Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 699 af 20/06/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 37

Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark kan i deres styrelsesvedtægt fastsætte, at regionsrådet til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender, der ikke i denne lov er tillagt forretningsudvalget, nedsætter et eller flere stående udvalg.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regionsråd kan i deres styrelsesvedtægt fastsætte, at forretningsudvalg og stående udvalg, der er nedsat i henhold til stk. 1, ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender. Forretningsudvalget skal dog varetage de opgaver, der i denne lov er tillagt forretningsudvalget.

Stk. 3. En bestemmelse i styrelsesvedtægten om en styreform efter regionslovens §§ 36 a og 36 b, der er truffet forud for den 1. juli 2025, er bindende, indtil regionsrådet i løbet af perioden til og med den 31. december 2026 træffer en bestemmelse i styrelsesvedtægten om en ændret styreform efter stk. 1 og 2. En bestemmelse i styrelsesvedtægten om en ændret styreform efter stk. 1 og 2, der træffes fra den 1. juli 2025, er bindende til og med den 31. december 2026.

Stk. 4. De stående udvalg i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, der er nedsat efter stk. 1 i henhold til regionens styrelsesvedtægt, varetager i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt de af kommunalbestyrelsen nedsatte stående udvalg.

Stk. 5. § 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21, stk. 1 og 2, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. og §§ 24-26 om valg og valgmåde i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.

Stk. 6. § 22 om udvalgsformænd i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for formanden for et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.

Stk. 7. § 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for et medlems udtræden af et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.

Stk. 8. § 29, stk. 1 og 2 og stk. 5, litra a, om udvalgsmedlemmers habilitet i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af et af de i stk. 1 nævnte stående udvalg i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026.