Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 699 af 20/06/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 38

Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark kan i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 nedsætte særlige udvalg efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet, forretningsudvalget, de forberedende sundhedsråd eller de stående udvalg.

Stk. 2. Vedkommende regionsråd bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed om et særligt udvalgs sammensætning, foretages valget af medlemmer ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg for sig, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. § 26 om valg af medlemmer og ikkemedlemmer af kommunalbestyrelsen til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Særlige udvalg nedsat før den 1. juli 2025 i henhold til regionsloven fortsætter deres virksomhed i henhold til regionsrådets beslutning.

Stk. 5. Særlige udvalg nedsat i henhold til stk. 1 fortsætter deres virksomhed efter den 1. januar 2027 i henhold til regionsrådets beslutning.