LOV nr 699 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 39
§ 7, stk. 2 og 3, om fritagelse for hvervet som kommunalbestyrelsens borgmester og viceborgmester og om vedkommendes død eller udtræden, §§ 30-31 a, § 32, stk. 1, og § 33 om kommunalbestyrelsens borgmester og viceborgmester og § 66, stk. 1, § 66 a, stk. 1-5, § 66 b, stk. 1-7, § 66 c, stk. 1-8, og § 66 d, stk. 1-3, om borgmesterens afsættelse eller suspension i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for formanden og første og anden næstformand for hvert af regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.
Forarbejder til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 39
RetsinformationBestemmelsen omhandler regionsrådsformandens og første og anden regionsrådsnæstformands valg, beføjelser og afsættelse.
Efter den gældende regionslovs § 12, stk. 1, finder lov om kommunernes styrelse § 7 om valget af kommunalbestyrelsens formand og næstformand tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer.
Efter den gældende regionslovs § 16 finder lov om kommunernes styrelse §§ 30-33 om kommunalbestyrelsens formand og næstformand tilsvarende anvendelse for regionsrådets formand og næstformænd.
Efter den gældende regionslovs § 38 finder bl.a. lov om kommunernes styrelse §§ 66-66 d om borgmesterens afsættelse eller suspension tilsvarende anvendelse for regionerne.
Det foreslås i § 39, at § 7, stk. 2 og 3, om fritagelse for hvervet som kommunalbestyrelsens borgmester og viceborgmester og om vedkommendes død eller udtræden, §§ 30-31 a, § 32, stk. 1, og § 33 om kommunalbestyrelsens borgmester og viceborgmester og§ 66, stk. 1, § 66 a, stk. 1-5, § 66 b, stk. 1-7, § 66 c, stk. 1-8, og § 66 d, stk. 1-3, om borgmesterens afsættelse eller suspension i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse for formanden og første og anden næstformand for hvert af regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, hvori det fastsættes, at for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 gælder regionsloven alene for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden i det omfang, dette er bestemt i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Bestemmelsen vil gælde fra og med den 1. juli 2025, idet Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark indtil dette tidspunkt er omfattet af regionslovens gældende regler.
Bestemmelsen vil kun gælde til og med den 31. december 2026. Efter den 1. januar 2027 vil regionslovens bestemmelser gælde med de ændringer, der foreslås i det lovforslag om ændring af regionsloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Bestemmelsen vil kun gælde for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. For så vidt angår Region Sjælland og Region Hovedstaden henvises til § 115.
Henvisningen til § 7, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådet for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 efter anmodning vil kunne fritage regionsrådets formand og næstformand for deres hverv for resten af funktionstiden. Regionsrådets formand har krav på fritagelse, dersom vedkommende vælges til regionsrådsformand.
Bestemmelsen vil give regionsrådet adgang til at imødekomme en anmodning om fritagelse, når regionsrådet skønner, at der er rimelig grund hertil. En henvisning til en politisk aftale om tidsbegrænsning af regionsrådsformandens hverv vil ikke i sig selv være en rimelig grund.
Bestemmelsen vil ikke give regionsrådsformanden et retskrav på at få imødekommet en anmodning om fritagelse, idet dette beror på regionsrådets skøn.
Henvisningen til § 7, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at når formanden eller en næstformand for regionsrådet for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 fritages for sit hverv, dør eller udtræder af regionsrådet, vil der skulle foretages nyt valg af regionsrådets formand henholdsvis næstformand efter reglerne i § 24, stk. 1, for resten af regionsrådets funktionstid. Er der valgt flere næstformænd, besættes den ledigblevne plads dog af den gruppe i regionsrådet, som har valgt den afgående næstformand.
Henvisningen til § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer i regionsrådet. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.
Henvisningen til § 30 i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 forbereder regionsrådets møder, leder forhandlingerne i regionsrådet og drager omsorg for, at regionsrådets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.
Henvisningen til § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 på regionsrådets vegne vil kunne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.
Henvisningen til § 31, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden orienterer regionsrådet senest på førstkommende ordinære møde om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.
Henvisningen til § 31, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 vil have den øverste daglige ledelse af regionens administration, at regionsrådsformanden vil skulle fordele sagerne og drage omsorg for, at sager, der kræver beslutning af regionsrådet, forelægges regionsrådet, at regionsrådsformanden vil skulle påse sagernes ekspedition og sørge for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling.
Som øverste daglige leder af forvaltningen vil regionsrådsformanden skulle have ansvaret for, at alle formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen er i orden, det vil blandt andet sige, at der er ansat tilstrækkeligt kvalificeret personale til løsningen af regionens opgaver, at de ansatte iagttager god forvaltningsskik, at der internt tilrettelægges hensigtsmæssige arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, og at der sikres den fornødne koordination mellem sammenhængende sagsområder. Regionsrådsformanden vil ikke i sin egenskab af øverste daglige leder af administrationen have nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Regionsrådsformanden vil således ikke have instruktionsbeføjelse over for ansatte med hensyn til, hvorledes sagerne skal afgøres, og vil endvidere ikke have kompetence til at give direktiver med hensyn til beslutninger om konkrete sagsbehandlingsskridt, som f.eks. afgørelse af ansattes habilitet i forhold til en sag, afgørelse om (parts)aktindsigt, partshøring, oplysning af sagen, begrundelse etc. Regionsrådsformanden vil heller ikke som øverste daglige leder kunne omgøre administrationens afgørelser.
Henvisningen til § 31 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden – der er født formand for forretningsudvalget, jf. regionslovens § 14, 2. pkt. og regionslovens § 36 a, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der finder tilsvarende anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i kraft af lovforslagets § 29, stk. 1 – uden stemmeret vil kunne deltage i møderne i regionens forberedende sundhedsråd, stående udvalg og eventuelle særlige udvalg nedsat i henhold til lovforslagets §§ 32, 37 og 38, at regionsrådsformanden vil skulle underrettes om tidspunktet for møder i regionens forberedende sundhedsråd, stående udvalg og eventuelle særlige udvalg og modtage dagsorden samt udskrift af beslutningsprotokollen for hvert møde.
Henvisningen til § 31 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden vil kunne sammenkalde medlemmerne af to eller flere udvalg til en samlet drøftelse af sager af fælles interesse.
Henvisningen til § 31 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden – medmindre afgørelsen ved lovgivningen er henlagt til udvalget – vil kunne udvalgsbehandlingen af en under et udvalgs myndighedsområde hørende sag og skriftligt pålægge forretningsudvalget, forberedende sundhedsråd, stående udvalg og eventuelle særlige udvalg at indbringe sagen for regionsrådet uden unødigt ophold.
Henvisningen til § 32, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser vil skulle underskrives af regionsrådets formand eller næstformænd og en person, der er bemyndiget dertil af regionsrådet.
Henvisningen til § 33 i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionens første eller anden næstformand i den nævnte rækkefølge – når denne fungerer i regionsrådsformandens forfald – vil skulle overtage samtlige opgaver, der er pålagt regionsrådsformanden.
Henvisningen til § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at tilsidesætter regionsrådsformanden forsætligt eller groft uagtsomt en pligt, som påhviler den pågældende i medfør af denne lov, kan regionsrådet efter reglerne i § 24, stk. 1, udpege et af sine medlemmer til at varetage den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører.
Henvisningen til reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at udpegningen af et af regionsrådets medlemmer vil skulle ske ved flertalsvalg efter de nærmere regler i denne bestemmelse.
Henvisningen til § 66 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at tilsidesætter regionsrådsformanden forsætligt eller groft uagtsomt en pligt, som påhviler den pågældende i medfør af denne lov, kan regionsrådsformanden afsættes, hvis pligttilsidesættelsen er særlig grov. Regionsrådet indgiver en begrundet indstilling herom til det valgnævn, der er nedsat i medfør af lov om valg til Folketinget. Finder nævnet, at betingelserne herfor er opfyldt, træffer nævnet afgørelse om, at regionsrådsformanden afsættes.
Henvisningen til § 66 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådet underretter straks skriftligt regionsrådsformanden om regionsrådets indstilling.
Henvisningen til § 66 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at Valgnævnet kan, når dette er påkrævet, forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Regionsrådsformanden skal på vedkommendes begæring efter nævnets nærmere bestemmelse gives lejlighed til mundtligt at forelægge sin sag for Valgnævnet.
Henvisningen til § 66 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at når der foreligger en afgørelse i Valgnævnet efter § 66 a, stk. 1, om afsættelse af regionsrådsformanden, vælger regionsrådet et af sine medlemmer til regionsrådsformand for den resterende del af funktionsperioden efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Henvisningen til § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at valget af den nye regionsrådsformand sker ved flertalsvalg efter de nærmere regler i denne bestemmelse.
Henvisningen til § 66 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at vederlaget til en afsat regionsrådsformand ophører med udgangen af den måned, hvor Valgnævnet træffer afgørelse om afsættelse efter § 66 a, stk. 1.
Henvisningen til § 66 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at tiltales en regionsrådsformand for et strafbart forhold, der efter lovgivningen kan medføre fængsel i 4 år eller derover, kan regionsrådet begære over for Valgnævnet, at regionsrådsformanden suspenderes. Hvis en domfældelse for lovovertrædelsen vil medføre tab af regionsrådsformandens valgbarhed og suspension ikke kan anses for betænkelig, træffer nævnet afgørelse om suspension. Suspensionen gælder, indtil regionsrådsformanden udtræder af regionsrådet, jf. stk. 4, eller genindtræder som borgmester, jf. stk. 5.
Henvisningen til § 66 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådet straks underretter skriftligt regionsrådsformanden om regionsrådets begæring.
Henvisningen til § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at når der foreligger en afgørelse i Valgnævnet efter § 66 b, stk. 1, om suspension af regionsrådsformanden, udpeger regionsrådet efter reglerne i § 24, stk. 1, et af sine medlemmer til at fungere som regionsrådsformanden.
Henvisningen til § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at valget af den nye regionsrådsformand sker ved flertalsvalg efter de nærmere regler i denne bestemmelse.
Henvisningen til § 66 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at hvis den suspenderede regionsrådsformand mister sin valgbarhed på grund af straf for de i stk. 1 nævnte strafbare forhold og derfor udtræder af regionsrådet efter bestemmelserne herom i lov om kommunale og regionale valg, fortsætter den i medfør af § 66 b, stk. 3, fungerende regionsrådsformand som regionsrådsformand for den resterende del af funktionsperioden.
Henvisningen til § 66 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at opgives forfølgning i forhold til den suspenderede regionsrådsformand, frifindes vedkommende ved endelig dom, eller er vedkommende efter endelig dom eller udenretslig vedtagelse fortsat valgbar, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om kommunale og regionale valg, genindtræder vedkommende i hvervet i den resterende del af funktionsperioden. Regionsrådsformanden genindtræder dog først efter en frifindende dom i landsretten, når den ordinære frist for ansøgning om tilladelse til anke til Højesteret er udløbet, uden at ansøgning herom forinden er indgivet, eller, hvis ansøgning herom forinden er indgivet, når borgmesteren er endeligt frifundet.
Henvisningen til § 66 b, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at anklagemyndigheden underretter regionsrådet om tiltale mod en regionsrådsformand for strafbart forhold, der efter lovgivningen kan medføre fængsel i 4 år eller derover.
Henvisningen til § 66 b, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at vederlaget til en suspenderet regionsrådsformand ophører med udgangen af den måned, hvor Valgnævnet træffer afgørelse om suspension. Genindtræder den suspenderede regionsrådsformand i sit hverv, jf. stk. 5, har vedkommende krav på efterbetaling af regionsrådsformandsvederlaget for suspensionsperioden.
Henvisningen til § 66 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at har en regionsrådsformand i eller uden for sit hverv ikke vist sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver, og vedtager regionsrådet, at regionsrådsformanden af denne grund ikke nyder regionsrådets tillid og skal afsættes, anses regionsrådsformanden som fritaget for sit hverv.
Henvisningen til § 66 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at til en vedtagelse efter § 66 c, stk. 1 kræves, at mindst ni tiendedele af regionsrådets samtlige medlemmer ved forslagets behandlinger i regionsrådet, jf. stk. 3, stemmer for vedtagelsen og dens begrundelse, dog således, at det er tilstrækkeligt, at samtlige af regionsrådets medlemmer ud over regionsrådsformanden stemmer herfor.
Henvisningen til § 66 c, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at forslag om afsættelse af regionsrådsformanden efter stk. 1 skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst 6 og højst 12 dages mellemrum. Regionsrådets vedtagelse efter § 66 c, stk. 1 og dets begrundelse skal efter hver behandling indføjes i beslutningsprotokollen, jf. § 13. Regionsrådet underretter straks skriftligt regionsrådsformanden om vedtagelsen efter stk. 1.
Henvisningen til § 66 c, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådsformanden kan deltage i kommunalbestyrelsens behandling og afstemning.
Henvisningen til § 66 c, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at når der foreligger en vedtagelse efter § 66 c, stk. 1, vælger regionsrådet et af sine medlemmer til regionsrådsformand for den resterende del af funktionsperioden efter reglerne i § 24, stk. 1.
Henvisningen til § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at valget af den nye regionsrådsformand sker ved flertalsvalg efter de nærmere regler i denne bestemmelse.
Henvisningen til § 66 c, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at den afsatte regionsrådsformand kan indbringe lovligheden af regionsrådets vedtagelse efter § 66 c, stk. 1 for Valgnævnet. Klage skal indgives til nævnet senest 14 dage efter regionsrådets 2. behandling af forslag om afsættelse.
Henvisningen til § 66 c, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at træffer Valgnævnet afgørelse om, at vedtagelsen efter § 66 c, stk. 1 ikke har været lovlig, genindtræder den afsatte regionsrådsformand for den resterende del af funktionsperioden.
Henvisningen til § 66 c, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at vederlaget til den afsatte regionsrådsformand ophører med udgangen af den måned, hvor regionsrådet træffer afgørelse om afsættelse efter § 66 c, stk. 1. Genindtræder den afsatte regionsrådsformand i sit hverv, jf. stk. 7, skal vedkommende med hensyn til vederlæggelse stilles, som om afsættelse ikke var sket.
Henvisningen til § 66 d, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at en regionsrådsformand har ret til at få udgifter til den advokat, regionsrådsformanden vælger til at repræsentere sig eller lade sig bistå af i en sag efter §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse, betalt af regionsrådet efter reglerne i stk. 2 og 3.
Henvisningen til § 66 d, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at udgiften skal have tilknytning til en sag efter §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse.
Henvisningen til § 66 d, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådet fastsætter salær og godtgørelse til advokaten efter de takster, der gælder for beskikkede forsvarere i straffesager.