Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 18

Ifølge den gældende pakkerejselovs § 15, stk. 1, skal arrangøren, hvis det viser sig, at denne ikke vil kunne opfylde aftalen, uden at et eller flere vilkår ændres, eller hvis pakkerejsen aflyses, hurtigst muligt underrette kunden herom. Arrangøren skal samtidig give kunden oplysninger om dennes beføjelser og om retsvirkningen af, at kunden ikke inden rimelig tid giver meddelelse om, at kunden ønsker at gøre krav gældende i anledning af ændringerne. Er kunden blevet oplyst om reklamationsforpligtelsen, og gør kunden ikke rettidigt krav gældende, fortabes retten til at gøre krav gældende, jf. pakkerejselovens § 15, stk. 2 og 3.

Det følger af pakkerejselovens § 16, at hvis arrangøren aflyser pakkerejsen, uden at dette skyldes kundens egne forhold, eller det med sikkerhed kan forudses, at aftalen i øvrigt vil blive misligholdt væsentligt af arrangøren, har kunden ret til enten at hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt, eller at deltage i en anden pakkerejse efter kundens valg, såfremt arrangøren uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde dette. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen, i det omfang denne ikke kan kræves erstattet af arrangøren, jf. lovens § 17. Hvis kunden vælger at deltage i en pakkerejse af ringere værdi, skal arrangøren tilbagebetale prisforskellen.

Efter pakkerejselovens § 17, stk. 1, har kunden krav på erstatning, hvis kunden lider tab som følge af, at arrangøren ikke kan opfylde de aftalte vilkår eller som følge af pakkerejsens aflysning. Dette gælder dog ikke, hvis en ansvarsfrihedsgrund i bestemmelsens nr. 1-4 foreligger. Disse ansvarsfrihedsgrunde er for det første, at aflysningen skyldes, at antallet af tilmeldte til en pakkerejse er mindre end et i aftalen angivet minimum, og skriftlig meddelelse herom er kommet frem til kunden inden en i aftalen angivet frist. For det andet har kunden ikke krav på erstatning, hvis aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes kundens egne forhold. Den tredje ansvarsfrihedsgrund er, at aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes en uvedkommende tredjemand og ikke med passende omhyggelighed kunne have været forudset ved aftalens indgåelse eller være undgået eller afbødet af arrangøren eller nogen, arrangøren er ansvarlig for. Den fjerde og sidste ansvarsfrihedsgrund er, at aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes udefra kommende omstændigheder, som arrangøren eller nogen, arrangøren er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have undgået eller afbødet.

Efter pakkerejselovens § 17, stk. 2, har kunden endvidere krav på erstatning, hvis den manglende opfyldelse af aftalen angår egenskaber ved pakkerejsen, som må anses tilsikrede.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at i tilfælde, hvor rejsearrangøren er nødsaget til væsentligt at ændre et af rejseydelsernes kendetegn, jf. § 6, stk. 1, ikke kan opfylde et særligt krav, jf. § 10, stk. 2, nr. 1, eller foreslår at øge prisen for pakkerejsen med mere end 8 pct., kan den rejsende enten acceptere ændringen eller hæve aftalen uden at blive pålagt gebyrer i den anledning.

En rejsende, som efter den gældende pakkerejselov deltager i en anden pakkerejse, som den rejsende tilbydes af arrangøren, skal betale prisforskellen, men har som udgangspunkt ret til erstatning for et tilsvarende beløb fra arrangøren, medmindre en af ansvarsfrihedsgrundene foreligger. Efter den foreslåede ordning vil retsstillingen for en rejsende, som accepterer en erstatningspakkerejse, være den samme som efter den gældende retstilstand.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at hvis den rejsende vælger at hæve aftalen, har den rejsende krav på uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter ophævelsen at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, samt efter omstændighederne krav på erstatning efter de foreslåede §§ 28-31.

Det foreslåede stk. 1 adskiller sig fra pakkerejselovens § 16 derved, at den foreslåede bestemmelse kun vedrører bestemte væsentlige ændringer i rejseydelsernes væsentligste kendetegn m.v. En aflysning af rejsen vil dog også være en væsentlig ændring af rejseydelsernes væsentligste kendetegn, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, og dermed omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den rejsende har efter den foreslåede bestemmelse ret til erstatning i medfør af henvisningen til §§ 28-31 hvis aftalen ophæves, hvilket svarer til retsstillingen efter den gældende pakkerejselovs § 17.

Det foreslås i stk. 2, at rejsearrangøren ved ændringer i aftalen omfattet af lovforslagets § 18, stk. 1, uden unødig forsinkelse skal oplyse den rejsende klart, forståeligt og tydeligt på et varigt medium om en række kumulative oplysninger, der er oplistet i bestemmelsen.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 1, at rejsearrangøren skal oplyse, hvilke ændringer der foreslås og betydningen for pakkerejsens pris. Det indebærer, at rejsearrangøren klart skal informere den rejsende om sådanne ændringer og konsekvenserne heraf.

Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 2, at, at rejsearrangøren skal meddele den rejsende en rimelig frist for den rejsendes underretning af rejsearrangøren om sin afgørelse om at acceptere eller afslå ændringerne.

Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 3, rejsearrangøren herudover skal oplyse om, at manglende underretning af rejsearrangøren inden den nævnte frist indebærer at den rejsende anses for at have accepteret ændringen.

Dette indebærer, at rejsearrangøren som noget nyt selv fastsætter en rimelig frist for den rejsendes afgørelse.

Endelig foreslås i stk. 2, nr. 4, at rejsearrangøren skal give den rejsende meddelelse om et eventuelt tilbud om en erstatningspakkerejse.

Det foreslås i stk. 3, at hvis den rejsende accepterer de foreslåede ændringer eller accepterer at deltage i en erstatningspakkerejse, og dette medfører, at erstatningspakkerejsen får en lavere kvalitet eller værdi, har den rejsende krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.

Dette svarer til gældende ret, jf. pakkerejselovens § 16, stk. 2, 2. pkt., og retstilstanden videreføres således på dette punkt.

Bestemmelsen i lovforslagets § 18 gennemfører direktivets artikel 11, stk. 2-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.