Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1158 af 08/08/2022

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler § 14

Eleverne og forældrene skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fagene og i de obligatoriske emner.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler § 14

Lovforslagets § 14 vedrører skolens adgang og pligt til at vurdere elevernes udbytte af undervisningen og underrette eleven og forældrene herom. Ved regelmæssig underretning forstås i denne forbindelse, at underretningen sædvanligvis skal ske mindst to gange om året.

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 2, hvorefter folkeskolelovens §§ 42-44 om skolebestyrelser og regler fastsat i henhold til disse bestemmelser gælder tilsvarende for kommunale internationale grundskoler. Som følge heraf skal skolebestyrelsen fastsætte principper for underretningen af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4.