Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 71 af 23/01/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 4

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nye kommuners navne.

Stk. 2. Navnene angives i den i § 1, stk. 2, nævnte fortegnelse.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte de nye kommuners navne. Navnene fastsættes efter ønske fra kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i en sammenlægning. Det forudsættes herved, at kommunalbestyrelserne har opnået enighed om den nye kommunes navn og har meddelt dette til indenrigs- og sundhedsministeren. I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelserne fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren navnet.

I forbindelse med fastsættelsen af de nye kommuners navne vil der kunne rettes henvendelse til det af Kulturministeriet nedsatte Stednavneudvalg, der yder rådgivning om principper for navngivning af lokaliteter.

Til stk. 2

De nye kommuners navne vil blive angivet i den fortegnelse over ændringer i den kommunale inddeling, som indenrigs- og sundhedsministeren udfærdiger senest den 1. juli 2005, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

En efterfølgende ændring af en kommunes navn kan kun ske med indenrigs- og sundhedsministerens samtykke, jf. § 4, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Til kapitel 2