Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 48

Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt., at kontrolmyndigheden, som led i kontrollen med overholdelse af tilgængelighedskravene, kan udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er med til at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 20, stk. 1, pkt., hvoraf det følger, at markedsovervågningsmyndighederne skal foretage en evaluering af produkter, som kan antages ikke at opfylde de gældende tilgængelighedskrav. For tjenester implementerer bestemmelsen dele af artikel 23, stk. 1, litra a, hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal fastlægge, gennemføre og ajourføre passende procedurer til kontrol af tjenesters overholdelse med direktivets krav

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., sikres det, at kontrolmyndigheden har mulighed for at udtage produkter og tjenester med henblik på at kunne vurdere, om produkterne eller tjenesterne er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Det er ikke en forudsætning for, at et produkt eller en tjeneste kan udtages, at kontrolmyndigheden har en konkret mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.

For så vidt angår udtagne produkter, så har kontrolmyndigheden ejendomsretten til udtagne produkter. Den erhvervsdrivende kan dog få produktet udleveret efter endt sagsbehandling, hvis vedkommende ønsker det, og hvis der ikke er noget til hinder for en udlevering. I vurderingen skal der bl.a. tages hensyn til, om produktet efter test er defekt, eller om kontrolmyndigheden er nødt til at beholde produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at udtagelsen kan foretages af kontrolmyndigheden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling.

For at sikre en så effektiv kontrol med produkter og tjenesters opfyldelse af tilgængelighedskravene som muligt, skal kontrolmyndighederne have mulighed for enten at udtage et produkt eller tjeneste uden betaling for denne. I det tilfælde, hvor udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling, f.eks. ved udtagelse under skjult identitet, jf. det foreslåede stk. 2 nedenfor, skal kontrolmyndigheden desuden have mulighed for at få refunderet udgiften.

Det betyder, at de erhvervsdrivende ikke kan nægte udlevering af et produkt eller tjeneste med henvisning til, at der skal betales for produktet eller tjenesten inden udlevering til kontrolmyndigheden. På den måde sikres det, at kontrolmyndighederne kontrol kan tilrettelægges så effektivt som muligt.

Det foreslås i stk. 2, at kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter stk. 1 kan ske under skjult identitet.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at supplere markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra j, og finder kun anvendelse for produkter. Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, i forordning nr. 765/2008 finder anvendelse. Forordning nr. 765/2008 om akkreditering er for så vidt angår markedsovervågning af produkter erstattet af markedsovervågningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 14, stk. 4, litra a, b, e og j.

Bestemmelsen i stk. 2 foreslås som en konsekvens af, at detailhandlen og forsyningskæderne i stigende grad har ændret sig væsentligt. Hvor det tidligere var mest almindeligt med traditionel detailhandel i butik er det efterhånden blevet mere almindeligt at anvende nethandel. Det gør det samtidig sværere at udtage produkter til kontrol. Desuden vil kontrolmyndigheden, ved udtagning af produkter i en butik, selv kunne bestemme, hvilket produkt der udtages, hvorimod webbutikken bestemmer hvilket produkt, der udtages i webbutikken. Med henblik på at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker og webbutikker foreslås det derfor, at kontrolmyndigheden kan gøre brug af skjult identitet ved udtagning af produkter. Det sikrer samtidig, at kontrolmyndigheden ikke modtager særligt gode produkter, såkaldte golden samples eller får besked om, at produktet er udsolgt, selvom det måske ikke er tilfældet.

Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt uden at give sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndigheden i forbindelse med købet. Kontrolmyndigheden kan skjule sin identitet på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i en medarbejders navn eller under et alias, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end kontrolmyndighedens sædvanlige eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end kontrolmyndighedens officielle postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere forskellige tiltag. Formålet er, at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af det pågældende produkt.

Ved anvendelse af skjult identitet vil kontrolmyndighedens tilsynsførende også i en fysisk butik kunne agere som en almindelig kunde i butikken og vil således ikke påkalde sig særlig opmærksomhed. I sådanne tilfælde vil anvendelse af skjult identitet kunne virke ressourcebesparende, da alternativet kan være, at der sendes flere tilsynsførende ud til stedet.

Når et produkt er udtaget til kontrol under skjult identitet, vil sagsbehandlingen fortsætte på samme måde som ved produkter udtaget, hvor kontrolmyndigheden har givet sig til kende ved udtagelsen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produkter eller tjenester udtaget i medfør af stk. 1.

Tilgængelighedskravene for såvel produkter som tjenester indeholder en del funktionskrav, der skal sikre, at produktet eller tjenesten er tilgængelige for personer med handicap eller personer med anden funktionsnedsættelse. En teknisk undersøgelse kan derfor være nødvendig for at afgøre, om et produkt eller en tjeneste er i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal sikre, at kontrolmyndigheden har mulighed for at teste ethvert produkt eller enhver tjeneste, der er udtaget efter stk. 1, hvis det skønnes at være nødvendigt. Testen kan foretages af kontrolmyndigheden selv eller f.eks. af et testlaboratorium.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 49, stk. 2, træffes afgørelser over for i forbindelse med undersøgelsen.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal bidrage til at sikre, at de erhvervsdrivende efterlever regler for tilgængelighed af produkter og tjenester. Det anses for at være mest hensigtsmæssigt, at det er kontrolmyndigheden, der i udgangspunktet afholder omkostningerne til eksterne tekniske undersøgelser, som skønnes nødvendige for vurderingen af, om der skal træffes foranstaltninger i relation til et produkt eller en tjeneste, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler. Det anses samtidig for at være rimeligt, at omkostningerne kan kræves refunderet af den erhvervsdrivende i det tilfælde, hvor et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne. Derfor kan kontrolmyndighedens omkostningsdækning efter denne bestemmelse alene ske, når en erhvervsdrivende får meddelt et påbud efter lovforslaget § 49, stk. 2. På den måde er det kun de erhvervsdrivende, der ikke lever op til de gældende regler, som skal dække omkostningerne ved prøverne.