er den mundtlige fremlæggelse, der er afgørende for forståelsen af oplysningerne.
Det foreslås i stk. 3, at tjenesteyderen skal opbevare oplysningerne, så længe den pågældende tjeneste udbydes.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 3. pkt.
Så længe en tjeneste udbydes vil det være nødvendigt, at oplysningerne efter det foreslåede stk. 1 er tilgængelige, da oplysningerne er afgørende for forståelsen af tjenestens indhold og brug, og da oplysningerne dokumenterer tjenesteyderens overholdelse af de gældende tilgængelighedskrav. Det er derfor vigtigt, at tjeneyderen opbevarer oplysningerne, så de altid kan stilles til rådighed for såvel eventuelle brugere og kontrolmyndigheden i den periode, hvor tjenesten udbydes.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 36, 1. pkt., at tjenesteyderen skal have procedurer til sikring af, at levering af tjenester fortsat er i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Det foreslåede § 36, 1. pkt., har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 3, 1. pkt.
En tjeneste skal ikke kun opfylde tilgængelighedskravene på det tidspunkt, hvor tjenesten udbydes første gang, men derimod i hele den periode, hvor tjenesten udbydes. Det er derfor vigtigt, at tjenesteyderen er opmærksom på, at der kan ske løbende ændringer i regler, krav, harmoniserede standarder m.v., der kan påvirke en tjenestes overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Hvis det sker, skal tjenesteyderen sikre sig, at leveringen af den pågældendes tjeneste opfylder de nye regler og krav m.v., da tjenesten ellers ikke vil opfylde de gældende tilgængelighedskrav.
For at imødekomme en sådan problemstilling, er det relevant for tjenesteyderen at have procedurer, der sikrer, at leveringen af tjenesten forbliver i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslås i 2. pkt., at der i fornødent omfang skal tages hensyn til ændringer af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende tilgængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.
Det foreslåede § 36, 2. pkt. har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 3, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. vil medføre, at de procedurer, som tjenesteyderen skal have efter det foreslåede 1. pkt., i fornødent omfang skal tage hensyn til, hvis der foretages ændringer i kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer til gældende tilgængelighedskrav og til ændringer i de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer.
De typer af foranstaltninger, som tjenesteyderens procedurer skal foranledige, afhænger af arten af ændringer i leveringen af tjenesten, tilgængelighedskravene, de harmoniserede standarder eller de tekniske specifikationer, særligt om ændringerne med hensyn til omfanget af de retlig krav, og om ændringerne i det hele taget vedrører den pågældende tjeneste. Der kan eksempelvis ske ændringer i en harmoniseret standard, der ikke nødvendigvis påvirker den udbudte tjenestes overensstemmelse. Tjenesteyderen skal her være opmærksom på, at der er sket en ændring af standarden, hvilket f.eks. kan betyde, at de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument skal opdateres med korrekt henvisning til standarden, men det behøver ikke føre til ændringer i leveringen af den udbudte tjeneste.
Andre gange kan ændringer betyde, at det er nødvendigt at ændre i en tjenestes design eller levering.
Der stilles i øvrigt ikke formkrav til de pågældende procedurer.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 37, stk. 1, at er en tjeneste ikke i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal tjenesteyderen træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstemmelse med kravene.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 4, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at tjenesteyderen af egen drift skal rette op på de uoverensstemmelser, som den pågældende måtte konstatere gør sig gældende for vedkommendes tjeneste, i forhold til tilgængelighedskravene efter dette lovforslag. Bestemmelsen omfatter de tjenester, som allerede er leveret eller udbudt til levering.
Det er op til tjenesteyderen selv at vurdere, hvilke foranstaltninger der er nødvendige at foretage for at bringe tjenesten i overensstemmelse med kravene. Der vil i mange tilfælde kunne være flere forskellige foranstaltninger, som kan bringe en tjeneste i overensstemmelse med kravene, og det er derfor op til tjenesteyderen at vurdere, hvilken foranstaltning der er mest hensigtsmæssig. Det afgørende er dog, at tjenesteyderen træffer de nødvendige foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt at træffe foranstaltninger, der sikrer en tjenestes overensstemmelse med kravene, må tjenesteyderen nødvendigvis stoppe udbuddet af tjenesten.
Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder nødvendigvis også anvendelse i det tilfælde, hvor tjenesteyderen burde vide, at dennes tjeneste ikke opfylder kravene. Det er en konkret vurdering, hvornår en tjenesteyder burde vide, at den tjeneste, som vedkommende har leveret, ikke opfylder kravene i loven. Et eksempel kan være, hvor tjenesteyderen modtager en eller flere henvendelser fra forbrugere, der oplyser om, at den pågældende tjeneste ikke lever op til tilgængelighedskravene, men tjenesteyderen vælger ikke at læse henvendelserne og holder sig dermed bevidst uvidende om, hvilke krav tjenesten ikke opfylder.
Det foreslås i stk. 2, at tjenesteyderen straks skal orientere den relevante kontrolmyndighed i enhver medlemsstat, hvor tjenesten leveres, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den manglende overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 4, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse gør sig gældende i de tilfælde, hvor tjenesteyderen har konstateret, at en tjeneste, som den pågældende har leveret, ikke opfylder tilgængelighedskravene og derefter har foretaget eller fået foretaget korrigerende foranstaltninger som følge af forpligtelsen i det foreslåede stk. 1, herunder også ved evt. stop af udbuddet af tjenesten.
Da tjenesterne i disse tilfælde allerede har været leveret, er det relevant, at kontrolmyndigheden orienteres om den manglende overensstemmelse ved tjenesten, og hvilke foranstaltninger tjenesteyderen har truffet for at sikre tjenestens overensstemmelse med kravene, alternativt at tjenesten ikke længere udbydes. Dette er særligt relevant, da kontrolmyndigheden kan blive kontaktet af brugere af de allerede leverede tjenester, fordi tjenesten ikke er overensstemmende. Kontrolmyndigheden er i disse tilfælde klar over, hvorfor tjenesten ikke lever op til kravene og kan guide brugeren til at tage kontakt til tjenesteyderen for at få bragt tjenesten i overensstemmelse med kravene, alternativt oplyse om, at tjenesten ikke længere udbydes. Samme hensyn ligger bag, at tjenesteyderen skal orientere de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har leveret tjenesten.
Det foreslås i stk. 3, at tjenesteyderen efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at bringe tjenesten i overensstemmelse med disse krav.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 5, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at tjenesteyderen er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndighederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe en tjenestes manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 38, stk. 1, at det skal fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, at det er dokumenteret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 1, 1. pkt.
I EU’s harmoniseringslovgivning er EU-overensstemmelseserklæringen det dokument, der angiver, at et produkt opfylder alle relevante krav i den gældende lovgivning. Derfor skal fabrikanten, som en del af overensstemmelsesvurderingsproceduren, udarbejde og undertegne en EU-overensstemmelseserklæring, inden den pågældende bringer sit produkt på markedet. Dokumentet skal på en enkel og overskuelig måde dokumentere, at produktet opfylder de relevante krav for det pågældende produkt, så øvrige erhvervsdrivende og kontrolmyndigheden ud fra erklæringen kan vurdere, om produktet opfylder de gældende krav. Ved at udarbejde denne erklæring står fabrikanten inde for, at produktet opfylder de gældende krav til produktet i henhold til den angivne harmoniseringslovgivning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 3, vedrørende fabrikantens forpligtelse til at udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring.
For at EU-overensstemmelseserklæringen kan fungere efter hensigten, dvs. som dokumentation for, at et produkt opfylder de gældende tilgængelighedskrav, er det derfor nødvendigt, at det af erklæringen fremgår, at det er dokumenteret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt. Det kan gøres på flere måder, f.eks. med en henvisning til, at produktet følger en bestemt harmoniseret standard for så vidt angår tilgængelighedskrav, eller ved en kort beskrivelse af, hvordan det er dokumenteret, at tilgængelighedskravene er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, at er et produkt delvist fritaget fra at overholde tilgængelighedskrav, jf. § 8, stk. 1, skal det fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, hvilke tilgængelighedskrav produktet er fritaget fra at overholde.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 1, 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 8, stk. 1, er der tilfælde, hvor produkter helt eller delvis kan undtages fra lovens tilgængelighedskrav. Se nærmere i bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1.
Når et produkt delvist fritages fra at overholde tilgængelighedskrav, vil det sige, at produktet fritages for at overholde bestemte tilgængelighedskrav, mens det fortsat skal overholde de øvrige tilgængelighedskrav efter loven. Det betyder også, at der stadig skal udarbejdes en EU-overensstemmelseserklæring for produktet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at EU-overensstemmelseserklæringen for de produkter, der er fritaget for at opfylde visse tilgængelighedskrav, klart beskriver, hvilke krav produktet er fritaget fra at overholde. Da EU-overensstemmelseserklæringen er det dokument, der angiver, at et produkt opfylder alle relevante krav i den gældende lovgivning, er det også vigtigt, at det indeholder oplysninger om, hvilke krav det er fritaget fra at overholde. På den måde tager fabrikanten også ansvar for at dokumentere den vurdering af produktet, der har ført til, at produktet kan undtages fra de pågældende tilgængelighedskrav.
Det er kun produkter, der delvist er fritaget fra at overholde visse tilgængelighedskrav, der er omfattet af bestemmelsen. Hvis produktet i sin helhed er fritaget fra at opfylde tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, skal fabrikanten ikke udarbejde og underskrive en EU-overensstemmelseserklæring, da produktet ikke har gennemgået en overensstemmelsesvurderingsprocedure. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 17, stk. 1.
En lang række produkter, der kan forventes anvendt af forbrugere, er allerede i dag omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning. EU har foretaget forskellige tiltag for at ensrette reguleringen af de harmoniserede produktområder så meget som muligt, bl.a. er der opsat nogle fælles rammer i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter. Det fremgår således af afgørelsens artikel 2, 2. pkt., at der i Fællesskabets harmoniseringslovgivning skal gøres brug af de generelle principper i denne afgørelse og af de relevante referencebestemmelser i bilag I, II og III. Bilag III indeholder en model for EU-overensstemmelseserklæringer, der altså som udgangspunkt skal anvendes i harmoniseringslovgivningen.
Det er derfor også i tilgængelighedsdirektivet fastsat, at EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF. Det følger af direktivets artikel 16, stk. 2, 1. pkt.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i stk. 1, at EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag 6.
Modellen i bilag 6 er den samme model, som følger af bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF.
Det følger af bilag 6, at EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde i alt otte punkter. Det betyder, at erklæringen skal indeholde 1) nr., der angiver entydig identifikation af produktet, 2) navn og adresse på fabrikant eller dennes bemyndigede repræsentant, 3) Oplysning om, på hvis ansvar erklæringen udstedes, 4) Erklæringens genstand, dvs. identifikation til sporing af produktet, 5) henvisning til EU-harmoniseringslovning, som produktet er i overensstemmelse med, 6) henvisning til anvendte harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer, 7) det anvendte bemyndigede organ, hvis relevant, og 8) supplerende oplysninger. Erklæring skal dateres og underskrives.
Ved anvendelsen af den angivne model i bilag 6 sikres det, at EU-overensstemmelseserklæringen kommer til at indeholde alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne konstatere et produkts overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Samtidig fastholdes den ensretning vedrørende udformningen af overensstemmelseserklæringer, der er i EU’s harmoniseringslovgivning for produkter.
Det foreslås i stk. 2, at EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde de elementer, der er anført i bilag 3, og ajourføres løbende.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 2, 2. pkt.
Bilag 3 beskriver den procedure for overensstemmelsesvurdering, som fabrikanten skal foretage eller få foretaget, når denne bringer et produkt, der er omfattet af lovforslaget, i omsætning, jf. lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 2. For nærmere om bilagets indhold henvises til bemærkninger til lovforslagets § 17, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde elementer om den interne produktionskontrol, teknisk dokumentation (herunder henvisninger til anvendte harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer), fabrikantens fremstillingsvirksomhed og evt. bemyndigede repræsentanter.
Nogle oplysninger vil naturligt følge af modellen for EU-overensstemmelseserklæringen, jf. lovens bilag 6, f.eks. henvisninger til anvendte harmoniserede standarder og tekniske specifikationer. De øvrige elementer, der ikke direkte følger af modellens overskrifter, bør anføres under pkt. 8 om supplerende oplysninger i erklæringen.
Det foreslås i stk. 3, at EU-overensstemmelseserklæringen skal være på dansk eller engelsk.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 2, sidste pkt., at EU-overensstemmelseserklæringen oversættes til det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor produktet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt. Det betyder, at de enkelte medlemsstater selv bestemmer, hvilket sprog EU-overensstemmelseserklæringen skal udformes på, når et produkt gøres tilgængeligt i den pågældende medlemsstat.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at EU-overensstemmelseserklæringen skal være på dansk eller engelsk, når et produkt, der er omfattet af loven, bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.
EU-overensstemmelseserklæringen er et dokument, der er tiltænkt at skulle anvendes af henholdsvis erhvervsdrivende og kontrolmyndighederne. Det er derfor med udgangspunkt heri, at det accepteres, at EU-overensstemmelseserklæringen også kan udformes på engelsk frem for kun dansk, som det f.eks. ellers er tilfældet med brugsanvisninger og sikkerhedsoplysninger. Det må forventes, at en erhvervsdrivende, der handler med de pågældende produkter, og kontrolmyndighederne har tilstrækkeligt kendskab til de nødvendige engelske termer på området til at kunne forstå og anvende oplysningerne i en EU-overensstemmelseserklæring, der er udformet på engelsk. Samtidig gør muligheden for engelske erklæringer det lettere for danske erhvervsdrivende at bringe produkter i omsætning i Danmark, da det i mange tilfælde ikke vil være nødvendigt at få en udenlandsk fabrikant til at oversætte erklæringen.
I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter er der opsat nogle fælles rammer for produkter, der er omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning. Det fremgår bl.a. af afgørelsens artikel 5, at hvis det i Fællesskabets harmoniseringslovgivning kræves, at fabrikanten skal afgive en erklæring om, at kravene vedrørende et produkt er blevet dokumenteret (EU-overensstemmelseserklæring), skal det i den pågældende lovgivning bestemmes, at der kun skal udarbejdes én enkelt erklæring for alle de fællesskabsretsakter, der finder anvendelse på produktet; det skal af erklæringen fremgå, hvilken fællesskabsharmoniseringslovgivning den vedrører, og det skal anføres, hvor de pågældende retsakter er offentliggjort.
Det er derfor også i tilgængelighedsdirektivet fastsat, at hvor et produkt omfatter mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der en enkelt erklæring for alle sådanne EU-retsakter med angivelse af de pågældende retsakter og offentliggørelseshenvisninger. Det følger af direktivets artikel 16, stk. 3.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 40, at EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en angivelse af hver enkelt EU-retsakt inklusiv offentliggørelseshenvisninger, hvis et produkt er omfattet af mere end én retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring.
Den foreslåede § 40 vil medføre, at der for det enkelte produkt kun skal udfærdiges én EU-overensstemmelseserklæring. Mange produkter kan være omfattet af mere end en EU-retsakt, hvor der efter reglerne skal udfærdiges en EU-overensstemmelseserklæring. Da oplysningerne i de enkelte erklæringer vil være stort set de samme, bortset fra henvisningen til EU-retsakten og evt. harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer, er det derfor fordelagtigt, at der alene skal udarbejdet en samlet erklæring for produktet. Det letter den erhvervsdrivendes forpligtelse, at de alene skal sikre sig, at der er udarbejdet eller medfølger en samlet EU-overensstemmelseserklæring for et produkt, ligesom kontrolmyndighederne også kun behøver at anmode om en enkelt erklæring i forbindelse med deres markedsovervågning.
De produkter, der er omfattet af dette lovforslags anvendelsesområde, vil næsten altid være produkter, der er omfatter af mere end en EU-retsakt. Produktet skal således være i overensstemmelse med tilgængelighedsdirektivet, men vil samtidig også være omfattet af andre EU-retsakter, der typisk omhandler, hvordan produktet skal indrettes for at det sikkert kan anvendes af forbrugerne. Eksempelvis er en router omfattet af tilgængelighedsdirektivet, men det er også omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet (radioudstyrsdirektivet), og skal derfor være i overensstemmelse med begge retsakter. Såvel tilgængelighedsdirektivet som radioudstyrsdirektivet vil derfor skulle angives på den ene EU-overensstemmelseserklæring, der skal udarbejdes for produktet.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 41, at fabrikanten indestår for, at produktet opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når fabrikanten har udarbejdet EU-overensstemmelseserklæringen.
Den foreslåede § 41 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 4, og har en tæt sammenhæng med dette lovforslags § 17, stk. 1, nr. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at fabrikanten skal udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen, når den tekniske dokumentation er udarbejdet, og overensstemmelsesproceduren er gennemført.
Det er således fabrikanten, der skal udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen på bagrund af den tekniske dokumentation og den gennemførte overensstemmelsesvurdering. Derfor bør fabrikanten også være den ansvarlige, der indestår for at indholdet af erklæringen er korrekt, og dermed at produktet opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af loven.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at når fabrikanten har udarbejdet EU-overensstemmelseserklæringen, så indestår den pågældende også for, at produktet opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Fabrikanten har i forvejen en forpligtelse til at sikre sig, at produkter er designet og fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når produkterne bringes i omsætning, jf. dette lovforslags § 16. Den foreslåede bestemmelse er derfor ikke en yderligere forpligtelse for fabrikanten, men blot en konkretisering af, at det er fabrikanten, der med EU-overensstemmelseserklæringen indestår for produktets overensstemmelse.
I artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering er der fastsat en række generelle principper for CE-mærkning af produkter. Efter artiklens stk. 1 må CE-mærkningen kun anbringes af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant. Efter stk. 2 må CE-mærkningen kun anbringes på produkter, for hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmoniseringslovgivning. Efter stk. 3 angiver fabrikanten, ved anbringelse af CE-mærkningen, at han tager ansvaret for produktets overensstemmelse med alle gældende krav i de relevante bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning. Det fremgår af stk. 4, at CE-mærkningen er den eneste mærkning, der attesterer produktets overensstemmelse med de gældende krav i de relevante bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslovgivning om anbringelse af denne mærkning. Endelig fremgår det af stk. 5, at der ikke på et produkt må anbringes mærker, tegn eller angivelser, som kan vildlede tredjemand om CE-mærkningens betydning eller form eller begge dele. Der kan anbringes andre mærkninger på produktet, forudsat at synligheden, læsbarheden og betydningen af CE-mærkningen ikke derved forringes.
Det følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 17, at CE-mærkning efter direktivet er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.
Det foreslås i § 42, at ved CE-mærkning af produkter skal de generelle principper i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juni 2008 om akkreditering følges.
Den foreslåede § 42 vil medføre, at principperne for CE-mærkning af produkter, der opfylder de gældende tilgængelighedskrav, er enslydende med de regler, der gælder for EU’s øvrige harmoniserede produktområder. Det betyder bl.a., at det kun er fabrikanten, der må anbringe CE-mærkningen på et produkt, at CE-mærket kun må anbringes på overensstemmende produkter, og at der ikke må anbringes anden mærkning på produktet, der kan vildlede tredjemand om betydningen af CE-mærkningen.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 43, 1. pkt., at CE-mærkningen skal anbringes på produktet eller mærkepladen, så den er synlig, let læselig og ikke kan slettes.
Det foreslåede 1. pkt. har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil medføre, at CE-mærkningen skal anbringes på selve produktet, da CE-mærkningen er en vigtig indikator for, at et produkt er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Mærkningen er således det synlige resultat af hele processen i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen generelt, og den mærkning, som forbrugeren kan bruge til at sikre, at vedkommende kun køber overensstemmende produkter. Når CE-mærkningen er anbragt på selve produktet, har brugeren altid mulighed for at sikre sig, at produktet er mærket og dermed forventes at være i overensstemmelse – også efter at produktet er taget i brug. Det er derfor også vigtigt, at CE-mærkningen er synlig og tydelig for forbrugere og andre slutbrugere, herunder at det ikke er muligt at slette mærkningen.
At CE-mærkningen ikke kan slettes betyder, at mærkningen ikke må kunne fjernes uden, at det tydeligt fremgår af produktet, at det er slettet. Hvis f.eks. CE-mærkningen indgraveres i produktet, vil det være tydeligt på produktet, at mærket er forsøgt slettet. Hvis mærket omvendt er påsat med et klistermærke, vil det ikke kunne ses af produktet, at mærket er blevet fjernet, og derfor vil den foreslåede bestemmelse ikke være overholdt ved denne løsning.
Det foreslås i 2. pkt., at er produktet af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, skal mærkningen anbringes på emballagen og i følgedokumenterne.
Det foreslåede 2. pkt. har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. er en undtagelse til udgangspunktet i 1. pkt. om, at CE-mærkningen skal fremgå af selve produktet. Undtagelsen medfører, at CE-mærkningen i stedet skal anbringes på både emballagen og i følgedokumenterne, når det ikke kan anbringes på produktet.
Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor produktet ikke er stort nok til, at CE-mærkningen kan anbringes på selve produktet, eller i tilfælde hvor produktets materiale gør det umuligt at anbringe CE-mærkningen på det eller på en måde, så mærkningen ikke kan slettes.
Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der afgør, hvorvidt CE-mærkningen kan undtages fra at skulle anbringes på selve produktet.
Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.
Det foreslås i § 44, at CE-mærkningen skal anbringes før produktet bringes i omsætning.
Den foreslåede § 44 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 2.
CE-mærkningen skal anbringes på produktet, eller på emballagen eller mærkningen, hvis produktet er af en art, hvor mærkningen ikke kan anbringes på produktet, inden det bringes i omsætning, da mærkningen angiver, at fabrikanten har erklæret, at produktet er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Samtidig er CE-mærkningen det synlige resultat af hele processen i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen generelt, og den mærkning, hvor en forbruger eller anden bruger af et produkt objektivt kan konstatere, hvorvidt produktet er overensstemmende eller ej.
Det foreslås i § 45, stk. 1, at den relevante kontrolmyndighed, jf. stk. 2-5, fører kontrol med, at tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes.
For så vidt angår produkter følger det af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at kontrolmyndighederne er forpligtede til at føre kontrol i overensstemmelse med en række bestemmelser i markedsovervågningsforordningen, jf. henvisningen i artikel 19, stk. 1, til forordning nr. 765/2008.
Dette gælder f.eks. markedsovervågningsforordningens artikel 10, stk. 2, hvorefter der skal udpeges en eller flere markedsovervågningsmyndigheder. Det gælder f.eks. også forordningens artikel 11, stk. 1, litra a, hvorefter markedsovervågningsmyndighederne skal sikre en effektiv markedsovervågning og litra c, hvorefter der skal vedtages passende og forholdsmæssige foranstaltninger, hvis erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag i tilfælde af uoverensstemmende produkter.
Der henvises til pkt. 3.6.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår tjenester følger det af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 2, at der skal udpeges myndigheder, som er ansvarlige for procedurer for så vidt angår tjenesters opfyldelse af tilgængelighedskrav.
Der henvises til pkt. 3.6.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsættes en hovedregel om, at der på alle produkt- og tjenesteområder, som omfattes af lovforslaget, kan føres kontrol med kravene i loven og regler fastsat i medfør af loven af den relevante kontrolmyndighed. Hvilken myndighed, der er den relevante kontrolmyndighed, fremgår af stk. 2-5.
Bestemmelsen medfører, at den relevante kontrolmyndighed er forpligtet til at føre kontrol med, at tilgængelighedskravene og enhver forpligtelse for erhvervsdrivende i medfør heraf, overholdes inden for det produkt- eller tjenesteområde, som følger af fordelingen nedenfor i stk. 2-5.
Det foreslås i stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter omfattet af § 1, stk. 1, og tjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 4-6.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen er den relevante kontrolmyndighed for følgende typer af produkter:
– Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer.
– Betalingsterminaler.
– Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de tjenester, der er omfattet af denne lov: Pengeautomater, billetautomater, selvbetjeningsautomater til check-in, interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel.
– Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester.
– Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester.
– E-læsere.
Sikkerhedsstyrelsen er endvidere den relevante kontrolmyndighed for følgende typer af tjenester:
– Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.
– Forbrugerorienterede banktjenester.
– E-bøger og dedikeret software.
– E-handelstjenester.
Det foreslås i stk. 3, at Energistyrelsen fører kontrol med elektroniske kommunikationstjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at Energistyrelsen er den relevante kontrolmyndighed for elektroniske kommunikationstjenester.
Det foreslås i stk. 4, at Trafikstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, og med skibe omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra e.
Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at Trafikstyrelsen er den relevante kontrolmyndighed for samtlige elementer i § 1, stk. 2, nr. 3, for så vidt angår personbefordring med fly, bus og tog. Dette gælder således websteder, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, elektroniske billetter og elektroniske billettjenester, levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, og interaktive selvbetjeningsterminaler undtaget integrerede selvbetjeningsterminaler.
For så vidt angår skibe er Trafikstyrelsen endvidere den relevante kontrolmyndighed for elementet i § 1, stk. 2, nr. 3, litra e, dvs. interaktive selvbetjeningsterminaler undtaget integrerede selvbetjeningsterminaler på skibe.
Det foreslås i stk. 5, at Søfartsstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.
Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at Søfartsstyrelsen er den relevante kontrolmyndighed for elementerne i § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d, for så vidt angår personbefordring med skib. Dette gælder således websteder, tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, elektroniske billetter og elektroniske billettjenester og levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.6.3. for nærmere om fordelingen af kontrolopgaverne mellem de ansvarlige kontrolmyndigheder.
Det foreslås i § 46, stk. 1, at kontrolmyndigheden fra den erhvervsdrivende kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at konstatere produkter eller tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at flere artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om akkreditering finder anvendelse for så vidt angår kontrol af produkter, bl.a. forordningens artikel 19, stk. 1, 2. afsnit. Forordningens bestemmelser om markedsovervågning af produkter er dog siden blevet ophævet og erstattet af lignende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (markedsovervågningsforordningen). Det betyder, at tilgængelighedsdirektivets henvisning til forordning nr. 765/2008 i stedet skal læses som en henvisning til markedsovervågningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 14, stk. 4, litra a, b, e og j.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a og b, at kontrolmyndigheden som minimum skal tillægges beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software i det omfang en sådan adgang er nødvendig for at vurdere produktets overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig skal kontrolmyndigheden have beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden og distributionsnettet, om mængder af produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt. Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndighederne mulighed for at bede om alle disse oplysninger.
Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, at medlemsstaterne fastlægger, gennemfører og ajourfører passende procedurer til kontrol af, at de opførte tjenester opfylder kravene i direktivet. Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndighederne mulighed for at bede om alle de oplysninger, som er nødvendige for opfyldelse af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, og sikre, at der kan anmodes om de samme oplysninger til kontrol af produkters som tjenesters overensstemmelse.
Endvidere følger det af flere af tilgængelighedsdirektivets artikler, at de erhvervsdrivende skal afgive nødvendige oplysninger og dokumentation, når en kontrolmyndighed anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse implementerer således oplysningspligterne, der følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 9, 1. pkt. om fabrikanter, artikel 8, stk. 2, litra b, om bemyndigede repræsentanter, artikel 9, stk. 9, 1. pkt. om importører, artikel 10, stk. 6, 1. pkt. om distributører, og artikel 13, stk. 5, 1. pkt. om tjenesteydere. Det forudsættes i den forbindelse, at den relevante kontrolmyndighed skal give en begrundet anmodning, når en erhvervsdrivende anmodes om oplysninger.
Oplysningspligten for de erhvervsdrivende er af væsentlig betydning for, at kontrolmyndighederne kan udføre en effektiv kontrol. Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en proportionalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag. De oplysninger, kontrolmyndighederne vil kunne kræve, skal være relevante for det, kontrolmyndighederne skal belyse, og være tilgængelig for den erhvervsdrivende. Kontrolmyndighederne vil derfor ikke kunne kræve, at en erhvervsdrivende eksempelvis foretager nye test, som efterfølgende dokumenteres over for myndighederne.
Det forudsættes med bestemmelsen, at indhentede oplysninger i begrænset omfang kan udgøre personoplysninger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der indhentes oplysninger fra en enkeltmandsvirksomhed. Behandlingen af personoplysninger sker inden for rammerne af den databeskyttelsesretlige regulering, herunder databeskyttelsesforordningen. I den forbindelse bemærkes det, at de relevante kontrolmyndigheder alene kan kræve oplysninger, der er nødvendige for at konstatere produkter og tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskravene, og at kontrolmyndighederne i den forbindelse har et lovligt behandlingsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om offentlig myndighedsudøvelse.
Det forudsættes endvidere, at de erhvervsdrivende ikke kan nægte udlevering af oplysninger til kontrolmyndighederne under henvisning til, at oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder eller lignende. Hvis oplysningerne er nødvendige for kontrolmyndighedens vurdering af produktet eller tjenestens overensstemmelse, skal oplysningerne derfor udleveres, uanset at de anses for at være forretningshemmeligheder. Oplysningerne er dog alene tilgængelige for den relevante kontrolmyndighed. Forretningshemmeligheder forstås i overensstemmelse med definitionen i § 2, nr. 1, i lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmeligheder.
Personkredsen, fra hvem kontrolmyndighederne kan kræve de pågældende oplysninger, er de erhvervsdrivende, der er omfattet af lovforslaget, dvs. fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører, distributører og tjenesteydere. Der er altså tale om en personkreds, der i øvrigt er forpligtet efter lovens bestemmelser.
Endelig bemærkes det, at der med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, i det omfang bestemmelsen anvendes til at indsamle og behandle personoplysninger, vil være tale om en national særregel for behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det er vurderingen, at der er mulighed for at indføre den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes rammer. Denne vurdering har taget udgangspunkt i kriterierne, som fremgår af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til udarbejdelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkning nr. 1565, del I, bind 1, side 166 ff.
Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndigheden fra den erhvervsdrivende, der påberåber sig § 8, stk. 1, kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den erhvervsdrivende har foretaget den nødvendige vurdering, og at vurderingen opfylder kriterierne til en sådan vurdering.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 2, og artikel 23, stk. 1, litra a.
Som det også er tilfældet efter det foreslåede stk. 1 ovenfor, så er oplysningspligten for de erhvervsdrivende, der påberåber sig undtagelsesbestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 1, af væsentlig betydning for, at kontrolmyndigheden kan udføre en effektiv kontrol. Det er nødvendigt, at kontrolmyndighederne også kan kontrollere, at de produkter og tjenester, der er fritaget fra at leve op til lovens tilgængelighedskrav, rent faktisk også er berettiget til denne fritagelse. Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en proportionalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag. De oplysninger, kontrolmyndighederne vil kunne kræve, skal være relevante for det, kontrolmyndighederne skal belyse, og være tilgængelig for den erhvervsdrivende.
Ligesom ved det foreslåede stk. 1 ovenfor, kan den erhvervsdrivende ikke nægte udlevering af oplysninger under henvisning til, at oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder. Se bemærkningerne ovenfor.
Tilsvarende stk. 1 vil der med stk. 2 være tale om en national særregel for behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der henvises til vurderingen anført under stk. 1.
Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1 og 2 skal anvendes under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Det følger således bl.a. af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det foreslås i § 47, stk. 1, at kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at flere artikler i forordning nr. 765/2008 finder anvendelse, bl.a. forordningens artikel 19, stk. 1, 2. afsnit. Bestemmelserne om markedsovervågning af produkter i forordning nr. 765/2008 om akkreditering er efterfølgende blevet erstattet af markedsovervågningsforordningen. Tilgængelighedsdirektivets henvisning til skal derfor læses som en henvisning til markedsovervågningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 14, stk. 4, litra a, b, e og j.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra e, at kontrolmyndigheden skal tillægges beføjelser til at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og indhente dokumentation. Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndigheden mulighed for at få adgang til disse lokaler, arealer eller transportmidler.
Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, at medlemsstaterne fastlægger, gennemfører og ajourfører passende procedurer til kontrol af, at de opførte tjenester opfylder kravene i direktivet. Den foreslåede bestemmelse er med til, at også tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, implementeres, idet adgang uden retskendelse også kan være nødvendig for at kontrollere tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskravene, f.eks. hvor en tjeneste alene udbydes på en bestemt lokalitet.
Det er kun muligt for kontrolmyndigheden at anvende bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen kan anvendes med henblik på at konstatere, om produkter eller tjenester er i overensstemmelse med reglerne, eller om den erhvervsdrivende lever op til sine forpligtelser. Det kan f.eks. være tilfældet ved en kontrol, hvor der er behov for at udtage produkter fra en lokalitet uden offentlig adgang, eller hvor en tjeneste alene udbydes på en bestemt lokalitet. Det skal således være formålet med adgangen, at der skal indhentes oplysninger, der er nødvendige for selve kontrollen. Adgangshjemlen gælder både i relation til proaktive kontroller, hvor kontrolmyndigheden har planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en udefrakommende begivenhed, f.eks. en anmeldelse.
Kontrolmyndighederne kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis det skønnes nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, udtage produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter m.v., uden der på forhånd er en konkret formodning om, at produkterne eller tjenesterne ikke er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. For at kontrolmyndigheden kan føre en effektiv kontrol, er det nødvendigt at få adgang til steder, hvor kontrolmyndigheden ikke på forhånd ved, at der er produkter eller tjenester, der ikke er i overensstemmelse med reglerne. På den måde bliver kontrollen udført på baggrund af en risikobaseret tilgang til indsamlet data og kvalificering af risikobilledet, så kontroller kan sættes ind der, hvor der er størst risiko for, at et produkt ikke er overensstemmende, og tilrettelægges så effektivt som muligt.
Om det er nødvendigt at udtage eller kontrollere produkterne eller tjenesterne på ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, beror bl.a. på, om kontrolmyndigheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevelsen, hvis der kun udtages produkter og tjenester fra offentligt tilgængelige lokaliteter. Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at skaffe produkterne eller tjenesterne på anden måde. For produkter er det også relevant med en vurdering af, om det er nødvendigt, at myndigheden selv kan udvælge de produkter, der ønskes udtaget til kontrol, eller om det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt fremsender et produkt. Endelig indgår det også i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest effektivt.
Hvis det, ud fra en samlet betragtning af bl.a. ovenstående elementer, vurderes, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage produkter eller tjenester fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil kontrolmyndighederne således kunne anvende bestemmelsen.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis kontrolmyndighederne ikke kan foretage en effektiv kontrol, fordi de produkter eller tjenester, der er tilgængelige på offentligt-tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt at udtage repræsentative produkter til test. Hvis kontrolmyndigheden vurderer, at det for en given produkttype er nødvendigt, at de produkter, der udtages, stammer fra samme parti, vil det således ikke altid være muligt at udtage et passende antal produkter fra samme butik.
Et eksempel på en situation, hvor bestemmelsen kan finde anvendelse, er ved kontrol af f.eks. en smartphone eller en PC, der alene sælges i webbutikker ved fjernsalg. Her vil produkterne befinde sig på et ikke-offentligt tilgængeligt lager. Kontrolmyndigheden har derfor behov for at få adgang til lagerbygningen for at kunne udtage produkterne, da det samtidig kan være nødvendigt for kontrollen, at den erhvervsdrivende ikke selv kan udvælge præcis, hvilket produkt vedkommende udleverer til kontrolmyndigheden.
Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter omfatter fabrikations-, salgs- og lagerlokaliteter og kan eksempelvis også være kontorlokaler, baglokaler eller udendørs oplag tilhørende den erhvervsdrivende.
Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndigheden som led i kontrolbesøget kan foretage tekniske undersøgelser af et produkt eller en tjeneste på stedet.
Et produkts beskaffenhed eller installation og en tjenestes anvendelsessted kan nødvendiggøre, at undersøgelse eller tests udføres på stedet, mens kontrolbesøget foregår. Det kan f.eks. være størrelsen på produktet eller den måde det er installeret på, der gør det umuligt eller besværligt at medtage produktet til yderligere undersøgelse. Ved tjenester kan det f.eks. være, at tjenesten kun kan anvendes på en bestemt lokalitet, f.eks. information om transporttjenester på interaktive selvbetjeningsskærme, der er placeret på en togstation eller banktjenester, der anvendes ved brug af en pengeautomat. Det vil i disse tilfælde typisk være langt mindre indgribende for ejeren af produktet eller tjenesten, at undersøgelsen foretages på stedet.
Det foreslås i stk. 3, at kontrolmyndigheden som en del af dokumentationen af kontrolbesøget kan fotografere, optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
I de tilfælde, hvor kontrolmyndigheden foretager undersøgelser af et produkt eller en tjeneste på stedet, vil det i de fleste tilfælde være relevant, at kontrolbesøget dokumenteres ved fotografier eller videooptagelse, så det kan anvendes som grundlag og dokumentation for den efterfølgende sagsbehandling.
Optagelse af fotografier eller video vil derfor eksempelvis være relevant, hvor det kontrollerede produkt er af en art eller størrelse, hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndigheden at udtage et eksemplar f.eks. en pengeautomat eller selvbetjeningsautomat til check-in. Det kan også være, hvor tjenester alene anvendes på produkter, der pga. størrelse eller art ikke kan medtages af kontrolmyndigheden. Det vil i sådanne tilfælde være nødvendigt for kontrollens udførelse, at kontrolmyndigheden på stedet kan dokumentere, hvordan produktet er udformet, opstillet og mærket, eller hvordan tjenesten anvendes. Det tilstræbes, at der ikke fremgår personer på billeder og videoer, der optages under kontrolbesøget.
Kontrolmyndigheden underretter de berørte parter om optagelsen af fotografier og videoer, og om eventuel udtagelse af et eller flere produkter eller tjenester.
Kontrolmyndighedernes mulighed for at medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse er særligt relevant for de produkter, der er omfattet af loven. Bestemmelsen tydeliggør, at udtagelsen af produkter eller tjenester til nærmere analyse eller undersøgelse også kan ske i forbindelse med kontrolmyndighedens kontrolbesøg. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 48, stk. 1.
Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1-3 skal anvendes under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Det følger således bl.a. af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt., at kontrolmyndigheden, som led i kontrollen med overholdelse af tilgængelighedskravene, kan udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er med til at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 20, stk. 1, pkt., hvoraf det følger, at markedsovervågningsmyndighederne skal foretage en evaluering af produkter, som kan antages ikke at opfylde de gældende tilgængelighedskrav. For tjenester implementerer bestemmelsen dele af artikel 23, stk. 1, litra a, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal fastlægge, gennemføre og ajourføre passende procedurer til kontrol af tjenesters overholdelse med direktivets krav
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., sikres det, at kontrolmyndigheden har mulighed for at udtage produkter og tjenester med henblik på at kunne vurdere, om produkterne eller tjenesterne er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Det er ikke en forudsætning for, at et produkt eller en tjeneste kan udtages, at kontrolmyndigheden har en konkret mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.
For så vidt angår udtagne produkter, så har kontrolmyndigheden ejendomsretten til udtagne produkter. Den erhvervsdrivende kan dog få produktet udleveret efter endt sagsbehandling, hvis vedkommende ønsker det, og hvis der ikke er noget til hinder for en udlevering. I vurderingen skal der bl.a. tages hensyn til, om produktet efter test er defekt, eller om kontrolmyndigheden er nødt til at beholde produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at udtagelsen kan foretages af kontrolmyndigheden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling.
For at sikre en så effektiv kontrol med produkter og tjenesters opfyldelse af tilgængelighedskravene som muligt, skal kontrolmyndighederne have mulighed for enten at udtage et produkt eller tjeneste uden betaling for denne. I det tilfælde, hvor udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling, f.eks. ved udtagelse under skjult identitet, jf. det foreslåede stk. 2 nedenfor, skal kontrolmyndigheden desuden have mulighed for at få refunderet udgiften.
Det betyder, at de erhvervsdrivende ikke kan nægte udlevering af et produkt eller tjeneste med henvisning til, at der skal betales for produktet eller tjenesten inden udlevering til kontrolmyndigheden. På den måde sikres det, at kontrolmyndighederne kontrol kan tilrettelægges så effektivt som muligt.
Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter stk. 1 kan ske under skjult identitet.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at supplere markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra j, og finder kun anvendelse for produkter. Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, i forordning nr. 765/2008 finder anvendelse. Forordning nr. 765/2008 om akkreditering er for så vidt angår markedsovervågning af produkter erstattet af markedsovervågningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 14, stk. 4, litra a, b, e og j.
Bestemmelsen i stk. 2 foreslås som en konsekvens af, at detailhandlen og forsyningskæderne i stigende grad har ændret sig væsentligt. Hvor det tidligere var mest almindeligt med traditionel detailhandel i butik er det efterhånden blevet mere almindeligt at anvende nethandel. Det gør det samtidig sværere at udtage produkter til kontrol. Desuden vil kontrolmyndigheden, ved udtagning af produkter i en butik, selv kunne bestemme, hvilket produkt der udtages, hvorimod webbutikken bestemmer hvilket produkt, der udtages i webbutikken. Med henblik på at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker og webbutikker foreslås det derfor, at kontrolmyndigheden kan gøre brug af skjult identitet ved udtagning af produkter. Det sikrer samtidig, at kontrolmyndigheden ikke modtager særligt gode produkter, såkaldte golden samples eller får besked om, at produktet er udsolgt, selvom det måske ikke er tilfældet.
Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt uden at give sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndigheden i forbindelse med købet. Kontrolmyndigheden kan skjule sin identitet på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i en medarbejders navn eller under et alias, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end kontrolmyndighedens sædvanlige eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end kontrolmyndighedens officielle postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere forskellige tiltag. Formålet er, at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af det pågældende produkt.
Ved anvendelse af skjult identitet vil kontrolmyndighedens tilsynsførende også i en fysisk butik kunne agere som en almindelig kunde i butikken og vil således ikke påkalde sig særlig opmærksomhed. I sådanne tilfælde vil anvendelse af skjult identitet kunne virke ressourcebesparende, da alternativet kan være, at der sendes flere tilsynsførende ud til stedet.
Når et produkt er udtaget til kontrol under skjult identitet, vil sagsbehandlingen fortsætte på samme måde som ved produkter udtaget, hvor kontrolmyndigheden har givet sig til kende ved udtagelsen.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produkter eller tjenester udtaget i medfør af stk. 1.
Tilgængelighedskravene for såvel produkter som tjenester indeholder en del funktionskrav, der skal sikre, at produktet eller tjenesten er tilgængelige for personer med handicap eller personer med anden funktionsnedsættelse. En teknisk undersøgelse kan derfor være nødvendig for at afgøre, om et produkt eller en tjeneste er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal sikre, at kontrolmyndigheden har mulighed for at teste ethvert produkt eller enhver tjeneste, der er udtaget efter stk. 1, hvis det skønnes at være nødvendigt. Testen kan foretages af kontrolmyndigheden selv eller f.eks. af et testlaboratorium.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 49, stk. 2, træffes afgørelser over for i forbindelse med undersøgelsen.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal bidrage til at sikre, at de erhvervsdrivende efterlever regler for tilgængelighed af produkter og tjenester. Det anses for at være mest hensigtsmæssigt, at det er kontrolmyndigheden, der i udgangspunktet afholder omkostningerne til eksterne tekniske undersøgelser, som skønnes nødvendige for vurderingen af, om der skal træffes foranstaltninger i relation til et produkt eller en tjeneste, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler. Det anses samtidig for at være rimeligt, at omkostningerne kan kræves refunderet af den erhvervsdrivende i det tilfælde, hvor et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne. Derfor kan kontrolmyndighedens omkostningsdækning efter denne bestemmelse alene ske, når en erhvervsdrivende får meddelt et påbud efter lovforslaget § 49, stk. 2. På den måde er det kun de erhvervsdrivende, der ikke lever op til de gældende regler, som skal dække omkostningerne ved prøverne.
Det foreslås i § 49, stk. 1, at er et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden inden for en given frist.
For så vidt angår produkter har det foreslåede stk. 1 til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 20, stk. 1, 2. afsnit. Det fremgår af artiklen, at myndighederne skal kunne anmode erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne korrigerende foranstaltninger for at et produkt bringes i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav inden for en rimelig tidsfrist.
For så vidt angår tjenester har det foreslåede stk. 1 til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a og c. Det følger af artiklen, at medlemsstaterne skal have passende procedurer til kontrol af, at tjenester opfylder tilgængelighedskravene og at erhvervsdrivende træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter både produkter og tjenester. Bestemmelsen medfører, at erhvervsdrivende kan påbydes at lovliggøre produkter og tjenester, som er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Da lovforslaget omfatter mange forskellige typer af produkter og tjenester vil der også være mange forskellige forhold, der kan bevirke, at et produkt eller en tjeneste ikke er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav. Det er derfor hensigten med bestemmelsen, at den kan anvendes af kontrolmyndigheden i forbindelse med ethvert tilfælde, hvor et produkt eller en tjeneste af en eller anden årsag ikke er i overensstemmelse med kravene.
Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med påbud efter stk. 1 fastsætte en tidsfrist. Tidsfristen skal give den erhvervsdrivende rimelig tid til at bringe de forhold, der udløste påbuddet i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af loven. Tidsfristen skal derfor fastsættes med udgangspunkt i det konkrete ulovlige forhold og kan således variere afhængigt af en sags omstændigheder.
Det foreslås i stk. 2, at bringes de uoverensstemmende forhold ikke i orden inden for fristen, jf. stk. 1, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage fra markedet inden for en given frist.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 20, stk. 1, 3. afsnit, for så vidt angår produkter. For tjenester implementerer det foreslåede stk. 2 ligesom oven for under stk. 1 tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a og c.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at kontrolmyndigheden kan reagere, hvis en erhvervsdrivende ikke efterkommer et påbud, som er udstedt af kontrolmyndigheden i henhold til det foreslåede stk. 1.
Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden påbyde erhvervsdrivende, at salg og udbud af ulovlige produkter og tjenester stoppes. Bestemmelsen vil således forpligte erhvervsdrivende til at indstille salg og udbud omgående. Dermed forhindres et fortsat salg eller udbud af et produkt eller en tjeneste, som ikke lever op til de relevante tilgængelighedskrav.
For så vidt angår et produkt kan kontrolmyndigheden endvidere påbyde, at produktet tilbagetrækkes fra markedet inden for en given frist. Ved tilbagetrækning forstås enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt gøres tilgængeligt på markedet. Det henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 23.
I artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering er der fastsat en række generelle principper for CE-mærkning af produkter. Idet der er tale om en forordning finder de generelle principper umiddelbart anvendelse i Danmark. Det følger af artikel 30, stk. 2, i forordning nr. 765/2008, at CE-mærkningen kun må anbringes på produkter, for hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmoniseringslovgivning, og at mærkningen ikke må anbringes på noget andet produkt.
Det følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 17, at CE-mærkning efter direktivet er underkastet de generelle principper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.
Der henvises til lovforslagets § 42 og de specielle bemærkninger hertil.
Det foreslås i § 50, stk. 1, at kontrolmyndigheden kan kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 3, hvorefter medlemsstaterne skal benytte sig af eksisterende mekanismer til at sikre, at CE-mærkningsordningen anvendes korrekt, og skal træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen.
Efter det foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil den relevante kontrolmyndighed have kompetence til at kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning.
Ved uretmæssig CE-mærkning i denne sammenhæng forstås, at det pågældende produkt ikke af omfattet tilgængelighedsdirektivets anvendelsesområde, og følgelig ikke kan CE-mærkes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i stk. 2, at er et produkt uretmæssigt påført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende, der udbyder produktet, at standse salg eller udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagetrække produktet fra markedet.
Det foreslås i stk. 3, 1.pkt., at kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant eller importør at fjerne CE-mærkningen inden for en nærmere angivet frist. Det foreslås endvidere i stk. 3, 2. pkt., at salg af produktet kan genoptages, når CE-mærkningen er fjernet.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 udspringer af tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 3, og tildeler kontrolmyndighederne de fornødne beføjelser til at gribe ind, når der får kendskab til produkter, som uretmæssigt er påført CE-mærkning.
Hvis der er tale om forkert eller utilstrækkelig CE-mærkning af et produkt, som er omfattet af lovforslaget, anvender kontrolmyndigheden i stedet lovforslagets § 49. Herefter kan kontrolmyndigheden påbyde erhvervsdrivende at bringe forhold i orden, som ikke er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav, f.eks. hvor der er tale om forkert eller utilstrækkelig CE-mærkning.
Der henvises til lovforslagets § 49 og de specielle bemærkninger hertil.
De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 vedrører det tilfælde, hvor kontrolmyndigheden har konstateret, at et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning. I så fald vil den, der har udbudt produktet, efter stk. 2 kunne pålægges at standse salg og udlevering af produktet, og hvis det findes nødvendigt kan kontrolmyndigheden påbyde, at produktet trækkes tilbage fra markedet.
Den erhvervsdrivende kan i henhold til det foreslåede stk. 3 endvidere påbydes at fjerne CE-mærkning inden for en nærmere angivet frist. Dette vil ske for at sikre, at produktet ikke udadtil fremstår i overensstemmelse med kravene, f.eks. hvis et produkt i henhold til lovforslagets § 8 er fritaget fra at leve op til kravene.
Endelig vil det foreslåede stk. 3, 2. pkt., medføre, at salg af et produkt kan genoptages, når en uretmæssig CE-mærkning er fjernet. En erhvervsdrivende vil dermed både kunne sælge og udlevere et produkt, over for hvilket den relevante kontrolmyndighed har udstedt et påbud i henhold til stk. 2, så snart den uretmæssige CE-mærkning er fjernet.
Behandling af personoplysninger er omfattet af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Det foreslås i § 51, stk. 1, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentlige tilgængelige kilder.
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at den relevante kontrolmyndighed kan indsamle, behandle og foretage samkøring af data i kontroløjemed. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil der være tale om en national særregel for behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Det er vurderingen, at der er mulighed for at indføre den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes rammer. Vurderingen har taget udgangspunkt i kriterierne, som fremgår af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til udarbejdelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkning nr. 1565, del I, bind 1, side 166 ff.
Det bemærkes i den forbindelse, at de relevante kontrolmyndigheders behandling af personoplysninger i henhold til den foreslåede bestemmelse vurderes at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet der er tale om offentlig myndighedsudøvelse, som kontrolmyndighederne som dataansvarlige er blevet pålagt.
Det bemærkes i øvrigt, at det følger af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for den offentlige forvaltning kan behandles oplysninger om strafbare forhold, hvis behandlingen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Foruden ovenstående skal personoplysningerne behandles inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder inden for principperne om lovlighed, formålsbegrænsning og dataminimering, og samme forordnings kapitel III om de registreredes rettigheder.
Indsamling og behandling af data vil lette udførelsen af de kontrolopgaver, som den enkelte kontrolmyndighed har. Bestemmelsen i stk. 1 kan alene anvendes i det omfang, at indsamling og behandling er relevant og proportionalt i forhold til myndighedens kontrolopgaver. Det er hensigten med bestemmelsen, at der indsamles og behandles oplysninger vedrørende virksomheder eller ikke-følsomme oplysninger om personer, herunder enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte enhver type oplysning, herunder også andre personoplysninger.
Indhentelse, behandling og samkøring af personoplysninger sker under hensyntagen til de almindelige principper i databeskyttelseslovgivningen. De oplysninger, som de relevante kontrolmyndigheder vil behandle kan være personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. I praksis vil der være tale om bl.a. navne, kontaktoplysninger og oplysninger vedrørende enkeltmandsvirksomheder.
Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan behandle, herunder samkøre oplysninger, som myndigheden, ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Det foreslåede stk. 2 omfatter alle øvrige oplysninger, som den relevante kontrolmyndighed er i besiddelse af. Det kan eksempelvis være oplysninger, som erhvervsdrivende har indberettet til kontrolmyndigheden, som følge af indberetningspligter i henhold til anden lovgivning, eller det kan være kontrolsager, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet oplysninger fra erhvervsdrivende. Reglen vil blive anvendt til at udnytte den relevante kontrolmyndigheds eksisterende oplysninger til at styrke kontrollen på tværs af myndighedens områder.
For så vidt angår forholdet til den databeskyttelsesretlige regulering henvises til bemærkningerne til stk. 1, der ligeledes gælder for stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan behandle, herunder samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
På baggrund af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 rettes kontrolindsatsen derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest. Kontrolmyndighederne har derfor behov for, at der kan indhentes data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning af en effektiv kontrol med regelefterlevelsen på området.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 sikrer dermed hjemmel til, at der fra offentlige og private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer kan indhentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, herunder også fra udenlandske aktører.
Det forudsættes med bestemmelsen, at indhentning og samkøring af ikke-offentligt tilgængelige oplysninger kun anvendes i de tilfælde, hvor det har sammenhæng med kontrolmyndighedens kontrolopgaver. Samkøring af oplysninger vil ske under hensyntagen til de almindelige principper i databeskyttelseslovgivningen. For så vidt angår forholdet til den databeskyttelsesretlige regulering henvises til bemærkningerne til stk. 1, der ligeledes gælder for stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal anvendes under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Det følger således bl.a. af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.
I henhold til § 40, stk. 3, i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, at ved alle indkøb, der er beregnet til anvendelse af fysiske personer, skal de tekniske specifikationer – undtagen i behørigt begrundede tilfælde – fastsættes under hensyntagen til adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere. Ved tilgængelighedskrav, der er obligatoriske i henhold til EU-regler, skal kravene til adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere fastsættes ved henvisning til de pågældende EU-regler.
Den nuværende retsstilling er herefter, at det er den offentlige ordregiver selv, der fastlægger de tekniske specifikationer vedrørende adgangsmuligheder for personer med handicap eller udformning for alle brugere.
Det foreslås i stk. 1, at tilgængelighedskravene for produkter og tjenester i bilag 1 udgør obligatoriske tilgængelighedskrav, som omhandlet i § 40, stk. 3, i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 24, stk. 1.
Udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, regulerer, hvordan offentlige ordregivere skal købe ind. For offentlige indkøb omfattet af lovens afsnit II skal ordregiveren anføre de tekniske specifikationer for indkøbet i udbudsmaterialet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at de tekniske specifikationer ved alle offentlige indkøb omfattet af afsnit II i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, som omfatter produkter og tjenester omfattet af lovforslagets bilag 1, skal fastsættes ved henvisning til de relevante tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i lovforslagets bilag 1.
Direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester fastsætter reglerne for, hvordan offentlige ordregivere, der driver forsyningsvirksomhed, skal købe ind. For indkøb omfattet af direktiv 2014/25/EU skal ordregiveren anføre de tekniske specifikationer i udbudsmaterialet.
Det følger af artikel 60, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, at for indkøb, der er bestemt til at blive anvendt af fysiske personer, uanset om det drejer sig om offentligheden eller den ordregivende enheds personale, fastlægges de tekniske specifikationer, som omfatter kriterier vedrørende adgangsmuligheder for personer med handicap eller udformning for alle brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.
Hvis obligatoriske krav for tilgængelighed indføres ved en EU-retsakt, defineres tekniske specifikationer, hvad angår kriterier vedrørende adgangsmuligheder for personer med handicap eller udformning for alle brugere, med reference til denne lovgivning.
Den nuværende retsstilling er, at det er den offentlige ordregiver selv, der fastlægger de tekniske specifikationer vedrørende adgangsmuligheder for personer med handicap eller udformning for alle brugere.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at de tekniske specifikationer ved alle offentlige indkøb omfattet af direktiv 2014/25/EU som omfatter produkter og tjenester omfattet af lovforslagets bilag 1 skal fastsættes ved henvisning til de relevante tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i lovforslagets bilag 1.
Det foreslås i stk. 2, at produkter og tjenester, hvis funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1 og er i overensstemmelse med bilagets afdeling 6, anses for at opfylde relevante forpligtelser i dansk lovgivning, som følger af andre EU-retsakter end tilgængelighedsdirektivet, for så vidt angår tilgængelighed for disse funktionaliteter, elementer eller funktioner, medmindre andet er fastsat i eller i medfør af de pågældende EU-retsakter.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 24, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse er en formodningsregel. Det betyder i praksis, at når produkter og tjenester opfylder de relevante krav i bilag 1, som optrykt til loven, og samtidig er i overensstemmelse med bilagets afdeling 6 om formodning for overensstemmelse med andre EU-retsakter, så er produktet eller tjenesten ”compliant”. Ved ”compliant” skal forstås, at produktet eller tjenesten da opfylder de tilgængelighedsforpligtelser, som følger måtte følge af anden dansk lovgivning, der følger af andre EU-retsakter end tilgængelighedsdirektivet.
Det foreslås i § 53, at overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, som er fastsat i medfør af § 15, stk. 2, formodes at være i overensstemmelse med § 52, stk. 2, i det omfang standarder og specifikationer eller dele heraf opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Den foreslåede § 53 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 25 om harmoniserede standarder og tekniske specifikationer for andre EU-retsakter.
Den foreslåede bestemmelses virkning vil være, at hvis produkter og tjenester er overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer, da vil en tilsvarende formodning gælde for overensstemmelse i forhold til andre EU-retsakter, hvori der er fastsat relevante forpligtelser for så vidt angår tilgængelighedskrav.
Den foreslåede bestemmelse i § 53 knytter sig dermed til den foreslåede bestemmelse i § 52, som omhandler obligatoriske tilgængelighedskrav i direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU og formodningen for produkter og tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskrav i andre EU-retsakter i øvrigt, hvis de pågældende produkter og tjenester lever og til kravene i bilag 1 og er i overensstemmelse med bilagets afdeling 6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 52.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 25, at den formodede overensstemmelse gælder for så vidt angår harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, som er vedtaget i overensstemmelse med direktivets artikel 15.
I henhold til direktivets artikel 15, stk. 2, anmoder Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 10 i forordning nr. 1025/2012 om europæisk standardisering standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder for produkter.
I visse tilfælde kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger tekniske specifikationer, der opfylder tilgængelighedskravene i tilgængelighedsdirektivet. Betingelserne følger af artikel 15, stk. 3, og vedrører de tilfælde, hvor der ikke i forvejen findes harmoniserede standarder eller hvor udarbejdelsen heraf er forsinket eller ikke accepteret af en europæisk standardiseringsorganisationer.
På den baggrund følger en bemyndigelse af lovforslagets § 15, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes de regler, som er nødvendige for anvendelsen af gennemførelsesretsakterne om tekniske specifikationer.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 53 henviser derfor til de regler om tekniske specifikationer, der om nødvendigt kan fastsættes administrativt med hjemmel i § 15, stk. 2.
Det foreslås i § 54, stk. 1, at skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighederne om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede stk. 1 fastsætter et generelt udgangspunkt om, at alle former for skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighederne vedrørende tilgængelighedskrav m.v. skal foregå digitalt.
Det foreslås i stk. 2, at den relevante kontrolmyndighed kan undtage en borger eller virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 fastsættes en undtagelsesmulighed til det foreslåede stk. 1, idet den relevante kontrolmyndighed har mulighed for at undtage en borger eller virksomhed fra at kommunikere digitalt med kontrolmyndigheden. Undtagelsen kan anvendes, når særlige omstændigheder taler for det. En særlig omstændighed kan f.eks. foreligge, hvor en person med handicap har en funktionsnedsættelse af en sådan karakter, at det vurderes at være uhensigtsmæssigt at tvinge den pågældende person til at kommunikere digitalt med den relevante kontrolmyndighed. I så fald kan myndigheden tilbyde andre kommunikationskanaler, som den pågældende borger eller virksomhed har mulighed for at bruge.
Det foreslås i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, fastsætter det foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.
Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren inden for deres respektive ressortområder kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater.
Det foreslåede stk. 4 vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med kommunikation til kontrolmyndighederne om forhold, der vedrører denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Det kan på sigt blive nødvendigt at udvikle digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Derfor foreslås det i bestemmelsen, at erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren hver især kan fastsætte nærmere regler herom administrativt. Anvendelsen af bemyndigelsen sker i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.
Det foreslås i § 55, stk. 1, at en forbruger kan indbringe en sag for den relevante kontrolmyndighed med henblik på at sikre, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at sikre implementering af tilgængelighedsdirektivets artikel 29, stk. 2, litra a. En adgang for forbrugere til domstolsprøvelse følger ligeledes af direktivets artikel 29, stk. 2, litra a, men idet der i retsplejeloven er fastsat bestemmelser vedrørende den borgerlige retspleje findes dansk ret allerede at være i overensstemmelse med denne del af artiklen, hvorfor der ikke fastsættes en bestemmelse herom i lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse giver en forbruger mulighed for at indbringe en sag for den relevante kontrolmyndighed. Herved forstås, at forbrugeren kan anmelde produkter eller tjenesters manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene til den relevante kontrolmyndighed. Kontrolmyndigheden skal herefter, ud fra forbrugerens oplysninger, vurdere, om produktet eller tjenesten skal underlægges nærmere undersøgelse for at vurdere, om det opfylder tilgængelighedskravene efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Det vil således være op til kontrolmyndigheden at vurdere, om forbrugerens anmeldelse giver anledning til en nærmere vurdering af produktet eller tjenesten.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at offentlige organer, private foreninger eller organisationer, eller andre juridiske enheder, som har en legitim interesse i at sikre, at bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes, kan deltage i enhver retslig eller administrativ procedure ved domstolene eller den relevante kontrolmyndighed. Det foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at den pågældende kan deltage på vegne af eller til støtte for klageren.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at sikre implementering af tilgængelighedsdirektivets artikel 29, stk. 2, litra b. Det følger bl.a. af artikel 29, stk. 2, litra b, at visse nærmere angivne parter skal kunne deltage i enhver retslig eller administrativ procedure ved domstolene eller ved de kompetente administrative myndigheder.
For så vidt angår selve deltagelsen i enhver retslig procedure ved domstolene vurderes dansk ret allerede at være i overensstemmelse med denne del af artiklen, idet retsplejelovens § 252, stk. 1, giver adgang til biintervention for parter med retslig interesse i en sag. Det forudsættes i den forbindelse, at legitim interesse forstås på lige fod med retlig interesse, som kræves for biintervention i henhold til retsplejelovens § 252, stk. 1.
Det følger samtidig af retsplejelovens § 260, stk. 1, at parter kan lade visse personer møde for sig i retten i henhold til reglerne om rettergangsfuldmægtige. For at sikre den korrekte implementering af artikel 29, stk. 2, litra b, er det derfor nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse ikke kun vedrører administrative procedurer hos kontrolmyndigheder men også retslige procedurer hos domstolene. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil således være en udvidelse af retsplejelovens § 260 i relation til en retslig procedure ved domstolene, idet offentlige organer, private foreninger eller organisationer, eller andre juridiske enheder kan deltage på vegne af – og dermed i stedet for – eller til støtte for en klager, så længe den pågældende part har en legitim interesse heri.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil dermed være, at de nævnte parter i stk. 2, 1. pkt., kan deltage i en enhver retslig eller administrativ procedure ved domstolene eller relevante kontrolmyndigheder enten på vegne af eller til støtte for klageren.
Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på udbudsprocedurer, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, eller bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 29, stk. 3. Bestemmelsen vedrører direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU, som i Danmark er implementeret i henholdsvis udbudsloven og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Udbudsreglernes håndhævelsessystem er særskilt reguleret gennem kontroldirektiverne direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 og direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændringer af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF og ved 2014-koncessionsdirektivet.
Kontroldirektiverne fastsætter en række minimumskrav til medlemsstaternes klagesystemer. I Danmark er kontroldirektiverne implementeret ved lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.
I betragtning af den eksisterende retlige rammer for retsmidler på de områder, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, fastsættes det med det foreslåede stk. 3, at stk. 1 og 2, som vedrører håndhævelse, ikke finder anvendelse på udbudsprocedurerne.
Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan fastsætte regler om etablering af et klagenævn til behandling af forbrugerklager efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf, herunder fastsætte nærmere regler om de opgaver, som klagenævnet skal varetage.
Alt efter mængden af forbrugerhenvendelser, efter at tilgængelighedskravene i lovforslaget finder anvendelse i overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 59, kan det på sigt vise sig mest hensigtsmæssigt at etablere et klagenævn, der skal behandle forbrugerklager.
Med den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 4, får erhvervsministeren, efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren derfor muligheden for at etablere et sådan klagenævn. Bemyndigelsen medfører, at ministeren i en bekendtgørelse kan etablere et forbrugerklagenævn og i samme bekendtgørelse kan fastsætte regler om, hvilke opgaver klagenævnet skal varetage. Et klagenævn kan derfor etableres til varetagelse af alle forbrugerklager efter dette lovforslag eller blot til dele heraf. Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte nærmere regler om klagenævnets indretning, opgaveløsning, regler for klagebehandlingen m.v.
Det er i første omgang hensigten, at forbrugeres anmeldelse af et produkt eller en tjenestes manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene skal rettes til den relevante kontrolmyndighed som anført oven for i bemærkningerne til det foreslåede stk. 1. Det er herefter op til kontrolmyndigheden at vurdere, ud fra anmeldelsen, om det er relevant at kontrollere det anmeldte produkt eller den anmeldte tjeneste nærmere.
Det er derfor ikke hensigten at den foreslåede bemyndigelse skal udnyttes med det samme, men at den kan anvendes på en senere tidspunkt, hvis det viser sig, at mængden af forbrugerklager er så stor og omfattende, at det vil være mest hensigtsmæssig at henlægge behandlingen heraf til et forbrugerklagenævn. For så vidt angår en evaluering af lovforslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets pkt. 3.1.4.
Det foreslås i § 56, at kontrolmyndighedernes afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Med den foreslåede bestemmelse i § 56 afskæres klageadgangen fra kontrolmyndighederne, som oplistes i lovforslagets § 45. Afgørelser, der træffes af Sikkerhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan således ikke indbringes for andre administrative myndigheder.
Den overvejende del af de afgørelser, som kontrolmyndighederne vil træffe om produkter, tjenester og de forpligtede erhvervsdrivende, vil være af en teknisk karakter og vil forudsætte en betydelig teknisk indsigt på området. Denne tekniske indsigt findes i kontrolmyndighederne og ikke i ministeriernes departementer. Afskæringen af den administrative klageadgang findes på baggrund af en samlet vurdering at være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper og vurderes ikke at have retssikkerhedsmæssige konsekvenser.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre en ændring af kontrolmyndighedernes forpligtelser efter officialprincippet. Kontrolmyndighederne er uanset afskæringen af den administrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag, hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til sagen og ønsker genoptagelse. Det samme gør sig gældende, hvis kontrolmyndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt inden afgørelsen.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 30, stk. 1, at medlemsstaterne fastsætter sanktioner i tilfælde af overtrædelser af reglerne om tilgængelighed, og i øvrigt træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne gennemføres.
Det fremgår endvidere af artikel 30, stk. 2, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Kommissionen skal underrettes om de vedtagne sanktioner og alle senere ændringer, jf. artikel 30, stk. 3.
På den bagrund foreslås det i § 57, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der overtræder bestemmelsens nr. 1-7.
Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i udgangspunktet bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den, der overtræder §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2 og 3, § 11, § 12, stk. 1, §§ 38-40 eller §§ 43 og 44, straffes med bøde.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1 vil medføre, at det gøres strafbart, at bringe produkter i omsætning eller levere tjenester, der ikke opfylder de relevante tilgængelighedskrav, som følger af forslagets bilag 1, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, og § 6, stk. 1 og 2. Det gøres også strafbart, hvis den erhvervsdrivende, der har påberåbt sig fritagelsesmuligheden i forslagets § 8, stk. 1, ikke har oplyst kontrolmyndigheden herom eller ikke kan dokumentere at have foretaget en vurdering af, om overholdelse af tilgængelighedskravene indebærer en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, jf. henholdsvis lovforslagets § 12, stk. 1, og § 9, stk. 2. Desuden gøres det strafbart, hvis den erhvervsdrivende ikke har opbevaret denne dokumentation i den fastsatte periode på 5 år efter den seneste tilgængeliggørelse af produktet eller seneste levering af tjenesten, jf. lovforslagets § 9, stk. 3.
Bestemmelsen medfører også, at det gøres strafbart for tjenesteyderen, der har påberåbt sig fritagelse fra tilgængelighedskravene med henvisning til, at kravene medfører en uforholdsmæssig stor byrde for vedkommende, hvis den pågældende ikke fornyer sin vurdering af, om byrden ved opfyldelse af kravene er uforholdsmæssig stor, når tjenesten ændres, kontrolmyndigheden anmoder om det eller mindst hvert 5. år, jf. lovforslagets § 11.
Det gøres derudover strafbart, hvis EU-overensstemmelseserklæringen ikke følger den model, der er fastsat i lovens bilag 6, eller i øvrigt ikke indeholder de nødvendige oplysninger, jf. lovforslaget §§ 38-40. Endelig gøres det strafbart, hvis CE-mærkningen ikke er anbragt på produktet, inden de bringes i omsætning, eller hvis mærkningen ikke er anbragt korrekt, jf. lovforslagets §§ 43 og 44.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at den, der undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 9, stk. 4, § 10, stk. 2, § 33, stk. 1, eller § 46, straffes med bøde.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det gøres strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden den dokumentation, der skal foreligge, når en erhvervsdrivende foretager en vurdering af, at vedkommendes produkt eller tjeneste kan fritages fra at opfylde gældende tilgængelighedskrav, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Ligeledes gøres det strafbart, hvis en mikrovirksomhed, der handler med produkter, undlader at give kontrolmyndigheden de oplysninger, som er relevante for virksomhedens vurdering om undtagelse fra tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets 10, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at det gøres strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden de oplysninger, som kontrolmyndigheden har skønnet nødvendige for at vurdere og kontrollere et produkts eller en tjenestes overensstemmelse med tilgængelighedskravene eller vurderingen af fritagelsesmuligheden i forslagets § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 46. Endelig gøres det strafbart, hvis den erhvervsdrivende, bortset fra tjenesteyderen, undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger om de erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret produkter til eller modtaget produkter fra, jf. lovforslagets § 33, stk. 1.
Når kontrolmyndighederne anmoder om oplysninger i henhold til de anførte bestemmelser i lovforslaget, er oplysningerne af betydning for, at myndighederne kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for kontrolmyndighedernes mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et produkt eller tjeneste f.eks. er overensstemmende med reglerne eller kan undtages fra bestemte krav, at de ønskede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsinkelse.
Modtager kontrolmyndighederne ikke de krævede oplysninger, kan det hindre myndighederne i at udøve en effektiv kontrol. Det er derfor nødvendigt, at tilsidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den præventive effekt.
Den foreslåede stk. 1, nr. 2, skal anvendes under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Der henvises særligt til bemærkningerne til lovforslagets § 46.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at den, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter §§ 16-21, §§ 24-31 eller §§ 34-37, straffes med bøde.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil medføre, at det gøres strafbart for den erhvervsdrivende, når den pågældende ikke overholder sine forpligtelser efter loven. Det betyder bl.a. at det er strafbart for fabrikanten og importøren, hvis de bringer produkter i omsætning, der ikke opfylder kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder krav til mærkning, overensstemmelsesvurdering, EU-overensstemmelseserklæring, brugsanvisning m.v., jf. henholdsvis §§ 16 og 24. Det samme gælder for distributøren, hvis den pågældende gør produkter tilgængelige, som er i strid med kravene, f.eks. kravet om brugsanvisning på dansk eller kravet om CE-mærkning m.v., eller for tjenesteyderen, hvis den pågældende leverer en tjeneste, der ikke er i overensstemmelse med kravene, f.eks. krav om offentliggørelse af oplysninger, der forklarer tjenestens opfyldelse af tilgængelighedskravene, jf. henholdsvis lovforslagets §§ 29 og 34.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at den, der undlader at overholde sine forpligtelser i henhold til en fuldmagt efter § 23, stk. 1, straffes med bøde.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil medføre, at det gøres strafbart for den bemyndigede repræsentant, hvis denne ikke overholder de forpligtelser, som er fastsat i fuldmagten, den pågældende har modtaget fra fabrikanten ved udpegelsen.
Med fuldmagten forpligtes den bemyndigede repræsentant til at udføre de opgaver for fabrikanten, som følger af fuldmagten. Hvis den bemyndigede repræsentant ikke overholder disse forpligtelser er det nærliggende, at vedkommende ligesom de øvrige erhvervsdrivende, jf. den foreslåede nr. 3, kan ifalde straf af bøde.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at den, der hindrer kontrolmyndigheden i at få adgang efter § 47, stk. 1, straffes med bøde.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5 vil medføre, at det gøres strafbart at hindre kontrolmyndigheden adgang til erhvervsmæssige lokaliteter eller transportmidler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er omfattet af den foreslåede lovs anvendelsesområde.
Bestemmelsen kan ikke bringes i anvendelse i de situationer, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 10.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 47, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at den, der undlader at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i øvrigt omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger dette, straffes med bøde.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, gøres det altså strafbart ikke at efterkomme kontrolmyndighedernes afgørelser. Det vil typisk være tale om afgørelser om at bringe uoverensstemmende forhold i orden, påbud om at stoppe salg af et produkt eller en tjeneste, eller påbud om at trække et uoverensstemmende produkt tilbage fra markedet.
Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser skal være med til at sikre en høj regelefterlevelse blandt de erhvervsdrivende. På den måde skal straffen også være med til at sikre effektiviteten i kontrollen med produkter og tjenester efter dette lovforslag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 49.
Det gøres samtidig stafbart, hvis man omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedernes kontrol eller forsøger på dette.
Det er en underliggende præmis for at bringe produkter i omsætning eller levere tjenester på det europæiske og dermed også det danske marked, at den erhvervsdrivende er villig til at samarbejde med kontrolmyndighederne og underlægge produktet eller tjenesten den fornødne kontrol. Det gælder for såvel den erhvervsdrivendes egen kontrol som myndighedernes kontrol. Det er således prisen for, at der ikke er krav om, at produktet eller tjenesten skal godkendes af en tredjepart inden det bringes i omsætningen eller leveres.
Lovgivningen bygger således på et princip om frihed under ansvar, hvor det alene er de erhvervsdrivende, som har ansvaret for at bringe produkter i omsætning eller levere en tjeneste, som lever op til kravene i lovgivning. Det er derfor helt essentielt, at erhvervsdrivende handler ansvarligt og lever op til denne forpligtelse. Det følger således også af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt., at fabrikanten efter anmodning fra myndigheden skal samarbejde med myndigheden om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe manglende opfyldelse af kravene. Lignende bestemmelser findes for importøren i artikel 9, stk. 9, 2. pkt., for distributøren i artikel 10, stk. 6, 2. pkt., og for tjenesteyderen i artikel 13, stk. 5.
Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samarbejde, er det nødvendigt, at der er en konsekvens forbundet med at modarbejde kontrollen. At gøre unddragelse af kontrollen strafbart skal være med til at dæmme op for, at enkelte erhvervsdrivende forsøger at undgå kontrol ved eksempelvis at blokere kontrolmyndighedens IP-adresse eller lave løsninger, der kan omgå et påbud om salgsstop.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at den, der uretmæssigt anvender CE- mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering, straffes med bøde.
Det følger af artikel 30, stk. 2, i forordning nr. 765/2008, at CE-mærkningen som gengivet i forordningens bilag II kun må anbringes på produkter, for hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmoniseringslovgivning, og må ikke anbringes på noget andet produkt.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 7, foreslås anvendt, hvor en erhvervsdrivende har CE-mærket sine produkter, selvom de ikke opfylder lovens tilgængelighedskrav.
Den foreslåede bestemmelse finder tillige anvendelse i de situationer, hvor hensigten med CE-mærkningen har været f.eks. økonomisk vinding, men hvor den, der har påsat mærket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne situationer vil mærkningen kunne straffes, uanset påbuddet er efterkommet.
Det foreslås i stk. 2, at for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde.
Lovforslaget indeholder visse bemyndigelsesbestemmelser, herunder § 15, stk. 2, og § 33, stk. 2 og 3. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal sikre, at der om nødvendigt kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Det forventes bl.a., at lovforslagets § 33, stk. 2, vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse, hvori der fastsættes en regel om i hvor lang en periode, den erhvervsdrivende skal kunne identificere andre erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret produkter til eller modtaget produkter fra. Det er nødvendigt, at der i en sådan bekendtgørelse også kan fastsættes straf af bøde, så overtrædelse behandles på lige fod med overtrædelse af lovens bestemmelser.
Det foreslås i stk. 3, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Lovforslaget harmoniserer tilgængelighedskravene for produkter og tjenester, som et stort antal forskellige virksomheder står for at producere, importere, distribuere og levere. Det er derfor afgørende for tilgængelighedsreglernes virkning, at juridiske personer kan ifalde strafansvar ved overtrædelse af reglerne.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at juridiske personer i lighed med fysiske personer kan straffes med bøde for overtrædelser begået med simpelt uagtsomhed.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse på udbudsprocedurer, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer, eller bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015.
Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 30, stk. 5. Bestemmelsen vedrører direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU, som i Danmark er implementeret i henholdsvis udbudsloven og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Udbudsreglernes håndhævelsessystem er særskilt reguleret gennem kontroldirektiverne direktiv nr. 89/665/EØF af 21. december 1989 og direktiv nr. 92/13/EØF af 25. februar 1992, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændringer af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF og ved 2014-koncessionsdirektivet.
Kontroldirektiverne fastsætter en række minimumskrav til medlemsstaternes klagesystemer. I Danmark er kontroldirektiverne implementeret ved lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.
Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sanktionsmuligheder er fastsat i kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.
I betragtning af den eksisterende retlige ramme for retsmidler på de områder, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og afsnit III og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, fastsættes det med det foreslåede stk. 4, at stk. 1-3, som vedrører sanktioner, ikke finder anvendelse på udbudsprocedurerne.
Det foreslås i § 58, at loven træder i kraft den 28. juni 2022.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 31, stk. 1, at medlemsstaterne senest den 28. juni 2022 skal vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og at Kommissionen skal underrettes herom.
Det fremgår af artikel 31, stk. 2, at de nødvendige love og bestemmelser skal anvendes fra den 28. juni 2025.
I overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, er det nødvendigt, at lovforslaget vedtages, stadfæstes og kundgøres senest den 28. juni 2022 for at Kommissionen kan modtage rettidig underretning om reglerne, herunder om udpegningen af de relevante kontrolmyndigheder.
Det forslås derfor med bestemmelsen, at lovforslaget træder i kraft den 28. juni 2022.
Det foreslås i § 59, stk. 1, at loven finder anvendelse på produkter og tjenester, som bringes i omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 31, stk. 2, hvorefter de love og bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af tilgængelighedsdirektivet, skal anvendes fra den 28. juni 2025.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at den 28. juni 2025 bliver den afgørende skæringsdato for, hvornår både produkter og tjenester som udgangspunkt skal være i overensstemmelse med lovforslagets tilgængelighedskrav. Der følger en række undtagelser til udgangspunktet, jf. nærmere nedenfor om stk. 2-4.
For så vidt angår markedsføringen af tilgængelige produkter fra den 28. juni 2025 er sondringen mellem at gøre et produkt tilgængeligt på markedet og bringe et produkt i omsætning afgørende. Produkter, der er bragt i omsætning på EU-markedet før den 28. juni 2025 uden at være i overensstemmelse med lovforslagets tilgængelighedskrav, vil således fortsat kunne gøres tilgængelige på markedet uden at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Nye produkter vil dog ikke lovligt kunne bringes i omsætning fra den 28. juni 2025, hvis ikke produkterne lever op tilgængelighedskravene.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11 og 12, og de specielle bemærkninger hertil.
Det foreslås i stk. 2, at tjenesteydere, der leverer tjenester ved hjælp af produkter, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, fortsat kan levere tilsvarende tjenester ved hjælp af de pågældende produkter indtil den 28. juni 2030.
Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 1, 1. afsnit, hvoraf den nævnte overgangsperiode følger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vedrører levering af tjenester, hvor der anvendes produkter til leveringen.
Det følger af tilgængelighedsdirektivet bilag I, afdeling III, litra a, at tilgængeligheden af produkter, der anvendes til at levere tjenester, skal sikres. Dette indebærer, at produkter, der anvendes til at levere tjenester omfattet af tilgængelighedsdirektivet, skal være i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav i direktivets bilag I, afdeling I og II.
Der henvises til lovforlagets § 6 og de specielle bemærkninger hertil.
Formålet med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 er således at forhindre, at tjenesteydere fra den ene dag til den anden tvinges til at udskifte et stort antal fungerende produkter, der anvendes til at udbyde eksisterende tjenester.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at produkter, der lovligt er anvendt til at levere tjenester før tilgængelighedskravenes ikrafttræden den 28. juni 2025, fortsat kan anvendes til levering af tjenester uden at produktet bringes i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Overgangsperioden gælder indtil den 28. juni 2030, hvorefter produktet skal bringes i overensstemmelse med tilgængelighedskravene eller erstattes af et andet overensstemmende produkt, hvis tjenesten fortsat skal leveres ved hjælp af et produkt.
Det er en forudsætning for at være omfattet af overgangsperioden i det foreslåede stk. 2, at tjenesteyderen anvender det pågældende produkt til at levere den samme eller en tilsvarende tjeneste, der kan sidestilles hermed. Den fortsatte anvendelse af uoverensstemmende produkter til levering af tjenester i perioden fra 28. juni 2025 til 28. juni 2030, gælder således ikke i de tilfælde, hvor et produkt efter den 28. juni 2025 anvendes til at levere en anden tjeneste end den samme tjeneste eller en tilsvarende tjeneste, som produktet blev anvendt til at levere før den 28. juni 2025.
Det foreslås i stk. 3, at aftaler om levering af tjenester, som er indgået før den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber, eller senest indtil den 28. juni 2030.
Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 1, 2. afsnit.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vedrører levering af tjenester, hvor der ikke anvendes produkter i forbindelse med leveringen.
Formålet med bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 er, ligesom i det foreslåede stk. 2, at give tjenesteydere tilstrækkelig tid til at tilpasse sig tilgængelighedskravene. Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes dermed en undtagelsesmulighed til bestemmelsen i stk. 1. Undtagelsen indebærer, at kontrakter om tjenester kan fortsætte uændret og uden at tilgængelighedskravene overholdes, hvis dette er aftalt mellem kontraktparterne.
Kontrakterne kan fortsætte uændret indtil de udløber eller under alle omstændigheder indtil den 28. juni 2030, hvor alle aftaler om levering af omfattede tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene.
Det foreslås i stk. 4, at selvbetjeningsterminaler, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, forsat kan anvendes til levering af lignende tjenester indtil slutningen af terminalernes økonomiske levetid og senest 20 år efter deres ibrugtagning.
Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 2, der lader det være op til medlemsstaterne at fastsætte en overgangsordning for selvbetjeningsterminaler omfattet af tilgængelighedsdirektivet, der går videre end den generelle 5-årige overgangsordning for produkter, der som nævnt ovenfor til stk. 2 følger af artikel 32, stk. 1, 1. afsnit.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 udvider således undtagelsen i det foreslåede stk. 2. I lyset af selvbetjeningsterminalers generelle priser og livslange cyklusser findes det i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 101 hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for en længere overgangsordning for sådanne produkter.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 4, at den pågældende selvbetjeningsterminal bruges til at levere den samme tjeneste eller en lignende tjeneste efter den 28. juni 2025, hvor overgangsperioden er startet. Selvbetjeningsterminaler, der efter den 28. juni 2025 anvendes til at levere andre former for tjenester end før, skal derfor være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
Ved anvendelse af selvbetjeningsterminalerne indtil udløbet af deres økonomiske levetid forstås, at overgangsordningen i stk. 4 ikke længere finder anvendelse, hvis terminalen udskiftes som følge af f.eks. skade, almindelig slid eller manglende it-understøttelse.
Under alle omstændigheder skal selvbetjeningsterminaler omfattet af stk. 4 udskiftes senest 20 år efter ibrugtagning. Dermed skal enhver selvbetjeningsterminal være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene fra den 28. juni 2045.
Området for alarmcentralernes behandling af alarmkommunikationer er ikke specifikt lovreguleret i dansk ret i dag.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets bilag I, afdeling V, at alarmcentralernes besvarelse af alarmkommunikationer skal ske ved brug af de samme kommunikationsmidler som modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommunikation. Dette skal ske for at imødekomme behovene hos personer med handicap og maksimere den forventede brug af alarmkommunikationer til alarmcentralerne blandt personer med handicap.
Endvidere er begrebet alarmkommunikation indført med teledirektivet, hvorefter ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan forpligtes til at give slutbrugere adgang til alarmcentralerne også via andre kommunikationsformer end taleopkald, jf. teledirektivets artikel 109. Teledirektivets bestemmelser om alarmkommunikationer er implementeret i teleloven, jf. telelovens §§ 3 og 61.
I overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling inden for teknologi og kommunikation er det således naturligt, at slutbrugere gives mulighed for også at kommunikere med alarmcentralerne på anden vis end via traditionelle telefonopkald, f.eks. via SMS, video eller andre former for kommunikation.
Det foreslås derfor, at der i politiloven indsættes § 22 a, stk. 1, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om minimumskrav til alarmcentralernes behandling af alarmkommunikationer fra slutbrugere, herunder 1) en pligt til at understøtte specifikke alarmkommunikationer og 2) at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infrastruktur.
Det foreslås endvidere, at der i politiloven indsættes § 22 a, stk. 2, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om alarmcentralernes behandling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger i forbindelse med alarmbehandlingen.
Det indbefatter personoplysninger om personer, der kontakter alarmcentralen (slutbrugere), og om andre personer, der måtte være omfattet af kontakten til alarmcentralen og alarmbehandlingen. Formålet med de nærmere regler vil være en præcisering af, hvornår alarmcentralerne behandler, herunder indsamler og videregiver, personoplysninger efter gældende ret. Det er hensigten, at fastsættelsen af de nærmere regler vil medføre, at alarmcentralernes behandling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger, der ikke indsamles hos den registrerede, vil kunne undtages fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, jf. herved artikel 14, stk. 5, litra c.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Området for beredskabstjenesternes behandling af alarmeringer fra alarmcentralerne er ikke specifikt lovreguleret i dansk ret i dag.
Det følger af tilgængelighedsdirektivets bilag I, afdeling V, at alarmcentralernes besvarelse af alarmkommunikationer skal ske ved brug af de samme kommunikationsmidler som modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommunikation. Dette skal ske for at imødekomme behovene hos personer med handicap og maksimere den forventede brug af alarmkommunikationer til alarmcentralerne blandt personer med handicap.
Endvidere er begrebet alarmkommunikation indført med teledirektivet, hvorefter ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester kan forpligtes til at give slutbrugere adgang til alarmcentralerne også via andre kommunikationsformer end taleopkald, jf. teledirektivets artikel 109. Teledirektivets bestemmelser om alarmkommunikationer er implementeret i teleloven, jf. telelovens §§ 3 og 61.
I overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling inden for teknologi og kommunikation er det således naturligt, at slutbrugere gives mulighed for også at kommunikere med alarmcentralerne på anden vis end via traditionelle telefonopkald, f.eks. via SMS, video eller andre former for kommunikation.
Foruden krav til alarmcentralernes behandling af alarmkommunikationer, jf. lovforslagets § 60, er det afgørende for en effektiv behandling af borgeres alarmkommunikationer til alarmcentralerne, at nye krav til alarmcentralerne som følge af EU-lovgivningen og teknologiske udviklinger i øvrigt også kan gøres gældende over for beredskabstjenesterne.
Der foreslås derfor, at der i politiloven indsættes § 22 b, stk. 1, hvorefter justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren eller sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om minimumskrav til beredskabstjenesternes behandling af alarmeringer fra alarmcentralerne, herunder 1) en pligt til at understøtte specifikke alarmeringer og alarmkommunikationer ved alarmcentralernes viderestilling af alarmkommunikationer og 2) at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infrastruktur.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 61, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, EU-Tidende 2019, nr. L 151, side 70.
Konsekvensanalys med fokus på kostnader och nyttor relaterade till genomförandet av tillgänglighetsdirektivet, Analysys Mason, feb. 2021
