VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme med henblik på at sikre CBAM-forordningens anvendelse i Danmark.
I denne lov forstås ved:
CBAM-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.
CBAM: CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed i henhold til CBAM-forordningen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler den kompetente myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter aftale med erhvervsministeren bestemme, at erhvervsministeren er ansvarlig for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i den forbindelse bemyndige erhvervsministeren til på det pågældende ansvarsområde at udøve de beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §§ 5-11, 13 og 14.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsområde.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede påbud om overholdelse af CBAM inden for sit ansvarsområde.
Den, der er omfattet af CBAM, skal efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren give alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på at føre tilsyn med CBAM inden for sit ansvarsområde.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved administrationen af CBAM indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendig for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling inden for sit ansvarsområde.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve CBAM-forordningen og EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen inden for sit ansvarsområde.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren om autorisation i henhold til CBAM.
Stk. 3. En klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage inden for sit ansvarsområde.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7 eller
undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
/ Lars Aagaard
/ Lars Aagaard
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-forordningen) trådte i kraft den 17. maj 2023 og har fundet anvendelse i EU’s medlemsstater, herunder Danmark, fra den 1. oktober 2023, dog således at artikel 5, 10, 14, 16 og 17 finder anvendelse fra den 31. december 2024, samt at artikel 2, stk. 2, artikel 4, 6-9, 15 og 19, artikel 20, stk. 1, 3, 4 og 5, og artikel 21-27 og 31 finder anvendelse fra den 1. januar 2026.
Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordningers bestemmelser må som udgangspunkt ikke implementeres i Danmark, jf. EUF-Traktatens artikel 288. Flere bestemmelser i forordningen kræver imidlertid, at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 1, at loven supplerer Europa-Parlamentet og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme med henblik på sikre CBAM-forordningens anvendelse i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil skulle læses og forstås som supplement til CBAM-forordningen. CBAM-forordningen vil skulle forstås bredt og vil foruden forordningen skulle omfatte samtlige øvrige EU-retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der er udstedt eller senere udstedes i medfør af CBAM-forordningen.
CBAM-forordningen indeholder en række definitioner i artikel 3, der fastlægger de centrale begreber og terminologier, som anvendes i forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i nr. 1, at definere begrebet »CBAM-forordningen« som »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil kunne affattes kort og læsevenligt, idet et kort og præcist begreb vil kunne anvendes frem for forordningens fulde navn alle steder det er relevant i loven.
Det foreslås i nr. 2, at definere begrebet »CBAM« som »CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil kunne affattes kort og læsevenlig, idet et kort og præcist begreb vil kunne anvendes frem for en længere opremsning i stil med begrebets definition. Begrebet »CBAM« henviser til samtlige EU-retsakter, der er udstedt, senere udstedes eller ændres, og som ligger til grund for administrationen af de forhold, der kan henføres under CBAM-forordningen. Herudover er denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov omfattet af begrebet.
Efter CBAM-forordningens artikel 11, stk. 1, skal hver medlemsstat udpege en kompetent myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 4.
Det foreslås i § 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed i henhold til CBAM-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den myndighed, der udpeges, vil få beføjelser og forpligtelser, der påhviler den kompetente myndighed efter CBAM-forordningen.
Udtrykket »kompetent myndighed« skal forstås i overensstemmelse med CBAM-forordningens artikel 11, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til denne forordning, og underrette Kommissionen herom.
Såfremt ministeren ikke udpeger en kompetent myndighed, vil opgaven som kompetent myndighed tilfalde ministeren. Det forudsættes, at ministeren vil udpege Energistyrelsen som kompetent myndighed.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om ansvarsplacering, udlicitering af opgaver, herunder også bemyndigelse til fastsætteregler på CBAM-området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler den kompetente myndighed, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i udgangspunktet vil være ansvarlig for alle de funktioner og opgaver, der i henhold til CBAM-forordningen påhviler den kompetente myndighed, med mulig undtagelse af ansvaret for de funktioner og opgaver som eventuelt henlægges til erhvervsministeren, jf. stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således bl.a. skulle kontrollere CBAM-rapporter, vejlede importørerne i disses udfyldelse, håndhæve ved manglende overholdelse af forordningen og forestå finanskontrol for indtægter fra salg af certifikater. Såfremt stk. 2 ikke effektueres, vil klima-, energi- og forsyningsministeren tillige skulle varetage de funktioner og opgaver, der beskrives nedenfor til stk. 2.
Ministeren vil kunne delegere sine beføjelser til en offentlig myndighed, der henhører under ministerens område. Ministeren forventes at delegere sine beføjelser i medfør af loven til Energistyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter aftale med erhvervsministeren kan bestemme, at erhvervsministeren er ansvarlig for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i den forbindelse bemyndige erhvervsministeren til, på det pågældende ansvarsområde, at udøve de beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §§ 5-11, § 13 og § 14.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, efter aftale med erhvervsministeren, vil kunne bestemme, at erhvervsministeren vil være ansvarlig for udvalgte funktioner og opgaver, som i henhold til CBAM-forordningen varetages af den kompetente myndighed. Den foreslåede ordning vil dermed medføre, at funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registret vil kunne henlægges til erhvervsministeren ved ekstern delegation. Dette betyder at, de kompetencer der oprindeligt henhører klima-, energi- og forsyningsministeren, vil overføres til erhvervsministeren. Delegationen forventes fastsat ved bekendtgørelse.
Erhvervsministerens ansvarsområde vil i givet fald være afgrænset til funktioner og opgaver, der vedrører autorisation samt transaktioner i CBAM-registret, hvilket særligt angår CBAM-forordningens artikel 5 om ansøgning om godkendelse og artikel 17 om godkendelse, dog ikke udelukkende begrænset hertil. Såfremt ansvarsområdet henlægges til erhvervsministeren, vil det omfatte alle kompetencer, der efter forordningen påhviler den kompetente myndighed, inden for erhvervsministerens ansvarsområde herunder udveksling af oplysninger. Dette vil indebære, at erhvervsministeren inden for sit ansvarsområde, vil kunne udveksle oplysninger med andre kompetente myndigheder, herunder toldmyndighederne, myndigheder med ansvar for administrative og strafferetlige sanktioner m.v. Det vil endvidere indebære, at erhvervsministeren vil være underlagt CBAM-forordningens artikel 13 om tavshedspligt.
Erhvervsministeren vil i givet fald skulle foretage kontrol af importørens økonomiske og operationelle formåen og vil skulle håndtere selve ansøgningen om autorisation, herunder tilbagekaldelse og sikkerhedsstillelse. Dertil vil erhvervsministeren endvidere komme til at administrere konti, returnering af certifikater samt håndhævelse ved manglende kvartalsvis beholdning. Erhvervsministeren vil herudover skulle vejlede importørerne om deres ansøgning om autorisation og deres brug af registeret.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne bemyndige erhvervsministeren til at udøve beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette vil betyde at såfremt stk. 2 effektueres vil erhvervsministeren indenfor det pågældende ansvarsområde kunne og vil skulle udøve de beføjelser der vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder vil erhvervsministeren skulle føre tilsyn, udstede påbud, anmode om oplysninger m.v. Derudover vil erhvervsministeren blive bemyndiget til at fastsætte administrative regler, herunder om gebyr og straf med hjemmel i de bemyndigelser som efter denne lov vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren.
Erhvervsministeren vil ved udøvelse af beføjelser og fastsættelse af regler, være begrænset til det henlagte ansvarsområde vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Endvidere vil erhvervsministeren skulle iagttage eventuelle øvrige begrænsninger som gør sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Såfremt stk. 2 effektueres, vil forordningen gennemføres i Danmark ved, at to myndigheder i praksis og i henhold til lovforslaget varetager opgaver, der samlet udgør de opgaver, som CBAM-forordningen og EU-retsakter omfattet af CBAM pålægger den kompetente myndighed. Der er søgt fastlagt en klar opgavefordeling, og de pågældende myndigheder vil i praksis koordinere og samarbejde, så administrationen af CBAM foregår effektivt og med tydelig ansvarsplacering for aktørerne.
Det forventes, at delegationen vil blive fastsat ved bekendtgørelse og det forventes endvidere at der vil blive udarbejdet en samarbejdsaftale som fastlægger relevante forhold og snitflader i forbindelse med samarbejdet. En sådan samarbejdsaftale vil bl.a. fastlægge udveksling af oplysninger, interne procedurer, eventuel fælles gebyropkrævning, m.v.
»Forurener-betaler-princippet« har på klimaområdet i Danmark været gældende for den nærtbeslægtede kvoteordning (EU ETS) siden dennes start i 2005 og skal i denne sammenhæng forstås som »udleder af drivhus-gasser-betaler-princippet«. Som konsekvens af princippet, sørger klima-, energi- og forsyningsministeren ved regeludstedelse for fuld dækning af de omkostninger, der er forbundet med myndighedernes sagsbehandling af kvoteordningen.
CBAM-forordningen indeholder ikke bestemmelser om gebyr. Forordningen fastsætter dog bestemmelser hvor medlemsstaten eller den kompetente myndighed forpligtelse til at udføre en række opgaver. Herunder blandt andet, sagsbehandling i forbindelse med importørers ansøgning om godkendelse og godkendelsen heraf, jf. CBAM-forordningens artikel 5 og artikel 7, gennemgang af CBAM-angivelser og i visse tilfælde beregning af antallet af CBAM-certifikater der skal returneres, jf. CBAM-forordningens artikel 19, salg og tilbage køb af CBAM certifikater, jf. CBAM-forordning-gens artikel 20 og artikel 23 og håndhævelse af CBAM-forordningens bestemmelser, jf. CBAM-forordningen artikel 26.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af ministerens omkostninger til administration af CBAM.
Endvidere medfører den foreslåede bestemmelse, at ministeren vil kunne sørge for fuld dækning af de omkostninger, der er forbundet med ministerens sagsbehandling af CBAM, i overensstemmelse med »forurener-betaler-princippet«.
Bestemmelsen vil, såfremt den udmøntes, kunne anvendes af ministeren til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om betaling af et årligt gebyr til dækning af de omkostninger, der er forbundet med ministerens administration af CBAM. Sådanne bestemmelser vil kunne tage sigte på den almindelige administration og sagsbehandling af CBAM hen over et kalenderår. Der vil endvidere, såfremt bestemmelsen udmøntes, kunne fastsættes bestemmelser om ministerens opkrævning af gebyret, forfaldstidspunkt, betalingsform, rykkergebyr og renter.
De administrative omkostninger ved CBAM kan ændre sig løbende fra år til år. Hvis der vælges at etablere en gebyrordning, vil der skulle ske en løbende tilpasning af gebyrsatserne i overensstemmelse med Budgetvejledningen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at udstede regler om gebyr til dækning af omkostninger ved erhvervsministerens opgaver i henhold til CBAM. Dette vil betyde at CBAM-klarerere muligvis vil blive opkrævet et særskilt årligt gebyr til dækning af erhvervsministerens omkostninger til administration af CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Reglerne om betaling af gebyrer vil kunne omfatte udgifter, som efter et rimeligt skøn medgår til den løbende administration af CBAM, herunder løn- og driftsomkostninger forbundet kontrol og sagsbehandling af kvartalsvise CBAM-rapporter og årlige CBAM-deklarationer, håndhævelse af importørers manglende eller mangelfulde rapportering, vejledning af importører og verifikatorer om rapporteringskrav, godkendelse af ansøgninger om autorisation som godkendt CBAM-klarere, vejledning af importører om returneringsforpligtelser samt vejledning om køb og salg af CBAM-certifikater, samt tilsyn og påbud i forhold til CBAM m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan eventuelt etablere en fælles gebyropkrævning.
Artikel 19 i CBAM-forordningen specificerer Europa-Kommissionens tilsynsrolle i forbindelse med gennemgangen af CBAM-angivelser. Kommissionen kan gennemgå CBAM-oplysningerne og verificere oplysningerne inden for en periode på op til fire år efter angivelsens indgivelse.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, kan også gennemgå en CBAM-angivelse inden for den fireårige periode. Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om indledningen og resultaterne af en gennemgang via CBAM-registret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive forpligtet til at føre tilsyn med overholdelse af CBAM-forordningen, EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af loven, vilkår stillet efter loven og afgørelser truffet efter loven, regler udstedt i medfør heraf eller EU-retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle overveje passende tiltag, herunder skærpet tilsyn, hvis efterlevelsen af CBAM måtte vise sig mangelfuld. Bestemmelsen finder anvendelse indenfor ministerens ansvarsområde i CBAM-regi.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at fører tilsyn med overholdelsen af CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
CBAM-forordningens artikel 19 om gennemgang af CBAM-angivelser og artikel 26 om sanktioner kræver, at medlemsstaterne etablerer mekanismer for at sikre overholdelse, herunder mulighed for at udstede påbud til CBAM-klarerere om at rette op på uoverensstemmelser eller manglende overholdelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede påbud om overholdelse af CBAM inden for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren får en generel adgang til at udstede påbud om overholdelse af CBAM’s regler inden for sit ansvarsområde.
Et påbud vil udstedes efter konstatering af overtrædelse, manglende efterlevelse eller afvigelse af forpligtelser i CBAM. Dette vil bl.a. omfatte håndtering af situationer, hvor der konstateres afvigelser eller uregelmæssigheder i de indgivne CBAM-angivelser, og de efterfølgende påbud, der vil kunne udstedes.
Et påbud vil indeholde en frist for efterlevelse, f.eks. om hvornår en handlepligt senest skal være opfyldt. Hvor der ikke måtte være fastsat regler i CBAM’s øvrige bestemmelser for længden af fristen for efterlevelsen af påbuddet, fastsættes fristens længde skønsmæssigt af ministeren. Fastsættelsen sker under hensyntagen til adressatens praktiske muligheder for at efterkomme påbuddet.
Et påbud vil både kunne angå efterlevelsen af en forpligtelse fastsat i CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
Den foreslåede bestemmelse specificerer endvidere ikke, hvem et påbud vil kunne rettes imod, således at et påbud kan bringes i anvendelse over for alle, der har pligt til at overholde reglerne under CBAM. Dette vil typisk være en CBAM-klarerer.
Hvis en adressat ikke efterkommer et påbud efter den foreslåede bestemmelse, vil det kunne resultere i retlige konsekvenser, herunder bødestraf ifølge forslagets § 14 eller bøderegler fastsat i medfør af forslagets § 14, stk. 2.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at udstede påbud om overholdelse af CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
CBAM-forordningens artikel 17 om godkendelse af CBAM-klarerer, kræver, at CBAM-klarerere indgiver detaljerede oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes udførelse af deres opgaver under CBAM. Dette omfatter blandt andet indberetning af mængder af importerede varer og de tilhørende indlejrede emissioner. Oplysningerne skal indgives i overensstemmelse med specifikationerne, der er fastsat i forordningen.
Endvidere fremgår det af artikel 35, at den kompetente myndighed har ret til at indhente yderligere oplysninger fra CBAM-klarerere i situationer, hvor der er indleveret en ufuldstændig eller ukorrekt CBAM-rapport.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at den, der er omfattet af CBAM, efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren skal give alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der er omfattet af CBAM, efter anmodning skal afgive alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Forpligtet efter denne bestemmelse vil ud over CBAM-klarerere også være andre, som er nævnt i CBAM-forordningen, f.eks. verifikatorer.
Oplysningspligten vil angå »alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM«, hvilket indrømmer klima-, energi- og forsyningsministeren en bred skønsmargen i forhold til hvilke oplysninger, der kan indhentes. Behovet herfor følger af lovforslagets karakter af en rammelov, der bl.a. skal muliggøre administrationen og håndhævelsen af nugældende og fremtidige EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen.
Den, som oplysningspligten gøres gældende over for med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, har som følge af den forvaltningsretlige begrundelsespligt krav på at få oplyst formålet med indhentning af oplysninger. Er den oplysningspligtige uenig i klima-, energi- og forsyningsministerens indhentning af oplysninger, kan der indgives klage herover efter lovens § 12, stk. 1 og 2.
Ofte vil oplysningspligter, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, være nærmere specificeret i CBAM’s øvrige regler, herunder navnlig CBAM-forordningen. Derfor kan den foreslåede bestemmelse karakteriseres som en opsamlingsbestemmelse, der har til hensigt at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente fornødne oplysninger også i situationer, hvor mere konkrete hjemler mangler eller forekommer usikre.
Det bemærkes, at der er tale om en oplysningspligt, hvorfor retssikker-hedsloven finder anvendelse, herunder § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv. Dette vil betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil være afskåret fra at håndhæve en oplysningspligt, hvis ministeren har mistanke om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og oplysningerne vil kunne være af betydning for den nærmere vurdering heraf.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på at føre tilsyn med CBAM inden for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima- energi- og forsyningsministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn på sit ansvarsområde. Herunder f.eks. at oplysningerne skal opbevares i et digitalt format, som er læseligt og kan gøre tilgængeligt for klima-, energi- og forsyningsministeren.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger skal opbevares i et vist tidsrum med henblik på, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med tilsyn kan få adgang til oplysningerne.
Oplysninger som de fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, eksempelvis vil skulle opbevare vil kunne være data vedrørende importerede varer.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at anmode den, der er omfattet af CBAM, om oplysninger som finde nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM og fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
CBAM-forordningens artikel 25 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder har adgang til alle nødvendige oplysninger fra told- og skatteforvaltningerne for at administrere og håndhæve CBAM effektivt. Dette omfatter oplysninger om importerede varer, deres værdi, mængde, oprindelse, og indlejrede emissioner, som er afgørende for korrekt administration af CBAM.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved administrationen af CBAM kan indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendig for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få en bred bemyndigelse til at indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen, som er nødvendig ved administrationen af CBAM. Nødvendige data kan eksempelvis være data på importører om mængder m.v., som er nødvendige for klima-, energi- og forsyningsministerens administration af CBAM.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendige for varetagelsen af erhvervsministerens opgaver i henhold til CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
CBAM-forordningen regulerer direkte, at der i flere tilfælde skal benyttes fælles digitale platforme og registre. Det følger af artikel 5 i CBAM-forordningen, at ansøgning om godkendelse til at blive godkendt CBAM-klarerer skal indgives via CBAM-registeret. Det følger endvidere af præambel betragtning nr. 60, at der bør oprettes en fælles central platform for salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater. Med henblik på at føre tilsyn med transaktionerne på den fælles centrale platform bør Kommissionen lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem de kompetente myndigheder samt mellem disse myndigheder og Kommissionen. Desuden bør der etableres en hurtig informationsstrøm mellem den fælles centrale platform og CBAM-registret. Det følger af artikel 20, stk. 2, i CBAM-forordningen, at Kommissionen opretter og forvalter den fælles centrale platform efter en fælles udbudsprocedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen og de kompetente myndigheder skal have adgang til oplysningerne på den fælles centrale platform.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være krav om brug af digitale kommunikationskanaler for så vidt angår skriftlig kommunikation til og fra ministeren i forbindelse med administration af CBAM.
Formuleringen om, at skriftlig kommunikation »skal foregå digitalt« indebærer, at ministeren som udgangspunkt kan se bort fra oplysninger, der modtages via fysisk post. Oplysninger, der modtages mundtligt, kan kræves meddelt digitalt, uanset om de måtte være omfattet af en notatpligt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1.
Ud over de kommunikationskanaler anvist af ministeren anses f.eks. e-mail, digital post og selvbetjeningsløsninger, der stilles til rådighed via internettet som »digitale« kommunikationskanaler.
Begrebet »it-systemer« skal forstås bredt som alle it-baserede former for kommunikation eller databehandling, der kan komme i betragtning i forholdet mellem CBAM-klarerer, indberettende klarerer eller importører, Europa-Kommissionen og ministeren. Omfattede fysiske eller juridiske personer har i denne forbindelse krav på, at der tages passende hensyn til datasikkerheden, således at der f.eks. ikke gyldigt kan stilles krav om, at drifts- eller forretningsforhold, der kræver hemmeligholdelse på grund af væsentlig økonomisk betydning for en juridisk person, oversendes pr. almindelig e-mail.
Anviser ministeren et IT-system, vil dette som udgangspunkt blive stillet til rådighed gratis af det offentlige, idet ministerens it-omkostninger dog indgår i beregningen af et gebyr, jf. forslagets § 5.
Begrebet »digitale formater« skal markere, at der kan stilles krav om, at data stilles til rådighed for ministeren i en standardiseret form. Det kan eksempelvis kræves, at data, dokumenter, m.v. skal oversendes eller uploades i gængse dataformater for tekst, tal/regneark eller billeder m.v., også selv om dette i princippet kan påføre den fysiske eller juridiske person en mindre udgift til anskaffelse af gængs programmel.
Begrebet »identifikationsløsninger« skal forstås som digitale løsninger, der tillader sikker identifikation af en afsender eller systemanvender, eksempelvis MitID.
Formuleringen »ministeren anviser« indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren som udgangspunkt anviser de gældende kommunikationskanaler via direkte gældende regler i CBAM. Herudover kan ministeren, forpligte den fysiske eller juridiske person til at anvende en udpeget bestemt kommunikations- eller databehandlingsløsning. Anvisning kan ske gennem administrativt fastsatte regler, jf. forslagets § 10, stk. 3, men er ikke begrænset hertil, således at også hjemmesideinformation eller en konkret opfordring kan være en bindende »anvisning« for adressaten. Skulle en fysisk eller juridisk person undlade at anvende et anvist it-system m.v., kan dette efter omstændighederne føre til, at en indberetning, oplysning eller anden kommunikation anses for ikke at være kommet frem til ministeren.
Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM« indebærer, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegæringer eller andre opgaver, der varetages i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven eller anden almindelig forvaltningsret. Derimod angår bestemmelsen al kommunikation med ministeren, der løser opgaver under CBAM.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne benytte sig af automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager, såfremt afgørelsen vedrører forhold omfattet af CBAM.
Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« omfatter alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller anden væsentlig beslutning bliver udformet og fremsendt, uden at en fysisk person er sagsbehandler. Formuleringen omfatter maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund af faste og entydige kriterier såvel som uden sådanne kriterier. Bestemmelsen favner således meget bredt og omfatter alle situationer, som kan tages i anvendelse i takt med, at den teknologiske udvikling skaber mulighed herfor.
Automatisering af øvrige administrative beslutningsprocesser vil som regel ligeledes være tilladt, hvilket følger af fortolkningsprincippet om »det mindre i det mere«. Således kan myndighedsbeslutninger, der ikke henleder mod en forvaltningsafgørelse, næppe tillægges mere indgribende konsekvenser for adressaten end retligt bindende afgørelser.
Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling inden for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den digitale kommunikation og automatiserede sagsbehandling, der er beskrevet i forslagets § 10, stk. 1 og 2. Bestemmelsen finder anvendelse indenfor klima-, energi og forsyningsministerens ansvarsområde i CBAM-regi.
Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse til supplering af CBAM’s regler, hvor en sådan supplering anses for nødvendig eller hensigtsmæssig. Ved bestemmelsens anvendelse tilstræbes løsninger, der letter de administrative arbejdsgange for enten minister eller CBAM-klarerer, og så vidt muligt for begge parter på samme tid.
Udtrykket »automatiseret sagsbehandling« forstås i overensstemmelse med stk. 2 bredt og omfatter således databehandling såvel med som uden faste og entydige kriterier. Regeludstedelse herom kan efter omstændighederne være hensigtsmæssig for at sikre en korrekt og transparent anvendelse af automatiseringsværktøjer ved CBAM’s forvaltning. Desuden kan et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringsprocesser følge af de til enhver tid værende dataretlige regler og standarder eller forvaltningsretlige krav.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til tilsvarende beføjelser som klima-, energi- og forsyningsministeren angående digital kommunikation, hvilket betyder at kommunikation til og fra erhvervsministeren vil skulle foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser. Endvidere vil erhvervsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kunne træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling. Erhvervsministeren vil desuden kunne fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Det følger af CBAM-forordningens artikel 28, at Kommissionen har beføjelser til løbende at vedtage delegerede retsakter for at sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse af forordningen. Artikel 28 giver Kommissionen mulighed for at vedtage delegerede retsakter for at supplere eller ændre elementer af forordningen. Artikel 28 fastlægger, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter for at fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen, herunder tekniske og administrative procedurer.
Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning om gennemførelses-bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår indberetningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangsperioden blev vedtaget 17. august 2023.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve CBAM-forordningen og EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen inden for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få en reguleringsadgang, der tillader en mere vidtgående regulering, end hvad der er forudsat ved lovforslagets øvrige bemyndigelser til regelfastsættelse, dog kun med henblik på de sjældent forekommende tilfælde, hvor dette må anses for nødvendigt for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af CBAM-forordningen. Bestemmelsens anvendelse begrænses til kun at vedrøre klima-, energi og forsyningsministerens ansvarsområde i CBAM-regi. Derved vil klima-, energi- og forsyningsministeren sættes i stand til på ethvert tidspunkt at kunne vedtage en nødvendig minimumregulering, der er krævet, for at Danmark kan leve op til sine EU-retlige forpligtelser.
Bestemmelsen er dermed tiltænkt anvendelse i situationer, hvor andre gældende hjemler til regeludstedelse kan være usikre, men hvor der f.eks. af tidsmæssige årsager ikke synes at være passende mulighed for at tilvejebringe mere sikker lovhjemmel. Forslaget giver i sådanne situationer ministeren en mulighed for at sikre, at dansk CBAM-lovgivning er indrettet i overensstemmelse med EU-retlige krav.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af CBAM-forordningen. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Det følger af artikel 17, stk. 3, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed finder, at de i artikel 17, stk. 2, fastsatte kriterier ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er opført i artikel 5, stk. 5, gives der afslag på tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer. En sådan afgørelse om afslag på status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde en begrundelse for afslaget og oplysninger om muligheden for at klage. Det følger ligeledes af artikel 1, stk. 8, sidste pkt., at enhver afgørelse om tilbagekaldelse af status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.
Det følger endvidere af artikel 19, stk. 5, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed konkluderer, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den kompetente myndighed antallet af CBAM-certifikater, som skulle have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissionen. Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned. Den kompetente myndigheds afgørelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.
Hertil følger det desuden af artikel 26, stk. 4, litra f, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed, herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19, fastslår, at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i artikel 26, stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde uden at opfylde betingelserne i denne forordning som fastsat i artikel 26, stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden i henhold til artikel 26, stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer eller, hvis artikel 26, stk. 2 finder anvendelse, personen om den godkendte CBAM-klarerers eller den i denne artikels stk. 2 omhandlede persons ret til at klage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet vil være klageinstans for afgørelser truffet af klima-, energi, og forsyningsministeren i henhold til CBAM.
Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal indbringes for en EU-domstol.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgørelserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren om autorisation i henhold til CBAM.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsankenævnet vil være klageinstans for afgørelser om autorisation i henhold til CBAM.
Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal indbringes for en EU-domstol.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgørelserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil ansvaret for autorisation blive henlagt til erhvervsministeren, dette vil betyde at afgørelser om autorisation træffes af erhvervsministeren. Afgørelser om autorisation truffet af erhvervsministeren, vil skulle påklages til Erhvervsankenævnet.
Det foreslås i stk. 3, at klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en klagefrist for at undgå situationer, hvor en sen beslutning om at indgive klage vil medføre, at sagsbehandlingen gennem længere tid fortsætter på et potentielt urigtigt grundlag med heraf følgende risiko for administrativt ressourcespild såvel som unødige ulemper for den fysiske person eller juridiske person m.v., der har været adressat for den potentielt fejlbehæftede afgørelse. En klage vil skulle være indgivet til Energiklagenævnet eller Erhvervsankenævnet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Såfremt en klage indgives senere end den angivet frist, vil klagen ikke blive behandlet.
Det foreslås i stk. 4, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klageadgang afskæres til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet. Den overvejende del af de afgørelser, som vil blive truffet, vil være af teknisk eller forretningsmæssig karakter og vil forudsætte betydelig indsigt på området. Denne tekniske og forretningsmæssige indsigt findes i Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet.
Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klagemulighed vil skulle udnyttet fuldt ud, inden en afgørelse vil kunne indbringes for domstolene. I modsat fald ville der være risiko for, at en administrativ klageinstans vurderer klagen samtidig med, at tilsvarende klagepunkter procederes ved en domstol, hvor der er bedre muligheder for at få sagen belyst gennem vidneførelse m.v. Dette vil normalt ikke være hensigtsmæssigt, da det kan medføre et administrativt ressourcespild. Endvidere er sagsbehandlingen ved en administrativ klageinstans som regel mere omkostningseffektiv og egnet til at friholde domstolene fra ukomplicerede sager, der kan afgøres uden mundtlig forhandling m.v.
En »endelig administrativ afgørelse« foreligger når den øverste administrative klageinstans har fået klagesagens genstand forelagt til prøvelse og enten afgjort spørgsmålet eller afvist at behandle sagen. Øverste administrative klageinstans for afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM er Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet, jf. de foreslåede stk. 1 og 2.
Det foreslås i § 13, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage inden for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil have adgang til at regulere klageproceduren inden for CBAM. Derved kan ministeren fastsætte regler om klagefrister, klageprocedurer og klageadgange, herunder begrænsning eller afskæring af klageadgang, herunder krav om digital indgivelse af klagen, i det omfang, at dette er foreneligt med de øvrige bestemmelser i CBAM. Bestemmelsens anvendelse begrænses til at vedrøre klima-, energi- og forsyningsministerens ansvarsområde i CBAM-regi.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Det fremgår indledningsvist af præambel betragtning nr. 26 i CBAM-forordningen, at medlemsstaterne bør pålægge sanktioner for overtrædelser af forordningen og sikre, at sådanne sanktioner håndhæves. Det følger videre, at pålæggelsen af sanktioner i henhold til forordningen ikke berører sanktioner, som kan pålægges i henhold til EU-retten eller national ret for overtrædelse af andre relevante forpligtelser, navnlig dem vedrørende toldregler.
Hertil følger det af artikel 26, stk. 1, i CBAM-forordningen, at en godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde.
Det følger endvidere af artikel 26, stk. 2, at hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale bøden.
CBAM-forordningens artikel 26 finder anvendelse fra den 1. januar 2026, jf. CBAM-forordningens artikel 36, stk. 2, litra b.
CBAM-forordningens kapitel 10 indeholder bestemmelser angående overgangsperioden. Det følger af artikel 32, at i overgangsperioden fra den 1. oktober 2023 til den 31. december 2025 begrænses importørens forpligtelser i henhold til forordningen til den indberetningspligt, der er fastsat i forordningens artikel 33, 34 og 35. Hvis importøren er etableret i en medlemsstat og udnævner en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis den indirekte toldrepræsentant indvilliger heri, finder indberetningspligten anvendelse på en sådan indirekte toldrepræsentant. Hvis importøren ikke er etableret i en medlemsstat, finder indberetningspligten anvendelse på den indirekte toldrepræsentant.
Hertil følger det af artikel 35, stk. 5, at hvor den kompetente myndighed indleder en korrektionsprocedure og fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, eller hvis den kompetente myndighed fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, pålægger denne kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant bøde.
Det følger endvidere af artikel 35, stk. 7, litra b, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende det vejledende interval for bøder, der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb, herunder grovheden og varigheden af den manglende indberetning.
Disse beføjelser er udmøntet ved gennemførelsesforordningen. Det følger af artikel 16, at medlemsstaterne anvender sanktioner i følgende tilfælde: hvis den indberettende klarerer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, og den indberettende klarerer ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være adgang til et egnet håndhævelsesmiddel i tilfælde af, at en operatør ikke efterkommer klima-, energi- og forsyningsministerens påbud om at bringe forhold, der strider mod CBAM eller mod afgørelser truffet i medfør heraf, i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun kunne sanktionere overtrædelser inden for sit ansvarsområde.
Strafsubjektet vil være den, over for hvem, der er udstedt påbud efter lovforslagets § 7.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af påbudsbestemmelsen som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være adgang til et egnet håndhævelsesmiddel i det tilfælde, at en fysisk person, juridisk person eller en sammenslutning af personer undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun kunne sanktionere overtrædelser inden for sit ansvarsområde.
Strafsubjektet vil være den, over for hvem, der er anmodet om oplysninger efter lovforslagets § 8 stk. 1.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af oplysningspligten, som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser, som udstedes efter loven.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at ministeren i forbindelse med udstedelse af administrative regler med hjemmel i lovforslaget kan fastsætte straffebestemmelser, der kan anvendes i tilfælde af, at reglerne overtrædes. Dette kan efter omstændighederne være påkrævet med henblik på at sikre, at der står egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af en manglende efterlevelse af de fastsatte regler.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af bestemmelser i forskrifter, der udstedes efter loven, som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.
Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive forpligtet til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM.
Begrebet »EU-retsakter omfattet af CBAM« omfatter udover CBAM-for-ordningen også gældende og kommende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med udstedelse af administrative regler med hjemmel i lovforslaget kan fastsætte bødebestemmelser, der kan anvendes i tilfælde af, at reglerne overtrædes. Dette kan efter omstændighederne være påkrævet med henblik på at sikre, at der står egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af en manglende efterlevelse af de fastsatte regler.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af bestemmelser af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM, som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.
For så vidt angår CBAM-forordningens artikel 26 fastsættes direkte, at en godkendt CBAM-klarerer der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En sådan bøde skal lyde på 100 euro for hvert CBAM-certifikat, der ikke er returneret rettidigt og forhøjes i overensstemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks, gældende i det år, hvor varerne importeres, jf. CBAM-forordningen artikel 26, stk. 1.
Endvidere regulerer CBAM-forordningen direkte, at hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale en bøde. Bøden skal være tre til fem gange større end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året for indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som denne person ikke har returneret.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at domstolene bør tage stilling til, hvorvidt bøden vil skulle være 3 til 5 gange større end 100 euro for hvert CBAM-certifikat, der ikke er returneret rettidigt, baseret på de forordningsbestemte hensyn om, at en sådan bøde skal være effektiv, forholdsmæssig og afhængig af navnlig varigheden, grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed.
For så vidt angår gennemførelsesforordningen, fastsætter den direkte, at hvis den indberettende klarerer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel 13 og den indberettende klarerer ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, skal overtrædelserne straffes med bøde og bødens størrelse skal være på mellem 10 og 50 euro pr. ton ikke-rapporterede emissioner. Bøden stiger i overensstemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at domstolene vil skulle tage stilling til bødestørrelsen ud fra de hensyn, som gennemførelsesforordningen fastsætter i artikel 16, stk. 3 og 4, herunder omfanget af ikke-rapporterede oplysninger, de ikke-rapporterede mængder af importerede varer og de ikke-rapporterede emissioner vedrørende disse varer, den indberettende klarerers parathed til at efterkomme anmodninger om oplysninger eller til at korrigere CBAM-rapporten, den indberettende klarerers forsætlige eller uagtsomme adfærd, den indberettende klarerers tidligere adfærd med hensyn til overholdelse af indberetningspligten, graden af samarbejde hos den indberettende klarerer for at bringe overtrædelsen til ophør, og om den indberettende klarerer frivilligt har truffet foranstaltninger for at sikre, at lignende overtrædelser ikke kan begås i fremtiden.
Større sanktioner pålægges, hvis der er indgivet mere end to ufuldstændige eller ukorrekte rapporter i træk som anført i artikel 13. Endvidere vil der kunne pålægges større sanktioner, hvis rapportering ikke er sket inden seks måneder efter rapporteringsfristen.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.
Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalselskaber, som f.eks. aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), selskaber i andre selskabsformer, foreninger og alle andre former for juridiske personer, ville kunne pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Lovforslaget er erhvervsrettet, og adressaterne for CBAM’s bestemmelser, herunder strafbestemmelser, vil typisk være organiseret i virksomhedsform eller som juridiske personer i øvrigt. Det er derfor væsentligt at sikre et entydigt grundlag for strafbestemmelsers anvendelse i overensstemmelse med reglerne i straffelovens 5. kapitel, der omhandler strafansvar for juridiske personer, samt i overensstemmelse med de dertil knyttede regler og vejledninger, såsom Rigsadvokatens meddelelser om strafansvar for juridiske personer m.v.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at udøve beføjelser tilsvarende klima-, energi- og forsyningsministeren så vidt angår sanktionering samt fastsætte regler i forskrifter der udstedes efter loven, om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Det foreslås i § 15, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås i § 16, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Bestemmelsen følger af, at sagsområdet er overtaget i henhold til henholdsvis den færøske hjemmestyreordning og den grønlandske selvstyreordning.
