LOV nr 565 af 10/05/2022
Transportministeriet
Lov om ombygning af Aarhus H § 3
Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke dispensation eller tilladelse efter §§ 19, 27, 28 og 33 i lov om miljøbeskyttelse, § 8 i lov om forurenet jord, § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3, 16 og 17, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3. Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages ved gennemførelsen af projektet af anlægsmyndigheden efter denne lov.
Forarbejder til Lov om ombygning af Aarhus H § 3
RetsinformationDe arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og museumsloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer. Der henvises til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 3, at anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller tilladelse efter en række konkrete bestemmelser i plan-, natur- og miljølovgivningen m.v., samt at andre bestemmelser ikke finder anvendelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i plan-, natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v. inden foretagelse af fysiske dispositioner nær visse naturtyper samt fra den eksisterende kommunale planlægning.
Selv om bestemmelsen vil indebære, at dele af den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at anlægsmyndigheden ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger samt rammerne beskrevet i miljøkonsensrapporterne for projektet. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Der henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, til afsnit 3 og 9 i de almindelige bemærkninger samt de udarbejdede miljøkonsekvensrapporter, der ligger til grund for projektet.
Særligt i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastsat i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, bemærkes, at det i anlægsprojektets miljøkonsekvensrapporter er vurderet, at projektet ikke vil medføre hverken midlertidig eller varig forringelse af tilstanden i målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre opfyldelsen af de konkret fastsatte mål for vandforekomsterne. Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen. I forbindelse med detailprojekteringen vil anlægsmyndigheden således udføre supplerende undersøgelser, således at det sikres, at anlægsprojektet bliver gennemført i overensstemmelse med vandrammedirektivet. Der henvises i øvrigt herom til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2, afsnit 9, herunder særligt afsnit 9.8 og 9.12, samt til afsnit 10.3.
Fravigelsen af dele af den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. er i overensstemmelse med, hvad der normalt er praksis ved anlægslove, og har tillige det formål at sikre fremdriften i projektet, således at de betydelige økonomiske og trafikale konsekvenser, som forsinkelse af projektet vil medføre, i videst muligt omfang ikke indtræder.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de respektive love. Forslaget til § 4 om klageadgange finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørelser vedrørende anlægsprojektet truffet efter disse regler.
Bestemmelsen i § 3 gælder ikke kun i forhold til projektets permanente anlæg, men også i forhold til arbejder i midlertidige projektområder, som f.eks. arbejdspladser. Bestemmelsen finder alene anvendelse indtil anlægsprojektet i sin helhed er færdigt. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte love, skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal vis, når projektet er gennemført, og hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i § 1 ikke kræver dispensation eller tilladelse efter §§ 19, 27, 28 og 33 i lov om miljøbeskyttelse, § 8 i lov om forurenet jord, § 65, stk. 1 og 2, jf. §§ 3, 16 og 17, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Bestemmelsen vil indebære, at der uanset naturbeskyttelseslovens § 3 og uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som berøres i forbindelse med anlægsprojektet. Tilsvarende gælder for arbejder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen samt skovbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 17.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af de anlæg, der er omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg og installationer.
Bestemmelsen vil derudover indebære, at gennemførelse af anlægsprojektet ikke vil være omfattet af krav om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, herunder i forbindelse med eventuelt behov for mellemlagring af forurenet jord inden bortskaffelse.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ikke skal indhentes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2, til at stoffer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må påvirkes, så de kan forurene vandet, ligesom der ikke skal indhentes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 eller 2, til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.
Bestemmelsen vil desuden indebære, at anlægsmyndigheden ikke skal indhente en godkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33 med henblik på udførelse af arbejder efter nærværende lovs § 1, f.eks. i forbindelse med genanvendelse af forurenet jord i projektet.
Endelig vil bestemmelsen indebære, at der ikke efter § 8 i jordforureningsloven skal indhentes tilladelse fra Aarhus Kommune til ændret anvendelse af forurenede arealer inden for projektområdet eller til opgravning og håndtering af jord.
Det foreslås i stk. 2, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, og kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at anlægsloven udgør den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven. Det er derfor heller ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Arbejder, afværgeforanstaltninger mv., der fremgår af afsnit 3.2 og afsnit 9 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt anlægsprojektets miljøkonsekvensrapporter, der skal udføres for at gennemføre anlægsprojektet, både i det permanente og det midlertidige projektområde, kræver heller ikke dispensation eller lignende fra en eksisterende planlægning.
Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 a fraviges. Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af anlægsprojektet, varetages således af anlægsmyndigheden efter denne lov.
Anlægsmyndigheden vil således blive bemyndiget til helt eller delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at anlægsmyndigheden under alle omstændigheder vil følge principperne i museumsloven, jf. § 3, stk. 3.
Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgelse.
Anlægsmyndigheden vil i stedet efter denne lov vurdere de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til det konkrete projekt. For at sikre den nødvendige sagkundskab, skal anlægsmyndigheden i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de relevante instanser, herunder Slots- og Kulturstyrelsen, til belysning af sagerne.
I stk. 3 foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages af anlægsmyndigheden efter denne lov.
Selv om lovforslagets § 3, stk. 1, vil indebære, at dele af den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i projektet ved, at anlægsmyndigheden ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser.
Det er hensigten, at anlægsmyndigheden fortsat vil gennemføre projektet i dialog med de kommunale og statslige myndigheder omkring hensigtsmæssig arealanvendelse, adgangsforhold, beskyttelsesforhold og lignende.