Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 5

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produkter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at produkter skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 og 2 i bilag 1, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede § 5, stk. 1, har til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som produkter, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter hvilke konkrete tilgængelighedskrav, som ethvert produkt skal være i overensstemmelse med, når det bringes i omsætning, jf. lovforslagets § 4.

Tilgængelighedskravene for produkter, der fremgår af direktivets bilag I, afdeling I og II, er inkorporeret i lovforslagets bilag 1. Tilgængelighedskravene i lovforslaget er dermed identiske med tilgængelighedskravene, der følger af tilgængelighedsdirektivet.

Nedenfor gennemgås de tilgængelighedskrav, der gælder for de produkter, som er omfattet af lovforslaget. Tilgængelighedskravene fremgår af afdeling 1 og 2 i bilag 1, som optrykt til loven.

Som anført i pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger tillader tilgængelighedskravene en vis fleksibilitet i forbindelse med overholdelsen af kravene. På den baggrund er der i tilgængelighedsdirektivets bilag II anført en række vejledende og ikkebindende eksempler på mulige løsninger, der bidrager til at opfylde tilgængelighedskravene i bilag I. Direktivets bilag II er inkorporeret i lovforslagets bilag 2. I det følgende henvises derfor til eksemplerne på mulige løsninger fra bilag 2, som optrykt til loven, for at lette forståelsen af de konkrete krav.

Generelle tilgængelighedskrav

Bilag 1, afdeling 1, oplister de generelle tilgængelighedskrav, som alle produkterne skal overholde. Afdeling 1 er delt op i 3 numre. I nr. 1 stilles krav vedrørende levering af oplysninger, i nr. 2 stilles krav til brugergrænseflade og funktionsdesign og i nr. 3. stilles krav til støttetjenester.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, at produkter skal designes og produceres på en sådan måde, at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, og skal være ledsaget om muligt i eller på produktet af tilgængelige oplysninger om deres funktion og deres tilgængelighedsfunktionaliteter.

Krav vedrørende levering af oplysninger

Oplysningerne om brugen af produktet skal så vidt muligt gives i eller på selve produktet i form af mærkning, brugsanvisning og advarsler. Ifølge bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, skal oplysningerne stilles til rådighed på nærmere bestemte måder angivet i litra a, nr. i-iv.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. i, at oplysningerne skal stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal. Som eksempler fra bilag 2, der kan bidrage til at opfylde kravet, kan der gives både visuelle og taktile oplysninger eller både visuelle og auditive oplysninger i forbindelse med anvendelsen af et produkt. Dette kan f.eks. være hvor et kort skal indsættes i en selvbetjeningsterminal, så hhv. blinde personer og døve personer kan anvende terminalen.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. ii, at oplysningerne skal præsenteres på en forståelig måde. Som eksempler fra bilag 2 anføres, at de samme ord anvendes konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. iii, at oplysningerne skal præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte. Eksempler fra bilag 2 angiver, at oplysningerne kan suppleres med en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format, eller med lyd, så det er muligt for blinde personer at opfatte den.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. iv, at oplysningerne skal præsenteres med passende skriftstørrelse, skrifttype, tilstrækkelig kontrast og indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer og afsnit. Bilag 2 indeholder ikke eksempler herpå, men kravene skal muliggøre, at synshæmmede personer kan læse oplysningerne.

Herefter følger en række krav af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, om produkters brugsanvisning. Det følger af litra b, at et produkts brugsanvisning, som ikke er anført på selve produktet, men som er stillet til rådighed gennem brugen af produktet eller med andre midler som f.eks. et websted, skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning. Oplysningerne omfatter oplysninger om produktets tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres interoperabilitet med kompenserende løsninger.

Kravene i bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. i-iv, svarer indholdsmæssigt til kravene i litra a, nr. i-iv, om oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet, som der henvises til ovenfor. For så vidt angår litra b, nr. i, vedrørende kravet om at stille oplysningerne om produktets brugsanvisning til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal angiver bilag 2 et nyt eksempel, hvor der således kan leveres elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne. Tilsvarende for litra b, nr. iii, om præsentation af oplysninger på en måde, som brugerne kan opfatte, hvor bilag 2 som et nyt eksempel angiver, at der kan leveres undertekster, når der gives videoanvisninger.

Derudover følger det af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. v, at brugsanvisningens indhold skal stilles til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative kompenserende formater, som kan præsenteres på forskellige måder og via mere end én sensorisk kanal. I eksemplet fra bilag 2 angives, at oplysningerne kan trykkes i punktskrift, for at en blind person kan bruge oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. vi, at brugsanvisningen skal ledsages af en alternativ præsentation af ikketekstbaseret indhold. Bilag 2 angiver et løsningsbidrag som et supplerende diagram med tekstbeskrivelse, der indeholder de vigtigste elementer eller beskriver centrale handlinger.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. vii, at brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produktets brugergrænseflade (håndtering, styring og feedback, input og output), som tilvejebringes i overensstemmelse med nr. 2, om brugergrænseflade og funktionsdesign, som der redegøres for nedenfor. Beskrivelsen skal for hvert punkt i nr. 2 angive, om produktet har de nævnte funktionaliteter.

Af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. viii, følger et tilsvarende krav om en punkt for punkt beskrivelse, idet brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produktets brugsegenskaber, der er tilvejebragt ved hjælp af funktioner, som har til formål at opfylde de behov, som personer med handicap har, ligeledes i overensstemmelse med nr. 2.

Endelig følger det af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. ix, at brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produktets software- og hardwaregrænseflade til kompenserende redskaber. Beskrivelsen skal dermed omfatte en liste over de kompenserende redskaber, der er blevet afprøvet med produktet. I eksemplet fra bilag 2 angives, at grænsefladerne kan være indbyggede stik og software i en pengeautomat, der giver mulighed for at tilslutte høretelefoner, som modtager teksten på skærmen i form af lyd.

Krav vedrørende produkters brugergrænseflade og funktionsdesign

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, at produktet og dermed også dets brugergrænseflade skal indeholde funktionaliteter, elementer og funktioner, der gør det muligt for personer med handicap at få adgang til, opfatte, betjene, forstå og styre produktet. Herefter følger en række tilgængelighedskrav i nr. 2, litra a-o, hvor litra o indeholder yderligere sektorspecifikke krav for udvalgte produkter.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra a, at et produkt, der formidler kommunikation, herunder interpersonel kommunikation, betjening, information, styring og orientering, skal gøre dette via mere end én sensorisk kanal, bl.a. gennem alternativer til syn, hørelse, tale og taktile elementer. I bilag 2 angives som eksempel, at dette kan gives ved anvisninger i form af tale og tekst eller ved at forsyne et tastatur med taktile tegn, så blinde eller hørehæmmede kan interagere med produktet.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra b, at et produkt, der anvender tale, skal tilbyde alternativer til tale og stemmeinput til kommunikation, betjening, styring og orientering. I bilag 2 angives som eksempel en selvbetjeningsterminal, der ud over stemmeanvisninger f.eks. giver anvisninger i form af tekst eller billeder, så døve personer kan udføre den nødvendige handling.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra c, at et produkt, der anvender visuelle elementer, skal give mulighed for justerbar forstørrelse, lysstyrke og kontrast med henblik på kommunikation, information og betjening og sikre interoperabilitet med programmer og kompenserende redskaber til navigering i grænsefladen. I bilag 2 angives som eksempel at give brugeren mulighed for at forstørre tekst, zoome ind på et bestemt piktogram eller øge kontrasten, så synshæmmede personer kan opfatte oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra d, at et produkt, der anvender farver til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til farver. I bilag 2 angives som eksempel, at ud over at give mulighed for at vælge mellem at trykke på en grøn eller rød knap, kan mulighederne skrives på knapperne for at give en farveblind person mulighed for at træffe valget.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra e, at et produkt, der anvender lydsignaler til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en reaktion eller angive elementer, skal tilbyde et alternativ til lydsignaler. I bilag 2 angives som eksempel, at når en computer giver et fejlsignal, kan der vises en tekst eller et billede, der angiver fejlen, så døve personer kan opfatte, at der er opstået en fejl.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra f, at et produkt, der anvender visuelle elementer, skal give mulighed for justerbare måder, hvorpå billedkvaliteten kan forbedres. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for ekstra kontrast i forgrundsbilleder, så svagtseende personer kan se dem.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra g, at et produkt, der anvender lyd, skal give mulighed for brugerstyring af lydstyrken og hastigheden og forbedrede lydfunktioner, herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter i nærheden og bedre lydkvalitet. I bilag 2 angives som eksempel, at brugeren af en telefon gives mulighed for at vælge lydstyrke og mindske interferens med høreapparater, så hørehæmmede personer kan anvende telefonen.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra h, at et produkt, når det kræver manuel betjening og styring, skal give mulighed for sekventiel styring og alternativer til finmotorisk styring for dermed at undgå behovet for samtidige handlinger for at betjene produktet og anvender taktile skelnelige dele. I bilag 2 angives som eksempel, at knapper på berøringsfølsomme skærme kan forstørres, og at der holdes en passende afstand mellem knapperne, så personer med tremor kan trykke på dem.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra i, at et produkt skal undgå betjeningsmåder, der kræver stor rækkevidde og styrke. I bilag 2 angives som eksempel, at det sikres, at det ikke kræver for mange kræfter at trykke på en knap, så personer med motoriske handicap kan anvende knapperne til betjening.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra j, at et produkt skal undgå at fremkalde fotosensitive anfald. I bilag 2 angives som eksempel, at undgå flimrende billeder, så personer, der kan blive ramt af anfald, ikke er udsat for risiko.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra k, at et produkt skal beskytter brugerens privatliv, når denne anvender tilgængelighedsfunktionaliteterne. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for brug af hovedtelefoner, når en pengeautomat giver stemmeoplysninger.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra l, at et produkt skal tilbyde alternativer til biometrisk identifikation og styring. I bilag 2 angives som eksempel, at brugere har mulighed for at vælge en adgangskode som et alternativ til fingeraftryksgenkendelse, når en telefon låses og oplåses.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra m, at et produkt skal sikre den konsekvente funktionalitet og give en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til interaktion. I bilag 2 angives som eksempel en sikring af, at softwaren reagerer på en forudsigelig måde, når der udføres en bestemt handling, og at der er nok tid til at angive en adgangskode, så den er let at anvende for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra n, at et produkt skal tilbyde software og hardware med grænseflade til kompenserende teknologier. I bilag 2 angives som eksempel et tilbud om en forbindelse med et punktskriftdisplay, der kan opdateres, så blinde personer kan bruge computeren.

Krav vedrørende specifikke produkter

En række sektorspecifikke krav følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o. Der redegøres for kravene i de følgende afsnit.

Selvbetjeningsterminaler

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. i, at selvbetjeningsterminaler skal opfylde en række krav. Selvbetjeningsterminaler

– skal have tekst-til-tale-teknologi,

– skal give mulighed for at benytte personlige hovedtelefoner,

– skal varsle brugeren gennem mere end én sensorisk kanal, hvis der kræves reaktion inden for et bestemt tidsrum,

– skal give mulighed for at forlænge det tidsrum, der er til rådighed,

– skal have en passende kontrast og taster og kontakter, der kan lokaliseres ved berøring, såfremt taster og kontakter er tilgængelige,

– må ikke være indrettet således, at en tilgængelighedsfunktion skal aktiveres, for at en bruger, der har brug for funktionen, skal tænde for den, og

– skal, når terminalen anvender lyd eller akustiske signaler, være kompatibel med kompenserende redskaber og teknologier, der er til rådighed på EU-plan, herunder høreteknologier såsom høreapparater, teleslynger, cochlearimplantater og kompenserende høretekniske redskaber.

E-læsere

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. ii, at e-læsere skal have tekst-til-tale-teknologi.

Udstyr, der bruges til at få adgang til elektroniske kommunikationstjenester

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. iii, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til levering af elektroniske kommunikationstjenester, skal opfylde fire krav.

For det første skal produkterne give mulighed for håndtering af tekst i realtid og understøtte hi-fi-lyd, når de har tekstkapacitet foruden talekapacitet. I bilag 2 angives som eksempel at sørge for, at en mobiltelefon kan håndtere tekstkonversation i realtid, så hørehæmmede personer kan udveksle oplysninger på en interaktiv måde.

Derudover skal produkterne sikre effektiv trådløs kobling til høreteknologier og, når de ud over eller i kombination med tekst og tale har videokapacitet, give mulighed for håndtering af totalkonversation, herunder synkroniseret tale, tekst i realtid og video med en billedopløsning, der gør det muligt at kommunikere på tegnsprog.

Endelig skal produkterne undgå interferens med kompenserende redskaber. I bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for samtidig brug af video til at vise tegnsprog og tekst for at skrive en meddelelse, så to døve personer kan kommunikere med hinanden eller med en hørende person.

TV-udstyr, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. iv, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester, skal gøre de tilgængelighedskomponenter, som leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester, tilgængelige for personer med handicap, med henblik på brugeradgang, udvælgelse, styring, personalisering og overførsel til kompenserende redskaber. I bilag 2 angives som eksempel en sikring af, at der sendes undertekster via set-top-boksen, så de kan anvendes af døve personer.

Krav vedrørende støttetjenester

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 3, at eventuelle støttetjenester til et produkt (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysninger om produktets tilgængelighed og dets kompatibilitet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler. Direktivet fastsætter ikke nogle nærmere kriterier herfor.

Supplerende tilgængelighedskrav

Afdeling 2 i bilag 1 vedrører tilgængelighedskrav til emballagen og brugsanvisningen til alle omfattede produkter, bortset fra selvbetjeningsterminaler, jf. direktivets artikel 2, stk. 1, litra b. Kravene i afdeling 2 supplerer således kravene i afdeling 1.

Det følger af bilag 1, afdeling 2, litra a, at produkters emballage, herunder oplysninger på emballagen om f.eks. åbning, lukning, anvendelse og bortskaffelse og eventuelle oplysninger om produktets tilgængelighedskendetegn, skal gøres tilgængelige og angives på emballagen, hvis det er muligt. I bilag 2 angives som eksempel en angivelse på emballagen til en telefon, hvoraf det fremgår, at telefonen indeholder tilgængelighedsfunktionaliteter for personer med handicap.

Bilag 1, afdeling 2, litra b, vedrører produkters brugsanvisning med oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et websted. Bilag 1, afdeling 2, litra b, adskiller sig derved fra oplysningskrav til brugsanvisninger i afdeling 1, nr. 1, litra b, idet kravene heri vedrører produkters tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres interoperabilitet med kompenserende løsninger m.v.

Det følger af bilag 1, afdeling 2, litra b, at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning. Kravene i litra b, nr. i-vi, svarer indholdsmæssigt fuldt ud til kravene i afdeling 1, nr. 1, litra, b, nr. 1-vi. Der henvises derfor til underpunkterne ovenfor ligeledes i lovforslagets § 5 om krav vedrørende levering af oplysninger.

Det foreslås i stk. 2, at selvbetjeningsterminaler alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 i bilag 1.

Det foreslåede § 5, stk. 2, har til hensigt at implementere den anden del af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som produkter, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.

Den foreslåede bestemmelse undtager selvbetjeningsterminaler fra udgangspunktet i stk. 1, hvorved selvbetjeningsterminaler alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 i bilag 1.

Selvbetjeningsterminaler er i henhold til definitionerne i lovforslaget betalingsterminaler og visse andre typer af selvbetjeningsterminaler, der er beregnet til levering af tjenester, der ligeledes er omfattet af lovforslaget, f.eks. elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.

Dermed adskiller alle selvbetjeningsterminalerne sig fra de øvrige produkter omfattet af lovforslaget, idet selvbetjeningsterminalerne som udgangspunkt indkøbes af andre end slutbrugeren selv. På den baggrund finder tilgængelighedskravene i afdeling 2 i bilag 1, ikke anvendelse for selvbetjeningsterminaler, da de som ovenfor nævnt vedrører produkters emballage og produkters brugsanvisning for så vidt angår oplysninger om installation og vedligeholdelse m.v.