Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 20

Det følger af pakkerejselovens § 16, at hvis arrangøren aflyser pakkerejsen, uden at dette skyldes kundens egne forhold, har kunden ret til enten at hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt, eller at deltage i en anden pakkerejse efter kundens valg, såfremt arrangøren kan uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde dette. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen, i det omfang denne ikke kan kræves erstattet af arrangøren, jf. lovens § 17. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af ringere værdi, skal arrangøren tilbagebetale prisforskellen.

Efter pakkerejselovens § 17, stk. 1, har kunden krav på erstatning, hvis kunden lider tab som følge af pakkerejsens aflysning, medmindre der foreligger en særlig ansvarsfrihedsgrund, jf. nærmere ovenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 18.

Det foreslås i stk. 1, at rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerejse, hvis antallet af personer, der har tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end et minimum, der er anført i aftalen, og rejsearrangøren underretter den rejsende om opsigelsen inden den frist, der er anført i aftalen, dog ikke senere end en frist, som afhænger af pakkerejsens varighed.

Angivelsen af det minimum antal deltagere kan – som det også er tilfældet i dag – angives som et mindste antal deltagere eller en mindste belægningsprocent. Urimelige aftalevilkår vil fortsat kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36. Der tilsigtes således ingen ændringer i retstilstanden på dette område.

Det følger af nr. 1, at fristen er 20 dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er over seks dage.

Det følger af nr. 2, at fristen er syv dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er mellem to og seks dage.

Det følger af nr. 3, at fristen er 48 timer inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er under to dage.

Det vil f.eks. være tilstrækkeligt, hvis rejsearrangøren ved en rejse af 14 dages varighed har givet underretning til den rejsende om opsigelsen af aftalen 20 dage inden, at pakkerejsen påbegyndes. Det vil tilsvarende være tilstrækkeligt, ved en rejse af tre dages varighed, at underretning gives syv dage inden pakkerejsens begyndelse.

Det vil i overensstemmelse hermed således ikke være tilstrækkeligt ved en rejse på 14 dages varighed, hvis der gives underretning om opsigelsen af aftalen om pakkerejsen 48 timer inden pakkerejsens begyndelse.

Det foreslås i stk. 2, at rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerejse, hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og rejsearrangøren har underrettet den rejsende om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse inden pakkerejsens begyndelse.

Der er ikke i den gældende pakkerejselov en direkte ret for arrangøren til at opsige aftalen om pakkerejsen i de tilfælde, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2. Det følger imidlertid af pakkerejselovens § 17, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, at arrangøren i situationer, som svarer til de ovenfor nævnte, ikke er erstatningsansvarlig over for kunden i tilfælde af aflysning. Lovforslaget indebærer således ikke nogen ændring i en rejsearrangørs adgang til at aflyse en pakkerejse som følge af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder eller som følge af, at et minimum antal personer ikke har tilmeldt sig pakkerejsen. Dog indebærer forslaget om minimumsfrister, som afhænger af rejsens varighed, en mindre ændring i forhold til den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 3, at hvis rejsearrangøren opsiger aftalen i medfør af stk. 1 eller 2, har den rejsende krav på at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter opsigelsen. Den rejsende har i disse tilfælde ikke krav på erstatning.

Der er ikke i den gældende pakkerejselov en tilsvarende bestemmelse om, at tilbagebetalinger skal ske uden unødig forsinkelse og senest inden for 14 dage.

Bestemmelsen i lovforslagets § 20 gennemfører direktivets artikel 12, stk. 3 og delvist stk. 4.