LOV nr 699 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 150
Kommunalbestyrelsen forelægger inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af stk. 5, aftaleudkastet som nævnt i § 149 for regionsrådet for den region, inden for hvis område kommunen ligger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skal overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte ske til Region Østdanmark, forelægger kommunalbestyrelsen inden for den frist, indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af stk. 5, aftaleudkastet som nævnt i stk. 1 for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, som der overføres opgaver fra, sender aftaleudkastet som nævnt i § 149 til Delingsrådet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, som der overføres opgaver fra, videregiver i forbindelse med stk. 1-3 oplysninger som nævnt i § 149, stk. 7, om hver ansat, som aftaleudkastet skal omfatte, jf. § 149, stk. 3, nr. 1, til de i stk. 1-3 nævnte myndigheder.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om en frist for forelæggelsen af aftaleudkastet efter stk. 1 og 2.