LOV nr 1666 af 26/12/2017
Justitsministeriet
Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 14
Det påhviler den erhvervsdrivende at godtgøre, at oplysningsforpligtelserne i dette kapitel er opfyldt.
LOV nr 1666 af 26/12/2017
Justitsministeriet
Det påhviler den erhvervsdrivende at godtgøre, at oplysningsforpligtelserne i dette kapitel er opfyldt.
Efter den foreslåede § 14 påhviler det den erhvervsdrivende at godtgøre, at oplysningsforpligtelserne i lovforslagets kapitel 3 er opfyldt.
Bestemmelsen indebærer, at tvivl om, hvorvidt oplysningsforpligtelserne i medfør af kapitlet er opfyldt, kommer den rejsende til gode, fordi den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at den pågældende har levet op til sine forpligtelser.
Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om bevisbyrdens placering i den gældende pakkerejselov, og forslaget indebærer dermed en ændring af den gældende retstilstand.
Bestemmelsen i lovforslagets § 14 gennemfører direktivets artikel 8.