Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme § 12

Det følger af artikel 17, stk. 3, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed finder, at de i artikel 17, stk. 2, fastsatte kriterier ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er opført i artikel 5, stk. 5, gives der afslag på tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer. En sådan afgørelse om afslag på status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde en begrundelse for afslaget og oplysninger om muligheden for at klage. Det følger ligeledes af artikel 1, stk. 8, sidste pkt., at enhver afgørelse om tilbagekaldelse af status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

Det følger endvidere af artikel 19, stk. 5, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed konkluderer, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den kompetente myndighed antallet af CBAM-certifikater, som skulle have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissionen. Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned. Den kompetente myndigheds afgørelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

Hertil følger det desuden af artikel 26, stk. 4, litra f, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed, herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19, fastslår, at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i artikel 26, stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde uden at opfylde betingelserne i denne forordning som fastsat i artikel 26, stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden i henhold til artikel 26, stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer eller, hvis artikel 26, stk. 2 finder anvendelse, personen om den godkendte CBAM-klarerers eller den i denne artikels stk. 2 omhandlede persons ret til at klage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet vil være klageinstans for afgørelser truffet af klima-, energi, og forsyningsministeren i henhold til CBAM.

Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal indbringes for en EU-domstol.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgørelserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren om autorisation i henhold til CBAM.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsankenævnet vil være klageinstans for afgørelser om autorisation i henhold til CBAM.

Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal indbringes for en EU-domstol.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgørelserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil ansvaret for autorisation blive henlagt til erhvervsministeren, dette vil betyde at afgørelser om autorisation træffes af erhvervsministeren. Afgørelser om autorisation truffet af erhvervsministeren, vil skulle påklages til Erhvervsankenævnet.

Det foreslås i stk. 3, at klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en klagefrist for at undgå situationer, hvor en sen beslutning om at indgive klage vil medføre, at sagsbehandlingen gennem længere tid fortsætter på et potentielt urigtigt grundlag med heraf følgende risiko for administrativt ressourcespild såvel som unødige ulemper for den fysiske person eller juridiske person m.v., der har været adressat for den potentielt fejlbehæftede afgørelse. En klage vil skulle være indgivet til Energiklagenævnet eller Erhvervsankenævnet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Såfremt en klage indgives senere end den angivet frist, vil klagen ikke blive behandlet.

Det foreslås i stk. 4, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klageadgang afskæres til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet. Den overvejende del af de afgørelser, som vil blive truffet, vil være af teknisk eller forretningsmæssig karakter og vil forudsætte betydelig indsigt på området. Denne tekniske og forretningsmæssige indsigt findes i Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet.

Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klagemulighed vil skulle udnyttet fuldt ud, inden en afgørelse vil kunne indbringes for domstolene. I modsat fald ville der være risiko for, at en administrativ klageinstans vurderer klagen samtidig med, at tilsvarende klagepunkter procederes ved en domstol, hvor der er bedre muligheder for at få sagen belyst gennem vidneførelse m.v. Dette vil normalt ikke være hensigtsmæssigt, da det kan medføre et administrativt ressourcespild. Endvidere er sagsbehandlingen ved en administrativ klageinstans som regel mere omkostningseffektiv og egnet til at friholde domstolene fra ukomplicerede sager, der kan afgøres uden mundtlig forhandling m.v.

En »endelig administrativ afgørelse« foreligger når den øverste administrative klageinstans har fået klagesagens genstand forelagt til prøvelse og enten afgjort spørgsmålet eller afvist at behandle sagen. Øverste administrative klageinstans for afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM er Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet, jf. de foreslåede stk. 1 og 2.