LOV nr 699 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 155
Indbringelse af Delingsrådets beslutninger for domstolene har ikke opsættende virkning.
LOV nr 699 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indbringelse af Delingsrådets beslutninger for domstolene har ikke opsættende virkning.
Bestemmelsen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt indbringelse af Delingsrådets beslutninger for domstolene har opsættende virkning. Der er ingen regulering i gældende ret af dette spørgsmål.
Det foreslås i § 155, at indbringelse af Delingsrådets beslutninger for domstolene ikke har opsættende virkning.
Bestemmelsen vil indebære, at Delingsrådets beslutninger heller ikke vil kunne tillægges opsættende virkning af domstolene.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med, at Delingsrådets beslutninger vil kunne indbringes for domstolene efter grundlovens § 63. En indbringelse for domstolene af Delingsrådets beslutning om overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter samt ansatte bør imidlertid ikke have opsættende virkning. Dette skyldes, at det er af afgørende betydning, at såvel de berørte myndigheder som de berørte ansatte bør kunne disponere i tillid til, at Delingsrådets beslutning står ved magt. Delingsrådets beslutning forventes senest at foreligge den 1. oktober 2026, hvorefter de berørte myndigheder vil skulle benytte resten af året 2026 til forberedelsen af sundhedsopgavernes overgang den 1. januar 2027. Blev der i denne periode givet opsættende virkning til en domstolsprøvelse, ville dette afgørende kunne forsinke denne forberedelsesproces.