Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. § 3a

Det foreslås i § 3, stk. 1, at energivirksomheder, der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, har ret til statslige likviditetslån til dækning af den indefrysning, energivirksomhederne har ydet i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen indebærer, at den enkelte energivirksomhed har mulighed for at henvende sig til staten for at låne det beløb, som husstande og virksomheder i energivirksomheden samlet har fået indefrosset. Retten til statslige likviditetslån ses i sammenhæng med den midlertidige indefrysningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. I lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger har husstande og virksomheder efter anmodning ret til indefrysning for en del af deres regning, der overstiger et prisloft.

Loven finder anvendelse på de energivirksomheder, som er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning. I lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger er energivirksomheder defineret som elhandelsvirksomheder, gasleverandører samt varmedistributionsvirksomheder, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger § 3, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 3, stk. 2, 1. pkt., at energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i denne lov, ikke må sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at energivirksomhederne afskæres fra at overdrage deres fordring til andre. Ved at afskære adgangen forenkles administrationen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger reduceres. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis husstanden og virksomheden ikke betaler beløbet til energivirksomheden.

Det foreslås tilsvarende i § 3, stk. 2, 2. pkt., at fordringen heller ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det f.eks. heller ikke skal være muligt at foretage udlæg i fordringen. Det betyder samtidig, at fordringen heller ikke vil kunne indgå i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirksomheden måtte blive taget under konkursbehandling efter bevillingen af likviditetslånet, men inden udbetalingen, jf. konkurslovens § 36.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter til administration og it hos de energivirksomheder, som kan være særlig ramt af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren bemyndigelse til at fastlægge regler om en ordning, hvor visse energivirksomhederne vil kunne få håndteret udvalgte omlægningsudgifter i forbindelse med indefrysningsordningen. Erhvervsministeren vil således kunne fastsætte hvilke energivirksomheder, herunder ved en eventuel differentiering, der kan få støtte, hvilke udgifter, såsom it-udgifter og administrationsomkostninger, de kan modtage støtte til, samt hvorvidt støtten kan ydes i form af lån eller tilskud.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om lånene og tilskuddenes størrelse.

Det foreslås i § 3, stk. 5, at ministeren kan fastsætte regler for hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for. Ministeren kan således præcisere ordningernes anvendelsesområde nærmere. Det forudsættes generelt, at ordningerne forbeholdes privatretlige juridiske personer samt enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at alene virksomheder, der på ansøgningstidspunktet ikke er under konkurs eller frivillig likvidation, kan ansøge om likviditetslån mv. efter denne lov. Tilsvarende vil der kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsforhold og begrænsninger, der måtte gøre sig gældende for koncernforbundne virksomheder mv.