Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 41

Efter den gældende pakkerejselovs § 30, stk. 1, straffes overtrædelse af lovens § 5, stk. 1, med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder grov eller oftere gentagen overtrædelse af lovens § 6, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 1.

Ifølge lovens § 30, stk. 2, kan der i forskrifter, der udstedet i medfør af § 5, stk. 3, § 8, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 17, stk. 3, fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifterne.

I pakkerejsebekendtgørelsens § 8 er bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte, at overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde. Efter bestemmelsen kan en juridisk person som sådan pålægges bødeansvar.

Efter lovens § 30, stk. 3, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar, hvis overtrædelsen er begået af et selskab, en forening, en fond eller lignende.

De overtrædelser, som er strafbare efter den gældende pakkerejselov, drejer sig primært om manglende overholdelse af oplysningsforpligtelserne i loven, og derudover om manglende eller forkert oplysning om prisen for en pakkerejse i brochurer m.v. Endvidere er det strafpålagt at undlade give kunden underretning om, at arrangøren ikke vil kunne opfylde aftalen, uden at et eller flere vilkår ændres, eller at pakkerejsen aflyses.

Det foreslås i stk. 1, at overtrædelse af §§ 6, 10 og 12 straffes med bøde. Det samme gælder grov eller oftere gentagen overtrædelse af § 9 og § 18, stk. 2.

Med bestemmelsen videreføres den gældende retstilstand derved, at manglende overholdelse af de oplysningsforpligtelser, der følger af loven, er strafsanktionerede.

Efter forbrugeraftalelovens § 34 er overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, og § 12 dog ikke efter gældende ret strafbelagt.

De overtrædelser, som med lovforslagets § 41 foreslås strafbelagt består som nævnt primært i manglende overholdelse af oplysningsforpligtelserne i loven og derudover i manglende eller forkert oplysning om prisen for en pakkerejse i brochurer m.v.

På den baggrund foreslås det endvidere, at manglende overholdelse af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 3, der i medfør af lovforslagets § 6, stk. 3, finder anvendelse på pakkerejser, strafbelægges i lighed med de øvrige oplysningsforpligtelser, der følger af lovforslagets § 6. Efter denne bestemmelse skal oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, hvis aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysninger på et andet sprog.

Ansvarssubjekt efter bestemmelsen er således den erhvervsdrivende, der sælger eller udbyder pakkerejser til rejsende og som har markedsført den pågældende pakkerejse på dansk, medmindre den rejsende har givet sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysninger på et andet sprog.

Det kunne f.eks. være en rejsearrangør eller en formidler, der på sin hjemmeside har markedsført en pakkerejse på dansk. Efter bestemmelsen har den erhvervsdrivende således pligt til at give den rejsende de oplysninger, der følger af lovforslagets §§ 6, 10 og 12, på dansk, medmindre den rejsende udtrykkeligt har givet sit samtykke til, at oplysningerne kan gives på et andet sprog.

Endvidere foreslås, at manglende overholdelse af forbrugeraftalelovens § 12, der i medfør af lovforslaget § 6, stk. 3, finder anvendelse på pakkerejser, strafbelægges i lighed med de øvrige oplysningsforpligtelser, der følger af lovforslagets § 6. Det følger af denne bestemmelse, at indgås en fjernsalgsaftale ved hjælp af elektroniske midler, og pålægger aftalen forbrugeren en betalingsforpligtelse, skal dette være angivet klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives. Efter bestemmelsen skal den erhvervsdrivende endvidere tydeligt og i fremhævet form, og umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestilling, gøre forbrugeren opmærksom på de oplysninger, der er nævnt i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18.

Da pakkerejser altid er aftaler, som angår en bestemt periode, er det kun forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5 og 17, der er relevante for forbrugeren.

De oplysninger, den erhvervsdrivende således skal gøre den rejsende opmærksom, på omhandler varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber (nr. 1), den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen (nr. 5), de samlede udgifter pr. afregningsperiode, hvor der er tale om tidsubestemte aftaler eller abonnementsaftaler (nr. 6) og aftalens varighed eller for tidsubestemt aftaler m.v. betingelserne for at opsige aftalen (nr. 17). Disse oplysninger svarer til de oplysninger, som rejsearrangøren skal give den rejsende, inden aftalens indgåelse i medfør af lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 1-8, 10, og 14.

Ansvarssubjektet efter bestemmelsen er således den erhvervsdrivende, der indgår en fjernsalgsaftale om en pakkerejse ved hjælp af elektroniske midler, og som pålægger forbrugeren en betalingsforpligtelse. Det kunne f.eks. være en rejsearrangør, der indgår en aftale om en pakkerejse telefonisk.

Endvidere videreføres retstilstanden efter den gældende pakkerejselovs § 30, stk. 1, 2. pkt., jf. § 6, stk. 1, og § 15, stk. 1, idet manglende bekræftelse af aftalen efter lovforslagets § 9 og manglende underretning af den rejsende ved væsentlige ændringer efter lovforslagets § 18, stk. 2, foreslås strafbelagt i grove eller oftere gentagne tilfælde. Overtrædelse af § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1, jf. den gældende pakkerejselovs § 30, stk. 1, 2. pkt., er endvidere omfattet af pakkerejsebekendtgørelsens bødebestemmelse, og videreføres således i stk. 1, 1. pkt.

I medfør af lovforslagets § 42, stk. 2, ophæves lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser, herunder bekendtgørelse nr. 776 af 21. september 1993 om pakkerejser (pakkerejsebekendtgørelsen), ved ikrafttrædelsen af dette lovforslag. Bekendtgørelsen § 8 om bødestraf videreføres dog som nævnt med dette lovforslag.

Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Formuleringen er enslydende med tilsvarende bestemmelser i en lang række love, herunder forbrugeraftalelovens § 34, stk. 3.

Bestemmelsen i lovforslagets § 41 gennemfører direktivets artikel 25.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.20 i lovforslagets almindelige bemærkninger.