Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 801 af 07/06/2022

Erhvervsministeriet

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 21

Ved eller burde fabrikanten vide, at et produkt, den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.

Stk. 2. Fabrikanten skal straks orientere den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om, hvori den manglende overensstemmelse består, og om de trufne foranstaltninger.

Stk. 3. Fabrikanten skal føre et register over de produkter, som den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk. 1, og over de relaterede klager.

Stk. 4. Fabrikanten skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.