Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 3, stk. 3, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning. Energivirksomheden er således omfattet af denne oplysningsforpligtelse i indefrysningsperioden, det afdragsfrie år og i den efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Det foreslås at, i § 3, stk. 3, indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhedens forpligtelse til at oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning i forbindelse udsendelse af energiregningen ophører ved indefrysningsperiodens udløb.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 4, stk. 6, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen. Gebyret må kun opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. Bestemmelsen indebærer, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr til dækning af virksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen i hele ordningens levetid.

Det foreslås at, i § 4, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten vil skulle overtage alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhederne ikke vil kunne opkræve gebyrer hos brugerne som følge af administration af indefrysningsordningen efter udløbet af indefrysningsperioden. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at § 7 a, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., indeholder en hjemmel til en tilskudsordning til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger som følge af henstand ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 4, stk. 8, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at misligholder en husstand forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. stk. 5, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det foreslås at nyaffatte § 4, stk. 8, således, at staten overtager fordringerne på de indefrosne beløb fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke kun er i tilfælde af en husstands eller virksomheds misligholdelse af betalingsforpligtelsen af afdrag på indefrysningsordningen, at Erhvervsstyrelsen vil kunne overtage fordringen. Staten vil derimod skulle overtage alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Til nr. 4

Lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. har, efter sin formålsbestemmelse i § 1, til formål at yde energivirksomhederne likviditetsstøtte og godtgøre de omstillings- og administrationsomkostninger, energivirksomhederne har haft i forbindelse med ordningen. En bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om statens overtagelse af de indefrosne beløb, som griber ind i retsforholdet mellem energivirksomhederne og de hustande, som er tilmeldt indefrysningsordningen, går således ud over rækkevidden af lovens formålsbestemmelse.

Lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger har, efter sin brede formålsbestemmelse i § 1, til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energipriser ved at give mulighed for at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt. Lovens § 4 regulerer retsforholdet mellem energivirksomheden og de husstande, som tilmelder sig indefrysningsordningen.

Det foreslås derfor, at der i § 4 i lov en indefrysningsordning for høje energiregninger indføres en ny bestemmelse som stk. 12, som bemyndiger Erhvervsministeren til, efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, at fastsætte nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ydet til husstande ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 10, stk. 3, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning. Energivirksomheden er således omfattet af denne oplysningsforpligtelse i indefrysningsperioden, det afdragsfrie år og i den efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Det foreslås at, i § 10, stk. 3, indsættes efter »energiregningen«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten vil skulle overtager alle de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhedens forpligtelse til at oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning i forbindelse udsendelse af energiregningen vil ophøre ved udløb af indefrysningsperioden.

Til nr. 6

Det følger af den gældende § 11, stk. 6, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indfrysningsordningen. Gebyret må kun opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. Bestemmelsen indebærer, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen i hele ordningens levetid.

Den foreslås at, i § 11, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »i indefrysningsperioden«.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb [inklusive renter heraf] fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen skulle forestå opkrævningen af de indefrosne beløb [inklusive renter heraf] fra de husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhederne ikke vil kunne opkræve gebyrer hos brugerne som følge af administration af indefrysningsordningen, når staten har overtaget de indefrosne beløb fra energivirksomhederne. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at § 7 a, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., indeholder en hjemmel til en tilskudsordning til energivirksomheders gebyrer som følge af henstand ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Til nr. 7

Det følger af den gældende § 11, stk. 7, i lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger, at misligholder en virksomhed forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. stk. 5, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Den foreslås at nyaffatte § 11, stk. 7, således, at staten overtager fordringerne på de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i en omlægning af indefrysningsordningen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten overtager alle de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne. Herefter vil Erhvervsstyrelsen forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. Husholdninger og virksomheder afdrager det indefrosne beløb direkte til Erhvervsstyrelsen på tilsvarende vilkår som ved den oprindelige indefrysningsordning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke kun er i tilfælde af en husstands eller virksomheds misligholdelse af betalingsforpligtelsen af afdrag på indefrysningsordningen, at Erhvervsstyrelsen vil kunne overtage fordringen. Staten vil derimod skulle overtage alle de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne i overensstemmelse med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Til nr. 8

Lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. har, efter sin formålsbestemmelse i § 1, til formål at yde energivirksomhederne likviditetsstøtte og godtgøre de omstillings- og administrationsomkostninger, energivirksomhederne har haft i forbindelse med ordningen. En bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om statens overtagelse af de indefrosne beløb, som griber ind i retsforholdet mellem energivirksomhederne og de virksomheder, som er tilmeldt indefrysningsordningen, går således ud over rækkevidden af lovens formålsbestemmelse

Lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger har, efter sin brede formålsbestemmelse i § 1, til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energipriser ved at give mulighed for at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt. Lovens § 11 regulerer retsforholdet mellem energivirksomheden og de virksomheder, som tilmelder

Det foreslås derfor at der i § 11 i lov en indefrysningsordning for høje energiregninger indføres en ny bestemmelse som stk. 12, som bemyndiger Erhvervsministeren til, efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren, at fastsætte nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ydet til virksomheder ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Kilde

Til nr. 1

Indefrysningsordningen for høje energiregninger administreres af energivirksomhederne, som derved agerer formidler af den statslige henstandsordning. Energivirksomhedernes administration af indefrysningsordningen er reguleret ved lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger samt ved bekendtgørelse nr. 1428 af 31. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder, som er udstedt med hjemmel i loven.

Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, løber indefrysningsperioden for el og gas fra den 1. november 2022 til og med den 31. oktober 2023. Efter bekendtgørelsens § 22 stk. 2 løber indefrysningsperioden for opvarmet vand fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023. Efter indefrysningsperioden følger en afdragsfri periode af op til et års varighed, hvorefter kunderne har mulighed for at afdrage det indefrosne beløb over en periode på op til fire år.

For at muliggøre indefrysningsordningen for høje energiregninger, blev der med lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. etableret en likviditetsstøtteordning. Ordningen giver energivirksomhederne mulighed for at optage statslige likviditetslån svarende til den henstand, som energivirksomhederne yder deres kunder i form af indefrysning af høje energiregninger. Af statsstøtteretlige hensyn er energivirksomhederne i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger pålagt at optage likviditetslån svarende til den faktisk ydede indefrysning til kunderne efter lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, jf. § 4, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1428 af 31. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.

Efter bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. har energivirksomhederne pligt til at afstemme likviditetslånet med den faktisk ydede indefrysning mindst en gang om året. Energivirksomhederne forudsættes således løbende at nedbringe deres samlede likviditetslån i takt med kundernes afdrag på de indefrosne beløb.

Det foreslås, at der efter § 4 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. indsættes en ny bestemmelse som § 4 a .

Det foreslås i stk. 1 , at staten efter udløbet af indefrysningsperioden overtager indefrosne krav inklusive tilskrevne renter, der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Efter indefrysningsperiodernes udløb, den 31. oktober 2023 for el og gas samt den 31. december 2023 for fjernvarme, vil Erhvervsstyrelsen overtage de indefrosne beløb inklusive renter heraf fra energivirksomhederne.

Det vil fortsat være muligt for husholdninger og virksomheder at tilmelde sig ordningen direkte hos energivirksomhederne frem til indefrysningsperiodens ophør, ligesom både husstande og virksomheder til enhver tid kan afmelde sig ordningen. De husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, vil fortsat få mulighed for et afdragsfrit år efter indefrysningsperiodens udløb, hvorefter de skal afdrage det indefrosne beløb over de følgende 4 år.

Efter lovens § 8, administrerer Erhvervsstyrelsen overtagelses-, låne og tilskudsordningerne efter lovens kapitel 2-4 a. Erhvervsstyrelsen vil derfor komme til at forestå opkrævningen af de indefrosne beløb fra de husholdninger og virksomheder, der er tilmeldt ordningen. De tilmeldte husholdninger og virksomheder skal dermed afdrage de indefrosne beløb inklusive renter heraf direkte til Erhvervsstyrelsen, når den afdragsfri periode efter indefrysningsperioden udløber. De tilmeldte husstande og virksomheder skal dog ikke længere betale administrationsgebyrer efter Erhvervsstyrelsens overtagelse af de indefrosne beløb.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den pligt, energivirksomhederne efter gældende ret har til at optage likviditetslån svarende til den faktisk ydede indefrysning til kunderne.

Det bemærkes i den forbindelse, at energivirksomheder, som tilbyder deres kunder henstand med betalingen af energiregninger uden at optage likviditetslån, ikke opfylder kriterierne for indefrysningsordningen. Den ydede henstand vil i givet fald være omfattet af reglerne i bl.a. lov om finansiel virksomhed, og energivirksomheden vil skulle leve op til reglerne heri. En sådan henstand vil heller ikke være omfattet af § 3 a i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., som midlertidigt undtager energivirksomhederne fra den kvartalsvise indberetningspligt efter skatteindberetningslovens § 15 for så vidt angår indefrysning ydet til kunderne i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Endelig foreslås det i stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb ved indefrysningsperiodens udløb, herunder regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.

Erhvervsministeren forudsættes efter den foreslåede bestemmelse at fastsætte nærmere regler om vilkårene og proceduren for statens overtagelse af de indefrosne beløb, herunder om renter og afdrag på energivirksomhedens likviditetslån i forbindelse med overtagelsen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 9 stk. 2, fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om energivirksomheders og energiintensive virksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved udløb af en samlet indefrysningsperiode samt ved et energivirksomheds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at visse energivirksomheder og energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en godkendt revisor.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 2 , således, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om energivirksomheders og energiintensive virksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved indefrysningsperiodens udløb og ved en energivirksomheds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at visse energivirksomheders og energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en godkendt revisor.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelse svarer i det væsentligste til den gældende bestemmelse, dog med den forskel, bemyndigelsen til at fastsætte regler om slutafregning udvides til også at omfatte situationen, hvor staten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, overtager de indefrosne fordringer fra energivirksomheden inden likviditetslåneordningens ophør. Det vil dermed blive muligt at udstede regler om energivirksomhedernes slutafregning i forbindelse med statens overtagelse af fordringerne ved indefrysningsperiodens ophør.

Til nr. 3

ved administrationen af bekendtgørelse om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. i forbindelse med kontrollen, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af oplysninger om ansatte i energivirksomhedens lønforhold fra eIndkomstregistret, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på Erhvervsstyrelsens mulighed for at bekræfte oplysninger om de ansatte i energivirksomhedernes lønforhold i forbindelse med behandlingen og kontrollen af ansøgninger efter bekendtgørelse nr. 943 af 24. juni 2023 om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. Den foreslåede bestemmelse skal gøre det muligt for Erhvervsstyrelsen at sammenholde det af energivirksomhederne oplyste om udgifterne til internt afholdte omkostninger til aflønning af de ansatte, som har arbejdet med implementeringen og administrationen af indefrysningsordningen, med energivirksomhedernes faktiske lønindberetninger for de pågældende ansatte. Behandlingen af oplysningerne skal ske i overensstemmelse med lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Efter det foreslåede stk. 8 , kan Erhvervsstyrelsen videregive oplysninger indsamlet og behandlet i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.

Med den foreslåede bestemmelse etableres der udtrykkelig lovhjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan stille de data, som styrelsen modtager og behandler i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., til rådighed for Forsyningstilsynets tilsyn med energivirksomhederne i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder. Erhvervsstyrelsen er dermed forpligtet til at stille data til rådighed for Forsyningstilsynet. Den foreslåede bestemmelse skal understøtte Forsyningstilsynets tilsyn med energivirksomhedernes fastsættelse af gebyret, jf. § 21, stk. 1, jf. §§ 11-12 i bekendtgørelse nr. 868 af 20. juni 2023 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Forsyningstilsynet varetager endvidere opgaver og beføjelser i medfør af EU-regulering.

Det følger af forarbejderne til § 3, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 164 som fremsat, side 24, at bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsyningstilsynet med den foreslåede formulering til enhver tid vil skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Dette omfatter både national lovgivning og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndigheder beføjelser.

Det foreslås at, i 3, stk. 1, 1. pkt., ændres », hvorved der menes kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse, lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf«: til »på forsyningsområdet for el, gas, varme og affald.«

Den foreslåede ændring er begrundet i et behov for at præcisere, at der ikke gælder et krav om henvisning til alt sektorlovgivning i lov om Forsyningstilsynet, når forsyningsformen allerede følger af lov om Forsyningstilsynet. Det tydeliggøres således, at bestemmelsen alene har karakter af en henvisning, der afgrænser Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver og beføjelser i medfør sektorlovgivningen til forsyningsområderne inden for el, gas, varme og affald.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af gældende ret og vil ikke medføre materielle ændringer.

Kilde

Det foreslås i § 4, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.