Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 699 af 20/06/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 48

Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark afholder et supplerende konstituerende møde senest den 15. december 2026.

Stk. 2. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vælger medlemmer af regionsrådets stående udvalg på deres supplerende konstituerende møde blandt regionsrådets medlemmer, såfremt regionen efter sin styrelsesvedtægt har et eller flere stående udvalg, jf. § 46, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Valgene efter stk. 2 sker efter bestemmelserne i vedkommende regions styrelsesvedtægt, der er gældende fra den 1. januar 2027, ved forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3, og § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 14 b, stk. 3, jf. § 27 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. De stående udvalg vælger selv deres formand.

Stk. 5. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vælger på deres supplerende konstituerende møde efter valgene i stk. 2 medlemmer til de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet eller regionen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret fra og med den 1. januar 2027.

Stk. 6. Valgene efter stk. 5 sker efter reglerne i § 24, stk. 1 og 3, om valgmåde og §§ 25 og 26 om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 7. De i stk. 2 og 5 nævnte valg sker med virkning fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.

Stk. 8. På regionsrådets supplerende konstituerende møde kan der ikke ske valg af andre hverv, end hvad der følger af stk. 2 og 5.

Stk. 9. Regionsrådets supplerende konstituerende møde afholdes i forbindelse med et møde i regionsrådet.

Stk. 10. Regionsrådet kan på sit konstituerende møde, jf. § 17, beslutte, at regionsrådets supplerende konstituerende møde afholdes på regionsrådets konstituerende møde. Regionsrådet kan kun træffe beslutning efter 1. pkt., hvis det afgående regionsråd i styrelsesvedtægten forud for det konstituerende møde, jf. § 17, har truffet beslutning om de stående udvalgs antal, medlemstal og myndighedsområder med virkning for perioden fra den 1. januar 2027. Valgene på regionsrådets supplerende konstituerende møde foretages efter valgene på regionsrådets konstituerende møde.