LOV nr 699 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 124
Regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden yder for 2026 følgende vederlæggelse:
- Til regionsrådets medlemmer bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
c) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2, nr. 1, litra a, i denne paragraf.
d) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
e) Godtgørelse og bistand efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
- Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet: Godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til formanden for regionsrådet:
a) Vederlag efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
c) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til første og anden næstformand eller en fungerende næstformand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til en fungerende formand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2. Regionsrådet kan beslutte at yde følgende vederlæggelse:
- Til regionsrådets medlemmer bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til formanden for regionsrådet: Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet:
a) Diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.
- Til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand: Vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til næstformanden og en fungerende næstformand for og de øvrige medlemmer af forretningsudvalget og til formændene, en fungerende formand, næstformændene og fungerende næstformænd for og de øvrige medlemmer af de stående udvalg og særlige udvalg.
Stk. 4. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 4, litra a, og nr. 5 og 6, stk. 2, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, og stk. 3.
Stk. 5. Regler udstedt i medfør af regionslovens § 11, stk. 3, om vederlæggelsen efter stk. 1 og 2 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af stk. 6.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af regionale hverv udpeget af regionsrådet for Region Sjælland eller Region Hovedstaden, herunder stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. fravige stk. 1-4.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra d, i denne paragraf, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, stk. 1, nr. 2, litra b, i denne paragraf, og stk. 1, nr. 3, i denne paragraf, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
Forarbejder til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 124
RetsinformationBestemmelsen omhandler Region Sjællands og Region Hovedstadens vederlæggelse i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i regionslovens § 11, stk. 1, at der ydes vederlag, pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3 og 4. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i regionslovens § 11, stk. 2, at for medlemskab af forretningsudvalget og særlige udvalg kan regionsrådet beslutte at yde udvalgsvederlag.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i regionslovens § 11, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlag, pension m.v. og kan i den forbindelse fravige stk. 1.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i regionslovens § 11, stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.
Det foreslås i § 124, stk. 1, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden yder for 2026 følgende vederlæggelse:
- Til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
c) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2, nr. 1, litra a, i denne lov.
d) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
e) Godtgørelse og bistand efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
- Til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet:
a) Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet: Godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til formanden for regionsrådet:
a) Vederlag efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
b) Eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
c) Godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til første og anden næstformand eller en fungerende næstformand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til en fungerende formand for regionsrådet: Vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, hvori det foreslås, at for perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 gælder regionslovens bestemmelser kun for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i det omfang, dette er bestemt i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Bestemmelsen vil kun gælde for Region Sjælland og Region Hovedstaden. For så vidt angår vederlæggelsen i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i samme periode fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026 henvises til lovforslagets § 51.
Bestemmelsen vil kun gælde for vederlæggelsen i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026. For så vidt angår vederlæggelsen i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2025 for Region Sjælland og Region Hovedstaden henvises til lovforslagets § 124.
Det foreslåede stk. 1 vil omhandle forskellige former for vederlæggelse, der vil være obligatoriske at yde for regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2026, når lovens betingelser er opfyldt, og hvor vederlæggelsen vil have en karakter, der gør, at vederlæggelsens art kan fastsættes i form af en henvisning til lov om kommunernes styrelse.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, vil omhandle forskellige former for obligatorisk vederlæggelse til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet. Vederlæggelsen af formanden for regionsrådet er reguleret i det foreslåede stk. 1, nr. 4.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder fast vederlag efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer vil være forpligtet til at yde et fast vederlag, der omfatter deltagelse i møder i regionsrådet og dennes udvalg og underudvalg (litra a), deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af regionale hverv, der udføres efter valg af regionsrådet, medmindre der på andet grundlag er fastsat særlig vederlæggelse (litra b), deltagelse i kurser m.v., der af regionsrådet eller af forretningsudvalget efter bemyndigelse fra regionsrådet anses for at have betydning for varetagelsen af det regionale hverv (litra c), deltagelse i seminarer (litra d), deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger for regionsrådet (litra e), varetagelse af andre nærmere angivne regionale hverv efter anmodning fra regionsrådet eller dennes udvalg (litra f) og udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de ovennævnte møder m.v. (litra g), jf. herved nærmere § 16, stk. 1, litra a-g, i lov om kommunernes styrelse.
Størrelsen af regionsrådsmedlemmernes faste vederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 6.
Bemyndigelsen i stk. 6 forventes udnyttet således, at vederlaget til medlemmer af de nuværende regionsråd i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvis valgperiode forlænges til udgangen af 2026, vil blive reduceret til 65 pct. af taksten i 2026 for det faste medlemsvederlag, som følger af bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2001 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv. Vederlaget vil skulle afspejle, at disse regionsråd for 2026 alene vil skulle varetage driftsmæssige opgaver uden at tage del i forberedelsen af opgaverne for 2027 og fremover.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra b, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder tillægsvederlag efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet til regionsrådsmedlemmer, der har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, vil være forpligtet til at yde et tillægsvederlag, jf. herved § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
Størrelsen af og de nærmere betingelser for regionsrådsmedlemmernes tillægsvederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 6.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra c, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2, nr. 1, litra a, i denne lov.
Med virkning fra den 1. januar 2026 har regionsrådet adgang til senest seks måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode at beslutte, at regionsrådets medlemmer mod en reduktion af det faste vederlag kan vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for et regnskabsår ad gangen. Regionsrådets beslutning er bindende. Der henvises til § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der gælder for regionsråd, jf. regionslovens § 11, stk. 1. Bestemmelserne indebærer, at regionsrådet aktivt skal beslutte med bindende virkning for hver funktionsperiode, hvis ordningen med dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skal gælde. For en nærmere beskrivelse af tilvalgsordningen henvises til forslag nr. 48 af 5. oktober 2023 til lov nr. 1777 af 28. december 2023 om ændring af bl.a. lov om kommunernes styrelse og regionsloven. Disse gældende regler ændres der ikke på med forslaget. Der henvises dog til den supplerende bestemmelse i lovforslagets § 125 om fristerne for tilvalgsordningen for regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Med udtrykket ”jf. dog stk. 2, nr. 1, litra a” sigtes til, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet kan beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for de de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse, efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1, litra a.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, litra c, vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden – forudsat at regionsrådet har tilvalgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste – til regionsrådets medlemmer vil være forpligtet til inden for det maksimumbeløb, der følger af loven, og under de i loven nærmere fastsætte betingelser at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i visse møder og kurser m.v. omfattet af § 16, stk. 1, litra a-e, i lov om kommunernes styrelse mod en reduktion af det faste vederlag efter reglerne i § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen omfatter dog ikke erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for de i § 16, stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter, som regionsrådet alene vil kunne beslutte at yde. Denne fakultative adgang til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil i stedet være omfattet af det foreslåede stk. 5, nr. 1, litra a. Regionsrådet vil som betingelse for at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kunne forlange, at regionsrådsmedlemmet fremlægger en revisorerklæring som dokumentation for erstatningsbeløbet, jf. nærmere § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
Størrelsen af de diætsatser, der danner grundlag for maksimumsbeløbet for erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, og af reduktionen af det faste vederlag og de nærmere betingelser for dokumentationen for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 6.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra d, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder godtgørelse efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer i forbindelse med deltagelse i møder og kurser m.v. omfattet af § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse vil være forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet (litra a), godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap (litra b), godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende (litra c) og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet efter regionslovens § 11, jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste (litra d), jf. herved § 16, stk. 11, litra a-d, i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra e, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, yder godtgørelse og bistand efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til regionsrådets medlemmer - når regionsrådet efter § 8 a, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse har besluttet, at materiale, som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af regionsrådet, kun formidles elektronisk – vil skulle godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødne udstyr m.v., eller stille dette udstyr m.v. til rådighed for medlemmerne.
For så vidt angår anvendelsen af § 8 a, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse henvises til lovforslagets § 111, stk. 1.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra a, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, yder diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil være forpligtet til at yde stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, diæter efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse. Der vil således være tale om obligatoriske vederlagstyper, som regionsrådet vil skulle yde til stedfortrædere.
Bestemmelsen vil kun omhandle stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet. Stedfortrædere, der indkaldes enten permanent som medlem, fordi medlemmet udtræder, eller midlertidigt som medlem som følge af medlemmets midlertidige forfald, vederlægges som medlem efter stk. 1, nr. 1, for den periode, hvori de varetager hvervet som medlem.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, yder godtgørelse efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil være forpligtet til at yde stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har forlangt, at stedfortræderen skal fremlægge som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Der vil således være tale om en obligatorisk godtgørelse, som regionsrådet vil skulle yde dets medlemmer.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, yder godtgørelse efter § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil være forpligtet til at yde personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, og som deltager i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a- c, i lov om kommunernes styrelse, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16 a, stk. 7, jf. § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.
Hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil derudover være forpligtet til at yde godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning til denne personkreds, jf. § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse.
Regionsrådene vil endelig være forpligtet til at yde godtgørelse for dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
Disse godtgørelser vil være obligatoriske for regionsrådet at yde til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, litra a, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden yder vederlag til formanden for regionsrådet efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil være forpligtet til at yde formanden for regionsrådet et særskilt vederlag, der i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af det foreslåede stk. 6. Det forudsættes, at der vil være tale om et fuldtidsvederlag.
Bemyndigelsen i det foreslåede stk. 6 forventes udnyttet således, at regionsrådsformændene i Region Sjælland og Region Hovedstaden vil skulle modtage et vederlag svarende til 100 pct. af taksten for regionsrådsformandens vederlag i 2026 efter bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, litra b, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til formanden for regionsrådet yder eftervederlag og pension efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Eftervederlag og pension adskiller sig fra det i litra a omhandlede vederlag ved at være en vederlæggelse, der ydes efter udløbet af regionsrådsformandens funktionsperiode.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden vil være forpligtet til at yde formanden for regionsrådet eftervederlag og pension, der i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af det foreslåede stk. 6.
Efter bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv udbetales der i dag flere forskellige former for pension til en regionsrådsformand og dennes efterladte: Egenpension (§§ 17-20), ægtefællepension (§ 21), efterindtægt til ægtefælle (§ 22) og børnepension (§ 22). Disse pensionsformer vil være dækket af bestemmelsen.
Størrelsen af regionsrådsformandens eftervederlag og pension og betingelserne herfor vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i overensstemmelse med, hvad der gælder i dag for regionsrådsformænd efter bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 6.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 4, litra c, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til formanden for regionsrådet yder godtgørelse efter § 16, stk. 11, litra a, og b, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til formanden for regionsrådet i forbindelse med deltagelse i møder og kurser m.v. omfattet af § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse vil være forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, jf. herved § 16, stk. 11, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil svare til, hvad der gælder i dag for ydelse af godtgørelser til regionsrådsformanden, jf. § 16, stk. 13, i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslovens § 11, stk. 1.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 5, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til første og anden næstformand og fungerende næstformand for regionsrådet yder vederlag efter § 34, stk. 2, jf. dog stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til første og anden næstformand for regionsrådet og til en fungerende næstformand for regionsrådet er forpligtet til at yde vederlag, der i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af det foreslåede stk. 6.
Bestemmelsen vil ud over første og anden næstformand for regionsrådet også omfatte et regionsrådsmedlem, der i medfør af regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at fungere som næstformand for regionsrådet.
Såfremt et medlem af regionens kasse modtager andre vederlag, honorarer, diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil disse beløb sammen med næstformandsvederlaget ikke inden for et regnskabsår kunne overstige det vederlag, der tilkommer formanden for regionsrådet efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. herved § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5.
Størrelsen af vederlaget til første og anden næstformand for regionsrådet og til en fungerende næstformand vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 6.
Bemyndigelsen i stk. 6 forventes udnyttet således, at første og anden næstformand for regionsrådene Region Sjælland og Region Hovedstaden i overgangsåret 2026 vil skulle modtage et vederlag svarende til 100 pct. af taksten for næstformandsvederlaget, som en første og anden næstformand for et regionsråd modtager efter bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv.
Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 6, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til en fungerende formand for regionsrådet for 2026 yder vederlag efter § 34, stk. 3, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at hvert af regionsrådene for Region Sjælland og Region Hovedstaden til et medlem, der efter § 15, stk. 5, eller § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse udpeges til at fungere som formand for regionsrådet, vil være forpligtet til at yde vederlag for overgangsåret 2026 i overensstemmelse med § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
En næstformand for regionsrådet, der modtager vederlag i henhold til § 34, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5, vil dog kun kunne modtage vederlag for varetagelse af funktionen som fungerende formand for regionsrådet efter § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 6, såfremt den pågældende inden for et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger, jf. herved § 34, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.
Såfremt et medlem af regionens kasse modtager andre vederlag, honorarer, diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil disse beløb sammen med vederlaget som fungerende formand efter det foreslåede stk. 1, nr. 6, ikke inden for et regnskabsår kunne overstige det vederlag, der tilkommer formanden for regionsrådet efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. herved § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
Størrelsen af vederlaget til en fungerende formand vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. bemyndigelsen i det foreslåede stk. 6.
Bemyndigelsen i stk. 6 forventes udnyttet således, at en fungerende formand for regionsrådene i Region Sjælland og Region Hovedstaden i overgangsåret 2026 vil skulle modtage et vederlag svarende til 100 pct. af vederlaget som formand for regionsrådet for den periode, hvor den fungerende formand varetager hvervet.
Det foreslås i § 124, stk. 2, at regionsrådet kan beslutte at yde følgende vederlæggelse:
- Til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet:
a) Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til formanden for regionsrådet: Godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
-
Til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet:
a) Diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.
b) Godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.
- Til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand: Vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a, at regionsrådet – forudsat at regionsrådet har tilvalgt ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste – til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, efter § 16, stk. 5-7, i lov om kommunernes styrelse kan beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil i kraft af dens henvisning til § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse indebære, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer i overgangsåret 2026 vil kunne beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre nærmere angivne regionale hverv efter anmodning fra regionsrådet eller dennes udvalg.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra b, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, kan beslutte at yde godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
Efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde de i § 16, stk. 11, nævnte godtgørelser til kommunalbestyrelsens medlemmer i forbindelse med udførelse af de i § 16, stk. 1, litra g, nævnte aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i § 16, stk. 1 nævnte møder m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet til regionsrådets medlemmer, bortset fra formanden for regionsrådet, i forbindelse med udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med deltagelse i deltagelse i møder og kurser m.v., der er omfattet af regionsrådsmedlemmets faste vederlag, i overgangsåret 2026 vil kunne beslutte at yde befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet efter § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. herved § 16, stk. 12, 1. pkt., jf. stk. 11, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil endvidere kunne beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med regionsrådsmedlemmernes deltagelse i møder og kurser m.v., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed, jf. herved § 16, stk. 12, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 2, at regionsrådet til formanden for regionsrådet kan beslutte at yde godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet i overgangsåret 2026 vil kunne beslutte at yde godtgørelse efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse til formanden for regionsrådet. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra b. Regionsrådet vil således kunne beslutte at godtgøre de samme udgifter til formanden for regionsrådet.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra a, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, kan beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, i overgangsåret 2026 vil kunne beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i møder og kurser m.v. efter reglerne i § 16 a, stk. 1-5, i lov om kommunernes styrelse.
Henvisningen til § 16 a, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde diæter. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter størrelsen af diæterne. Diæterne fastsættes til et bestemt beløb pr. dag og således, at der for dage, hvor varetagelsen af hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte beløb. Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages ogås den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme regions grænser.
Henvisningen til § 16 a, stk. 1 og 3, i lov om kommunernes styrelse vil blandt andet indebære, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil pr. dag højst kunne udgøre det femdobbelte af diætbeløbet for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. stk. 2.
Henvisningen til § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at regionsrådet vil kunne beslutte, at adgangen til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1 er betinget af fremlæggelse af en erklæring afgivet af en uafhængig revisor, der er godkendt efter revisorloven. Regionsrådet vil kunne fastsætte nærmere krav til revisorerklæringen og til fremlæggelsen heraf. Beslutningen efter 1. pkt. træffes senest 2 måneder forud for det tidspunkt, fra hvilket beslutningen skal gælde. Beslutningen efter 1. pkt. gælder, indtil regionsrådet ændrer beslutningen.
Henvisningen til § 16 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse vil indebære, at er der tillagt nogen særligt honorar eller vederlag for varetagelse af et regionalt hverv, kan der ikke ydes den pågældende diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse hermed.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra b, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, kan beslutte at yde godtgørelse efter § 16 a, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet til personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, og som deltager i aktiviteter omfattet af § 16, stk. 1, litra d-g, i lov om kommunernes styrelse, i overgangsåret 2026 vil kunne beslutte at yde befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende og godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som regionsrådet har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16 a, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 7, jf. § 16, stk. 11 og § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil til denne persongruppe også kunne beslutte at yde godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til børnepasning, jf. § 16 a, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil endvidere kunne beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med deltagelse i møder og kurser m.v. efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed, jf. § 16 a, stk. 9, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 4, at regionsrådet til et medlem, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand, kan beslutte at yde vederlag efter § 34, stk. 4, jf. dog stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet i overgangsåret 2026 vil kunne beslutte at yde vederlag til et medlem, der uden at være valgt som fungerende formand for regionsrådet, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 6, varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand. En næstformand, der modtager vederlag i henhold til § 34, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, vil dog kun kunne modtage vederlag for varetagelse af formandens opgaver efter § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, såfremt den pågældende inden for et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere end 5 uger, jf. herved § 34, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Såfremt et medlem af regionens kasse modtager andre vederlag, honorarer, diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, vil disse beløb sammen med vederlaget for varetagelse af formandens opgaver efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, ikke inden for et regnskabsår kunne overstige det vederlag, der tilkommer regionsrådsformanden efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. herved § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.
Det foreslås i § 124, stk. 3, at regionsrådet kan beslutte at yde vederlag til næstformanden, en fungerende næstformand og de øvrige medlemmer af forretningsudvalget og til formændene, en fungerende formand, næstformændene, fungerende næstformænd og de øvrige medlemmer af de stående udvalg og særlige udvalg.
Bestemmelsen vil omhandle forskellige former for vederlæggelse, der vil være fakultative at yde for regionsrådet, når lovens betingelser er opfyldt. Da regionsrådsformanden er født formand for forretningsudvalget, vil det ikke være nødvendigt at fastsætte regler om særskilt vederlag for denne funktion.
Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde vederlag til forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer. Regionsrådet vil således ikke være forpligtet til at yde et særskilt vederlag for varetagelsen af disse funktioner.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at regionsrådet vil kunne beslutte at yde vederlag til formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer af regionsrådets stående udvalg og særlige udvalg. Regionsrådet vil således ikke være forpligtet til at yde et særskilt vederlag for varetagelsen af disse funktioner.
Den nærmere ramme for ydelsen af disse vederlag vil blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. den foreslåede bemyndigelse i stk. 6.
Bemyndigelsen i stk. 6 forventes udnyttet således, at den samlede vederlagspulje til forretningsudvalget, stående udvalg og midlertidige udvalg i Region Sjælland og Region Hovedstaden vil blive formindsket med 20 pct. i 2026. Dette vil afspejle, at disse udvalg alene har driftsmæssige opgaver i 2026.
Det foreslås i § 124, stk. 4, at ethvert medlem er forpligtet til at modtage de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra a-c, nr. 2, litra a, nr. 4, litra a, og nr. 5 og 6, stk. 2, nr. 1, litra a, nr. 3, litra a, og nr. 4, og stk. 3.
Bestemmelsen vil indebære, at de nævnte vederlagstyper m.v. vil være pligtmæssige for medlemmerne at modtage.
For så vidt angår de vederlagstyper m.v. efter lov om kommunernes styrelse, som regionsrådet vil have pligt til at yde, jf. stk. 1 og 2, vil ethvert medlem, bortset fra formanden for regionsrådet, således have pligt til at modtage fast vederlag, tillægsvederlag og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, der ydes efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra a-c. En stedfortræder, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, vil have pligt til at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste der ydes efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra a. Formanden for regionsrådet, første og anden næstformand for regionsrådet, en fungerende næstformand for regionsrådet og en fungerende formand for regionsrådet vil have pligt til at modtage vederlag, der ydes efter de foreslåede stk. 1, nr. 4, litra a, og nr. 5 og 6.
For så vidt angår de vederlagstyper m.v. efter lov om kommunernes styrelse, som regionsrådet vil kunne beslutte at yde (de fakultative ydelser), vil ethvert medlem, bortset fra formanden for regionsrådet, have pligt til at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a. Personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, vil have pligt til at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, der ydes det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra a. Et medlem, der varetager opgaver, som påhviler regionsrådets formand, vil have pligt til at modtage vederlag, der ydes efter det foreslåede stk. 2, nr. 4.
Derudover vil forretningsudvalgets næstformand, fungerende næstformand og øvrige medlemmer samt formænd, fungerende formænd, næstformænd, fungerende næstformænd og øvrige medlemmer af de stående udvalg og særlige udvalg have pligt til at modtage vederlag, som regionsrådet vil kunne beslutte at yde efter det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i § 124, stk. 5, at regler udstedt i medfør af regionslovens § 11, stk. 3, om vederlæggelsen efter stk. 1 og 2 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af stk. 6.
Bestemmelsen vil indebære, at de bestemmelser i bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv, som er udstedt i medfør af den gældende bestemmelse i regionslovens § 11, stk. 3, fortsat vil gælde for den vederlæggelse, som ydes efter det foreslåede § 124, stk. 1 og 2, dvs. såvel for de obligatoriske ydelser, som regionsrådet har pligt til at yde, som for de fakultative ydelser, som regionsrådet vil kunne beslutte at yde.
Det foreslås i § 126, stk. 6, 1. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlæggelsen af regionale hverv udpeget af regionsrådet for Region Sjælland og Region Hovedstaden, herunder stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg og de hverv i øvrigt, der er nævnt i stk. 1-3.
Bemyndigelsen i stk. 6, 1. pkt., forventes udnyttet således, at formand, næstformand og medlemmer af regionsrådene i Region Sjælland og Region Hovedstaden vil skulle modtage 100 pct. af taksten for vederlag for det pågældende hverv i 2026, som den pågældende hvervsindehaver modtager efter bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af regionale hverv.
Bemyndigelsen i stk. 6, 1. pkt., forventes videre udnyttet således, at regionsrådsmedlemmerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2026 skal modtage 65 pct. af vederlagstaksten, hvilket afspejler, at disse regionsråd i 2026 alene skal varetage driftsopgaver.
Bemyndigelsen i stk. 6, 1. pkt., forventes endvidere udmøntes således, at de samlede vederlagspuljer til forretningsudvalget, stående udvalg og særlige (midlertidige) udvalg i Region Sjælland og Region Hovedstaden vil blive formindsket med 20 pct. i 2026. Dette vil afspejle, at disse udvalg alene har driftsmæssige opgaver i 2026.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 6, 1. pkt., vil også omfatte vederlæggelsen af stedfortrædere for medlemmer af regionsråd og udvalg. Ved fastsættelsen af regler vil der blive draget inspiration fra, hvad der er fastsat i den seneste regionale vederlagsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.
Det foreslås i § 124, stk. 6, 2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren ved fastsættelsen af regler efter 1. pkt. kan fravige stk. 1-4.
Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren ved fastsættelsen af de nærmere regler for vederlæggelsen af regionale hverv efter stk. 6, 1. pkt., vil kunne fravige lovens bestemmelser i stk. 1-4, såvel lovens egne bestemmelser, som de bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, som loven henviser til.
Det forudsættes, at denne bemyndigelse kun vil blive udnyttet, i det omfang en fravigelse af lovens regelsæt vil være nødvendig for at opnå en rimelig vederlæggelse, der er tilpasset den særlige regionsstruktur, der vil være gældende fra den 1. januar 2027.
Det foreslås i § 124, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, litra d, i denne lov, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, stk. 1, nr. 2, litra b, i denne lov, og stk. 1, nr. 3, i denne lov, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
Formålet med bemyndigelsen vil være at give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at sikre regionen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter, hvis der skulle opstå behov for det.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil ikke være forpligtet til at udnytte bemyndigelsen.
Bemyndigelsen vil således alene give mulighed for at fastsætte et maksimumbeløb for godtgørelsen af revisors vederlag for udfærdigelsen af erklæringen og ikke for at regulere størrelsen af godtgørelsen i øvrigt.
Det vil ikke være hensigten med bemyndigelsen at give mulighed for at regulere størrelsen af det vederlag, medlemmet skal betale sin revisor for udfærdigelsen af erklæringen.
Hvis den pågældendes udgift til en revisionserklæring er højere end det i medfør af bemyndigelsen fastsatte maksimumbeløb til godtgørelse, vil den pågældende således selv skulle afholde differencen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet, hvis der ved regionernes brug af adgangen til at gøre erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste betinget af fremlæggelse af revisorerklæring viser sig at opstå et behov for at sikre regionen mod uforholdsmæssigt store udgifter til godtgørelse af revisionsudgifter. Den nærmere størrelse af godtgørelsen vil blive fastsat efter drøftelse med Danske Regioner og Erhvervsministeriet.
Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte et maksimumbeløb for regionsrådets godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæringer i de situationer, der er nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra d, jf. § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse, det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b, jf. § 16, stk. 9, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse, og foreslåede stk. 1, nr. 3, jf. § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.
Efter § 16, stk. 11, litra d, i lov om kommunernes styrelse ydes der til kommunalbestyrelsesmedlemmer godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Bestemmelsen vil finde tilsvarende anvendelse for medlemmer af regionsrådet, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1, litra d
Efter § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse, ydes der til stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Efter § 16, stk. 9, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse. Henvisningen til § 16 a, stk. 8, i stk. 9, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse indebærer, at der til stedfortrædere, der deltager i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, ydes godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Tilsvarende gælder for stedfortrædere, der deltager i enkelte møder i regionsrådet, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, litra b.
Efter § 16 a, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse ydes der til den, der ikke er medlem af kommunalbestyrelsen, godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæring, som kommunalbestyrelsen efter stk. 4 har besluttet skal fremlægges som dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3.