Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 71 af 23/01/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 42

Indenrigs- og sundhedsministeren kan, såfremt særlige forhold taler herfor, tillade, at sammenlægningsudvalget kan bestemme en forskellig skatteudskrivning for hvert af de områder i den nye kommune, der svarer til de kommuner, der er indgået i sammenlægningen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for sammenlægningsudvalgets beslutninger efter stk. 1.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 42

Til stk. 1

Bestemmelsen bemyndiger i overensstemmelse med aftalen om en strukturreform indenrigs- og sundhedsministeren til at tillade, at sammenlægningsudvalget kan bestemme en differentieret skatteudskrivning i forskellige dele af en ny kommune. Differentieringen vil kunne foretages mellem de områder i en ny kommune, der før sammenlægningen var selvstændige kommuner.

Ministerens tilladelse forudsætter, at særlige forhold taler herfor. Særlige forhold kan eksempelvis være, at der har kunnet konstateres en uhensigtsmæssig økonomisk adfærd i en eller flere af de kommuner, der er indgået i sammenlægningen.

Ministeren kan alene tillade, at der fastsættes en differentieret skatteudskrivning i en midlertidig periode.

Det fremgår af bestemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Til stk. 2

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler for sammenlægningsudvalgets beslutninger efter bestemmelsens stk. 1. Sådanne regler vil i givet fald blive fastsat i en bekendtgørelse.