Search for a command to run...
LBK nr 224 af 06/03/2017
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Administrationen af godtgørelsesordningen udøves af en administrator, der udpeges af miljø- og fødevareministeren. Miljø- og fødevareministeren fastsætter revisionsinstruks for administrator.
Stk. 2. Alle tilfælde, hvor den af miljø- og fødevareministeren godkendte administrator ikke finder betingelserne for ydelse af godtgørelse opfyldt, eller hvor der opstår tvivlsspørgsmål, forelægges snarest ministeren.
Det foreslås, at miljø- og energiministeren udpeger et administrationsorgan, der forestår administrationen af godtgørelsesordningen. Det forudsættes, at organets bestyrelse består af repræsentanter for De Danske Bilimportører, Danmarks Automobilforhandler Forening, Forsikring og Pension, Forenede Danske Motorejere og andre forbrugerorganisationer. Miljø- og energiministeren forudsættes at indgå en aftale om administration og fastsætter en revisionsinstruks for det i henhold til bestemmelsen etablerede administrative organ.
Der er således tale om, at offentligretlige opgaver henlægges til et privat organ. I almindelighed bør der udvises tilbageholdenhed med en sådan henlæggelse. De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved henlæggelse af opgaver til private søges imødegået ved, at miljø- og energiministeren i henhold til forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen ligeledes fastsætter regler om, at disse love helt eller delvist skal gælde for organet. Endvidere bemærkes, at alle tvivlsspørgsmål forelægges for Miljøstyrelsen til endelig afgørelse, jf. § 8, stk. 2.
Tilsvarende bestemmelser gælder for administrationen af tilskudsordningerne for indsamling af dæk og blyakkumulatorer.