LOV nr 699 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 93
§ 43 om kommunens bogføring, § 44 om kommunens anbringelse af midler, § 63 om kommunalbestyrelsens oplysningspligt, § 63 a om vedkommende ministers udtalelse om lovligheden af kommunale dispositioner, § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, om udbud af kommunens faste ejendomme og § 69, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., om nødstyre i lov om kommunernes styrelse og de forskrifter, der er udstedt i medfør af § 68, stk. 1, 2. pkt., og § 69, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, finder tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og dettes virksomhed.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i § 68, stk. 1, 2. pkt., og § 69, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Forarbejder til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 93
RetsinformationBestemmelsen omhandler spørgsmålet om, i hvilket omfang en række af bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse i lovens kapitel V om kommunens økonomiske forvaltning og lovens kapitel VIII om særlige bestemmelser vil skulle finde tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og dettes virksomhed. Der er ingen regulering i gældende ret af dette spørgsmål.
Det foreslås i § 93, stk. 1, at § 43 om kommunens bogføring, § 44 om kommunens anbringelse af midler, § 63 om kommunalbestyrelsens oplysningspligt, § 63 a om vedkommende ministers udtalelse om lovligheden af kommunale dispositioner, § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, om udbud af kommunens faste ejendomme og § 69, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., om nødstyre i lov om kommunernes styrelse og de forskrifter, der er udstedt i medfør af § 68, stk. 1, 2. pkt., og § 69, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, finder tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark og dettes virksomhed.
Henvisningen til § 43 i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks bogføring skal kunne give oversigt over, hvorledes regionens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse med årsbudgettet for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, jf. lovforslagets § 87, og det forberedende regionsråds øvrige beslutninger.
Henvisningen til § 44, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, vil skulle indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes, jf. dog stk. 2.
Henvisningen til § 44, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at der ikke vil kunne anbringes midler i alternative investeringsfonde.
Henvisningen til § 63, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at det forberedende regionsråd for Region Østdanmark vil skulle tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger og udlevere de dokumenter, som denne måtte forlange om forhold i det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Henvisningen til § 63, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter efter stk. 1.
Henvisningen til § 63 a i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at vedkommende minister vil kunne udtale sig om lovligheden af regionale dispositioner eller undladelser i forhold til det forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Ministeren vil skulle beslutte, om der findes anledning til at afgive en sådan udtalelse.
Henvisningen til § 68, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at salg af faste ejendomme tilhørende det forberedende regionsråd for Region Østdanmark ikke vil kunne ske uden forudgående offentligt udbud.
Henvisningen til § 68, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at reglerne i stk. 1 gælder ikke ved salg af fast ejendom til gennemførelse af offentligt støttet byggeri i henhold til lov om almene boliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger.
Henvisningen til § 69, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle det forberedende regionsråd for Region Østdanmark til møde, overtager det forberedende forretningsudvalg de beføjelser, der tilkommer det forberedende regionsråd og dens udvalg.
Henvisningen til § 69, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at er det umuligt at samle det forberedende forretningsudvalg til møde under krise eller krig, vil det forberedende regionsråd for Region Østdanmarks anliggender skulle styres af formanden for det forberedende regionsråd.
Henvisningen til § 69, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 snarest vil skulle gives til indenrigs- og sundhedsministeren.
Henvisningen til de forskrifter, der er udstedt i medfør af § 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at de forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat om fremgangsmåden ved offentligt udbud samt regler om, at visse salg kan ske uden offentligt udbud, vil finde tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme vil således finde tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Henvisningen til de forskrifter, der er udstedt i medfør af § 69, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at de forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat om kommunens styrelse under krise eller krig, vil finde tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse under krise eller krig vil således finde tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Det foreslås i § 93, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i § 68, stk. 1, 2. pkt., og § 69, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Henvisningen til bemyndigelsen i § 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler om fremgangsmåden ved offentligt udbud samt regler om, at visse salg kan ske uden offentligt udbud, gældende for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Indenrigs- og sundhedsministeren vil herved kunne fravige reglerne i bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Henvisningen til bemyndigelsen til § 69, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler om regionernes styrelse under krise eller krig gældende for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark. Indenrigs- og sundhedsministeren vil herved kunne fravige reglerne i bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse under krise eller krig.