Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 32

Det følger af pakkerejselovens § 23, stk. 2, at arrangøren hurtigt skal søge at komme kunden til undsætning, hvis der sker skade på kundens person. Dette gælder uanset om arrangøren er erstatningsansvarlig i anledning af personskaden eller ej, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9295.

Efter det foreslåede stk. 1 skal rejsearrangøren yde en rejsende, der er i vanskeligheder, passende bistand uden unødig forsinkelse, navnlig ved at give oplysninger om lægehjælp, lokale myndigheder og konsulær bistand, og ved at bistå den rejsende med at foretage fjernkommunikation og træffe alternative rejsearrangementer.

Dette omfatter i overensstemmelse med direktivet bl.a. situationer som nævnt i lovforslagets § 26, hvor den rejsendes befordring tilbage til afrejsestedet i overensstemmelse med aftalen om pakkerejsen er umulig at sikre på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. I sådanne situationer er rejsearrangøren således forpligtet til at afholde udgifterne til indkvartering i en periode, der udgør tre nætter eller den længere periode, som er fastsat i EU-regulering for det relevante transportmiddel. Den foreslåede bestemmelse i § 32 udgør således et supplement til den foreslåede § 26 i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og indebærer, at rejsearrangøren er forpligtet til bl.a. at bistå den rejsende med hjælp til at træffe alternative rejsearrangementer. Bestemmelsen medfører dog ikke, at rejsearrangøren i sådanne situationer er forpligtet til at afholde udgifter ud over det, som er fastsat i lovforslagets § 26.

Det foreslås i stk. 2, at hvis vanskelighederne skyldes den rejsendes forsætlige eller uagtsomme adfærd, er rejsearrangøren berettiget til at opkræve et rimeligt gebyr for sin bistand. Dette gebyr må ikke overstige rejsearrangørens reelle omkostninger.

Selvom vanskelighederne skyldes den rejsendes forsætlige eller uagtsomme adfærd, er rejsearrangøren således fortsat forpligtet til at bistå den pågældende, men vil kunne kræve udgifter forbundet hermed dækket.

I forhold til den gældende bestemmelse i pakkerejselovens § 23, stk. 2, indebærer den foreslåede § 32 således en udvidelse af rejsearrangørens lovfæstede forpligtelse til at komme den rejsende til undsætning. Rejsearrangøren vil således ikke kun være forpligtet til at komme den rejsende til undsætning i tilfælde af personskade, men vil i det hele taget være forpligtet til at yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.

Bestemmelsen i lovforslagets § 32 gennemfører direktivets artikel 16.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.