Lovguiden Logo
Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 30

Det indgår i lovforslaget, at der – i lighed med den hidtidige praksis – er bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte de mere detaljerede regler omkring opgørelsen af en række af forhold, der indgår i udligningsberegningerne. Disse regler fastsættes i en årlig bekendtgørelse.

Denne bestemmelse indeholder en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte de nærmere regler for de opgørelser af kommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter, som indgår i udligningsberegningerne. Der fastsættes blandt andet regler om, hvilke opgørelser af de relevante forhold der skal indgå i udligningsberegningerne, opgørelsestidspunkter, vægten af de afgiftspligtige grundværdier ved beregningen af beskatningsgrundlaget, jf. § 26, eventuelle tekniske korrektioner i forbindelse med opgørelse af nettodrifts- og anlægsudgifterne mv.