Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 699 af 20/06/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 71

Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark kan vedtage de nærmere regler om styrelsen af forberedelsen i 2026 af Region Østdanmark i en styrelsesvedtægt.

Stk. 2. Forslag til styrelsesvedtægt og til ændringer i vedtægten skal undergives to behandlinger i det forberedende regionsråd med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 3. Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark skal underrette Ankestyrelsen om den vedtagne styrelsesvedtægt og de vedtagne vedtægtsændringer. Styrelsesvedtægten skal være tilgængelig for regionens beboere.