Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling § 1

Forarbejder til Lov om konfliktråd i anledning af en strafbar handling § 1

Det foreslås i 1. pkt. , at der i hver politikreds af politidirektøren etableres konflikt­råd i straffesager. Med lovforslaget lægges der således op til, at den nuværende forsøgsordning med konfliktråd, som med flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed for 2007-2010 er videreført i 2 sjællandske politikredse, afløses af en landsdækkende og permanent ordning med konflikt­råd.

Ved konfliktråd forstås, at den forurettede og gerningsmanden til en strafbar handling får mulighed for at møde hinanden under en neutral mæglers tilstedeværelse for at tale om den strafbare handling. Mæglerens opgave er at fungere som mødeleder og stå for mødets struktur og rammer og sørge for, at »spillereglerne« for konfliktråd bliver overholdt, herunder navnlig at parterne lytter og taler til hinanden på en ordentlig måde. Mægleren skal ikke træffe afgørelse af nogen form i sagen.

Mægleren skal være »neutral«, hvilket bl.a. indebærer, at en person er afskåret fra at virke som mægler i en sag, hvis han eller hun f.eks. er nærtstående til den forurettede eller gerningsmanden eller i øvrigt har særlige interesser i sagen, jf. principperne i forvaltningslovens § 3 om inhabilitet. Betingelsen om mæglerens neutralitet understreger desuden det grundlæggende krav om, at mægleren også i selve konfliktrådet skal være neutral og upartisk, således at der ikke hos parterne kan opstå indtryk af, at mæglerne har eller varetager særlige interesser i konfliktrådet eller i relation til det strafbare forhold. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Efter den foreslåede bestemmelse angår den foreslåede ordning konfliktråd i anledning af en strafbar handling, dvs. forhold, som indebærer en overtrædelse af en strafbelagt lovregel. Der vil som udgangspunkt være tale om sager, hvor politiet har indledt efterforskning, før der kan opstå spørgsmål om at afholde et konfliktråd i sagen.

Muligheden for at deltage i konfliktråd er ikke begrænset til gerningsmænd, der ikke tidligere er straffet, eller gerningsmænd i en særlig aldersgruppe. Behandlingen i konfliktråd er heller ikke begrænset til bestemte former for kriminalitet. En forudsætning for, at en sag kan behandles i konfliktråd, er dog, at der er et identificerbart offer for forbrydelsen. Visse sagstyper som f.eks. visse narkotikaforbrydelser og våbenlovsovertrædelser vil således som udgangspunkt ikke kunne henvises til konfliktråd. Det må forventes, at de sagstyper, der under forsøgsordningen har været kerneområde for ordningen, også fremover naturligt vil være kerneområde for konfliktrådene, dvs. navnlig sager om vold, indbrud, andet tyveri, røveri og hærværk. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at behandle sager vedrørende andre former for kriminalitet i konfliktrådene, forudsat at de øvrige betingelser for at lade en sag behandle i konfliktråd, herunder sagens konkrete egnethed, er opfyldt.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det overordnede ansvar for den landsdækkende ordning med konfliktråd blive placeret i Rigspolitiet, der bl.a. vil skulle varetage opgaver som uddannelse, efteruddannelse og udpegning af mæglerne til de enkelte politikredses konfliktråd, samt den overordnede administration og løbende evaluering af ordningen. Efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse vil der endvidere i hver politikreds blive udpeget en eller flere personer, som vil fungere som lokal koordinator for konfliktrådsordningen, og herunder bl.a. vil varetage den endelige visitation af sagerne til mæglerne og den løbende kontakt mellem politiet og mæglerne.

Det er forudsat, at visitationen af sager til konflikt­råd vil foregå i to led i politiets regi. Justitsministeren vil i givet fald, jf. lovforslagets § 6, fastsætte nærmere regler om visitationen af sager til konfliktråd, som indtil videre vil bygge på følgende ordning:

Ved den indledende visitation af sagen skal den politibetjent, der behandler sagen, foretage en overordnet vurdering af, om sagen er umiddelbart uegnet til konfliktråd. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis gerningsmanden ikke kan erkende at have begået den strafbare handling, eller hvis der er tale om en forbrydelse uden et identificerbart offer, jf. ovenfor.

En sag kan f.eks. også være uegnet til behandling i konfliktråd, hvis politibetjenten ud fra sit kendskab til sagens parter vurderer, at den ene eller begge ikke er egnede til at deltage i en konfliktrådsbehandling, f.eks. fordi den pågældende har alvorlige misbrugsproblemer, som vil gøre vedkommende ude af stand til at deltage i en meningsfuld drøftelse af den strafbare handling i konfliktråd. Medmindre der er et meget sikkert grundlag for det, bør den sagsbehandlende politibetjent dog i almindelighed være tilbageholdende med i denne fase af visitationen at erklære en af sagens parter for uegnet til at deltage i et konfliktråd.

Andet led af visitationen foretages af den lokale konfliktrådskoordinator i politikredsen, og her foretages en mere indgående vurdering af sagen, herunder den egentlige vurdering af sagens egnethed til behandling i konfliktråd. I denne fase af visitationen skal der bl.a. foretages en endelig vurdering af, om sagen på grund af kriminalitetens art ikke bør behandles i konfliktråd, og om gerningsmanden har erkendt i et sådant omfang, at erkendelsen efter en konkret vurdering kan danne grundlag for et konfliktråd mellem parterne, jf. herom også bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 3.

I denne fase af visitationen tager den lokale koordinator også kontakt til parterne, der orienteres om, hvad konfliktråd indebærer, herunder hvad parterne kan forvente af mødet, og hvordan det kommer til at foregå. Parterne skal i den forbindelse også orienteres om, at konfliktråd ikke træder i stedet for en sædvanlig straffesag mod gerningsmanden, men at deltagelse i konfliktråd vil kunne indgå som en formildende omstændighed ved straffastsættelsen. Hvis det ikke allerede er sket, kan det også afklares, om der bør medvirke en tolk under konfliktrådet. Der bør ligesom under forsøgsordningerne normalt tages kontakt til gerningsmanden, før forurettede kontaktes, for at undgå den situation, at forurettede har indvilliget i og dermed indstillet sig på at møde gerningsmanden, og gerningsmanden efterfølgende afviser at deltage i konfliktråd. Parterne skal forinden deltagelsen i konflikt­rådet underrettes om, at politiet orienteres om, hvorvidt der er gennemført et konfliktråd.

Efter den endelige egnethedsvurdering sender den lokale koordinator sagen videre til en mægler med henblik på afholdelse af konfliktrådet. Mæglerens opgave er herefter at indkalde parterne mv. og eventuelt andre deltagere til mæglingsmødet, reservere lokaler og foretage den praktiske tilrettelæggelse af mødet. Under selve konfliktrådet er det mæglerens opgave at lede mødet, jf. nærmere lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Mægleren skal straks orientere den lokale koordinator om, hvorvidt mæglingen er gennemført eller afbrudt. Den lokale koordinator underretter herefter politiet med henblik på, at oplysningen kan blive inddraget i straffesagens akter. Såfremt gerningsmanden er blevet dømt og afsoner sin straf, videresendes oplysningen til kriminalforsorgen med henblik på, at kriminalforsorgen i forbindelse med den løbende sagsbehandling i forbindelse med straffuldbyrdelsen er bekendt med, at den pågældende har deltaget i konflikt­råd. Der er ikke knyttet særlige virkninger mv. til den dømtes deltagelse i konfliktråd, men oplysningen herom vil kunne indgå som et blandt flere andre konkrete momenter i kriminalforsorgens sagsbehandling som led i straffuldbyrdelsen.

En sag kan i øvrigt behandles i konfliktråd på alle stadier af en straffesags forløb, og der er således i princippet ikke noget til hinder for, at parterne kan mødes i et konfliktråd under eller efter gerningsmandens afsoning af straffen. Dette forudsætter dog, at f.eks. kriminalforsorgen kontakter den lokale koordinator, hvis eine gerningsmand under afsoningen udtrykker ønske om (nu) at møde den forurettede i et konfliktråd. Hvis en gerningsmand oprindelig har afvist at deltage i konfliktråd, kan også den pågældende selv eller f.eks. dennes forsvarer på et senere tidspunkt kontakte den lokale koordinator med henblik på at undersøge mulighederne for alligevel at afholde et konfliktråd.

Andre offentlige myndigheder end politiet, f.eks. de sociale myndigheder, har også mulighed for at henvende sig med en konkret sag til den lokale koordinator i politikredsen med henblik på at få sagen behandlet i konfliktråd. De almindelige betingelser for konfliktrådsbehandling, herunder at der skal være tale om en sag, som angår et strafbart forhold, og at gerningsmanden i det væsentlige skal have tilstået det pågældende forhold, skal dog være opfyldt. Der vil efter omstændighederne i sådanne tilfælde også kunne behandles sager, hvor gerningsmanden er under 15 år og derfor ikke kan straffes, jf. straffelovens § 15, hvis det f.eks. ud fra gerningsmandens erkendelse står klart, at der er begået en handling, som normalt ville kunne straffes, men hvor straf i den konkrete situation er udelukket som følge af gerningsmandens unge alder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til 2. pkt. kan mægleren tillade, at andre end den forurettede og gerningsmanden deltager i konfliktrådet. Udgangspunktet for et konfliktråd is, at der tale om et møde mellem den forurettede og gerningsmanden. Med udtrykket »den forurettede« sigtes i overensstemmelse med det sædvanlige straffeprocessuelle begreb til det umiddelbare offer for en forbrydelse.

Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.5.4 og 3.5.5, kan der i visse tilfælde efter en konkret vurdering være anledning til, at andre end den forurettede får mulighed for at deltage i et konfliktråd med gerningsmanden (enten i stedet for eller sammen med den forurettede). Det kan f.eks. være tilfælde, hvor den forurettede er afgået ved døden eller f.eks. på grund af alvorlig sygdom ikke er i stand til at møde i konfliktrådet. I disse tilfælde vil den forurettedes nære pårørende efter omstændighederne kunne deltage i konfliktrådet. Det samme gælder visse tilfælde, hvor den forurettede er i stand til, men ikke ønsker at deltage i konfliktrådet og møde gerningsmanden igen. Også i disse tilfælde kan der efter omstændighederne være anledning til, at den forurettedes nære pårørende i særlige tilfælde kan deltage i konfliktråd med gerningsmanden, f.eks. forældrene til et forurettet barn.

Med det foreslåede 2. pkt. fastslås det, at det beror på mæglerens konkrete vurdering, i hvilket omfang andre end den forurettede i sådanne tilfælde kan deltage i konfliktråd med gerningsmanden. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.5.4 og 3.5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hvis lovforslaget vedtages, vil justitsministeren i øvrigt fastsætte nærmere regler bl.a. om, i hvilket omfang den forurettede kan deltage med en bisidder i konfliktrådet, jf. lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.