LOV nr 699 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 43
Adgangen for regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark til i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti og ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere, skal udøves efter de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 27.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks adgang til i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti og ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere.
Forarbejder til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 43
RetsinformationBestemmelsen omhandler regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmarks adgang til kaution eller anden økonomisk garanti eller tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere.
Det følger af den gældende regionslovs § 27, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om regionsrådets adgang til at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser el. lign., som regionen ikke efter loven er forpligtet til at præstere.
Det foreslås i § 43, stk. 1, at adgangen for regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark til i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere, skal udøves efter de forskrifter, der er udstedt i medfør af regionslovens § 27.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, hvori det fastsættes, at for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 gælder regionsloven alene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden i det omfang, dette er bestemt i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Bestemmelsen vil alene omhandle Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks adgang til kaution eller anden økonomisk garanti eller tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere, i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026. Om Region Sjællands og Region Hovedstadens adgang til de nævnte dispositioner i den nævnte periode henvises til lovforslagets § 120.
Bestemmelsen vil alene omhandle Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks adgang til at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere, i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026. Om Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks adgang til låntagning og lignende dispositioner i den nævnte periode henvises til lovforslagets § 42.
Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks adgang til efter den 1. januar 2027 at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere, vil være reguleret af regionslovens § 27.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 vil have adgang til at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere, efter de forskrifter for regionernes meddelelse af garantier m.v., som indenrigs- og sundhedsministeren har udstedt i medfør af regionslovens § 27.
Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vil dermed i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 have den samme adgang til at forpligte regionen ved låntagning og lignende dispositioner, som regionen har forud for den 1. juli 2025.
Den af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i medfør af regionslovens § 27 udstedte bekendtgørelse nr. 1715 af 13. december 2023 om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. – og de ændringer, som indenrigs- og sundhedsministeren måtte fastsætte i medfør af regionslovens § 27 – vil dermed – for så vidt angår den del af bekendtgørelsen, der vedrører regionernes meddelelse af garantier – gælde for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil dermed i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026. For så vidt angår den del af bekendtgørelsen, der vedrører regionernes låntagning og lignende dispositioner, der er udstedt i medfør af regionslovens § 26, henvises til lovforslagets § 42.
Udtrykket ”anden økonomisk garanti” i regionslovens § 27 omfatter de tilfælde, hvor en region påføres en hæftelse ved at deltage i selskaber m.v. med solidarisk hæftelse. Udtrykket ”tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere” i regionslovens § 27 omfatter typisk ensidige dispositioner, der belaster regionernes fremtidige budgetter. Uden for bestemmelsen falder gensidigt bebyrdende retshandler, hvor ydelserne forholder sig til hinanden som ydelse og modydelse. De regler, der udstedes i medfør af regionslovens § 27, vedrører ikke lovligheden af selve påtagelsen af garantistillelsen m.v., der skal ske i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler herom.
Det foreslås i § 43, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte regioners adgang til i den i stk. 1 nævnte periode at forpligte regionen ved låntagning og lignende dispositioner, ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere.
Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks adgang til i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionsrådet ikke efter loven er forpligtet til at præstere.
Bestemmelsen vil skulle forstås svarede til indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse efter regionslovens § 27 gældende for alle regioner. Bestemmelsen vil dermed omfatte, jf. udtrykket ”anden økonomisk garanti”, tilfælde, hvor en region påføres en hæftelse ved at deltage i selskaber m.v. med solidarisk hæftelse, samt ensidige dispositioner om regelmæssige ikke-lovbundne ydelser, der belaster regionernes fremtidige budgetter.
Bestemmelsen – der vil være frivillig at udnytte for indenrigs- og sundhedsministeren - vil give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at fastsætte særskilte regler om Region Nordjyllands, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks adgang til i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 at forpligte regionen ved låntagning og lignende dispositioner og derved fravige de almindelige regler om regionernes låntagning og lignende dispositioner, der er fastsat ved forskrifter udstedt i medfør af regionslovens § 27, jf. bestemmelsens stk. 1.