Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 16

Efter den gældende pakkerejselovs § 12 har kunden ret til at overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle nødvendige betingelser for at deltage i pakkerejsen, såfremt arrangøren eller formidleren underrettes om overdragelsen i rimelig tid inden pakkerejsens påbegyndelse. Hvis pakkerejsen overdrages, hæfter kunderne solidarisk for betaling af et eventuelt restbeløb og eventuelle overdragelsesomkostninger.

De betingelser, som den kunde, som rejsen overdrages til, skal opfylde, er f.eks. krav om visse fysiske kvalifikationer, alderskrav eller lignende, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9286.

Overdragelsesretten efter bestemmelsen er ikke ubetinget. En arrangør kan således i visse tilfælde godtgøre, at han f.eks. i aftalen med andre tjenesteydere er afskåret fra at ændre udstedte billetter, hotelreservationer m.v. Det samme gælder, hvis det i medfør af anden lovgivning er udelukket at overdrage pakkerejsen, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 9286.

Arrangøren kan efter bestemmelsen opkræve et ekspeditionsgebyr for overdragelsen. Arrangøren kan endvidere i aftalen fastsætte en rimelig frist for, hvornår arrangøren eller formidleren senest skal underrettes om, at kunden vil overdrage pakkerejsen.

I stk. 1 foreslås det, at den rejsende kan overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle betingelserne i aftalen, hvis den rejsende har underrettet arrangøren om overdragelsen i rimelig tid på et varigt medium inden pakkerejsens begyndelse. En underretning givet senest syv dage inden pakkerejsens begyndelse anses altid for rimelig.

Kravet om at den rejsende skal opfylde alle betingelser, indebærer, at den rejsendes ret til at overdrage rejsen ikke gælder ubetinget. Der vil kunne være tilfælde, hvor rejsearrangøren ikke vil have mulighed for at imødekomme en anmodning om overdragelse af rejsen. Rejsearrangøren vil således i særlige tilfælde kunne godtgøre, at det ikke er muligt efter aftalen med underleverandøren at ændre navnet på billetten m.v. eller at annullere billetten og udstede en ny.

Hvor en ændring af navnet ikke er mulig, er rejsearrangøren dog forpligtet til i videst muligt omfang at imødekomme anmodningen ved at annullere billetter og udstede nye. Dette vil således kunne indebære, at de rejsende bliver forpligtet til at betale en ny billet og kun få modregnet det, som måtte være muligt for rejsearrangøren at få refunderet fra den tjenesteyder, der skal levere rejseydelsen.

Med bestemmelsen videreføres den gældende retstilstand på dette punkt, bortset fra, at det direkte fremgår af loven, at underretning ikke kan kræves tidligere end syv dage før pakkerejsens begyndelse.

I stk. 2 foreslås det, at overdrageren af pakkerejsen og den, som har fået overdraget pakkerejsen, hæfter solidarisk for betalingen af eventuelle udestående beløb og eventuelle omkostninger, som følger af overdragelsen.

Det indebærer således i overensstemmelse med dansk rets almindelig regler, at overdrageren af pakkerejsen og den, som har fået overdraget pakkerejsen hæfter over for rejsearrangøren for betalingen af eventuelle udestående beløb og eventuelle omkostninger, som følger af overdragelsen.

Der er tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, og lovforslaget tilsigter således ingen ændringer på dette punkt.

I stk. 3 foreslås det, at rejsearrangøren skal forelægge overdrageren dokumentation for de omkostninger, som følger af overdragelsen. Omkostningerne må ikke være urimelige og må ikke overstige rejsearrangørens reelle omkostninger.

Dette indebærer, at rejsearrangøren ligesom i dag kan opkræve et ekspeditionsgebyr for overdragelsen, men at dette ikke må være større end rejsearrangørens reelle udgifter til f.eks. udbetalt løn for detarbejd overdragelsen har måttet medføre.

En tilsvarende forpligtelse for rejsearrangøren til at forelægge dokumentation for omkostningerne ved overdragelsen findes ikke i den gældende pakkerejselov, og der er således tale om en ny forpligtelse for rejsearrangøren.

Bestemmelsen i lovforslagets § 16 gennemfører direktivets artikel 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.