Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 6

Efter den gældende pakkerejselovs § 5, stk. 1, skal prisen for en pakkerejse tydeligt og let forståeligt fremgå af brochurer, annoncer og andet markedsføringsmateriale.

Efter pakkerejselovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal arrangøren inden aftalens indgåelse meddele kunden aftalevilkårene samt give oplysning om bestemmelser vedrørende pas, visum, vaccinationer og lignende, som skal overholdes, for at pakkerejsen kan gennemføres. Ifølge § 6, stk. 2, kan bestemmelsen i stk. 1 dog fraviges i nødvendigt omfang, hvis aftalen indgås kort før pakkerejsens begyndelse.

I medfør af pakkerejselovens § 5, stk. 3, og § 8, er der fastsat nærmere regler for, hvilke oplysninger en brochure skal indeholde, hvilke oplysninger arrangøren skal give kunden inden aftalens indgåelse og ved bekræftelsen af aftalen, samt hvilke oplysninger kunden skal have inden pakkerejsens påbegyndelse. Disse oplysninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser.

Det følger af bekendtgørelsens §§ 1 og 2, at en brochure skal indeholde de oplysninger, som er opgivet i afsnit I i bekendtgørelsens bilag, medmindre de ikke er relevante for den pågældende pakkerejse.

Det fremgår af pakkerejsebekendtgørelsens § 3, at inden der indgås aftale om køb af en pakkerejse, skal arrangøren give kunden de oplysninger, som er angivet i bilag I til bekendtgørelsen, samt gøre kunden bekendt med reglen om overdragelse af pakkerejsen i pakkerejselovens § 12 og reglen i pakkerejselovens § 17, stk. 1, nr. 1, om aflysning af pakkerejsen i tilfælde af, at et minimum antal deltagere ikke er opnået. Herudover følger det af pakkerejsebekendtgørelsens § 4, at arrangøren skal give kunden oplysninger om pas- eller visumkrav, sundhedsmæssige betingelser der skal opfyldes eller eventuelle lignende betingelser, for at pakkerejsen kan gennemføres.

De ovennævnte oplysninger kan ifølge pakkerejsebekendtgørelsens § 6 gives ved en henvisning til angivelser herom i en brochure, som kunden har modtaget et eksemplar af.

De oplysninger, som er indeholdt i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen, omhandler rejsemål, pakkerejsens pris, pakkerejsens varighed, dato, tidspunkt og sted for afrejse og hjemkomst, befordringen, rejseruten, indkvartering og eventuelle turistmæssigt ydelser, afbestillingsregler og forsikringsmuligheder, oplysninger om et eventuelt mindste antal deltagere, der kræves, for at pakkerejsen kan gennemføres, arrangørens navn og oplysning om, at angivelser i brochurer m.v. anses som en del af aftalen, medmindre ændringer er meddelt kunden inden aftalens indgåelse.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6 angiver en række oplysninger som den rejsende skal have af rejsearrangøren eller formidleren inden aftalens indgåelse, og dermed inden den rejsende bliver bundet af en aftale.

Formålet med bestemmelsen er, at den rejsende bør have alle nødvendige oplysninger inden købet af pakkerejsen. Med bestemmelsen gøres rejsearrangøren eller en formidler ansvarlig for, at der gives sådanne tilstrækkelige og nødvendige oplysninger forud for aftalens indgåelse.

Det foreslås med stk. 1, at inden der indgås aftale om køb af en pakkerejse, skal rejsearrangøren, og når pakkerejsen sælges gennem en formidler, også formidleren, give den rejsende en række oplysninger, hvis det er relevant for pakkerejsen, herunder om rejseydelsernes væsentligste kendetegn.

Oplysninger om rejseydelsernes væsentligste kendetegn fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, nr. 1-8.

Det drejer sig således efter det foreslåede nr. 1 om oplysninger om rejsedestination, rejserute, varigheden af og tidspunktet for ophold samt i givet fald antallet af inkluderede overnatninger.

Ved rejsedestination forstås i overensstemmelse med direktivet alle rejsedestinationer, hvis pakkerejsen indeholder flere.

Disse oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som i dag skal meddeles den rejsende, jf. pkt. 1, 3 og 6 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 1, 3 og 6 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt i det væsentlige med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 2 skal den rejsende have oplysninger om anvendte befordringsmidler samt deres kendetegn og kategori, steder og tidspunkter for af- og hjemrejse samt steder hvor der gøres ophold undervejs, med angivelse af disse opholds varighed og transportforbindelser.

De transportforbindelser, som den rejsende skal have oplysning om, er transportforbindelser i forbindelse med ophold undervejs, f.eks. transport mellem lufthavne ved skift af fly.

Rejsearrangøren og i givet fald formidleren skal, hvis de nøjagtige tidspunkter endnu ikke er kendt, oplyse den rejsende om det omtrentlige tidspunkt for af- og hjemrejse.

De foreslåede oplysninger svarer i det væsentlige til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pkt. 4, 5.1 og 5.2 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 4, 5.1. og 5.2 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt i det væsentlige med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 3 skal den rejsende have oplysninger om indkvarteringsstedets beliggenhed, væsentligste kendetegn og kategori i henhold til destinationslandets regler.

De foreslåede oplysninger svarer delvist til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pkt. 7.1 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen. Dog stilles der efter lovforslaget ikke krav om, at både turistmæssig kategori eller standard og godkendelse og turistmæssig klassificering skal oplyses til den rejsende, men alene kategori i henhold til destinationslandets regler, hvis det er relevant.

Den rejsende skal således have oplysninger om f.eks. indkvarteringsstedets kategori, herunder om der f.eks. er tale om et hotel eller en lejlighed, om indkvarteringsstedets beliggenhed og, hvis det er relevant, om det pågældende indkvarteringssted har såkaldte ”stjerner” eller lignende i henhold til destinationslandets regler.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 7.1 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt delvist med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 4 skal den rejsende have oplysninger om inkluderede måltider.

Dette svarer til den oplysning, som allerede skal gives i dag, jf. pkt. 7.4 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 7.4 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 5 skal den rejsende have oplysninger om besøg, udflugter eller andre ydelser, der er inkluderet i pakkerejsens samlede pris.

Lovforslaget svarer til de oplysninger, som allerede i dag skal gives, jf. pkt. 7.5 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 7.5 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt med dette lovforslag, herunder muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 6 skal den rejsende, hvis det ikke fremgår af sammenhængen, have oplysninger om, hvorvidt nogen af rejseydelserne leveres til den rejsende som del af en gruppe, og hvis muligt gruppens størrelse.

Der er ikke i pakkerejseloven eller pakkerejsebekendtgørelsen en tilsvarende oplysningsforpligtelse, og der er således på dette punkt tale om en ændring i forhold til den gældende retstilstand.

Efter det foreslåede nr. 7 skal den rejsende, hvis den rejsendes nytte af andre turistydelser afhænger af en effektiv mundtlig kommunikation, have oplysninger om, hvilket sprog disse ydelser vil foregå på.

Der skal således gives oplysninger om det sprog, som turistydelser vil foregå på, hvis den rejsende for at opnå et udbytte af ydelsen skal kunne forstå sproget. Bestemmelsen indebærer, at rejsearrangøren f.eks. skal oplyse den rejsende om, hvilket sprog en guidet tur, som indgår i aftalen om pakkerejsen, foregår på.

Der er ikke i pakkerejseloven eller pakkerejsebekendtgørelsen en tilsvarende oplysningsforpligtelse, og der er således på dette punkt tale om en ændring i forhold til den gældende retstilstand.

Efter det foreslåede nr. 8 skal den rejsende have oplysninger om, hvorvidt rejsen generelt er egnet for bevægelseshæmmede personer og på den rejsendes anmodning præcise oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om tilgængeligheden under rejsen for kørestolsbrugere.

Det fremgår af pkt. 7.3 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, at kunden inden aftalens indgåelse skal have oplysninger om indkvarteringsstedets egnethed for bevægelseshæmmede. Efter det foreslåede skal oplysninger om egnetheden for bevægelseshæmmede ikke kun gives for så vidt angår indkvarteringsstedet, men for ferien generelt, ligesom rejsearrangøren skal give præcise oplysninger på anmodning fra den rejsende, under hensyn til den rejsendes behov.

Den foreslåede bestemmelse udvider således oplysningspligten i forhold til de gældende regler.

Efter det foreslåede nr. 9 skal den rejsende have oplysninger om rejsearrangørens, og i givet fald formidlerens, firmanavn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, hvis den erhvervsdrivende har en sådan.

I tilfælde, hvor pakkerejsen sælges online, skal rejsearrangøren og i givet fald formidleren oplyse en e-mailadresse, jf. lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel, mens det i øvrige tilfælde kun er et krav, at rejsearrangøren eller formidleren oplyser en e-mailadresse, hvis den pågældende har en sådan. Det må dog antages at være yderst sjældent forekommende, at en rejsearrangør eller formidler ikke har en e-mailadresse.

I dag skal den rejsende efter pkt. 10 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen inden aftalens indgåelse have oplysning om arrangørens navn. Efter pkt. 12 i afsnit II i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen skal kunden ved bekræftelsen af aftalen have oplysninger om arrangørens adresse samt navn og adresse på formidleren. Der er således på dette punkt tale om en udvidelse af de oplysninger, som den rejsende skal have inden aftalens indgåelse.

Efter det foreslåede nr. 10 skal den rejsende have oplysninger om den samlede pris for pakkerejsen inklusive skatter, afgifter og alle yderligere gebyrer og omkostninger, eller eventuelt hvilke typer yderligere omkostninger den rejsende typisk vil skulle betale.

Kravet om, at den rejsende eventuelt skal have oplysninger om, hvilke typer yderligere omkostninger den pågældende typisk vil skulle betale, er relevant i de tilfælde, hvor det ikke er muligt på forhånd at angive eller beregne alle gebyrer og andre omkostninger.

Ved pakkerejser etableret i overensstemmelse med lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2, litra e, er det tilstrækkeligt til opfyldelse af bestemmelsen, at rejsearrangøren angiver den samlede pris for de rejseydelser, som rejsearrangøren sælger, jf. også lovforslagets § 7, stk. 2.

De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af den foreslåede bestemmelse, svarer til de oplysninger, som fremgår af pkt. 2.1 og 2.2 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen, idet det dog efter forslaget er prisen for den helt konkrete pakkerejse, der skal meddeles den rejsende. Prisen kan dermed ikke baseres på indkvartering i dobbeltværelser, som det er tilfældet i dag.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 2.1 og 2.2 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 11 skal den rejsende have oplysninger om betalingsvilkårene for rejsen.

Ved betalingsvilkår forstås i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 1, litra d, f.eks. oplysninger om størrelsen af et eventuelt depositum, tidsplan for betaling af restbeløbet eller økonomiske garantier, der skal betales eller stilles af den rejsende.

Det foreslåede svarer i det væsentlige til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pkt. 2.3 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 2.3 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt i det væsentlige med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 12 skal den rejsende have oplysninger om det mindste antal personer der kræves, for at pakkerejsen gennemføres, samt den frist som efter § 20, stk. 1, gælder for rejsearrangørens opsigelse af pakkerejsen, hvis minimumantallet ikke er nået.

Det foreslåede svarer i det væsentlige til de oplysninger, som arrangøren i dag skal give den rejsende i forhold til rejsearrangøren opsigelse af pakkerejseaftalen, hvis minimumdeltagerantallet ikke er opnået, jf. pkt. 9 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 9 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt i det væsentlige med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 13 skal den rejsende have generelle oplysninger om pas- eller visumkrav og oplysninger om sundhedsmæssige formaliteter i destinationslandet.

De generelle oplysninger om pas- eller visumkrav omfatter i overensstemmelse med direktivet bl.a. oplysninger om den forventelige tid, det tager at opnå visum. Sådanne oplysninger kan i medfør af præambelbetragtning 28 stilles til rådighed i form af en henvisning til officielle oplysninger i destinationslandet, f.eks. på en hjemmeside.

Oplysninger om sundhedsmæssige formaliteter i destinationslandet kan f.eks. være oplysninger om vaccinationer, som kræves for at kunne rejse ind i destinationslandet, eller om at den rejsende ikke må have haft en bestemt sygdom inden for en given periode for at kunne rejse ind i destinationslandet.

De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af det foreslåede, svarer til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pakkerejselovens § 6, stk. 1, og pakkerejsebekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2. Lovforslaget indebærer således ingen ændringer af retstilstanden på dette punkt.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, videreføres dog som nævnt med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 14 skal den rejsende have oplysninger om den pågældendes afbestillingsret efter det foreslåede § 15, stk. 1. Henvisningen til § 15, stk. 1, indebærer, at den rejsende skal have oplysninger om adgangen til at afbestille pakkerejsen mod et afbestillingsgebyr og om størrelsen på eventuelle standardiserede afbestillingsgebyrer. Oplysningerne skal gives, inden aftalen indgås.

De oplysninger, som den rejsende skal have i medfør af lovforslaget, svarer til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pakkerejselovens § 10, stk. 1, samt pkt. 8 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 8 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede nr. 15 skal den rejsende have oplysninger om muligheden for eller forpligtelsen til at tegne en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved opsigelsen af aftalen eller udgifterne til hjemtransport m.v. i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.

Bestemmelsen indebærer, at den rejsende skal informeres om muligheden for – eller pligten til – at forsikre sig imod udgifter forbundet med afbestilling af pakkerejsen eller hjemtransport i utide på grund af de nævnte begivenheder.

Lovforslaget svarer, for så vidt angår oplysninger om muligheden for at tegne forsikring, i det væsentlige til de oplysninger, som skal gives i dag, jf. pakkerejselovens § 11, stk. 1, samt pkt. 8 i afsnit I i bilaget til pakkerejsebekendtgørelsen. Kravet om, at den rejsende skal have oplysning om forpligtelsen til at tegne forsikring, er ny i forhold til den gældende retstilstand, og udvider således rejsearrangørens oplysningspligt.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), som er udstedt med hjemmel heri, samtidig med lovforslagets ikrafttræden. Pkt. 8 i afsnit I i bilaget til bekendtgørelsen videreføres dog som nævnt i det væsentlige med dette lovforslag, herunder med muligheden for at pålægge overtrædelser heraf straf, jf. lovforslagets 41, stk. 1. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets pkt. 2.20.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal den rejsende sammen med de oplysninger, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, gives de standardoplysninger, der er nævnt i skemaerne i bilag 1, del A og B ved brug af skemaerne i bilag 1, del A og B.

Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt, skal den rejsende hvis aftalen indgås telefonisk, sammen med de oplysninger, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1 have de standardoplysninger, der er nævnt i bilag 1, del B.

For så vidt angår aftaler, der indgås telefonisk kan oplysningerne således i disse tilfælde gives mundtligt.

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende pakkerejselov, der ikke kræver anvendelse af standardoplysningsskemaer.

Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 1-3, gennemfører sammen med § 7 direktivets artikel 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 1, jf. § 2, stk. 1, at loven i sin helhed finder anvendelse på aftaler, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

I forbrugeraftalelovens kapitel 3 er der fastsat bestemmelser om oplysningspligt. Det følger af § 7, stk. 2, nr. 5, at reglerne i kapitel 3 ikke gælder ved aftaler som er omfattet af § 1, stk. 1, i lov om pakkerejser. Dermed finder lovens § 8, stk. 3 (sprog), og § 12 (fremhævelse af betalingsforpligtelse) ikke anvendelse på aftaler om pakkerejser.

Efter det foreslåede stk. 3 finderforbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, og § 12 anvendelse på pakkerejser, som sælges eller udbydes til rejsende.

Dermed vil disse bestemmelser finde anvendelse på aftaler om pakkerejser med rejsende, uanset om den rejsende er forbruger eller ej, forudsat, at pakkerejsen i øvrigt er omfattet af loven.

Forslaget indebærer, at oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren inden der indgås aftale om en vare eller en ikkefinansiel tjenesteydelse, hvis aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysninger på et andet sprog.

Forslaget indebærer endvidere, at rejsearrangøren, hvis aftalen indgås ved elektroniske midler, og hvis aftalen pålægger den rejsende en betalingsforpligtelse, skal angive dette klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives.

Bestemmelsen medfører desuden, at rejsearrangøren tydeligt og i fremhævet form, umiddelbart før den rejsende afgiver sin bestilling, skal gøre forbrugeren opmærksom på de oplysninger, der er nævnt i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18. Af disse er det alene nr. 1, 5 og 17 som er relevante for aftaler om pakkerejser. Disse oplysninger svarer til de oplysninger, som rejsearrangøren skal give den rejsende inden aftalens indgåelse i medfør af lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1-8 og nr. 14 (forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 17) og § 6, stk. 1, nr. 10 (forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 5), og det vil således i praksis være disse oplysninger, som rejsearrangøren skal give den rejsende igen i tilfælde omfattet af bestemmelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at efter forbrugeraftalelovens § 34 er overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, og § 12 ikke i dag er strafbelagt.

Det følger imidlertid af direktivets artikel 25, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 41, stk. 1, straffes overtrædelser af lovens §§ 6, 10 og 12 med bøde.

Da de overtrædelser af loven, der foreslås strafbelagt vedrører manglende overholdelse af oplysningsforpligtelserne i loven, foreslås det derfor, at manglende overholdelse af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, og § 12 – henset til formuleringen af direktivets artikel 25 – i forhold til pakkerejser strafbelægges i overensstemmelse med de øvrige oplysningsforpligtelser, der følger af lovforslagets § 6.

Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 3, gennemfører dele af direktivets artikel 27, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.18 og 2.20 i lovforslagets almindelige bemærkninger.