LOV nr 151 af 28/02/2012
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation § 15
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 7, § 8, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, og § 14.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation § 15
Det foreslås i § 15, stk. 1, at overtrædelse af bestemmelser om pligt til at anvende donoridentifikationssystem og sikre sporbarhed, pligt til at indberette alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger, pligt til at indberette oplysninger om aktivitet, samt forbud mod annoncering kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Endvidere er fastsat en bemyndigelse til i regler udstedt i medfør af denne lov at fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelsens regler.